Handelsværdier pr. 19/5 1993
Statutory Text (2 Articles)
Handelsværdier pr. 19/5 1993
handelsværdier pr. 19-5 1993
unoterede anparter
vedtægtsmæssig forkøbsret
goodwill
Reference: ABL § 4, jf. § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25/6 1993 om ændring af aktieavancebeskat
ningsloven og forskellige andre skattelove, LV 1994 S.G.2.4.4.2.5
Spørgsmål
Kan handelsværdien på anparterne i X ApS pr. 19/5 1993 ansættes til kurs 769?
Svar
Nej. Kursen kan ansættes til 208.
Sagsfremstilling og begrundelse
Ligningsrådet blev anmodet om at godkende kurs 769 som værende handelskursen pr. 19. maj 1993 for 7 minoritetsaktionærer.
Selskabet, hvis anpartskapital var 80.000 kr., var stiftet den 24.6.1977 under navnet Y ApS med formål bl.a. at drive handel og investering.
Den 3.6.1992 ændrede selskabet navn til X ApS og blev overtaget af de nuværende anpartshavere til pari kurs. I forbindelse hermed ændrede selskabet sit formål. Anpartshaverne var hver især ejer af selskaberne 1 ApS, 2 ApS mfl. De var derfor gået sammen om fælles markedsføring mv. i X ApS.
Anpartshaverne havde ikke forud herfor haft andel i selskabet. Selskabet havde kalenderårsregnskab.
X ApS' repræsentant opgjorde handelskursen pr. 19.5.1993 pr. 100 kr. anpart således
Egenkapital pr. 1.1.1993
166.083 kr.
Andel i resultatet 1.1.-19.5.1993 (4 2/3 x 127.195:12)
49.465 kr.
Goodwill pr. 18.5.1993 vurderet på grundlag af beregnet goodwill, jf. SD-cirkulære 1988-17/1990-7
400.000 kr.
Værdi af egenkapital pr. 19.5.1993
615.548 kr.
Kurs pr. 19.5.1993 herefter
769
Told- og skatteregionen udtalte, at revisorens beregningsregler forudsætter, at der tages udgangspunkt i virksomhedens skattepligtige resultater de sidste 3 år før overdragelsen. Reglen forudsætter således, at virksomheden har bestået i mindst 3 år, jf. LV 1993 E.I.4.7.1. Den 19. maj 1993 havde virksomheden imidlertid ikke eksisteret i 3 år (påbegyndt i 1992), og beregningsreglen var allerede af denne grund ikke anvendelig.
Ifølge § 4 i selskabets vedtægter af 26. marts 1992 havde de øvrige anpartshavere ved overgang af anparter forkøbsret i forhold til deres besiddelse af anparter. Anparterne tilbydes gennem selskabets bestyrelse til den kurs, der vedtages på hvert års ordinære generalforsamling efter forslag fra selskabets revisor, jf. vedtægternes § 7.
Af vedtægternes § 7 fremgik, "at hvert år inden den ordinære generalforsamling beregner selskabets revisor en kurs på selskabets anparter, hvorved der tages hensyn til ikke blot den regnskabsmæssige egenkapital men også til skjulte reserver, merværdier for aktiver mv.
Revisors begrundede kursberegning fremsendes til anpartshaverne senest 8 dage forud for den ordinære generalforsamling.
Efter regnskabets godkendelse på generalforsamlingen forelægges kursudkastet til godkendelse."
Ifølge revisor blev der på X ApS' generalforsamlinger den 14. marts 1993 og den 17. april 1994 vedtaget fastsat som foreslået af revisor henholdsvis kurs 208 og kurs 279 svarende til den indre værdi.
Den på generalforsamlingen den 14. marts 1993 vedtagne kurs fremkom således
Formue pr. 31.12.1992
Aktiver
Tilgodehavende fra salg
24.531 kr.
Likvide beholdninger
232.713 kr.
I alt
257.244 kr.
Passiver
Skyldig selskabsskat
61.978 kr.
Skyldige omkostninger
29.183 kr.
91.161 kr.
Egenkapital (heraf anpartskapital
80.000 kr.)
166.083 kr.
Egenkapital 166.083 kr.: 80.000 (anpartskapital) = 208 svarende til den regnskabsmæssigt opgjorte indre værdi.
Såfremt anpartshaverne den 19.5.1993 ønskede at sælge sine anparter, havde de således ifølge selskabets vedtægter pligt til at tilbyde de øvrige anpartshavere anparterne til kurs 208. Det samme gælder såfremt ejerforholdet ændres for en juridisk person, der er anpartshaver i selskabet.
Ifølge foreliggende oplysninger var der følgende værdier
Formueskattekurs
Skattemæssig indre værdi
alm. modific.
pr. 1.1.1993
kurs 200
kurs 207
pr. 1.1.1994
kurs 1120
1015
kurs 279
(Den høje modificerede kurs pr. 1.1.1994 skyldes en udbytteprocent på 87,5. Uden udbytte ville den modificerede formueskattekurs pr. 1.1.1994 være 200)
Forrentning af egenkapital
1991
(40.500 kr.)
1992
(166.083 kr.)
før skat
54 pct.
- 22.197 kr.
112 pct.
- 187.561 kr.
efter skat
54 pct.
- 22.197 kr.
75 pct.
- 125.583 kr.
Ud fra de foreliggende oplysninger herunder om grundlaget for anpartsselskabets virke antog regionen, at de øvrige anpartshavere den 19.5.1993 ville have udnyttet deres forkøbsret, såfremt anparterne var blevet udbudt til salg på dette tidspunkt.
Told- og skatteregionen fandt herefter, at den skattemæssige handelsværdi af anparterne den 19.5.1993 udgjorde 208, svarende til den regnskabsmæssige indre værdi.
Selskabets repræsentant henviste overfor Told- og Skattestyrelsen til Erik Werlauff i TfS 1995,126 og dennes henvisning til LV 1993 A.H.3.3.1: 'Værdiansættelsen af en aktiepost skal foretages uden hensyntagen til en forkøbsret, selvom der er fastsat en bestemt kurs, hvortil salg iht. forkøbsretten skal ske, jf. lsr 1971.12 og lsr. 1971.113.'
Told- og Skattestyrelsen bemærkede, at nævnte 2 landsskatteretskendelser angik formueopgørelsen, der for så vidt angår unoterede aktier foretages på grundlag af den skematisk beregnede skattekurs.
Som det bl.a. fremgår af LV 1993 A.H.3.1.1 side 447 næstsidste afsnit, kan skattekursen ikke uden videre forventes godkendt som grundlag for overdragelser eller ved afgiftsberegninger.
Styrelsen henviste i øvrigt til rådsafgørelserne i TfS 1994,632 og TfS 1995,318.
Ligningsrådet tiltrådte regionens og Told- og Skattestyrelsens indstilling om kursansættelsen 208.
Ligningsrådet kunne på baggrund af de foreliggende oplysninger herunder en vedtægtsmæssig forkøbsret godkende en kurs på 208 på unoterede anparter i et selskab.