Aktieoptioner som løntillæg
Statutory Text (2 Articles)
Aktieoptioner som løntillæg
- Aktieoptioner som løntillæg
- Arbejdsmarkedsbidrag
- A-skat
Reference : KSL § 43, stk 1., Lov om arbejdsmarkedsfonde § 8.
Told- og Skattestyrelsen har besvaret en forespørgsel, om rigtigheden af det i »Skattetræk »95« anførte vedrørende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i aktier, der ydes som tillæg til løn og anden A-indkomst.
På side 14 i »Skattetræk »95« er det anført, at aktier, der ydes som tillæg til løn og anden A-indkomst, ligestilles med vederlag i penge, og at der som følge heraf skal indeholdes såvel A-skat som arbejdsmarkedsbidrag af beløbet.
Told- og Skattestyrelsen udtalte, at aktieretter mv., der ydes som tillæg til løn, ikke kan ligestilles med vederlag i penge og som følge heraf er en arbejdsgiver ikke pligtig til at indeholde A-skat af værdien af aktieretterne.
Efter de gældende regler i lov om arbejdsmarkedsfonde er det alene visse personalegoder, der er A-indkomst, som er omfattet af bidragsgrundlaget. Der skal derfor ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af værdien af aktieretter, der ydes som tillæg til løn.
Såfremt et allerede optjent beløb konverteres til f.eks. aktier, vil der dog skulle indeholdes både A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Det i »Skattetræk »95« anførte vil blive ændret ved udarbejdelsen af ny pjece til arbejdsgivere om indeholdelse.
Der skal ikke indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i aktieretter mv., der ydes som tillæg til løn.