Legislator Case Law & Legislation
W19951714125 DK

Moms, eksportmomsordningen

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1995 17141 Valid

Moms, eksportmomsordningen

- Moms,

- eksportmomsordningen.

Reference : Momslovens § 14, nr. 2.

En virksomhed, der udførte projektarbejde bestående af projektering af fabriksafsnit i udlandet klagede over, at regionen havde nægtet virksomheden adgang til at anvende ordningen for virksomheder med momsfri eksportomsætning (eksportmomsordningen).

Virksomheden projekterede, indkøbte maskiner her i landet efter egne specifikationer, udførte disse maskiner til det pågældende udland og monterede maskinerne til færdige fabriksafsnit. Montagen blev udført af et montagefirma for virksomhedens regning.

Told- og Skattestyrelsen traf afgørelse om, at de pågældende leverancer er omfattet af momslovens § 14, nr. 2, hvorefter leveringer, der installeres eller monteres i udlandet, ikke har leveringssted her i landet.

De pågældende leverancer kan derfor ikke momsberigtiges ved levering fra virksomhedens kvartalsafregnede hovedenhed til den månedsafregnede delenhed.

Under sagen opstod der spørgsmål om den fremtidige anvendelse af eksportmomsordningen for virksomheden. Styrelsen svarede, at maskiner, der efter § 14, nr. 1, har leveringssted her i landet, kan medregnes i den afgiftspligtige omsætning mellem hoved- og delenheden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →