Aktieombytning
Statutory Text (2 Articles)
Aktieombytning
- Aktieombytning
Ref . ABL § 13., LV 1994 S.G. 3.5.
Det var oplyst, at ansøgeren personligt ejede samtlige aktier i datterselskabet og at han udelukkende ville blive vederlagt med aktier i et nystiftet holdingselskab.
Baggrunden for ønsket om aktieombytning skulle søges i rent selskabsretlige betragtninger, idet ansøgeren, der importerede og videresolgte forskellige genstande, ønskede at omstrukturere sin virksomhed, således at det fremtidige salg i Danmark varetoges af holdingselskabet, og import- og eksportvirksomheden forblev i datterselskabet.
Det var oplyst, at helejerskabet af datterselskabet ikke påtænktes ændret de første 3 år efter aktieombytningen.
Datterselskabets balance var vedlagt.
LR gav tilladelse til skattefri aktieombytning i henhold til ABL § 13. Rådet tillagde det afgørende betydning at revisor havde oplyst, at helejerskabet ville forblive uændret i 3 år efter aktieombytningen.
Rådet meddelte at tilladelsen måtte anses for bortfaldet ved ændringer i helejerskabet mindre end 3 år efter aktieombytningen.
Aktieombytningen skulle foretages senest 6 måneder efter at Rådet havde givet tilladelse til aktieombytning.
Ved tilladelsen blev der ikke taget stilling til aktiernes overdragelseskurs, idet dette spørgsmål afgøres af den stedlige ligningsmyndighed.
Det blev fremhævet at aktieombytningen ikke i skattemæssig henseende kunne ske med tilbagevirkende kraft.
Ved skattefri aktieombytning fandt Ligningsrådet at det var af afgørende betydning at helejerskabet af datterselskabet bevares uændret i 3 år efter aktieombytningen således at tilladelsen bortfalder ved ændringer heri.