Legislator Case Law & Legislation
W19951713525 DK

Gaveafgift, Overgangsregel

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1995 17135 Valid

Gaveafgift, Overgangsregel

- Gaveafgift,

- Afgiftsmæssig sammenlægning,

- Overgangsregel

Told- og Skattestyrelsen svarer, at overgangsreglen i lov nr. 1119 om ændring af lov om afgift af arv og gave, § 6, stk. 5, skal fortolkes således, at afgiftsmæssig sammenlægning med gaver ydet før 1. januar 1995 foretages med det samlede afgiftspligtige beløb af de tidligere gaver opgjort efter de dagældende regler. Beregningen af det afgiftsbeløb, som parterne kan godskrives vedrørende de tidligere gaver, sker efter skalaen i lovens § 1 på grundlag af det samlede afgiftspligtige beløb efter de hidtil gældende regler.

Told- og Skattestyrelsen blev spurgt om, hvordan overgangsreglen i lov nr. 1119 af 21. december 1994 om ændring af lov om afgift af arv og gave, § 6, stk. 5, om sammenlægning med tidligere gaver skulle forstås, specielt for så vidt angår progressionsvirkningen af de tidligere gaver, sammenholdt med henvisningen til lovens § 1 i overgangsreglen.

Styrelsen svarede, at det fremgår af bemærkningerne i lovforslaget til overgangsreglen, at der dels skal foretages en afgiftsberegning efter de nye skalaer af de tidligere afgiftspligtige gaver, dels en afgiftsberegning af disse gaver sammenlagt med værdien af de afgiftspligtige gaver ydet efter lovens ikrafttræden. Gaveafgiften udgør da forskellen mellem de to afgiftsbeløb.

Henvisningen i bemærkningerne til, at det er »de tidligere afgiftspligtige gaver«, der opereres med, indebærer, at det er de tidligere afgiftspligtige beløb, beregnet efter de hidtil gældende regler, der indgår ved sammenlægningen. Opgørelsen af de afgiftspligtige beløb af de tidligere gaver påvirkes således ikke af, at det årlige afgiftsfri bundbeløb ved lovændringen er forhøjet fra 8.000 kr. til 20.000 kr. (14.000 kr.), jf. også at »de tidligere afgiftspligtige beløb« skal sammenholdes med »de nye skalaer«.

Hvis giver derfor f.eks. har givet gaver på 50.000 kr. i 2 foregående år og i 1995 giver samme modtager f.eks. 200.000 kr. efter lov nr. 1119's regler, indgår de tidligere afgiftspligtige gaver med 100.000 kr. - 2 x 8000 kr. = 84.000 kr. Det samlede afgiftspligtige beløb udgør da 264.000 kr. (200.000 kr. - 20.000 kr. = 180.000 kr. + 84.000 kr. = 264.000 kr.). I afgiften heraf godskrives parterne gaveafgiften af 84.000 kr. beregnet efter skalaen i ændringslovens § 1.

Endelig adm. afgørelse 1995 17135 Valid

Lov nr. 1119 af 21. december 1994

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →