Legislator Case Law & Legislation
W19951713025 DK

Motionscentre

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1995 17130 Valid

Motionscentre

Momsnævnets afgørelse betyder, at motionscentres erhvervsmæssige salg af adgangen til at udøve sportsaktiviteter fremover er momspligtige.

Motionscentre er således som udgangspunkt fuldt momspligtige af deres forskellige aktiviteter.

Endvidere vil virksomheder, der drives erhvervsmæssigt med udlejning af sportsfaciliteter, f.eks. udlejning af bowling-, kegle-, golf og tennisbaner, samt svømmebade fremover tillige være omfattet af momspligten.

Tilsvarende skal offentlige virksomheder, der i konkurrence med erhvervsvirksomheder, udbyder momspligtige ydelser af samme art svare moms, jf. lovens § 3, stk 3.

Der skal fortsat ikke svares moms i det omfang virksomheder m.v. der nu efter Momsnævnets afgørelse bliver omfattet af momspligten, har ydelser, der er fritaget for afgift i medfør af lovens § 13 f.eks. forskellige former for undervisning, sport m.v.

Til en belysning af afgrænsningen af undervisningsaktiviteterne i et motionscenter er det Styrelsens opfattelse, at en instruktion i anvendelsen af forskellige motionsredskaber ikke omfattes af fritagelsesbestemmelsen for undervisning.

Udlejning af et helt anlæg inklusive f.eks. bowlingbaner eller motionsredskaber til sportsklubber og foreninger vil for den egentlige rumudlejning blive anset for udlejning af fast ejendom.

De virksomheder m. fl., der fremover er omfattet af momspligten, skal anmelde sig til registrering hos de lokale told- og skatteregioner, jf. lovens § 47.

De lokale told- og skatteregioner vil som 1. instans med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen evt. Momsnævnet, konkret tage stilling til et motionscenters sammensætning af momspligtige ydelser og evt. momsfrie ydelser.

Told- og Skattestyrelsen har afholdt møde med brancheforeningen Dansk Helse Forbund, ligesom Styrelsens kontaktgruppe med erhvervsorganisationer, revisorer og advokater, Skatte- og momsudvalget er blevet orienteret om den fremtidige momsmæssige stilling inden for dette område.

Endelig adm. afgørelse 1995 17130 Valid

I tilknytning til Skatteministerens besvarelse af spørgsmål S 1592 og S 1593 afledt af offentliggørelse af Momsnævnets afgørelse om momspligt for motionscentre, se Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1995 (15) nr. 275 skal Styrelsen tilføje følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →