Legislator Case Law & Legislation
W19951712825 DK

Administrationsgodtgørelse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1995 17128 Valid

Administrationsgodtgørelse

- Administrationsgodtgørelse,

- Lønsumsafgift,

- Investeringsfondshenlæggelse

Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt om, hvorledes investeringsfondsgrundlaget opgøres i relation til godtgørelse, lønsumsafgift og investeringsfondshenlæggelse.

Forespørgeren peger på, at der ikke i godtgørelsesloven og lønsumsafgiftsloven er taget stilling til den indbyrdes sammenhæng mellem beregning af godtgørelsen og lønsumsafgift.

Styrelsen har svaret, at det er korrekt, at den indbyrdes sammenhæng i beregningsgrundlaget ikke fremgår af lovgrundlaget.

Styrelsen har på denne baggrund foretaget en udfyldende fortolkning af disse forhold i forbindelse med administrationen af godtgørelses- og lønsumsafgiftsloven.

Her har styrelsen lagt følgende til grund

1) I lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 1, henvises der til investeringsfondsgrundlaget uden, at det direkte er nævnt, om lønsumsafgiften skal medregnes eller ej. Det er imidlertid en generel forudsætning for beregningen af en afgift, at afgiften holdes ude af selve beregningsgrundlaget.

Derfor medregnes lønsumsafgiften ikke ved opgørelsen af det investeringsfondsgrundlag, der danner grundlag for beregning af lønsumsafgiften. Det gælder, uanset om der er tale om acontoindbetalinger eller den endelige årsregulering. Godtgørelsen efter lov nr. 893 af 21. december 1991 medregnes heller ikke, fordi godtgørelsen først kan beregnes efter opgørelsen af lønsumsafgiften.

2) I det investeringsfondsgrundlag, der danner grundlag for beregning af godtgørelsen efter lov nr. 893 af 21. december 1991 medregnes godtgørelsen ikke. Herom henvises til lovens § 1, stk. 2, sidste pkt. Derimod medregnes lønsumsafgiften som opgjort ovenfor.

3) Ved opgørelsen af det investeringsfondsgrundlag, der danner baggrund for beregningen af investeringsfondshenlæggelse, medregnes lønsumsafgiften og godtgørelsen.

Endelig adm. afgørelse 1995 17128 Valid

Told- og Skattestyrelsen besvarer spørgsmål om opgørelse af investeringsfondsgrundlag i relation til godtgørelse, lønsumsafgift og investeringsfondshenlæggelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →