60 pct.-godtgørelser
Statutory Text (2 Articles)
60 pct.-godtgørelser
- 60 pct.-godtgørelser
Reference: Ligningslovens § 9, stk. 7, LV A.B.1.7.2.
Et selskab havde refunderet medarbejderens udgifter ved rejser i udlandet og gav herudover 60 pct.-godtgørelser i henhold til Ligninglovens § 9, stk. 7.
Selskabet havde imidlertid i forbindelse med udbetaling af 60 pct. godtgørelser anvendt den samme sats ved alle udbetalinger for rejser i forskellige lande og havde dermed ikke fulgt Ligningsrådets satser for skattefri rejsegodtgørelse.
Selskabet anvendte satsen i 3 indkomstår og havde i de 3 indkomstår både betalt for høje godtgørelser, men også i flere tilfælde for lave godtgørelser.
Den stedlige told- og skatteregion meddelte selskabet, at man ville beskatte de berørte medarbejdere af de udbetalte godtgørelser, når der var udbetalt godtgørelser, der oversteg Ligningsrådets fastsatte satser.
Told- og Skattestyrelsen fastslog, at der kun skal ske beskatning af det overskydende beløb.
I Ligningslovens § 9, stk. 7 er der en speciel adgang til at få en godtgørelse på 60 pct. af Ligningsrådets satser samtidig med at udgifterne refunderes som udlæg efter regning.
Denne regel blev indført som led i eksportpakken for at skabe incitament for eksportmedarbejdere til at yde en større indsats i udlandet, idet eksportmedarbejderne herved kunne få dµkket nogle udgifter til kost m.v., som var vanskelige at dokumentere. Jf. cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993, hvor det hedder at, »efter LL § 9, stk. 7 kan arbejdsgiveren udover de refunderede beløb skattefrit udbetale et beløb på op til 60 pct. af Ligningsrådets satser for skattefri rejsegodtgørelse til dækning af udokumenterede udgifter«
Det fremgår ikke direkte af bestemmelsen, hvad der gµlder, hvis der er udbetalt godtgørelser med for store beløb.
Da bestemmelsen tilsigter at give fradrag for udokumenterede udgifter, vil det være i strid med bestemmelsen, hvis en lønmodtager, som har modtaget for høje godtgørelser beskattes af hele den modtagne godtgørelse og afskæres fra at få fradrag efter stk. 7, 2. punktum.
Ved udbetaling af for høje 60 pct. godtgørelser skal godtgørelsen ikke anses for personlig indkomst iflg. § 9, stk. 5, da § 9, stk. 7 ikke skal sammenholdes med denne bestemmelse.
Ved udbetaling af 60 pct. godtgørelser, der overstiger Ligningsrådets satser skal der kun ske beskatning af det overskydende beløb.
Told- og Skattestyrelsen fastslog, at medarbejdere der havde fået udbetalt for høje 60 pct.-godtgørelser af arbejdsgiveren kun skulle beskattes af det overskydende beløb.