Arbejdsmarkedsbidrag mv.

Arbejdsmarkedsbidrag mv.

- Arbejdsmarkedsbidrag,

- repræsentationskontor,

- ansættelsesforhold,

- udlandet

Reference: AMFL § 7, stk. 1, litra a

X klagede over en afgørelse vedrørende betaling af arbejdsmarkedsbidrag fra en Told- og Skatteregion.

Told- og Skatteregionen havde svaret, at der skulle trækkes arbejdsmarkedsbidrag af den løn X modtog, mens X arbejdede på Y A/S' repræsentationskontor i Z-land i en del af 1994.

Told- og Skattestyrelsen var på baggrund af sagens oplysninger enig i Told- og Skatteregionens afgørelse om, at der forelå pligt til at betale bidrag af lønnen. Begrundelsen herfor gennemgås i det følgende.

Det var oplyst, at X ifølge kontrakt med Y A/S var udsendt fra Danmark til Z-land for at bearbejde markedet der. Arbejdet blev udført fra Y A/S' repræsentationskontor i Z-land.

Y A/S fastlagde efter det oplyste nogle overordnede rammer, målsætninger og retningslinier, men havde ikke indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde.

X skrev, at repræsentationskontoret havde selvstændig økonomi og at en del af lønnen er afholdt og udbetalt herfra. X skrev, at kontoret var underlagt lovgivningen i Z-land og skulle indsende halvårlige rapporter til dette lands myndigheder.

Af et brev fra myndighederne til Y A/S fremgik imidlertid blot at Y A/S fik tilladelse til at åbne et repræsentationskontor gældende til en dato i 1996, at landets lovgivning skulle overholdes og at der ikke måtte være mere end to ansatte.

Det afgørende for, om X kunne anses for beskæftiget af en udenlandsk arbejdsgiver og dermed ikke bidragspligtig jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a var imidlertid på den ene side repræsentationskontorets status som selvstændig enhed og på den anden side X' ansættelsesforhold.

Repræsentationskontoret skulle være en selvstændig organisation med egen ledelse, der var ansvarlig for de økonomiske, administrative og driftsmæssige forhold på arbejdspladsen.

X skulle på den anden side ifølge sin ansættelseskontrakt være omfattet af repræsentationskontorets instruktion, arbejde for kontoret og ikke for moderselskabet, være aflønnet af repræsentationskontoret og i det hele taget være tilknyttet dette kontor og omfattet af de lokale vilkår.

Dette fremgår bl.a. af Finansministeriets udtalelser, som er offentliggjort i Skat Udland 1994, 7 og TfS 1993, 369.

Den kontrakt X havde indgået med Y A/S viste noget andet.

X skulle arbejde for Y A/S og skulle give tilbagemelding til Y A/S' Export Manager, X' anciennitet i

Y A/S fortsatte, Y A/S betalte løn, pension, rejseomkostninger, efterløn til ægtefælle eller børn i tilfælde af dødsfald, rejse til og fra Z-land i forbindelse med ferie, som var på 5 uger pr. år samt sygeløn, pensionsalder var aftalt til 67 år.

Som en del af kontrakten var der i et tillæg angivet en række løntillæg og udgifter til bolig, telefon, flytning, bil, rejse- og sygeforsikring, som skulle betales eller refunderes af Y A/S.

Lov om arbejdsmarkedsfonde er ændret ved lov nr. 443 af 1. juni 1994, således at bidragspligten ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra a med virkning fra 1. januar 1994 er knyttet til, at der samtidig foreligger fuld eller begrænset skattepligt jf. Kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, c eller j.

Da X fortsat var fuld skattepligtig til Danmark jf. Kildeskattelovens § 1, medførte lovændringen ikke et andet resultat.

Der blev givet vejledning om muligheden for klage til Ankenævnet for bidrag til Arbejdsmarkedsfondene.

Der forelå ikke en aftale om social sikring mellem Danmark og Z-land.

Arbejde udført fra et repræsentationskontor for en dansk virksomhed med bearbejdning af markedet i Z-land medførte ikke bidragsfrihed ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra a.