Legislator Case Law & Legislation
W19951707125 DK

Bankgarantiprovision ved låneomlægning

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1995 17071 Valid

Bankgarantiprovision ved låneomlægning

Bankgarantiprovision ved låneomlægning og fradrag herfor

Garantiprovisionen er beregnet med 1 1/2-2 pct. p.a. kvartalsvis forud, den vil som regel kun blive beregnet 1 gang, og den bliver normalt opkrævet ved afregning af lånesagen.

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 3, er der fradrag for løbende provisioner for lån, medens stiftelsesprovision kun er fradragsberettiget, hvis den vedrører lån med løbetid under 2 år.

Det er styrelsens opfattelse, at fradragsretten skal afgøres på grundlag af det nye kreditforeningslåns løbetid, og der vil derfor ikke være fradrag, hvis der er tale om engangsbeløb, da løbetiden på lånet normalt vil være over 2 år. Der er fradrag for garantiprovisionen, hvis den er en løbende provision.

Garantiprovisionen er ikke indberettet som en løbende provision ifølge skattekontrollovens § 8 P, der omhandler løbende provisioner ifølge ligningslovens § 8, stk. 3. Det er derfor uafklaret, om den er omfattet af ligningslovens § 8, stk. 3, der omhandler provisioner i forbindelse med udlån.

Der er endnu ikke afgørelser, der tager stilling til, om beregning af garantiprovision ved låneomlægning er en løbende provision eller en engangsprovision.

Told- og Skattestyrelsen er af den opfattelse, at den må anses som en løbende provision, da den er beregnet kvartalsvis forud, og derfor vil der være fradrag for garantiprovisionen.

Endelig adm. afgørelse 1995 17071 Valid

Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt, om der er fradrag for garantiprovision i forbindelse med låneomlægning, blandt andet i tilfælde, hvor der skiftes kreditforening. Provisionen bliver beregnet, da pengeinstituttet garanterer, at det nye kreditforeningslån får samme prioritetsstilling som det indfriede kreditforeningslån.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →