Moms, motionscentre
Statutory Text (2 Articles)
Moms, motionscentre
- Moms, motionscentre, efterregulering for investeringsgoder
Told- og Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der kan foretages en forholdsmæssig efterregulering for investeringsgoder på grundlag af den sædvanlige reguleringsperiode på 5 år, hhv. 10 år for fast ejendom.
Skatteministeriet har oplyst, at Momsnævnets udgangspunkt i den konkrete sag (Mn. af 3-2 1995, 94-281-33) har været, at den hidtidige praksis er fundet i strid med EF-retten.
Reglerne for regulering af investeringsgoder er beskrevet i momslovens § 43, og § 84. Der er i § 43, stk. 3, nr. 1-5 angivet hvornår virksomhederne skal regulere. I § 43, stk. 3, nr. 2, er situationen beskrevet, når fradraget for investeringsgodet ved anskaffelsen er mindre end det fradrag, virksomheden har ret til i dag pga. en ændret anvendelse af godet. Reglerne om regulering for investerings goder, der ved anskaffelsen ikke har givet virksomheden ret til fradrag for købsmomsen, gælder kun for investeringsgoder, der er anskaffet den 1. juli 1994 eller senere, jf. § 84, stk 8.
Efter styrelsens opfattelse vedrører momslovens forskellige bestemmelser om regulering for investeringsgoder situationer, hvor virksomheden ændrer anvendelse af investeringsgoder, eller hvor der ved lovgivning sker ændringer i afgrænsningen af momspligtige aktiviteter.
Der er således efter styrelsens opfattelse ikke behov for særlig lovhjemmel til at gennemføre regulering for investeringsgoder i situationer, hvor en hidtidig praksis findes at være ulovhjemlet.
Der bør derfor overfor virksomhederne ske en regulering, som stiller virksomhederne så vidt muligt som om de pågældende aktiviteter hele tiden havde været momspligtige.
I forbindelse med, at Momsnævnet har truffet afgørelse om, at erhvervsmæssigt salg af adgang til at udøve sportsaktiviteter er momspligtigt, er der rejst tvivl om de berørte virksomheder kan regulere for investeringsgoder.