Andre sager

Andre sager

En 13-årig dreng blev efter undersøgelse på skadestuen efter et færdselsuheld henvist til nærmere undersøgelse på øre-næse-halsafdelingen for en tandskade, idet et stykke af to fortænder var slået af og den resterende del af disse tænder var bøjet kraftigt bagud. Den vagthavende læge på afdelingen satte - i overensstemmelse med afdelingens instruks - de to brækkede fortænder på plads og fikserede dem med cement og rådede patienten til at søge egen tandlæge straks næste dag med henblik på videre behandling.

Efterfølgende røntgenbilleder hos skoletandlæge, Tandlægehøjskolen og specialafdeling for tand-mund-kæbesygdomme viste, at den ene af fortænderne var flækket på tværs. Forældrene klagede over behandlingen og anførte, at der var risiko for, at rodenderne ikke kunne vokse sammen med væsentlig øget risiko for efterfølgende behov for tandregulering, fordi fortænderne ikke blev skubbet frem til deres naturlige stilling.

Patientklagenævnet fandt ikke, at lægeloven var overtrådt. Patientklagenævnet lagde vægt på, at der var tale om en midlertidig behandling, hvorved tænderne blev delvist sat på plads og fastholdt med cement, og at resultatet af den nødvendige tandbehandling ikke blev forringet ved at blive udskudt til behandling hos egen tandlæge den næste dag. Patientklagenævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere afdelingens instruks.

En 13-årig dreng blev efter undersøgelse på skadestuen efter et færdselsuheld henvist til nærmere undersøgelse på øre-næse-halsafdelingen for en tandskade, idet et stykke af to fortænder var slået af og den resterende del af disse tænder var bøjet kraftigt bagud. Den vagthavende læge på afdelingen satte - i overensstemmelse med afdelingens instruks - de to brækkede fortænder på plads og fikserede dem med cement og rådede patienten til at søge egen tandlæge straks næste dag med henblik på videre behandling.

Efterfølgende røntgenbilleder hos skoletandlæge, Tandlægehøjskolen og specialafdeling for tand-mund-kæbesygdomme viste, at den ene af fortænderne var flækket på tværs. Forældrene klagede over behandlingen og anførte, at der var risiko for, at rodenderne ikke kunne vokse sammen med væsentlig øget risiko for efterfølgende behov for tandregulering, fordi fortænderne ikke blev skubbet frem til deres naturlige stilling.

Patientklagenævnet fandt ikke, at lægeloven var overtrådt.

Patientklagenævnet lagde vægt på, at der var tale om en midlertidig behandling, hvorved tænderne blev delvist sat på plads og fastholdt med cement, og at resultatet af den nødvendige tandbehandling ikke blev forringet ved at blive udskudt til behandling hos egen tandlæge den næste dag. Patientklagenævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere afdelingens instruks.