Skadestuebehandling
Statutory Text (2 Articles)
Skadestuebehandling
En 31-årig mand havde ved ankomst til skadestuen lavt blodtryk, forhøjet pulsfrekvens og små pupiller, Han var kølig og blåmarmoreret. Han oplyste, at han havde indtaget en dødelig dosis Ketogan.
Lægen, der undersøgte patienten, fandt ham miseriespræget og stof- og /eller alkoholpåvirket i middel grad, Lægen besluttede at gentage undersøgelsen et par timer senere og overlod observationen af patienten til sygeplejerskerne. Patienten afgik ved døden få timer senere på grund af Ketoganforgiftning.
Patientklagenævnet fandt, at lægen havde overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, idet undersøgelsen af patienten burde have givet ham en stærkt begrundet mistanke om medicinforgiftning. Lægen burde have foranlediget observation og kontrol af vejrtrækning, puls og blodtryk samt temperaturmåling, ligesom der burde have været anlagt kanyle i en blodåre med henblik på mulighed for hurtig behandling med medicin. Endvidere fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt at tømme mavesækken for indhold med henblik på undersøgelse for tabletrester, ligesom det burde have været overvejet at give en testdosis modstof mod Ketoganforgiftning (Nalone).
Patientklagenævnet fandt, at lægelovovertrædelsen var af en sådan karakter, at nævnet anmodede anklagemyndigheden om at rejse tiltale mod lægen for grovere forsømmelse, jvf. lægelovens § 18, stk. 1.