Skadestuebehandling

Skadestuebehandling

En 25-årig alkoholpåvirket mand væltede med sin cykel og slog hovedet. Skadestuelægen vurderede, at patienten var alkoholpåvirket og havde hjernerystelse. Lægen bad kl. 02.55, i overensstemmelse med afdelingens instruks, en sygeplejerske om at observere patienten med anvendelse af et såkaldt Glasgowcomaskal-skema, der skal udfyldes hvert kvarter.

På skemaet registreres efter en enkel skala point for tale-, øjen - og muskelfunktioner samt blodtryk, puls og pupilforhold. Ifølge afdelingens instruks skal neurokirurgisk afdeling kontaktes ved værdier på otte point eller mindre.

Kl. 03.00 er på skemaet anført en score på otte point, samt blodtryk, puls og pupilforhold. Kl. 03.30 blev registreret en score på otte point samt blodtryk, puls og pupilforhold. Efter dette tidspunkt var der på skemaet kun een yderligere registrering uden angivelse af klokkeslæt med scoreværdien seks point samt registrering af blodtryk, puls og pupilforhold. Sygeplejersken underrettede ikke lægen om registreringerne. Lægen oplyste at have forladt skadestuen kl. 03.20.

Kl. 04.30 fandtes patienten bevidstløs, og han blev omgående overført til neurokirurgisk afdeling, hvor en blodansamling i kraniet blev fjernet ved operation. Patienten døde dagen efter.

Patientklagenævnet fandt, at sygeplejersken, i overensstemmelse med afdelingens instruks, burde have underrettet lægen ved hver af de anførte registreringer, da scoreværdien var otte eller mindre. Patientklagenævnet anmodede på grund af sagens karakter anklagemyndigheden om at rejse tiltale med hende for grovere forsømmelse, jvf. § 10, stk. 1, i lov om sygeplejersker.

Patientklagenævnet anmodede på grund af sagens karakter også anklagemyndigheden om at rejse tiltale mod lægen for grovere forsømmelse, jvf. § 18, stk. 1, i lægeloven. Han burde have kontrolleret den første scoreværdi og bemærket, at den var otte, og derefter kontaktet neuro-kirurgisk specialafdeling.

En 25-årig alkoholpåvirket mand væltede med sin cykel og slog hovedet. Skadestuelægen vurderede, at patienten var alkoholpåvirket og havde hjernerystelse. Lægen bad kl. 02.55, i overensstemmelse med afdelingens instruks, en sygeplejerske om at observere patienten med anvendelse af et såkaldt Glasgowcomaskal-skema, der skal udfyldes hvert kvarter.

På skemaet registreres efter en enkel skala point for tale-, øjen - og muskelfunktioner samt blodtryk, puls og pupilforhold. Ifølge afdelingens instruks skal neurokirurgisk afdeling kontaktes ved værdier på otte point eller mindre.

Kl. 03.00 er på skemaet anført en score på otte point, samt blodtryk, puls og pupilforhold. Kl. 03.30 blev registreret en score på otte point samt blodtryk, puls og pupilforhold. Efter dette tidspunkt var der på skemaet kun een yderligere registrering uden angivelse af klokkeslæt med scoreværdien seks point samt registrering af blodtryk, puls og pupilforhold. Sygeplejersken underrettede ikke lægen om registreringerne. Lægen oplyste at have forladt skadestuen kl. 03.20.

Kl. 04.30 fandtes patienten bevidstløs, og han blev omgående overført til neurokirurgisk afdeling, hvor en blodansamling i kraniet blev fjernet ved operation. Patienten døde dagen efter.

Patientklagenævnet fandt, at sygeplejersken, i overensstemmelse med afdelingens instruks, burde have underrettet lægen ved hver af de anførte registreringer, da scoreværdien var otte eller mindre.

Patientklagenævnet anmodede på grund af sagens karakter anklagemyndigheden om at rejse tiltale med hende for grovere forsømmelse, jvf. § 10, stk. 1, i lov om sygeplejersker.

Patientklagenævnet anmodede på grund af sagens karakter også anklagemyndigheden om at rejse tiltale mod lægen for grovere forsømmelse, jvf. § 18, stk. 1, i lægeloven. Han burde have kontrolleret den første scoreværdi og bemærket, at den var otte, og derefter kontaktet neuro-kirurgisk specialafdeling.