Legislator Case Law & Legislation
W19951117925 DK

Adoption - Sagsbehandling - Forvaltningsloven

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1995 11179 Valid

Adoption - Sagsbehandling - Forvaltningsloven

Samrådet fandt det ubetænkeligt at afslå at godkende ansøgerne som adoptanter på grundlag af to fællessamtaler samt det i sagen foreliggende materiale, idet ansøgerne ikke fandtes at være i besiddelse af tilstrækkelige ressourcer.

Adoptionsnævnet stadfæstede samrådets afgørelse og begrundelsen for denne.

Ansøgerne klagede til Folketingets Ombudsmand, og anførte blandt andet, at de ikke forud for samrådets afgørelse var blevet tilbudt enesamtaler og ikke var blevet orienteret om indholdet af betænkning III.

Folketingets Ombudsmand iværksatte ikke en undersøgelse i sagen, idet han på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke fandt, at der var udsigt til, at han ville kunne kritisere Adoptionsnævnets afgørelse eller sagsbehandlingen i samrådet eller Adoptionsnævnet.

Ombudsmanden udtalte, at der efter hans opfattelse ikke i ansøgningssager består en pligt for myndighederne til på eget initiativ at oplyse om lovforarbejder, forinden afgørelsen træffes. Ombudsmanden fandt på den baggrund ikke, at der var udsigt til, at han ville kunne kritisere, at ansøgerne ikke blev gjort bekendt med betænkning III.

Endelig adm. afgørelse 1995 11179 Valid

Det er ikke en forudsætning for at træffe afgørelse i sager om adoption, at myndighederne på eget initiativ har oplyst ansøgerne om lovforarbejderne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →