Selskabsnavnet Quick Food A/S ikke fundet at være en hindring for registrering af varemærket DET HURTIGE MÅLTID QUICK FOOD.

Selskabsnavnet Quick Food A/S ikke fundet at være en hindring for registrering af varemærket DET HURTIGE MÅLTID QUICK FOOD.

År 1995, den 22. november afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. V 19/93: Klage fra Dansk Supermarked Indkøb A/S, Højbjerg, v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 25. marts 1993 af varemærke ansøgning nr. VA 6960 1989.

Den 21. september 1989 indleverede klageren en ansøgning om registrering af varemærket DET HURTIGE MÅLTID QUICK FOOD (figurmærke) for alle tjenesteydelser i klasse 42.

I skrivelse af 15. juni 1990 udtalte Patentdirektoratet

»I anledning af Deres ansøgning om registrering af ovennævnte varemærke skal vi meddele følgende

Da betegnelsen »Quick Food« udgør den væsentligste del af navnet på det under nr. 154313 registrerede aktieselskab, nemlig Quick Food A/S, vil mærket kun kunne registreres, såfremt samtykke hertil fremskaffes fra dette aktieselskab'

Klageren skrev i denne anledning den 23. august 1990 til direktoratet følgende

»Idet vi anerkender modtagelsen af Direktoratets skrivelse af 15. juni d.å., skal vi hermed anmode om, at berettigelsen af at modholde selskabsnavnet Quick Food A/S tages op til fornyet overvejelse.

Indledningsvis ønskes varefortegnelsen for nærværende ansøgning begrænset til at angå de tjenesteydelser, for hvilke mærket er beregnet, nemlig

klasse 42: Restaurationsvirksomhed, herunder grillbarer, bistroer, cafeer og lignende spisesteder.

Efter anmeldernes opfattelse har betegnelsen QUICK FOOD overhovedet ikke varemærkemæssigt særpræg for de pågældende tjenesteydelser eller for næringsmidler som sådan. Det pågældende udtryk betyder jo simpelt hen »hurtig mad«, og det anmeldte mærke indeholder i øvrigt også angivelsen » DET HURTIGE MÅLTID ».

Vi henviser i denne forbindelse til, at Direktoratet tidligere har afslået mærker af denne typer, således

HURTIG MORGENMAD klasse 29 QUICK-KREDIT - 36 QUICKLÅN - 36 QUICK-STICK - 1 RAP-RENS - 37

Anmelderne vil således bestride, at der ved registrering af selskabsnavnet Quick Food A/S er opnået nogen eneret til betegnelsen QUICK FOOD .

Såfremt Direktoratet måtte finde det hensigtsmæssigt, vil anmelderne i øvrigt være indforstået med, at der indsættes en disclaimer for angivelsen » QUICK FOOD » i det anmeldte mærke.

Vi henstiller således, at modholdet af Quick Food A/S frafaldes, og at nærværende ansøgning accepteres til offentliggørelse.«

I skrivelse af 20. marts 1991 tilskrev advokaterne Plesner & Lunøe, som advokat for Dansk Fryse Økonomi A/S, Patentdirektoratet således

»Idet jeg henviser til ovennævnte varemærkeansøgning skal jeg anmode om, at sagen straks sættes i bero, idet jeg som advokat for Dansk Fryse Økonomi A/S, som er indehaver af det registrerede binavn Quick Food, har udtaget stævning mod Dansk Supermarked A/S ved Sø- og Handelsretten den 13. december 1990 med påstand om, at Dansk Supermarked er uberettiget til at benytte betegnelsen, jf. kopi af vedlagte stævning excl. bilag.

De bedes venligst tilsende mig bekræftelse på, at sagens fortsatte behandling i Registret er sat i bero i afventen på resultatet af retssagen.«

Direktoratet besvarede i skrivelse af 10. april 1991 klagers skrivelse af 23. august 1990 og udtalte

»De har i brev hertil 23. august 1990 anmodet Direktoratet om, at se bort fra modholdet af selskabsnavnet QUICK FOOD A/S.

I denne anledning skal vi meddele, at uanset af »DET HURTIGE MÅLTID QUICK FOOD« næppe kan anses for at have megen særpræg for restaurationsvirksomhed i klasse 42, er det Direktoratets opfattelse, at Quick Food A/S har adskillelsesevne som selskabsnavn, hvorfor vi ikke kan se bort fra dette modhold. De af Dem opregnede eksempler på afslåede mærker ændrer ikke ved dette.

Der må således indhentes et samtykke fra indehaverne af selskabsnavnet Quick Food A/S for at Deres mærke vil kunne registreres som varemærke.

Samtidig vedlægges kopi af brev 20. marts 1991 fra Plesner & Lunøe på vegne Dansk Fryse Økonomi A/S som er indehaver af binavnet Quick Food A/S.

Ansøgningen vil herefter blive sat i bero på udfaldet af retssagen.'

Hertil bemærkede klageren i skrivelse af 7. maj 1991 til konsulent Jørgen E. Carstad, Patentdirektoratet, bl.a. følgende

»....Jeg finder det uheldigt, at der i en sag, der verserer ved domstolene, fra Direktoratets side træffes en afgørelse på præmisser, som er i direkte strid med praksis....«

I besvarelse heraf udtalte konsulent Carstad i skrivelse af 14. juni 1991 bl.a. følgende

»På direktoratets vegne skal jeg hermed beklage, at der med brevet herfra af 10. april 1991 blev truffet afgørelse i sagen, uanset at direktoratet på daværende tidspunkt var blevet gjort bekendt med, at sagen verserer ved domstolene. De anmodes derfor om at se bort fra andet og tredie afsnit i det nævnte brev....«

Med skrivelse af 21. september 1992 fremsendtes fra advokaterne Plesner & Lunøe udskrift af retsbog for Sø- og Handelsretten i København af 19. august 1992, hvoraf fremgik, at den for Sø- og Handelsretten verserende sag mellem Dansk Fryse Økonomi A/S og Dansk Supermarked A/S var blevet hævet.

Med skrivelse af 21. oktober 1992 genoptog direktoratet behandlingen af sagen og anførte bl.a. følgende

»Efter at have gennemgået sagen påny er man i direktoratet af den opfattelse, at navnet Quick Food A/S har adskillelsesevne som selskabsnavn. Da der endvidere foreligger identitet mellem dette selskabsnavn og det dominerende element i det ansøgte varemærke, må samtykke fra selskabet indhentes forinden det anmeldte mærke kan registreres. Der henvises til varemærkelovens § 14, nr. 4.

Af det fremsendte materiale fremgår ligeledes, at dette selskab er under konkursbehandling. Kurator i boet er Advokat Peter Wengler-Jørgensen fra Advokatfirmaet Plesner & Lunøe. Da selskabet på nuværende tidspunkt ikke er opløst, må henvendelse om sagen rettes til kurator.«

Klageren udtalte i skrivelse af 18. februar 1993

»....Ansøgerne har på intet tidspunkt bestridt, at betegnelsen QUICK FOOD skulle savne adskillelsesevne som selskabsnavn. Imidlertid stilles der jo ikke ved registrering af selskabsnavne samme krav om iboende særpræg, som der gøres ved registrering af varemærker, og spørgsmålet er således ikke, om det modholdte selskabsnavn har adskillelsesevne over for andre selskabsnavne, men om firmadominanten QUICK FOOD har varemærkemæssigt særpræg. Vi henviser i denne forbindelse til betænkning nr. 199-1958, hvori det bemærkes

» Også firmanavnet eller rettere fimadominanten kan være af en sådan karakter, at andre ikke kan være udelukket fra at anvende dem som varemærker« .

Vi mener i vort brev af 23. august 1990 at have dokumenteret, at betegnelsen QUICK FOOD ifølge Direktoratets praksis ikke har varemærkemæssigt særpræg for de af nærværende ansøgning omfattede tjenesteydelser. Imidlertid har Direktoratet ikke taget stilling hertil.

Det forekommer ikke rimeligt eller logisk, at en selskabsnavnsregistrering af Quick Food A/S skulle kunne hindre, at den for restaurationsvirksomhed beskrivende betegnelse QUICK FOOD registreres som en del af et figurmærke for de pågældende tjenesteydelser.

Vi henviser i denne forbindelse til, at Direktoratet f.eks. i forbindelse med VR 09.566 1992 GRANA figurmærke, omfattende »ost«, frafaldt modholdet af selskabsnavnet Grana A/S....'

Den 25. marts 1993 afslog Patentdirektoratet ansøgningen under henvisning til varemærkelovens § 14, nr. 4, og udtalte

»....I det foreliggende tilfælde er der identitet mellem selskabsnavnet og det dominerende element i det ansøgte varemærke hvorfor det ansøgte varemærke må betragtes som indeholdende en bestanddel, der kan opfattes som et virksomhedsnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst, jf. varemærkelovens § 14, nr. 4.

Da De ikke har dokumenteret hjemmel til at benytte dette navn som varemærke, afslås Deres ansøgning herved.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 24. maj 1993 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omgøres. Klageren skriver bl.a.

»....Klageren påstår modholdet af det pågældende virksomhedsnavn frafaldet under henvisning til, at firmadominanten QUICK FOOD savner særpræg for de af klagerens ansøgning omfattede tjenesteydelser, nemlig

Klasse 42: restaurationsvirksomhed, herunder grillbarer, bistroer, cafeer og lignende spisesteder.

Vi vedlægger som Bilag 1 kopi af klagerens ansøgning, som Bilag 2 udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende A/S registrering nr. 154 313, samt som Bilag 3 kopi af Patentdirektoratets skrivelse af 15. juni 1990, hvori det pågældende selskabsnavn modholdes klagerens ansøgning.

Inden vi går over til at referere den mellem os på klagerens vegne og Patentdirektoratet udvekslede korrespondance, skal vi for en ordens skyld præcisere, at stridens æble i nærværende sag er følgende

1. Det er Patentdirektoratets påstand, at det faktum, at et virksomhedsnavn har adskillelsesevne som selskabsnavn, er tilstrækkeligt til, at det vil udgøre en hindring for registrering af et tilsvarende varemærke.

2. Det er klagerens påstand, at et virksomhedsnavn, for at udgøre en hindring for registrering af et tilsvarende varemærke, skal have adskillelsesevne som varemærke, d.v.s. at firmadominanten skal have varemærkemæssigt særpræg for de af den pågældende ansøgning omfattede varer og/eller tjenesteydelser.

Patentdirektoratet skal ved behandling af varemærkeansøgninger ikke tage stilling til, hvorvidt et virksomhedsnavn som følge af indarbejdelse måtte have opnået varemærkemæssigt særpræg men udelukkende til, om der ved registrering er opnået en eneret. Det vil af sagsakterne fremgå, at der af Dansk Fryseøkonomi A/S har været anlagt retssag mod Dansk Supermarket A/S vedrørende rettighederne til betegnelsen QUICK FOOD , men at sagen blev hævet den 19. august 1992.

Ved vor skrivelse af 23. august 1990 (Bilag 4) begrænses ansøgningen til at angå de ovenfor nævnte tjenesteydelser, og det bestrides, bl.a. under henvisning til tidligere afslåede mærker af samme type, at mærkeelementet QUICK FOOD har varemærkemæssigt særpræg for de pågældende tjenesteydelser. Man tilbyder endvidere at indsætte en disclaimer for mærkeelementet QUICK FOOD .

Ved skrivelse af 10. april 1991 (Bilag 5) meddeler Direktoratet

»uanset at » DET HURTIGE MÅLTID QUICK FOOD » næppe kan anses for at have megen særpræg for restaurationsvirksomhed i Klasse 42, er det Direktoratets opfattelse, at QUICK FOOD A/S har adskillelsesevne som selskabsnavn, hvorfor vi ikke kan se bort fra dette modhold«.

Ansøgningen stilles i øvrigt i bero på udfaldet af den ovenfor omtalte retssag. Ved skrivelse af 21. oktober 1992 (Bilag 6) genoptages behandlingen af nærværende ansøgning. Modholdet af det under A/S registrering nr. 154 313 registrerede binavn opretholdes under henvisning til, at navnet QUICK FOOD A/S har adskillelsesevne som selskabsnavn.

Ved vor skrivelse af 18. februar 1993 (Bilag 7) argumenterer vi endnu en gang for vort standpunkt om, at en firmadominant - også ifølge Direktoratets sædvanlige praksis - må have adskillelsesevne som varemærke for at hindre registrering af et tilsvarende varemærke. Vi anmoder endvidere Direktoratet om at tage stilling til, om mærkebestanddelen QUICK FOOD har varemærkemæssigt særpræg for de af ansøgningen omfattede tjenesteydelser.

Ved skrivelse af 25. marts 1993 (Bilag 8) afslår Direktoratet ansøgningen under henvisning til »at navnet QUICK FOOD har adskillelsesevne som selskabsnavn og dermed vil kunne udgøre en forhindring for registrering a et tilsvarende varemærke«.

Som det vil fremgå, har Patentdirektoratet konsekvent undladt af tage stilling til, om betegnelsen QUICK FOOD har varemærkemæssigt særpræg. Efter klagerens opfattelse ville en ansøgning om registrering af ordmærket QUICK FOOD ifølge Direktoratets hidtige praksis blive afslået under henvisning til at mærket savnede særpræg for de omhandlede tjenesteydelser. Foruden de i vor skrivelse af 23. august 1990 (Bilag 4) anførte eksempler, der alle er taget fra Rigmor Carlsens »Varemærker«, kan fra de senere år nævnes følgende eksempler på afslåede mærker, der vedlægges som Bilag 9

QUICK-RENS Klasse 21 QUICK MILL Klasse 7 QUICK-CLEAN Klasse 7 QUICKFAX Klasse 9

Klageren finder det herefter dokumenteret, at betegnelsen QUICK FOOD ikke har varemærkemæssigt særpræg for restau- rationsvirksomhed og lignende.

Som nævnt i vor skrivelse af 18. februar 1993 (Bilag 7) kan kriteriet for statuering af forvekslingsrisiko mellem et virksomhedsnavn og et varemærke ikke være, at det pågældende virksomhedsnavn har adskillelsesevne som selskabsnavn,idet begrebet »adskillelsesevne« defineres forskelligt for selskabsnavne og for varemærker.

For såvidt angår selskabsnavnene, skal disse blot have en form, der er egnet til at adskille selskabet fra andre erhvervsvirksomheder.

For såvidt angår varemærker, stilles der imidlertid krav om iboende særpræg, d.v.s. at mærket skal være egnet til at virke som differentieringsmiddel, dels om at mærket ikke må være beskrivende, d.v.s. blot bestå af ord eller symboler, som ikke bør forbeholdes en enkelt erhvervsdrivende.

Det forekommer klageren indlysende, at et virksomhedsnavn må opfylde kravene til adskillelsesevne i medfør af varemærkelovens bestemmelser for med rette at blive anført som modholdt af Patentdirektoratet i forbindelse med en varemærkeansøgning. Vi tillader os i denne forbindelse at henvise til følgende passus omhandlende firmanavnsrettigheder i betænkning nr. 199-1958 P.97FF.

»Forudsætningen må ... være, at navnet er egnet til beskyttelse.«

»Om nogen eneret hertil haves, må bero på navnets karakter.«

»Også fimanavnet, eller rettere firmadominanten ... kan være af en sådan karakter, at andre ikke kan være udelukket fra at anvende den som varemærke.«

»Reglen i udkastets § 3, hvorefter der haves varemærkeret til personnavn, firmanavn eller ejendomsnavn, der er taget i brug som varemærke og som iøvrigt opfylder betingelserne for varemærkebeskyttelse...«

Endvidere henvises til følgende passus fra Rigmor Carlsens »Varemærker« P. 64

»Når firmanavne frembyder særlige vanskeligheder i registreringssituationen, skyldes det formentlig 2 forhold: For det første kræver § 14, nr. 4, at varemærket »indeholder noget, der er egnet til at opfattes som anden mands firma«, og for det andet kan der kun opnås beskyttelse for firmaet, hvis firmadominanten har adskillelsesevne.'

»Det må derfor i de enkelte tilfælde overvejes, om ord, der indeholdes i et firma, også må anses for beskyttet.«

Vi skal iøvrigt bemærke, at den i Direktoratets skrivelse af 25. marts 1993 citerede passus netop tjener til at underbygge klagerens synspunkt, såfremt den læses i sammenhæng.

Vi skal slutteligt gentage klagerens tilbud om, at der indsættes en disclaimer for ordene » QUICK FOOD » i det anmeldte mærke....«

I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 23. september 1993 afgivet følgende udtalelse

»....Forvekslelighedsvurderingen må foretages på grundlag af reglerne i varemærkeloven, idet direktoratet som registreringsmyndighed skal påse, om et varemærke er registrerbart. Forvekslelighedskriteriet for så vidt angår forholdet mellem varemærker og firmanavne fremgår af § 14, nr. 4 i varemærkeloven af 1991. Et varemærke er således udelukket fra registrering, såfremt det »uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et ..... virksomhedsnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst«. I henhold til direktoratets praksis tolkes denne bestemmelse således, at der skal foreligge identitet eller næsten identitet mellem varemærket og firmadominanten. Dette er tilfældet mellem det ansøgte varemærke og selskabsnavnet Quick Food A/S, der er registreret som binavn til Dansk Fryse Økonomi A/S.

Ved bedømmelsen af, om et varemærke indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et virksomhedsnavn, kan det ikke være et krav, at denne bestanddel har adskillelsesevne som varemærke. Det må være tilstrækkeligt, at bestanddelen har adskillelsesevne som firma eller selskabsnavn, idet det afgørende må være, om det købende publikum opfatter ordene som navnet på et firma eller et selskab. F.eks. vil betegnelsen »Nordisk Foto Teknik« ikke have tilstrækkeligt særpræg som varemærke, men da betegnelsen er registreret som navn på et anpartsselskab, vil et varemærke indeholdende denne betegnelse ikke kunne registreres uden tilladelse fra selskabet, da betegnelsen af publikum vil kunne opfattes som navnet på dette selskab.

I nærværende tilfælde har direktoratet lagt til grund, at betegnelsen »Quick Food«, som varemærkemæssigt mangler særpræg, udgør navnet på et selskab, der er optaget i aktieselskabsregistret.

I de tilfælde, hvor et selskabs- eller firmanavn ligger på grænsen af tilstrækkeligt særpræg for et sådant navn, må der foretages en konkret vurdering af, om navnet, når det indeholdes i et varemærke, af publikum kan opfattes som navnet på et selskab. Hvis dette er tilfældet, bør bestemmelsen i varemærkelovens § 14, nr. 4, være til hinder for registrering, medmindre samtykke foreligger.

Det er direktoratets opfattelse, at ordene »QUICK FOOD« i det ansøgte mærke, især under hensyn til ordenes dominans i mærket, kan opfattes som det registrerede binavn »Quick Food A/S«, og at det derfor er med rette, at direktoratet har afslået ansøgningen.

Direktoratet er bekendt med, at selskabet er under konkurs.

Klageren har foreslået, at det ansøgte varemærke forsynes med en disclaimer. Ifølge varemærkelovens § 16 kan et varemærke forsynes med en disclaimer i tilfælde, hvor et varemærke indeholder bestanddele, som ikke særskilt kan registreres, og såfremt der er særlig anledning til at antage, at varemærkets registrering kan medføre tvivl med hensyn til varemærkerettens omfang.

I det foreliggende tilfælde er der efter direktoratets opfattelse næppe grund til at antage, at der foreligger en sådan tvivl. Direktoratet har i forbindelse med en varemærkeansøgning fra en anden ansøger gjort gældende, at varemærket QUICK FOOD ikke er i besiddelse af tilstrækkeligt særpræg for fødevarer. Klageren har endvidere nævnt en række eksempler af lignende type, hvorefter direktoratet har afslået ansøgninger p.g.a. manglende særpræg.

Dertil kommer, at mærket uanset en disclaimer som foreslået, fortsat vil indeholde en bestanddel, der efter direktoratets opfattelse kan opfattes som anden mands virksomhed, og en registrering derfor stadig vil være i strid med varemærkelovens § 14, nr. 4.

Direktoratet anmoder herefter om, at Patentankenævnet stadfæster afgørelsen.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sine møder den 6. december 1994 og den 12. september 1995.

Ankenævnet skal udtale

Da eksistensen af det modholdte selskabsnavn, der i sig selv mangler varemærkeretligt særpræg, ikke ses at være til hinder for registrering af det ansøgte mærke, hvori det pågældende selskabsnavn indgår, og som har særpræg som figurmærke

bestemmes

Ansøgningen tilbagesendes til Patentdirektoratet til fortsat behandling i realiteten med henblik på mulig registrering

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen Finn Mikkelsen

Ingen

Ankenævnet omstødte Patentdirektoratets afgørelse om, at varemærket DET HURTIGE MÅLTID QUICK FOOD ikke kunne registreres, da det indeholdt selskabsnavnet Quick Food, og der ikke var dokumenteret hjemmel til at benytte dette navn som varemærke. Ankenævnet fandt, at det modholdte selskabsnavn, der i sig selv mangler varemærkeretligt særpræg, ikke var til hinder for registrering af det ansøgte mærke, hvori det pågældende selskabsnavn indgår, og som har særpræg som figurmærke.