Nægtet aktindsigt i den færøske banksag.

Nægtet aktindsigt i den færøske banksag.

K har den 11. september 1995 klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse af 16. august 1995 (j. nr. 528-0182) afslog at give ham oplysninger om den færøske banksag.

Sagens omstændigheder

Klageren K anmodede den 28. februar 1995 Folketingets Ombudsmand om at tage »sagen om behandlingen af bankskandalen på Færøerne op til undersøgelse«. Undersøgelsen skulle angå »de danske administrative myndigheders håndtering af sagen«, og skulle omfatte såvel Finanstilsynet som »Finanstilsynets opdraggivere/overordnede blandt ministerier, regeringsmedlemmer og øvrige politiske magthavere.« Samtidig skrev klageren til direktør A, B-bank. Klageren oplyste, at han var aktionær i banken, og bad om direktørens råd om, hvorvidt han skulle beholde sine aktier i banken. Klageren henviste til bankens tilknytning til sagen og anførte, at banken »indtil andet vides hypotetisk har mindre rene linier.« Direktør A besvarede klagerens henvendelse den 3. marts 1995.

Ombudsmanden henviste i sit svar til klageren af 20. marts 1995 til, at Finanstilsynet havde taget stilling til sagen. Ombudsmanden bad derfor klageren om i første omgang at henvende sig til Finanstilsynet. Klageren sendte ombudsmandens skrivelse til Finanstilsynet og vedlagde yderligere kopi af sin skrivelse til ombudsmanden og af brevvekslingen med direktør A. I en påtegning bad klageren Finanstilsynet om en tilkendegivelse »med henblik på, om jeg som samfundskritisk borger skal søge sagen fulgt op f. eks. ved ombudsmandsinstitutionen, når tiden måtte være moden.«

I den påklagede skrivelse af 16. august 1995 meddelte Finanstilsynet klageren, at tilsynet som følge af sin tavshedspligt efter bank- og sparekasselovens § 50 b var uberettiget til at videregive oplysninger, som tilsynet måtte være i besiddelse af om den pågældende sag, til klageren. Tilsynet informerede samtidig om lov nr. 356 af 8. juni 1995 om undersøgelse af den færøske banksag.

I klageskrivelsen af 11. september 1995 indbragte klageren Finanstilsynets afgørelse for ankenævnet »med præliminær anmodning om aktindsigt i henhold til offentlighedsloven.« Klageren anførte til støtte herfor, »at der må være en samfundsmæssig interesse i at få fuldt offentligt kendskab til denne politisk ømtålelige sag.«

Finanstilsynet har i en redegørelse for sagen af 11. oktober 1995 fastholdt den trufne afgørelse og bl.a. udtalt

»Finanstilsynets korrespondance med B-bank A/S er omfattet af tilsynets tavshedspligt efter bank- og sparekasselovens § 50 b, stk. 1, jf. offentlighedslovens § 14.

Med hensyn til mulighed for aktindsigt som part i medfør af forvaltningslovens § 9 bemærkes, at bank- og sparekasselovens § 50 b, stk. 5, begrænser partsbegrebet således, at kun de pengeinstitutter, med hvilke der føres tilsyn, anses som part i forhold til Finanstilsynet.

K er ikke part i forhold til Finanstilsynet, og Finanstilsynet er således ikke berettiget til at videregive oplysninger, det måtte være i besiddelse af, til K.«

Finanstilsynets redegørelse har været forelagt for klageren, der har tilkendegivet, at hans henvendelse alene er afledt af ombudsmandens svar af 20. marts 1995, og at sagen påny vil blive forelagt for ombudsmanden, når ankenævnet har truffet afgørelse.

Ankenævnet udtaler

Bestemmelser om aktindsigt findes dels i lov om offentlighed i forvaltningen, dels i forvaltningsloven. Begge disse love er sat i kraft for rigsmyndighedernes behandling af færøske sager ved kgl. anordning, henholdsvis nr. 1145 og nr. 1144, begge af 22. december 1993.

Efter lov om offentlighed i forvaltningen § 4, stk. 1, har »enhver« som udgangspunkt aktindsigt i en forvaltningsmyndigheds dokumenter. Denne aktindsigt er dog ifølge samme lovs § 14 begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt i den øvrige lovgivning. En sådan tavshedspligt gælder for Finanstilsynet, hvis ansatte efter bank- og sparekasseloven (lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995) § 50 b, stk. 1, er »forpligtede til at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.« Bank- og sparekasseloven blev sat i kraft på Færørene ved kgl. anordning nr. 246 af 3. maj 1993, for så vidt angår banker med virkning fra den 1. juli 1993. Før bank- og sparekasselovens ikrafttræden på Færøerne var henholdsvis bankloven (lovbekendtgørelse nr. 169 af 15. juni 1956) og sparekasseloven (lovbekendtgørelse nr. 8 af 15. januar 1960) gældende på Færøerne. Banklovens § 18, stk. 3, og sparekasselovens § 21, stk. 3, indeholder bestemmelser om tavshedspligt, der har samme hovedindhold som den nugældende bank- og sparekasselovs § 50 b, stk. 1. Da der således til stadighed har været en særlig tavshedpligt gældende, har klageren ikke krav på aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen som følge af denne lovs § 14.

De særlige regler om aktindsigt i forvaltningslovens kapitel 4 gælder kun for den, der er part i sagen. Klageren er ikke part i den omhandlede sag, jf. bank- og sparekasselovens § 50 b, stk. 5, og har derfor ikke krav på aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven.

Da klageren således ikke har krav på aktindsigt, kan ankenævnet tiltræde, at Finanstilsynet har afslået at give klageren de ønskede oplysninger.

Ankenævnet stadfæster derfor den påklagede afgørelse.

Ingen

Nægtet aktindsigt i den færøske banksag