Patentdirektoratet afslog efter indsigelse ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til automatisk analyse af væsker. Patentankenævnet tilbagesendte sagen til direktoratet til realitetsbehandling.

Patentdirektoratet afslog efter indsigelse ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til automatisk analyse af væsker. Patentankenævnet tilbagesendte sagen til direktoratet til realitetsbehandling.

År 1995, 7. september afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Grønbæk, Herborg, Laubst)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. P 5/93: Klage fra Sven Erik Lykke, Hjallerup, v/Patentbureau Lehmann & Ree A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 17. december 1992 af patent- ansøgning nr. 3190 1987 efter indsigelse fra Impo Electronic A/S, Odense, v/Larsen & Birkeholm A/S, Skandinavisk Patentbureau

Den 16. oktober 1989 fremlagdes under nr. 156927 B en den 23. juni 1987 indleveret ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til automatisk analyse af væsker.

De fremlagte krav lød således

»1. Fremgangsmåde til fremstilling af en detekterbar måleopløsning ud fra en ikke detekterbar måleopløsning, som efter tilsætning af et eller flere reagensopløsninger og en efterfølgende kemisk reaktion bliver detekterbar, kendetegnet ved, at måleopløsningen, som bevæger sig med en flowhastighed kontinuert via T-fittings blandes med en eller flere reagensopløsninger med en mindre flowhastighed indtil sammensætningen i den efterfølgende målecelle er konstant, og repræsentativ for den aktuelle måleopløsning, hvorefter flowet stoppes medens reaktionen mellem måleopløsningen og reagens- opløsningerne forløber indtil en detekterbar opløsning er udviklet i målecellen.

2. Apparat til fremstilling af en fotometrisk detekterbar måleopløsning ud fra en ikke fotometrisk detekterbar måleopløsning som efter tilsætning af et eller flere reagensopløsninger og en efterfølgende kemisk reaktion bliver fotometrisk detekterbar, kendetegnet ved, at det omfatter

mindst 1 pumpe, der gør det muligt at opnå forskellige flowhastigheder i de slanger der benyttes i apparatet før og efter pumpen,

slanger der forbinder måleopløsning med pumpe. T-fittings, reagensopløsninger, ventil, Cd-søjle og målecelle.

T-fittings, hvor måleopløsningen kan blandes med reagensopløsningerne,

ventil hvor der kan skiftes mellem to stillinger, A og B: i stilling A bliver væsken ledt uden om Cd-søjlen i stilling B bliver væsken ledt gennem en søjle med Cdgranulat, som omdanner væskens indhold af nitrat til nitrit.

Cd-søjle, der indeholder cadmiumgranulat, som kan reducere en væskes indhold af nitrat til nitrit.

en eller flere styringsenheder, der gør det muligt at styre følgende: hastighed af pumpe/pumper, positionen af ventilen, beregningsenheden, og en eventuel tilsluttet prøveskifter, der sørger for at apparatet automatisk kan tilføres flere forskellige måleopløsninger.

en beregningsenhed, hvor resultater fra detekteringsenheden opsamles, så middelværdi kan beregnes, og efter måling af væsker med kendt indhold (kalibreringsvæsker) gør beregningsenheden muligt at beregne indholdet i ukendte måleopløsninger (prøver).

3. Apparat iflg. krav 2. Kendetegnet ved, at måleopløsningen, som pumpes med en flowhastighed kontinuert via T-fittings blandes med en eller flere reagensopløsninger som pumpes med en mindre flowhastighed indtil sammensætningen i den efterfølgende målecelle er konstant, og repræsentativ for den aktuelle måleopløsning, hvorefter pumpen/pumperne stoppes så flowet af reagensopløsninger og måleopløsning går i stå medens reaktionen mellem måleopløsningen og reagensopløsningerne forløber indtil en detekterbar opløsning er udviklet i målecellen.

4. Apparat iflg. krav 2 og 3. Kendetegnet ved, at der ved analyse for nitrat anvendes en søjle med cadmiumgranulat, og en motordrevet dobbelt 3-vejs ventil, således at der automatisk kan bestemmes både nitrit og sum af nitrat + nitrat i samme måleopløsning, hvilket, når cadmiumsøjlens reduktionsevne er kendt giver mulighed for at beregne et fuldstændigt korrekt nitratindhold i måleopløsningen.

5. Apparat iflg. krav 2, 3 og 4. Kendetegnet ved, at der anvendes så tynde slanger at det kun er nødvendigt med få milliliter måleopløsning til at skylle hele apparatet igennem flere gange.

6. Apparat iflg. krav 2, 3, 4 og 5. Kendetegnet ved, at pumpen styres således, at når der er skiftet måleopløsning kører pumpen så længe, at den tidligere måleopløsning med reagens- opløsninger bliver skyllet ud af målecellen, og sammensætningen i målecellen bliver konstant og repræsentativ for den nye måleopløsning, hvorefter pumpen stoppes.

7. Apparat iflg. krav 2, 3, 4, 5 og 6. Kendetegnet ved, at der ud fra flere målesignaler fra fotometeret beregnes et gennemsnit, hvorved det er muligt at eliminere den tilfældige støj fra fotometeret, og dermed opnå et bedre signal/støjforhold på den måleværdi der benyttes til de videre beregninger.

8. Apparat iflg. krav 2, 3, 4, 5, 6 og 7. Kendetegnet ved, at der anvendes en eller flere peristaltiske pumper med flere slanger, som kan have forskellige diametre, hvilket medvirker til, at der opstår forskellige flowhastigheder i de i apparatet benyttede slanger.

9. Apparat iflg. krav 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. Kendetegnet ved, at både styre- og beregningsenheden udgøres af en computer med interface, som således anvendes både til at styre pumpe, motorventil, og en eventuelt tilsluttet automatisk prøveskifter samt til at modtage målesignaler fra fotometeret, som computeren derefter benytter til at beregne indholdet i måleopløsningerne.«

Ved skrivelse af 15. januar 1990 nedlagde Impo Electronic A/S, Odense C v/Larsen & Birkeholm A/S, Skandinavisk Patentbureau, indsigelse mod udstedelse af patent under henvisning til, at opfindelsen ikke er patenterbar, jf. patentlovens § 2 og § 8, stk. 2.

I indsigelsesbegrundelsen anførte indsiger

»Ansøgning nr. 3190/87 blev indleveret den 23. juni 1987 og blev fremlagt den 16. oktober 1989 i form af dansk fremlæggelsesskrift nr. 156.927.

Den indleverede ansøgning omfattede en kortfattet beskrivelse med krav, sammendrag og tegning, ialt 3 sider, samt en omfattende brugervejledning på 13 sider, benævnt »Multi Analyzer System«. Efter en betænkning fra Patentdirektoratet af 30. september 1988, hvori USA patent nr. 3.884.640, USA patent nr. 3.883.304 og USA patent nr. 3.877.875 blev modholdt, blev der den 31. januar 1989 indleveret en nyere brugervejledning under benævnelsen »Multi Analyzer System«, nu på ca. 36 sider.

Efter skriftvekslinger mellem ansøgeren og Patentdirektoratet blev ansøgningen fremlagt den 16. oktober 1989.

Den fremlagte ansøgning omfatter nu en beskrivelse på godt 4 sider samt et kravsæt omfattende et selvstændigt krav på fremgangsmåden og et selvstændigt krav på et apparat samt uselvstændige krav, alle knyttet til apparatkravet.

I den fremlagte ansøgning afsluttes beskrivelsen på side 5 med sætningen »vedrørende anvendelse af apparatet henvises til vedlagte apparatvejledning«, uden at der her siges noget som helst om, hvorvidt det er vejledningen af 23. juni 1987 eller vejledningen af 31. januar 1989, der henvises til.

Beskrivelsen er således uklar med hensyn til forklaring af den del af opfindelsen, der angår apparatet.

Desuden er det næppe i overensstemmelse med sædvanlig dansk patentpraksis, at der i beskrivelsen indføres en sådan henvisning, og vi må derfor fastslå, at beskrivelsen ikke er i overensstemmelse med Patentbekendtgørelsens paragraf 17 og Patentbestemmelsernes paragraf 5.

Blandt andet på grund af ovenstående mangel er det ikke muligt at afgøre, om den fremlagte ansøgning omfatter andet og mere end, hvad der fremgik af den indleverede ansøgning med bilag af 23. juni 1987, således som det fordres i Patentbestemmelserne. Vi forbeholder os derfor ret til senere at fremkomme med en mere detaljeret påstand herom, hvis ansøgeren senere indleverer en omarbejdet beskrivelse.

Konklusionen af det ovenfor anførte er således, at den fremlagte ansøgning er mangelfuld og burde ikke være fremlagt, før det fremgår klart af ansøgningen, hvad ansøgningen angår og dermed, hvad der søges beskyttet ved patent.

Med hensyn til den fremlagte ansøgnings patentkrav ses disse ikke at være præciseret over for det, der er fremdraget ved Patentdirektoratets egen nyhedsundersøgelse, idet det af Patentdirektoratets betænkning af 30. september 1988 fremgår, at væsentlige dele af både fremgangsmåden og apparatet er kendt fra de fremdragne amerikanske patentskrifter. Kravene er dog ikke ved sagsbehandlingen i Direktoratet blevet præciseret heroverfor.

Patentkravene er således ikke affattet i overensstemmelse med Bekendtgørelsens paragraf 14.

Hvis Patentdirektoratet er af den mening, at kravene allerede er præciseret over for den kendte teknik, skal vi tillade os på indsigerens vegne at fremføre, at opfindelsen ifølge de fremlagte krav ikke er ny, men kendt fra flere publikationer, der viser tilsvarende apparater, der i adskillige år har været på markedet.

Bilag 1 : Fagtidsskriftet »In Focus«, Vol. 10, No. 1, 1987, udgivet i januar 1987.

I ovennævnte bilag 1 henvises til flere artikler, som vi selvstændigt har nummereret med bilag 1A-1D.

Bilag 1A : Artikel i Bilag 1, side 6-7, »The Tecator product range for water analysis« af Ola Johansson, Sverige.

Bilag 1B : Artikel i bilag 1, side 8-9 og 16, »Experience with Flow Injection Analysis in limnological research« af W, Ripl & J. Michel, begge Berlin.

Bilag 1C : Artikel i bilag 1, side 12-13, »Aquatec - the new water analyzer« af Ola Johansson, Sverige.

Bilag 1D : Artikel i bilag 1, side 11, nederst, »Laboratory exhibition in Paris«, ingen forfatterangivelse. Det fremgår heraf, at firmaet Tecator allerede i december 1986 fremviste sine apparater på en udstilling i Paris.

Bilag 2A : Yderligere materiale vedrørende det i bilag 1A anførte apparat. Bilag 2A er en kopi fra firmaet Tecators brochure over måleapparatet og angiver i detaljer apparatets funktion, og hvilke målinger der kan foretages.

Bilag 2B : Dette bilag viser en brochure over »Afquatec Water Analyzer«. Brochuren er dateret september 1986 og viser yderligere detaljer ved Tecators måleanlæg, hvordan apparatet fungerer, og hvad der kan måles med apparatet.

Bilag 3 : Brochure og informationsmateriale over »Lachat QuickChem«, der er et amerikansk målesystem. Brochuren er dateret 1989, men dette skyldes blot, at der er tale om den seneste udgave. En tidligere version af apparatet er fra før 1987 og virker i det væsentlige på samme måde som apparatet forklaret i vedlagte brochure. Vi har endnu ikke fremskaffet den tidligere brochure, og vi finder ikke dette nødvendigt, så længe det er uklart og ubestemt, hvad ansøgeren har søgt patent på i dansk ansøgning nr. 3190/87. Hvis ansøgerne senere fremsender præciserede patentkrav, forbeholder vi os derfor ret til at fremkomme med ældre brochuremateriale vedrørende ovennævnte system.

Det ovenfor citerede dokumentationsmateriale viser, at det forud for ansøgningens indleveringsdato var almindelig kendt at foretage de i den fremlagte ansøgning angivne nitrit- og nitratanalyser, og at disse udføres på apparater omfattende en pumpe, slanger hertil udformet på hensigtsmæssig måde, T-fittings for blanding af måleopløsning og reagenser, en Cd-søjle, en målecelle, en omskifterventil, en styringsenhed, en beregningsenhed, osv.

Så længe ansøgningen ikke er så klar og tydelig, at man kan se, hvad der søges beskyttet ved patent, vil vi afstå fra en mere detaljeret sammenligning mellem det, der er anført i patentkravene og det der er kendt fra de fremdragne trykskrifter.

Vi skal dog fremhæve, at indsigeren har kendskab til yderligere materiale på dette område. Vi må derfor anmode om at få eventuelle omarbejdede patentkrav og eventuelt omarbejdet patentbeskrivelse til udtalelse, idet vi forbeholder os ret til at fremkomme med yderligere materiale eller yderligere argumentation, afhængigt af, hvad ansøgeren angiver i sine patentkrav.

På det foreliggende grundlag må vi imidlertid konkludere, at ansøgningen ifølge dansk fremlæggelsesskrift nr. 156.927 ikke angår en ny og patenterbar opfindelse, og vi må derfor indstille til Patentdirektoratet, at ansøgningen afslås i sin helhed.'

Klageren imødegik ved skrivelse af 18. september 1990 indsigelsen og fremsendte forslag til ny beskrivelse og krav. De nye krav lød som følger

»1. Fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske, hvorved en prøve af væsken kontinuerligt indføres i og bringes til at strømme gennem en slange i et apparat, i hvilket der i fastlagte punkter fra en eller flere sidegrene til slangen kontinuerligt tilledes reagens i et styret forhold til strømmen af væskeprøve i slangen, i hvilken væskeprøve og reagens sammenblandes og frembringer en fotometrisk detekterbar reaktion, som i en efterfølgende anbragt gennemstrømningsmålecelle måles, og det fremkomne måleresultat danner grundlag, eventuelt i kombination med et tilsvarende måleresultat hidrørende fra en referencevæske med kendt indhold af den komponent, der søges bestemt, for en beregning af det kvantitative indhold af komponenten i væsken, kendetegnet ved, at strømmen af væskeprøve og reagenstilledning opretholdes indtil sammensætningen i strømmen af væskeprøve og tilblandet reagens i gennemstrømningsmålecellen er konstant og repræsentativ for den pågældende væskeprøve, hvorhos væskeprøve og eventuelt et reagens undervejs i slangen til målecellen eventuelt ledes gennem et leje af fast cadmiumgranulat, hvorefter strømmen standses, at der efter en fastlagt, eventuelt yderligere reaktionstid foretages fotometrisk måling på den stillestående væske i gennemstrømningsmålecellen af det ved reaktionen frembragte fotometrisk detekterbare respons, og at indholdet af komponent i prøvevæsken beregnes og registreres.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der inden for en fastlagt måletid foretages flere målinger, og at indholdet af komponenten i væsken beregnes ud fra et gennemsnit af de fremkomne måleresultater.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at indføring i slangen af en ny væske og tilledning af nyt reagens, som skal benyttes til bestemmelse af en komponent i den nye væske, benyttes til direkte udskylning af en tidligere væske med tilhørende reagens.

4. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den komponent, der skal bestemmes i væsken, er ammonium, phosphor eller nitrit, som bestemmes ud fra de måleresultater, der fremkommer ved måling på nedenstående væsker, som undervejs til målecellen tilledes de til bestemmelse af den pågældende komponent nødvendige reagenser, hvilke væsker er følgende

a) en væske uden indhold af den komponent, som ønskes bestemt (måling af blindværdi for den pågældende komponent),

b) En væske med kendt indhold af den komponent, som ønskes bestemt (måling af kalibreringsværdi for den pågældende komponent), og

c) væsken, i hvilken indholdet af den pågældende komponent ønskes bestemt,

hvorefter indholdet af komponenten i væsken c) beregnes ifølge de fastlagte beregningsalgoritmer.

5. Fremgmangsmåde ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den komponent, der skal bestemmes i væsken, er nitrat og eventuelt nitrit, som bestemmes ud fra de måleresultaer, der fremkommer ved måling på nedenstående væsker, som alle analyseres mindst 2 gange under tilledning af nitritreagenser, den ene gang uden prøvevæskens passage gennem et leje af cadmiumgranulat undervejs til målecellen, den anden gang efter passage g ennem dette leje, hvilke væsker er følgende

a) en væske uden indhold af nitrit og nitrat (måling af blindværdi for nitritindhold henholdsvis nitrit- plus nitratindhold),

b) en væske med kendt indhold af nitrit, men uden indhold af nitrat (måling af kalibreringsværdi for nitritindhold uden passage gennem henholdsvis efter passage gennem cadmiumgranulatlejet),

c) en væske med kendt indhold af nitrat, men uden indhold af nitrit (kontrol af nitritindhold i nitratvæsken henholdsvis bestemmelse af cadmiumgranulatlejets reduktionsevne), og

d) væsken, i hvilken nitratindholdet ønskes bestemt (måling af nitritindholdsværdi henholdsvis nitrit plus nitratindholds- værdi),

hvorefter nitrat- og eventuelt nitritindholdet beregnes ifølge de fastlagte beregningsalgoritmer.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at både nitrit- og nitratindholdet i prøvevæsken bestemmes ifølge de fastlagte beregningsalgoritmer.

7. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at målingen, som udføres på væsken i gennemstrømningsmålecellen, er en spektrofotometrisk måling af en farveændring.

8. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at et af de tilledte reagenser, fortrinsvis det første, er en fortyndingsvæske, en ionstyrke- og/eller en pufferopløsning.

9. Apparat til udøvelse af fremgangsmåden til kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske (M) ifølge et hvilket som helst af kravene 1-8, hvilket apparat omfatter.

a) mindst en pumpe (P) til ind- og fremføring i en slange af væsken (M) fra en beholder med væsken samt eventuelt også de reagenser (R1, R2...Rn), der skal tilføres denne væske for at frembringe en fotometrisk detekterbar reaktion i denne,

b) en gennemstrømningsmålecelle (D), i hvilken der udføres en måling af en i væsken frembragt fotometrisk detekterbar reaktion, og en fotometrisk måleanordning til måling af denne reaktion under frembringelse af et signal,

c) slangestykker, som sammen med forbindelsesorganer via pumpen (P) danner en kontinuert væskestrømningsbane for væsken (M) fra beholderen og til gennemstrømningsmålecellen (D),

d) sidegrene (T-fittings) til den kontinuerte væskestrømningsbane og hertil forbudne slangestykker, som, eventuelt via pumpen (P), forbindes med de til frembringelse af den fotometrisk detekterbare reaktion nødvendige reagensvæsker (R1, R2...Rn),

e) en registrerings- og beregningsenhed til registrering af målesignaler frembragt af den under b) nævnte fotometriske måleordning og til beregning af resultater baseret på disse målesignaler under anvendelse af fastlagte algoritmer.

f) en eventuel prøveskifter med beholdere for tilførsel af nye væsker, der ønskes analyseret, og eventuelt hertil svarende reagenser,

g) mindst en styringsenhed til styring af pumpe (pumper), registrerings-og beregningsenhed og eventuel prøveskifter,

kendetegnet ved, at apparatet yderligere omfatter

h)en beholder med et leje af cadmiumgranulat (C), og

i)en styret omskifterventil (V), som er indskudt i væskestrømningsbanen for prøvevæsken (M), og som kan omskiftes mellem mindst to stillinger, A og B, hvorhos prøvevæsken i stilling A ledes uden om cadmiumgranulatlejet (C) og i stilling B ledes gennem cadmiumgranulatlejet.

samt at styringsenheden er indrettet til at styre ventilens (V) stilling, gennemskylningstid efter tilslutning til ny prøveopløsning (M) med tilhørende reagensopløsninger (R1, R2...Rn), standsning af pumpe (pumper) for tilførsel af prøvevæske og reagens efter endt gennemskylningstid, længde af reaktionstid inden påbegyndelse af måling på væsken i gennemstrømningsmålecellen og måletid samt antal udførte målinger på væsken i løbet af måletiden.

10. Apparat ifølge krav 9, kendetegnet ved, at ventilen (V) er en motordrevet, dobbelt tre-vejsventil, at styrings- og beregningsenheden er en computer med interface, at måleanordningen er et spektrofotometer og at pumpen (P) er en peristaltisk pumpe.

11. Apparat ifølge krav 9 eller 10, kendetegnet ved, at slangerne er så tynde, at det kun er nødvendigt at anvende få milliliter væskeprøve til gennemskylning af apparatets væskestrømningsbane flere gange, og at pumpeslangerne til fremføring af reagensopløsninger (R1, R2...Rn) er tyndere end pumpe-slangen til fremføring af væskeprøve (M), således at tilstrømningen af reagenser til væskestrømningsbanen bliver mindre end tilstrømningen af prøvevæske.«

I svarskriftet udtalte klageren

»Indsiger har i Indsigelsen nedlagt påstand om, at opfindelsen ifølge ansøgningen ikke er patenterbar, når henses til bestemmelserne i Patentlovens § 2 og § 8, stk. 2, hvilket er mere detaljeret uddybet i den medfølgende Indsigelsesbegrundelse.

Af disse bestemmelser i Patentloven vedrører § 2 det forhold, at en opfindelse - for at være ny og adskille sig væsentligt i forhold til al teknik, der var kendt forud for indleveringsdatoen for en patentansøgning på opfindelsen, medens de bestemmelser i § 8, stk. 2, der sigtes til i Indsigelsen, formentlig er de, der angiver, at ansøgningen skal omfatte »en bestemt angivelse af, hvad der søges beskyttet ved patentet (patentkrav)», samt at beskrivelsen skal være så tydelig, at en fagmand på grundlag deraf kan udøve opfindelsen.

I Indsigelsesbegrundelsen gør Indsiger derudover gældende, at ansøgningens patentkrav ikke er blevet præciseret over for det, der er fremdraget ved Patentdirektoratets nyhedsundersøgelse af ansøgningen, dvs. at fremgangsmåde og apparat ifølge krav 1 henholdsvis krav 2 i ansøgningen ikke er nyhedsmæssigt afgrænset korrekt i forhold til de fremgangsmåder henholdsvis apparater, der er beskrevet i US patenterne nr. 3.884.640, nr. 3.883.305 og nr. 3.877.875.

Herudover anfører Indsiger i Indsigelsesbegrundelsen, at opfindelsen ifølge de fremlagte krav ikke er ny, men kendt fra flere publikationer og henviser i den forbindelse til de med Indsigelsen vedlagte bilag 1-3 og bemærker samtidig, at Indsiger har kendskab til yderligere materiale på dette område, at beskrivelsen er uklar med hensyn til forklaring af den del af opfindelsen, der angår apparatet, eftersom beskrivelsen i fremlæggelsesskriftet, side 5, afsluttes med sætningen »vedrørende anvendelse af apparatet henvises til vedlagte apparatvejledning«, og at det ikke er klart, om det er vejledningen af 23. juni 1987 eller vejledningen af 31. januar 1989, der henvises til, samt at en sådan henvisning næppe er i overensstemmelse med sædvanlig dansk patentpraksis, på hvilket grundlag Indsiger mener sig berettiget til at fastslå, at beskrivelsen ikke er i overensstemmelse med Patentbekendtgørelsens § 17 og Patentbestemmelsernes § 5.

På denne baggrund har vi, efter at ansøgningens videre behandling af Ansøger er blevet overdraget vor varetagelse, gennemgået de foreliggende bilag i ansøgningen og er kommet til det resultat, at det formentlig vil være hensigtsmæssigt, om ansøgningens videre behandling fortsættes på grundlag af en i forhold til fremlæggelsesskriftet yderligere præciseret beskrivelse med tilhørende præciserede krav. Vi fremsender derfor hoslagt forslag in triplo til ny beskrivelse og krav.

I dette forslag er hovedkravet blevet begrænset til en fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ bestemmelse i overensstemmelse med ansøgningens benævnelse ifølge fremlæggelsesskriftet og indholdet i beskrivelsen. Til hovedkravet er der knyttet 7 underkrav (krav 2-8) på fordelagtige udførelsesformer for fremgangsmåde ifølge krav 1.

Herudover er der som andet selvstændigt krav (krav 9) rettet krav på et apparat til udøvelse af fremgangsmåden til kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske ifølge et hvilket som helst af fremgangsmådekravene 1-8. Til det selvstændige apparatkrav er der knyttet to underkrav (krav 10 og 11).

Bortset fra angivelserne »ionstyrke- og/eller en pufferopløsning« i det foreliggende krav 8 kan alle de i det foreliggende patentkravsæt angivne tekniske foranstaltninger efter vor opfattelse i teknisk henseende udledes af angivelser og oplysninger i fremlæggelsesskriftet i overensstemmelse med Patentbestemmelsernes § 51. Hvad angår angivelserne »en ionstyrke- og/eller en pufferopløsning« i det foreliggende krav 8, fremgår disse af det med den oprindelige ansøgning den 23. juni 1987 indleverede bilag benævnt »Multi Analyzer System«, side 2, linie 2, hvorfor også disse angivelser efter vor opfattelse er i overensstemmelse med § 51 i Patentbestemmelserne.

Ansøgningens benævnelse og den nye beskrivelsesindledning er blevet nøje tilpasset et nye patentkravsæt, og der er samtidig hermed blevet optaget en udførlig redegørelse for den kendte teknik, som den fremgår af de tidligere af Direktoratet under ansøgningens behandling fremdragne US patentskrifter nr. 3.883.875 og nr. 3.877.875 og nr. 3.884.640. Endvidere er der blevet optaget en omtale af den teknik, der kendes fra DK patentskrift nr. 150.802, som Ansøger i mellemtiden selv er blevet opmærksom på, og som i visse henseender i virkeligheden omhandler den for den foreliggende opfindelse allernærmest liggende kendte teknik.

På baggrund af denne omhyggelige redegørelse for den kendte tekniks stade er der blevet gjort opmærksom på de ved denne forekommende mangler, ulemper og hidtil uløste problemer, og det er blevet tydeligt angivet, hvorledes den foreliggende opfindelse afhjælper disse hidtil forekommende mangler og ulemper og/eller løser de hidtil uløste problemer, samt hvilke specielle tekniske fordele der i øvrigt forekommer i forbindelse med udøvelse af den foreliggende opfindelse i forhold til den ovenfor omtalte kendte teknik.

De tekniske angivelser i den nye beskrivelses specielle del svarer i alt væsentligt til de tekniske angivelser i den specielle del af fremlæggelsesskriftets beskrivelse, men da der ikke heri er nogen skarp opdeling mellem beskrivelsenes almene del og specielle del er dog enkelte angivelser fra den tidligere almene del blevet medtaget i den foreliggende specielle del, ligesom der er blevet foretaget en vis omordning af de tidligere afsnits placering og tydeliggørelse af de heri forekommende udsagn om tekniske foranstaltninger, således at beskrivelsens specielle del hermed skulle fremtræde i en lidt mere pædagogisk og letforståelig affattelse.

Af egentlige nye afsnit er der for så vidt kun afsnittet på side 9, linie 21-28, der omfatter en kort symbolforklaring til det på tegningen viste strømningsdiagram for apparatet ifølge opfindelsen, samt afsnittet på side 12, linie 21-26, der blot med ord præciserer, hvad det ovenstående beregningseksempel viser beregning af. Ingen af disse afsnit indeholder andet, end hvad der direkte fremgår af oplysninger forskellige steder i fremlæggelsesskriftet, eller som kan udledes heraf.

Endelig er det på side 3 øverst i fremlæggelsesskriftet forekommende beregningseksempel i forbindelse med gengivelsen blevet korrigeret for en mindre beregningsfejl vedrørende beregning af nitratindholdet i en prøve, og det sidst på side 12 i den nye beskrivelse forekommende afsnit er nyt i den forstand, at det præcist angiver, hvad det er, der kan hentes vejledning om i det med patentansøgningen den 23.06.1087 indleverede bilag benævnt »Multi Analyzer System«, nemlig betjening af apparatet ifølge opfindelsen og eksempler på reagenser til bestemmelse af nitrit-, nitrat- og ammonium-N samt fremstilling af cadmiumgranulatsøjle og anvendelse heraf.

Når bortses fra ovennævnte angivelser i krav 8 (som der som anført er belæg for i det med ansøgningen af 23.06.1987 indleverede bilag benævnt »Multi Analyzer System«), er der således alt i alt efter vor opfattelse i den hermed foreliggende nye, fuldstændige beskrivelse med krav ikke indføjet noget, som i teknisk henseende ikke kan udledes af fremlæggelesskriftet, ligesom opfindelsens beskyttelsesomfang ikke er blevet udvidet, men tværtimod begrænset, i forhold til det ved patentkravene i fremlæggelsesskriftet fastlagte beskyttelsesomfang og dermed er i overensstemmelse med Patentlovens § 19, stk. 2.

Som det fremgår af indledningen til det foreliggende nye hovedkrav og den nye beskrivelsesindledning, angår den foreliggende opfindelse en fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske, hvorved en prøve af væsken kontinuerligt indføres i og bringes til at strømme gennem en slange i et apparat, i hvilket der i fastlagte punkter fra en eller flere sidegrene til slangen kontinuerligt tilledes reagens i et styret forhold til strømmen af væskeprøve i slangen, i hvilken væskeprøve og reagens sammenblandes og frembringer en fotometrisk detekterbar reaktion, som i en efterfølgende anbragt gennemstrømningsmålecelle måles, og det fremkomne måleresultat danner grundlag, eventuelt i kombination med et tilsvarende måleresultat hidrørende fra en referencevæske med kendt indhold af den komponent, der søges bestemt, for en beregning af det kvantitative indhold af komponenten i væsken.

Manuelle fremgangsmåder til kvantitativ bestemmelse af et stof i en væske har længe været kendt. Således kendes der f.eks. fotometriske målemetoder, hvorved man til bestemmelse af et bestemt stof i en opløsning tilsætter et eller flere reagenser, som giver en farveudvikling, der er specifik for og er proportional med koncentrationen af det stof, hvis indhold i opløsningen ønskes bestemt.

Ved manuelle fremgangsmåder af ovennævnte art foretages der en manuel tilsætning af nødvendige reagenser til en beholder med en prøve af opløsningen, hvorefter der blandes, reagenset eller reagenserne får lov til at reagere i en forud fastlagt tid, og efter den forud fastlagte tid foretages der en måling af den ved reaktionen udviklede farve eller frembragte farveændring, idet reaktionsblandingen eller en del af denne forinden er blevet overført til et fotometer.

Der kendes imidlertid også automatiserede fremgangsmåder til kvantitativ bestemmelse af et stof i en væske. Sådanne automatiserede fremgangsmåder kan være baseret på måleprincipper af forskellig art, herunder den ovenfor omtalte fotometriske måling af en ved reagenstilsætning frembragt farveudvikling eller -ændring, og kan i øvrigt inddeles i følgende kategorier

1) portionsvis analyse (af fagfolk ofte kaldet »batch«-analyse),

2) injektions-strømningsanalyse (af fagfolk også kaldet »injection flow«-analyse),

3) kontinuerlig strømningsanalyse (af fagfolk også kaldet (»continuous-flow«-analyse).

Automatiserede analysefremgangsmåder baseret på portionsvis analyse (1) udføres i princippet som de ovenfor omtalte manuelle fremgangsmåder, idet de angivne manuelle operationer i stedet blot udføres maskinelt i hertil konstruerede apparater. I sådanne apparater kræves der normalt både adskillige (undertiden mange) analysebeholdere til udmålte mængder af den væske, der skal analyseres, mekanisk bevægede transportbånd til transport af analysebeholderne, særskilte ventiler til afgivelse af udmålte mængder af væsker, der skal analyseres, og til afgivelse af hver af de anvendte reagensopløsningere samt vaskeapparat til vask eller skylning af analysebeholderne inden genanvendelse til ny analysevæske. Fremstillingen af apparater til portionsvis analyse er derfor både omstændelig, kompliceret og dyr, og det samme deres vedligeholdelse under anvendelsen. Et eksempel på et apparat til automatiseret portionsvis analyse er beskrevet i US 3.883.305.

Automatiserede fremgangsmåder til injektionsstrømningsanalyse (2) er baseret på det princip, at der i en normalt rørformet ledning (almindeligvis en fleksibel slange eller et glas- eller metalrør) frembringes en bærerstrøm af gas eller væske, hvori der konstant udledes et eller flere reagenser fra sidegrene til bærerstrømsledningen, idet bærerstrømmen dog i sig selv kan være et reagens, og hvorfor der i så fald ikke nødvendigvis altid kræves tilledning af yderligere reagens. I bærerstrømmen injiceres der på en passende valgt og forud fastlagt sted på den rørformede ledning en forud fastlagt og nøjagtig afmålt mængde af den væske, hvis indhold af et stof eller en stoftype ønskes bestemt. Injektionen foretages normalt med en kanyle anbragt på en sprøjte, hvori væsken er optaget, og sker normalt gennem en gennemstikkelig, selvlukkende membranvæg, der er anbragt i den rørformede bærerstrømsledning, og som kan være selve rørledningen, når denne består af selvlukkende materiale, såsom plast eller gummi af passende art, eller blot på injektionsstedet udgøres af et slangestykke af sådant materiale. Den i bærerstrømmen injicerede væskemængde skal injiceres med konstant hastighed og vil efter tilstrækkelig lang tid, og det vil sige efter passage af et tilstrækkeligt langt stykke af den rørformede ledning, i forbindelse med de tilledte reagenser, frembringe et detekterbart respons, f.eks. en pH- eller farveændring frembragt af koncentrationen af et fremkommet reaktionsprodukt, og måles med en på det rette sted af ledningen anbragt detektor, som afgiver et signal, der registreres af en registreringsanordning. Som følge af, at den injicerede væske, der skal analyseres, altid vil udgøre en puls i bærerstrømmen, udføres målingen altid på en i bærestrømmen forbipasserende stofkoncentration, hvilket indebærer, at det på grundlag af det detekterbare respons i bærerstrømmen frembragte signal antager form af en mere eller mindre regelmæssig top (peak) på en basislinie, hvorudfra måleresultatet må beregnes. Generelle ulemper ved automatiserede fremgangsmåder til injektionsstrømningsanalyse er, at det er nødvendigt, at analysevæsken, for at opnå reproducerbare måleresultater, må indsprøjtes med yderst konstant hastighed over et kort tidsinterval, hvilket kan være vanskeligt at opnå, at der ved analyser, som kræver lang reaktionstid, må anvendes en meget lang bærerstrømsledning, inden detektering af reaktionsresponset, hvilket giver anledning til en udfladning af den fremkomne responstop (dvs. et mindre nøjagtigt måleresultat), at den gennemstikkelige injektionsmembran for hver analyse bliver mere og mere perforeret og utæt og derfor må udskiftes jævnligt, og ikke mindst at der for hver injiceret analyse kun kan foretages en måling, hvorfor måleresultater baseret på gennemsnit af flere foretagne målinger kun kan frembringes ved gentagen udførelse af analysen, hvilket i høj grad kan være påkrævet ved analysevæsker med ringe analysantkoncentration, hvor den tilfældige »elektriske støj« i måleapparatet vil være stor i forhold til signalet fra den registrerede responstop.

Et eksempel på en automatisk injektions-strømningsanalysefremgangsmåde og apparat til udøvelse af fremgangsmåden er genstand for opfindelserne ifølge DK patentskrift nr. 105.802. Som bærerstrøm anvendes ifølge dette patentskrift en væske, som detekteringsenhed en gennemstrømningscuvette med tilsluttet ammoniak-glaselektrode eller Beckman-spektrofotometer, og der er angivet eksempler på anvendelse af fremgangsmåde og apparater til bestemmelse af ammoniumchlorid- henholdsvis methylorangeindholdet i en væskeopløsning.

Et andet eksempel på en automatisk injektionsstrømningsanalysefremgangsmåde og især et apparat til udøvelse af fremgangsmåden er beskrevet i US 3.877.875. Som bærerstrøm anvendes ifølge dette patentskrift en gas, hvori analyseprøven injiceres optaget i en væske, som detektor en NO-analysator, såsom en kemiluminescens- eller infrarød-analysator, og det er angivet, hvorledes der kan analyseres for nitrogenforbindelser, som kan fordampes eller omdannes til fordampelige nitrogenforbindelser, såsom NO, NO2, NH3, og HCN. Ved manuel forbehandling af en analyseprøve inden indsprøjtning i analyseapparatet, bl.a. ved at føre en stor mængde prøveopløsning (typisk 100 ml) gennem en reduktionssøjle pakket med metallisk cadmium, er der derudover angivet mulighed for kvantitativ bestemmelse af nitratforbindelser, idet NO353 ved passagen gennem søjlen af metallisk cadmium reduceres til NO253, som analyseres i apparatet. Herved bestemmes summen af indholdet af NO353- og NO253-forbindelser. Ved indsprøjtning af en rå, dvs. ikke-reduceret prøve, i analyseapparatet bestemmes indholdet af NO253-forbindelser i samme prøve, og ved subtraktion heraf fra indholdet af total NO253 (dvs. oprindeligt forekommende NO253 plus NO253 frembragt ved reduktion af i prøven forekommende NO353) fås indholdet af NO353 i prøven. Der er dog ingen angivelser i patentskriftet af, hvorledes denne nitratbestemmelsesprocedure skulle kunne automatiseres, hvorledes den skulle udføres på små prøvevæskemængder, eller af og ikke mindst, at cadmiumsøjlens reduktionsevne ikke er 100% og i øvrigt til stadighed ændrer sig, og om og hvorledes der kunne korrigeres herfor.

Hidtil kendte automatiserede fremgangsmåder til kontinuerlig strømningsanalyse (3) er baseret på det princip, at der i en normalt rørformet ledning (almindeligvis en fleksibel slange eller et glas- eller metalrør) kontinuerligt og med konstant hastighed indsuges en prøve af en væske fra en beholder med væsken (anbragt f.eks. sammen med andre prøvevæsker i beholdere i en prøveskifter, f.eks. et karruselarrangement). På prædeterminerede punkter af den i ledningen strømmende prøvevæske tilledes der med kontrollerede volumetriske strømningshastigheder fra sidegrene til hovedledningen et eller flere reagenser. I den strømmende opløsning af prøvevæske og tilblandet reagens sker der herefter en reaktion, og der frembringes et detekterbart respons, såfremt den stofkomponent, hvis indhold i prøven ønskes bestemt, forekommer i prøven. Den strømmende, at analysevæske og reagens eller reagenser bestående sammenblandingsvæske når sluttelig en gennemstrømningscelle med tilsluttet detekterings- og måleinstrument, f.eks. en gennemstrømningscuvette med fotometer, hvor den kvantitative måling af det frembragte reaktionsrespons kontinuerligt finder sted og registreres med en udskrivningsenhed som en plateauforøgelse af skriverens basislinie.

Fordelen ved kontinuerlig strømningsanalysefremgangsmåder er deres alsidige anvendelighed og den yderst enkle og derfor robuste og billige apparatkonstruktion, der kræves til deres udøvelse, og som tillige muliggør en enkel programmering af styringen af de strømmende opløsninger og udbygning til automatisk udførelse af multipel analyse på samme eller mange forskellige prøver.

Ulempen ved kontinuerlig strømningsanalyse er, at det er vanskeligt at tilvejebringe en pålidelig basislinie i forhold til hvilken, den registrerede plateauforøgelse for et reaktionsrespons skal måles, og at der ved analyser, som kræver lang reaktionstid, må anvendes en meget lang strømningsbane for analysevæsken, hvilket imidlertid giver anledning til et stort forbrug af prøvevæske og reagensopløsninger. Sidstnævnte ulempe kan afhjælpes ved at lade en prøvevæske blive efterfulgt af en anden med kort interval og så fremdeles. Herved opstår der imidlertid mulighed for sammenblanding af de enkelte prøver, hvoroverfor der må tages nødvendige forholdsregler. Den foranstaltning som i praksis har vist sig anvendelig i den forbindelse, er indføringen af luftbobler i den strømmende opløsning mellem de enkelte prøvevæsker, jvf. f.eks. L.T. Skeggs, Amer. J. Clin. Pathol., 28 (1957) s. 331. Luftboblerne danner effektive barrierer mellem de enkelte prøvevæsker og forhindrer deres longitudinale sammenblandingstendens, samtidig med, at de renser og skyller gennemstrømningsledningen.

En generel redegørelse for princip, problemer og løsninger herpå vedrørende de hidtil kendte fremgangsmåder til kontinuerlig strømningsanalyse findes i form af omtale af kendt teknik i ovennævnte DK patentskrift nr. 150.802. En specifik udførelsesform for kontinuerlig strømningsanalyse til bestemmelse af pH, partialtryk af en opløst gas, ionkoncentration, hæmoglobin og temperatur i en blodprøve, og som endvidere omfatter foranstaltninger, der er fælles med injektionsstrømningsanalysefremgangsmåderne, er beskrevet i US 3.884.640.

Med den hidtil seneste udvikling inden for kontinuerlig strømningsanalyseteknik, hvor der indføres luftbobler mellem de enkelte prøvevæsker i analyse-gennemstrømningsledningen, er der imidlertid opstået en ny ulempe, som er fælles med en af dem, der forekommer i forbindelse med injektionsstrømningsanalyser, nemlig den, at målingen af reaktionsresponset udføres på en i analysevæskestrømmen forbi detektorenheden passerende ændring af en stofkoncentration, hvilket igen indebærer, at det frembragte detektorsignal antager form af en mere eller mindre regelmæssig top (peak) på en basislinie med de hertil knyttede ulemper, som forklaret ovenfor under omtalen af injektions-strømningsanalyser.

Den foreliggende opfindelse løser dette problem under samtidig bevarelse af de ovenfor omtalte i forbindelse med kontinuerlig strømningsanalyse i øvrigt forekommende meget væsentlige fordele og samtidig uden, at der opstår behov for en lang strømningsbane for analysevæsken med de hertil knyttede ulemper, selv ved analyser, som kræver endog meget lang analysetid. Tværtimod kan analyse-strømningsbanen gøres endog særdeles kort, hvorved forbruget af prøvevæske og hertil bestemt reagens (eller reagenser) bliver meget beskedent. Endvidere gives der mulighed for at udføre flere målinger i forbindelse med en og samme analyse, således at det frembragte kvantitative analyseresultat baseres på gennemsnittet af flere målinger, hvilket navnlig er af betydning ved analysevæsker med ringe analysantkoncentration, hvor den tilfældige »elektriske støj« i måleapparatet er stor i forhold til det registrerede responsmålesignal. Et sådant gennemsnitsanalyseresultat kan ikke opnås ved nogen af de ovenfor omtalte kendte automatiske analysefremgangsmåder, uden at hele analyseproceduren må gentages flere gange.

Ovennævnte fordele opnås med fremgangsmåden ifølge opfindelsen, der er ejendommelig ved, at strømmen af væskeprøve og reagenstilledning opretholdes indtil sammensætningen i strømmen af væskeprøve og tilblandet reagens i gennemstrømningsmålecellen er konstant og repræsentativ for den pågældende væskeprøve, hvorhos væskeprøve og eventuelt et reagens undervejs i slangen til målecellen eventuelt ledes gennem et leje af fast cadmiumgranulat, hvorefter strømmen standses, at der efter en fastlagt, eventuelt yderligere reaktionstid foretages fotometrisk måling på den stillestående væske i gennemstrømningsmålecellen af det ved reaktionen frembragte fotometrisk detekterbare respons, og at indholdet af komponent i prøvevæsken beregnes og registreres.

Fordelagtige udførelsesformer for fremgangsmåden ifølge opfindelsen er angivet i krav 2-8. Blandt disse er ud over udførelsesformen i krav 2 navnlig den i krav 5 angivne fremgangsmåde til bestemmelse af nitrat og eventuelt nitrit særlig vigtig, idet denne er den første automatiske fremgangsmåde, hvorved en måleopløsning både ledes uden om og gennem et cadmiumgranulatleje, og som tager højde for, at cadmiumgranulatlejets reduktionsevne aldrig er 100% men i praksis altid noget lavere, og korrigerer herfor, således at der til stadighed opnås et korrekt mål for prøvevæskens indhold af nitrat og eventuelt nitrit.

Til illustration af ovennævnte forhold vil der med en cadmiumsøjle med en reduktionsevne på 90% og en prøvevæske med 0,4 mg nitrat-N pr. liter og 0,1 mg nitrit-N pr. liter (altså korrekt i alt 0,5 mg N pr. liter) blive beregnet et resultat for summen af nitrat-N og nitrit-N på 0,1 + 0,4 * 90/100 = 0,46 mg N pr. liter, såfremt der ikke korrigeres for cadmiumgranulatlejets nedsatte reduktionsevne.

Ved brug af en cadmiumsøjle er det derfor kun muligt at beregne det rigtige indhold for summen af nitrat og nitrit henholdsvis nitrat, såfremt både cadmiumsøjlens reduktionsevne og prøvens indhold af nitrit kendes eller bestemmes.

Som det fremgår af ovenstående redegørelse, der svarer nøje til den i den nye beskrivelsesindledning gengivne, er fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, som den er defineret i det nu foreliggende hovedkrav, ikke blot ny i forhold til den fra de tidligere under ansøgningens behandling af Direktoratet fremdragne US patentskrifter nr. 3.883.305, nr. 3.877.875 og nr. 3.884.640 samt det af Ansøger selv fremdragne DK patentskrift nr. 150.802 kendte teknik men adskiller sig også væsentligt fra denne og tilvejebringer væsentlige tekniske fordele, som ikke kan opnås ved den kendte teknik.

Det samme gælder også apparatet ifølge opfindelsen, som det er defineret i det hermed foreliggende krav 9, idet ingen af de kendte apparater ses at være i stand til at udøve fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Indsigelsens bilag 1-3

Hvad angår de med indsigelsen fremsendte bilag 1, 1A, 1B, 1C, 1D, 2A, 2B og 3, ses ingen af disse at ændre noget på ovenstående konstatering. Alle bilagene vedrører analysefremgangsmåder og -apparater, som er baseret på det såkaldte injektionsstrømningsanalyseprincip (»flow injection«-princip) og er alene af den grund alle irrelevante. Dertil kommer, at der er tale om brochuremateriale, som henvender sig til brugeren og derfor i alt væsentligt kun fortæller noget om, hvilke stoffer eller stofkomponenter som apparaterne kan anvendes til bestemmelse af, og hvilke typer af undersøgelser som apparaterne er velegnede til. Derimod er der yderst sparsomt med oplysninger om apparaternes opbygning og principielle virkemåde, og der ses ikke at være angivet konstruktionsmæssige foranstaltninger for disse apparater, som er sammenfaldende med det for apparatet ifølge opfindelsen nye og særegne, som det er defineret i det hermed foreliggende krav 9.

Da alle fremgangsmåder og apparater ifølge bilagene 1-3 således vedrører en helt anden analyseteknik end den, der benyttes ifølge den foreliggende ansøgning, er der således ingen egentlig grund til at gå i detaljer med hensyn til, hvad der fremgår af disse bilag. Hvis man alligevel gør det, vil man kunne konstatere, at det nærmeste, man kommer oplysninger om tekniske foranstaltninger, som også benyttes i apparatet ifølge den foreliggende ansøgning, er de, der fremgår af bilag 1C og 2A. Det fremgår af bilag 1C, at det analyseapparat, der heri betegnes »Aquatec System« omfatter en prøveskifter (sampler), en analysator, som blander en prøve med reagenser og måler det fremkomne produkts absorbans, og en styreenhed, som beregner og præsenterer de fremkomne resultater (bilag 1C, spalte 1, linie 510).

Af bilag 2A, der også vedrører »Aquatec System«, fremgår det, at analysatoren er forsynet med en injektionsventil , en 4kanals peristaltisk pumpe, et spektrofotometer, en funktionsprøvekassette og en styreenhed med indbygget 4-farvet skriver/plotter (side 2, spalte 1, linie 6-10). Om analysatorens væskestrømningssystem er det derudover angivet, at det omfatter to dele, nemlig en permanent installeret del og en dskiftelig del (kassetten). De to dele er fælles om en peristaltisk pumpe, 4 kanaler pr. del, 40 omdr./minut. Om prøveinjektionsprincippet er det anført, at det er baseret på magnetisk aktivering af ventiler. Det er endvidere angivet, at der til analyse for forskellige stoffer, såsom ammoniak, nitrit, nitrat og phosphat, kræves særskilte kassetter , og at det tager ca. 5 minutter at skifte fra en analysetype til en anden , dvs. formentlig den tid, det tager at udskifte en kassette med en anden (bilag 2A, side 2, ramme 4, spalte 2, linie 8-17).

I hverken bilag 1C eller bilag 2A findes der nogen egentlig beskrivelse af de omhandlede kassetter, men om den kassette, der skal anvendes til nitrit/nitrat-bestemmelse, er der i bilag 1C, spalte 2, linie 20-23 og spalte 3, linie 1-3 anført følgende

Included in the nitrite/nitrate method cassette are, among other things, prepacked ready-to-use cadmium reductors, which are easily mounted om the cassette. By this means exposure to cadmium is kept to a minimum.'

Der er således ikke tale om nogen automatisk omskiftning fra en måleopløsnings passage gennem apparatet uden passage gennem en cadmiumreduktionssøjle til passage gennem apparatet under passage gennem en cadmiumreduktionssøjle, således som det er tilfældet ved apparatet ifølge den foreliggende ansøgning.

Da ingen af de omhandlede bilag 1-3 indeholder mere relevante angivelser end de ovenfor gengivne, ses det således, at ingen af de kendte apparater omfatter sådanne tekniske foranstaltninger, som sætter dem i stand til at udøve fremgangsmåden ifølge den foreliggende ansøgning, hvilket naturligvis er et indicium for, at ikke blot fremgangsmåden ifølge ansøgningen men også apparatet ifølge ansøgningen er nyt og adskiller sig væsentligt fra de omhandlede kendte apparater.

Vi skal derudover blot bemærke, at det er ukorrekt, når Indsiger på side 5, 2. afsnit anfører, at det af ovennævnte bilag 1-3 fremgår, at det forud for ansøgningens indleveringsdato var almindeligt kendt at foretage de i den fremlagte ansøgning angivne nitrit- og nitratanalyser, og at disse udføres på apparater omfattende bl.a. en omskifterventil . Alle de i bilagene nævnte ventiler er injektionsventiler (»injection valves«), og alle de nævnte apparater udfører analyserne efter injection-flow(injektionsstrømnings-) princippet. Inden analyseringen påbegyndes, må man vælge mellem enten at analysere for nitrit alene i alle prøverne eller at anvende Cd-søjlen og analysere for sum af nitrit og den del af nitratet, der reduceres til nitrit, i alle prøverne.

Ingen af apparaterne er i stand til at foretage en korrekt nitratbestemmelse i en prøve, der både indeholder nitrit og nitrat.

Dette skyldes, at apparaterne ikke er indrettet til at korrigere for indholdet af nitrit og for Cd-søjlens reduktionsevne. Dette er imidlertid nødvendigt, når nitratindholdet ønskes bestemt i prøver, som både indeholder nitrit og nitrat, såfremt det bestemte indhold af nitrat skal være korrekt.

Som indledningsvis bemærket har Indsiger herudover anført, at han har kendskab til yderligere materiale inden for området, og han forbeholder sig ret til at fremkomme med dette yderligere materiale og yderligere argumentation, såfremt der fremsendes eventuelle omarbejdede patentkrav og eventuelt omarbejdet patentbeskrivelse, som han anmoder om at få tilsendt til nærmere udtalelse.

Hertil har vi af naturlige grunde intet at bemærke og skal blot tilføje, at det af ham hidtil tilvejebragte materiale bilag 1-3 hverken berøver opfindelserne vedrørende fremgangsmåde eller apparat, som de er defineret i det hermed foreliggende patentkravsæt, deres nyhed eller patenterbarhed og i øvrigt ikke ses at være mere relevant end den kendte teknik, der er redegjort for i den hermed foreliggende nye beskrivelsesindledning.

Såfremt Indsiger fremkommer med en replik og eventuelt med nyt materiale, skal vi høfligst anmode om at blive gjort bekendt hermed samt at få lejlighed til at udtale os herom, inden Direktoratet træffer afgørelse i sagen.

På det foreliggende grundlag skal vi henstille, at Indsigelsen afvises, idet vi skal anmode om, at ansøgningens videre behandling sker på grundlag af den hermed foreliggende, nye beskrivelse med krav og den tidligere tegning.'

Ved skrivelse af 9. januar 1991 imødegik indsiger ansøgerens svarskrift og replicerede som følger

»Vi må fortsat hævde, at ansøgningen ikke angår en patenterbar opfindelse på grund af manglende nyhed og opfindelseshøjde, jf. den tidligere fremsendte indsigelsesbegrundelse, det tidligere fremsendte indsigelsesmateriale samt det af ansøgeren citerede danske patent nr. 150.802.

Herudover er det nok tvivlsomt, om den omarbejdede beskrivelse med krav af 18. september 1990 er helt i overensstemmelse med Patentlovens paragraf 13. Ansøgeren erklærer i sin svarskrivelse af 18. september 1990, at den nye beskrivelse med krav ikke indeholder noget, som i teknisk henseende ikke kan udledes af den fremlagte ansøgning. Dette er helt givet korrekt, når ansøgeren erklærer det, idet ansøgeren opfatter den fremlagte ansøgnings tekniske indhold som omfattende andre bilag end fremlæggelsesskriftet, nemlig den vejledning, der blev indleveret samtidig med ansøgningen.

Efter vor mening er det tvivlsomt, om en sådan betragtning er rimelig og korrekt, men det er selvfølgelig op til Patentdirektoratet eller Patentankenævnet at tage stilling hertil. Vor påstand er, at ansøgningen ifølge den nye beskrivelse med krav af 18. september 1990 er ændret, ud over hvad der er grundlag for i fremlæggelsesskriftet. Alene af denne grund kan ansøgningen ikke godkendes.

Den fremlagte ansøgning indeholdt et selvstændigt patentkrav på en fremgangsmåde til fremstilling af en detekterbar måleopløsning, et selvstændigt patentkrav på et apparat til fremstilling af en fotometrisk detekterbar måleopløsning samt syv uselvstændige krav, alle knyttet til det selvstændige apparatkrav.

Den nye beskrivelse med krav af 18. september 1990 indeholder et selvstændigt krav på en fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske og syv hertil knyttede uselvstændige fremgangsmådekrav, samt et selvstændigt patentkrav på et apparat til udøvelse af fremgangsmåden til kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske og to hertil knyttede uselvstændige apparatkrav.

Alene af teksten i kravene fremgår det, at beskyttelsesomfanget er et helt andet end ifølge den fremlagte ansøgning.

I ansøgerens svarskrift af 18. september 1990 er der heller ikke nogen præcis angivelse af, hvordan de ændrede patentkrav fremkommer af de fremlagte patentkrav, så man klart kan vurdere, om Patentlovens paragraf 19, stk. 2 er opfyldt: »Efter at ansøgningen er godkendt til fremlæggelse, må begæring som i paragraf 14 omhandlet fremsættes eller patentkravene ændres, således at patentbeskyttelsesomfang udvides.«

Med hensyn til sagens rent saglige indhold skal vi fremføre følgende

I både krav 1 og 9 anføres det i kravenes kendetegnende del, at der anvendes et leje af (fast) cadmiumgranulat - det man blandt fagfolk i daglig tale kalder en cadmiumssøjle. Dette er direkte kendt fra de med vor indsigelse indleverede bilag, jf. f.eks. bilag 1C, side 12, midterste spalte, sidste linie. Det er i øvrigt, og har været det i adskillige år, almindeligt kendt at anvende cadmium som reduktionsmiddel for at reducere nitrat til nitrit. Enhver fagmand på området ved, at cadmium som reduktionsmiddel ikke reducerer nitrat til nitrit 100%, og cadmiumssøjlens reduktionsevne må derfor bestemmes, før denne kan anvendes til en kvantitativ bestemmelse af nitrat, som nu er opfindelsens anvendelse, jf. de nye patentkravs formulering.

Herudover er det i krav 1 og 9 anført, at der styres (anvendes en styreenhed), så målingsforløbet automatiseres. Det fremgår dog klart af de fremdragne publikationer, at de heri omtalte apparater er microprocessor-styrede, så disse træk angiver intet nyt. Sådanne træk er i øvrigt banale, set i lyset af teknikkens stade i dag, både på dette tekniske område og på andre.

I svarskriftet hævder ansøgeren på side 12, at alle de fremgangsmåder og apparater, der er vist i de af os indleverede bilag, angår en anden analyseteknik, og at disse bilag derfor ikke er relevante og sammenlignelige med teknikken ifølge opfindelsen. Denne påstand er ikke korrekt, idet der højest er tale om forskelle på uvæsentlige punkter. Bilagene viser konkrete apparater og fremgangsmåder, der før ansøgningens indleveringsdato var i handelen her i landet, og disse apparater er indrettet til at foretage analyser af netop den art, der er omhandlet i den reviderede beskrivelse med krav af 18. september 1990. Der er godt nok tale om sagsbrochurer og artikler i et fagtidsskrift, og disse er ikke så detaljerede som den reviderede patentansøgning, men dette ændrer ikke ved, at der er tale om den samme analyseteknik.

Hele den grundlæggende fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske, f.eks. nitrat eller nitrit, er således direkte kendt fra de fremdragne skrifter, og ligeledes er principperne og funktionerne i apparatet kendte fra de fremdragne skrifter. Med hensyn til de nye fremgangsmåder, der er indført i de nye uselvstændige krav, skal vi anføre følgende

Krav 2 angiver, at der anvendes gennemsnitsmåling. Dette sker naturligvis også i de kendte apparater.

Krav 3 angår helt banale foranstaltninger, der er almindeligt kendte, og som, selvom de ikke direkte er nævnt i de indleverede brochurer, også udføres i de kendte apparater.

Krav 4 angiver en kalibreringsmåde, der er en sædvanlig anvendt, nemlig f(x) = Ax + B. Der er intet nyt i denne kalibreringsmetode, hverken i forbindelse med den aktuelle fremgangsmåde eller andre.

Krav 5 og 6 er gentagelser af tidligere krav, og angiver blot, at fremgangsmåden anvendes til bestemmelse af nitrat eller nitrit, hvilket de kendte apparater også er indrettet til.

I krav 7 angives, at der foretages en spektrofotometrisk måling af en farveændring, hvilket er identisk med målemetoden ifølge de indleverede brochurer.

Krav 8 angår en fremgangsmåde, der ikke fremgår af de fremlagte krav eller af den fremlagte ansøgning.

Med hensyn til de uselvstændige apparatkrav har vi følgende kommentarer

Krav 10 er en opremsning af enkeltdelene i apparatet, hvilke enkeltdele genfindes uden problemer i de indleverede brochurer, jf. det tidligere indleverede bilag.

Krav 11 angiver intet teknisk nyt, og vi skal fremhæve, at anvendelsen af tynde slanger er velkendt fra FIA.

Vor konklusion er derfor, at ansøgningen ej heller set fra et teknisk synspunkt angår en patenterbar opfindelse, når henses til, hvad der er almindelig kendt teknik på området samt til, hvad der er kendt fra de skrifter, der er anført i beskrivelsens indledning og de af os indleverede bilag 1, 2 og 3, jf. vor indsigelse af 15. januar 1990.

Ansøgningen bør derfor afslås i sin helhed.'

Hertil har klageren i duplik af 23. september 1991 udtalt følgende

»Indsiger har i sin replik forsøgt sig med en stillingtagen til det med vort ovennævnte svarskrift fremsendte forslag til ny beskrivelse og krav, hvorom han bemærker, at det nok er tvivlsomt , om den omarbejdede beskrivelse med krav af 18. september 1990 er helt i overensstemmelse med patentlovens § 13, idet han finder, at ansøgningen ifølge den nye beskrivelse med krav af 18. september 1990 er ændret ud over, hvad der er grundlag for i fremlæggelsesskriftet, samtidig med at han dog tilkendegiver, at det helt givet er korrekt, når Ansøger i sin svarskrivelse af 18. september 1991 erklærer, at den nye beskrivelse med krav ikke indeholder noget, som i teknisk henseende ikke kan udledes af den fremlagte ansøgning. Hertil føjer Indsiger så sine mere detaljerede påstande vedrørende patentkravene i det nye patentkravsæt, som han ikke finder angår en ud fra et teknisk synspunkt patenterbar opfindelse, når henses til, hvad der er almindelig kendt teknik på området samt til, hvad der er kendt fra de skrifter, der er anført i den nye beskrivelses indledning og de af ham tidligere den 15. januar 1990 indleverede bilag 1, 2 og 3, hvorfor han mener, at ansøgningen bør afslås i sin helhed.

Til disse påstande og anbringender skal vi i det følgende fremføre vore observationer og vor redegørelse for de faktiske forhold, hvoraf det ganske tydeligt vil fremgår, at Indsigers påstande er fremført på et yderst uunderbygget og fejlagtigt grundlag, hvorfor de ikke kan tillægges den vægt, som Indsiger gør det, men må betragtes som rene kuriositeter baseret på manglende vilje eller evne til at forstå de omhandlede tekniske og juridiske relationer. --------------

Som ovenfor gengivet, finder Indsiger det tvivlsomt, om den omarbejdede beskrivelse med krav af 18. september 1990 er helt i overensstemmelse med patentlovens § 13, men tilkendegiver på den anden side, at det helt givet er korrekt , når ansøger i sin svarskrivelse af 18. september 1990 erklærer, at den nye beskrivelse med krav ikke indeholder noget, som i teknisk henseende ikke kan udledes af den fremlagte ansøgning , idet Ansøger opfatter den fremlagte ansøgnings tekniske indhold som omfattende andre bilag end fremlæggelsesskriftet, nemlig den vejledning, der blev indleveret samtidig med ansøgningen. En sådan betragtning finder Indsiger det tvivlsomt kan være rimelig og korrekt, men overlader det i øvrigt til Patentdirektoratet (eller Patentankenævnet) at tage stilling hertil og påstår blot, at ansøgningen ifølge den nye beskrivelse med krav af 18. september 1990 er ændret, d over hvad der er grundlag for i fremlæggelsesskriftet. Til disse noget særegne og delvis selvmodsigende og fuldstændigt uunderbyggede anbringender skal vi bemærke følgende

Den foreliggende patentansøgning blev indleveret den 23. juni 1987 og omfattende to af Ansøger affattede bilag på 3 henholdsvis 13 sider, hvoraf det første bilag omfattede en almen beskrivelse af opfindelsen (beskrivelsens almene del eller beskrivelsens indledning), patentkrav, sammendrag og tegning, medens det andet bilag omfattede en detaljeret redegørelse for opfindelsen, udførelsesformer herfor og vejledning om dens udøvelse, og dette bilag må derfor med rette anses for at udgøre beskrivelsens specielle del . Ansøgningen omfattede således alt, hvad en sædvanlig patentansøgning skal og bør omfatte, og det forhold, at de to bilag ikke var sammenarbejdet til et enkelt bilag med fortløbende paginering synes kun at være en rent formel fejl, som i henhold til sædvanlig praksis her i landet ikke kan tillægges nogen vægt for ansøgningens behandling og udfaldet af denne. Ganske vist er hele den oprindelige specielle beskrivelsesdel ikke blevet medtaget i det endelige fremlæggelsesskrift, hvad der måske nok ville have været mest hensigtsmæssigt, men dette ændrer ikke noget ved det forhold, at den oprindelige specielle del må anses for at udgøre en helt legal del af ansøgningen som oprindeligt indleveret, jvf. bestemmelserne herom i Patentlovens § 8, stk. 2 og 3, Patentdirektoratets Bekendtgørelse nr. 874 af 19. december 1989, § 2, stk. 1 samt Patentbestemmelserne af 1. august 1986, § 4 og 5. Såfremt ansøgningen ikke var blevet anset for af have omfattet samtlige de for en ansøgning normalt krævede dele i behørig form, ville Ansøger formentlig også omgående være blevet gjort opmærksom her på af Patentdirektoratet, jvf. Patentbestemmelserne § 42 og 43.

Hvad angår Patentlovens § 13, hvortil Indsiger specifikt henviser, må det derfor bemærkes, at bestemmelserne heri ikke kan anses for at være til hinder for den omarbejdning af ansøgningens skrivelse med krav, som skete den 18. september 1990, idet Patentlovens § 13 blot udsiger, at »en ansøgning om patent må ikke ændres således, at patent søges på noget, som ikke fremgik af ansøgningen, da denne blev indleveret , .....«. Indsiger synes derfor enten ikke at have læst Patentlovens § 13 tilstrækkeligt indgående eller ikke at være i stand til at forstå dens indhold som fastlagt ved andre i Patentloven, Bekendtgørelsen og Patentbestemmelserne givne retningslinier. I henhold til bestemmelserne i Patentlovens § 13 er der således intet som helst til hinder for en fuldstændig omarbejdelse af såvel patentbeskrivelse som krav af en ansøgning, og dette gælder også, selv om ansøgningen er blevet fremlagt i form af et godkendt fremlæggelsesskrift.

Indsiger fremfører herefter nogle yderligere bemærkninger (I, side 2, linie 21 - side 3, linie 20) vedrørende den skete ændring af patentkravene i fremlæggelsesskrift til de nu foreliggende patentkrav af 18. september 1990 og anfører i den forbindelse, at alene af teksten i kravene fremgår det, at beskyttelsesomfanget er et helt andet end ifølge den fremlagte ansøgning. Om der herved er sket en sådan ændring af ansøgningen, at Patentlovens § 19, stk. 2 er opfyldt eller ej, ser Indsiger sig imidlertid ikke i stand til at afgøre, eftersom der i vort svarskrift af 18. september 1990 ikke var nogen præcis angivelse af, hvordan de ændrede patentkrav fremkommer af de fremlagte patentkrav.

Hertil skal for det første bemærkes, at Patentlovens § 19, stk. 2 ikke stiller noget krav om, at patentkravene efter ansøgningens godkendelse til fremlæggelse kun må ændres på grundlag af, hvad der forekommer af angivelser i de godkendte krav. Patentkravene må tværtimod gerne ændres således, at der heri forekommer angivelser, som ikke forekom i de godkendte patentkrav. Patentkravene må blot ikke ændres således, at patentbeskyttelsens omfang dvides. Efter bestemmelsens ordlyd er der intet til hinder for, at patentkravene kan ændres , når ændringen ikke har karakter af en udvidelse, men f.eks. en indskrænkning, jvf. Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg, »Patentloven«, side 163, pkt. 19.5.

Og en indskrænkning af det ved patentkravene fastlagte beskyttelsesomfang er netop, hvad der er sket ved ændringen af patentkravene i forhold til kravene i fremlæggelsesskriftet, til den affattelse, hvori de nu foreligger. Dette fremgår alene deraf, at, mens de oprindelige selvstændige krav 1 og 2 i fremlæggelsesskriftet var rettet på en »fremgangsmåde til fremstilling af en detekterbar måleopløsning«, henholdsvis et »apparat til fremstilling af en fotometrisk detekterbar måleopløsning«, er de nu foreliggende selvstændige patentkrav rettet på en »fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske« (krav 1) henholdsvis et »apparat til udøvelse af fremgangsmåden til kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske«, idet man for at kunne udføre en kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske nødvendigvis først må fremstille en detekterbar måleopløsning og derefter foretage yderligere foranstaltninger af forskellig art for at nå til den kvantitative bestemmelse af en ønsket komponent. Sådanne yderligere foranstaltninger er netop udtryk for, at der sker en begrænsning af det ved patentkravet fastlagte beskyttelsesomfang.

Tilsvarende gælder det for et apparat til udøvelse af en kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske, at denne nødvendigvis må være i stand til at udføre flere funktioner og om nødvendigt omfatte flere organer og indretninger end et apparat, som blot skal kunne fremstille en detekterbar måleopløsning, der udgør det indledende trin ved den kvantitative bestemmelse af en omhandlet komponent i væsken.

Det vil i øvrigt ved selvsyn let kunne konstateres, at såvel det nye krav 1 som det nye krav 9 tekstmæssigt er betydeligt mere omfattende end det tidligere krav 1 henholdsvis 2 (hvilket er et umiddelbart synligt udtryk for, at der er indlagt flere begrænsninger i de nye krav end i de tidligere krav), samt at samtlige de i de tidligere krav forekommende essentielle tekniske angivelser også forekommer i de tilsvarende nye krav. Der kan derfor efter vor opfattelse overhovedet ikke være nogen som helst tvivl om, at de nye krav 1 og 9 repræsenterer en indskrænkning af det ved de tidligere krav 1 henholdsvis 2 fastlagte patentbeskyttelsesomfang.

Endelig skal det bemærkes, at såvel fremgangsmåden i henhold til det nye krav 1 samt apparatet i henhold til det nye krav 9 såmænd blot er blevet bragt i overensstemmelse med en af Patentdirektoratet godkendte benævnelse for ansøgningen samt med hvad, der iøvrigt fremgår af forklaringen af opfindelsen i den godkendte beskrivelse, jvf. eksempelvis indledningen side 1, første afsnit samt formålsangivelsen på samme side, linie 40-41 i fremlæggelsesskriftet.

Hvad angår Indsigers bemærkninger om, at der i vort svarskrift af 18. september 1991 ikke findes nogen præcis angivelse af, hvordan de ændrede patentkrav fremkommer af de fremlagte patentkrav, skal vi hertil bemærke, at angivelserne i de nye patentkrav, som anført ovenfor, ikke nødvendigvis skal have en basis i de tidligere i fremlæggelsesskriftet forekommende patentkrav , de skal blot have en basis i ansøgningen som oprindeligt indleveret . Af hensyn til dokumentationen af, at dette faktisk også er tilfældet for de nye patentkrav af 18. september 1990, fremsender vi hermed en detaljeret redegørelse for basis i de hidtidige af ansøgningen omfattede akter for samtlige tekniske angivelser i de nye patentkrav. På baggrund heraf og det ovenfor anførte mener vi, det hermed må være endeligt godtgjort, at det nye patentkravsæt af 18. september 1990 i alle henseender repræsenterer en tilladelig ændring af de i fremlæggelsesskriftet forekommende patentkrav.

I sine betragtninger vedrørende ansøgningens saglige indhold anfører Indsiger (I, side 4, linie 20- side 5, linie 14), at vor påpegning i vort svarskrift af 18. september 1990 (side 12) af, at alle de fremgangsmåder og apparater, der er vist i de af Indsiger indleverede bilag, angår en anden analyseteknik , og at disse bilag derfor ikke er relevante og sammenlignelige med teknikken ifølge opfindelsen, ikke er korrekt , idet der højest er tale om forskelle på uvæsentlige punkter . Dette anbringende forsøger Indsiger herefter at underbygge med angivelse af, at disse kendte apparater er indrettet til at foretage analyser af netop den art , der er omhandlet i den reviderede beskrivelse med krav af 18. september 1990, samt at selv om de omhandlede salgsbrochurer og artikler ikke er så detaljerede som den reviderede patentansøgning, ændrer dette ikke ved, at der er tale om den samme analyseteknik . Indsiger finder endvidere, at den grundlæggende fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske (ifølge ansøgningen) således er direkte kendt fra de fremdragne skrifter, og ligeledes er principperne og funktionerne i apparatet kendt fra de fremdragne skrifter.

Alle disse af Indsiger fremførte påstande er karakteriseret ved, at han fuldstændigt ndlader af omtale de omhandlede fremgangsmåder og analyseteknikkers grundlæggende principper, som vi ellers udtrykkeligt har redegjort for i vort tidligere svarskrift. Heraf fremgår det nemlig ganske tydeligt, at analysefremgangsmåden ifølge den foreliggende patentansøgning er baseret på det såkaldte kontinuerlige strømningsanalyseprincip (»continuous-flow«-analyseprincip), mens de af Indsiger fremfundne og modholdte salgsbrochurer og fagtidsskriftartikler alle vedrører analysefremgangsmåder baseret på det såkaldte injektionstrømningsanalyseprincip (»injection-flow«-analyseprincip). Disse to analyseprincipper er og bliver så forskellige, at det er fuldstændigt irrelevant at begynde at sammenligne dem endsige at påstå, at der »højest er tale om forskelle på uvæsentlige punkter »eller er tale om »den samme analyseteknik« . Dette fremgår klart af vor detaljerede redegørelse i såvel vort svarskrift af 18. september 1990 som af beskrivelsesindledningen i den nye beskrivelse af samme dato. Det er muligt, at Indsiger ikke er i stand til at indse eller forstå de store principielle forskelle mellem de to fremgangsmådeanalyseprincipper, men vi er overbevist om, at alle andre med fornøden faglig indsigt let vil kunne indse, at det forholder sig, som vi har redegjort for det.

Om anvendelsen af et leje af cadmiumgranulat i henhold til den kendetegnende del af de nye krav 1 og 9 anfører Indsiger (I, side 3, linie 25- side 4, linie 10), at dette er direkte kendt fra det af ham tidligere indleverede bilag 1C, side 12, midterste spalte, sidste linie.

Hvad denne bemærkning angår, skal vi forsåvidt blot gentage, hvad vi allerede har anført i vort tidligere svarskrift, side 13, fjerde afsnit og side 14, første afsnit, nemlig at

»Der er således ikke (her) tale om nogen automatisk omskiftning fra en måleopløsningspassage gennem apparatet den passage gennem en cadmiumreduktionssøjle til passage gennem apparatet nder passage gennem en cadmiumsøjle, således som det er tilfældet ved apparatet ifølge den foreliggende ansøgning.« Henholdsvis

»Inden analyseringen påbegyndes, må man vælge mellem enten at analysere for nitrit alene i alle prøverne eller at anvende Cd-søjlen og analysere for sum af nitrit og den del af nitratet, der reduceres til nitrit, i alle prøverne.«

Det af Indsiger påberåbte citatsted angiver altså ikke nogen kendt teknik, ifølge hvilken det skulle være muligt på automatisk vis at foretage en korrekt bestemmelse af nitrit i en og samme prøve. Ifølge de af Indsiger påberåbte kendte apparater kræver dette en mellemliggende manuel indgriben i analyseprocedurerne. Derimod er det da rigtigt, som af Indsiger anført (I, side 4, linie 2-4), at det er kendt at anvende cadmium som reduktionsmiddel til reduktion af nitrat til nitrit, men dette er da også af os udtrykkeligt anerkendt i såvel vort svarskrift af 18. september 1990 som i indledningen til beskrivelsen af samme dato, jvf. side 8, linie 6-12, i svarskriftet henholdsvis side 4, linie 9-14, i beskrivelsen af samme dato.

Tilsvarende vil vi heller ikke bestride, at de af Indsiger fremdragne brochurer og tidsskriftartikler vedrørende »injection-flow« analyseapparater er mikroprocessor-styrede, som Indsiger fremhæver det (I, side 4, linie 13-16), men disse apparater er netop ikke af samme art som apparatet ifølge den foreliggende ansøgning, og de omhandlede mikroprocessorer er ikke indrettet til at udøve fremgangsmåden ifølge den foreliggende ansøgning. Indsigers påberåbelse af disse kendte apparatet som noget, der skulle foregribe apparat og fremgangsmåde ifølge den foreliggende ansøgning er og bliver irrelevant.

Indsiger har endvidere nogle korte bemærkninger (I, side 5, linie 2 - side 6, linie 21) til de øvrige krav 2-8 og 10-11, og vi skal med tilsvarende korte bemærkninger i det følgende meddele vore kommentarer hertil.

Krav 2. Gennemsnitsberegningen af indholdet af komponenten i analysevæsken foretages på grundlag af flere målinger udført på en og samme analyse . Dette er ikke tilfældet ved de kendte apparater, hvilke der kun kan foretages en måling pr. analyse. Udførelsesformen ifølge krav 2 repræsenterer derfor en stor forenkling og rationaliseringsbesparelse ved fremgangsmåden ifølge ansøgningen, som ikke kan opnås med de kendte apparater.

Krav 3. Indsiger erkender, at den omhandlede udførelsesform (foranstaltninger) ikke fremgår af de af ham påberåbte brochurer men påstår alligevel, at de kendte apparater også udfører disse foranstaltninger. Dette er en noget ejendommelig påstand i betragtning af, at den jo er fuldstændigt uunderbygget.

Udførelsesformen ifølge krav 3 må derfor anses for ny og iøvrigt som værende en særdeles rationel og hensigtsmæssig måde at udføre serieanalyser på.

Krav 4. Det til bestemmelse af ammonium, phosphor og nitrit benyttede kalibreringsprocedurer og beregningsalgoritmer er naturligvis ikke i sig selv nye, men anvendelsen heraf på automatiseret måde og i forbindelse med fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er ny og medvirker iøvrigt til at opnå den fulde rationaliseringsgevinst og tids- og arbejdsbesparelse, som opnås med fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse.

Krav 5 og 6. Indsiger anfører, at de kendte apparater (ifølge de af ham fremdragne brochurer og tidsskriftartikler) også er indrettet til bestemmelse af nitrat eller nitrit. Dette er øjensynligt rigtigt, men det er på grundlag af en anden fremgangsmådeanalyseteknik (»injection-flow«-analyseteknik), og det fremgår ikke af de omhandlede skrifter, at bestemmelserne udføres på den i krav 5 angivne måde, eller at det sker ved en fuldautomatiseret analyseprocedure uden mellemliggende manuelle indgreb mellem nitrit- og nitrit- plus nitratbestemmelse. Udførelsesformerne ifølge krav 5 og 6 må følgelig anses for værende nye.

Krav 7. Spektrofotometrisk måling af en farveændring i forbindelse med en kemisk reaktion er naturligvis i sig selv kendt. Andet har fra vor side aldrig været påstået, men den er ikke kendt i forbindelse med den foreliggende fremgangsmåde, som i sig selv er ny.

Krav 8. Det i krav 8 angivne fremgår som tidligere bemærket af ansøgningen som oprindeligt indleveret og er derfor tilladelig i henhold til patentlovens § 13. Krav 8 falder inden for rammerne af krav 1, som i sig selv udgør en begrænsning af opfindelsen i forhold til krav 1 i fremlæggelsesskriftet. Krav 8 repræsenterer derfor ikke nogen udvidelse af opfindelsens beskyttelsesomfang. Krav 8 må følgelig anses for at være tilladelig i henhold til patentlovens § 19, stk. 2.

Såfremt Direktoratet mod vor forventning ikke skulle være enige med os i denne vurdering, skal vi dog hermed tilkendegive, at vi i så fald er indforstået med eventuelt at lade krav 8 udgå.

Krav 10. Indsigers påstand om, at de i dette krav angivne enkeltdele genfindes i de af ham tidligere indleverede bilag (brochurer og tidsskriftsartikler), er kun delvis korrekt. Der er således ikke heri angivet noget om en »motordrevet, dobbelt 3vejsventil«, så vidt som vi har kunnet konstatere det, og Indsiger har heller ikke specifikt påvist, at dette skulle være tilfældet. Iøvrigt skal det bemærkes, at de omhandlede enkeltdele er til anvendelse i apparatet ifølge krav 9, og dette apparat er som tidligere påvist af en helt anden type end den, der er tale om i de af Indsiger indleverede brochurer m.v.

Krav 11. At tynde slanger i sig selv er velkendte, skal vi ikke bestride, men det indebærer på den anden side dog ingenlunde, at anvendelsen af sådanne i den givne sammenhæng i det foreliggende apparat skulle være en uinteressant banal foranstaltning ved apparatet ifølge den foreliggende opfindelse. Tværtimod udgør det en særdeles enkel, robust og billig måde at frembringe en ønsket differentiering med hensyn til fremføringshastighed for analyseprøver og analysereagenser i apparatet på en måde, som virker reagensbesparende. Dette er naturligvis et særdeles praktisk arrangement i mange laboratorier, hvor det netop er reagensopløsninger, som udgør den bekostelig del ved udførelsen af analyser.

Konklusion.

På ovenstående baggrund synes det hermed at være klarlagt, at Indsiger ikke i sin replik har fremført sådanne anbringender eller tilvejebragt sådan dokumentation herfor, at det på nogen måde skulle kunne berettige hans konklusion om, at ansøgningen set ud fra et teknisk synspunkt ikke skulle angå en patenterbar opfindelse, når henses til den teknik, der er kendt fra de i den nye beskrivelses indledning omtalte skrifter samt de af ham med indsigelsen den 15. januar 1990 indleverede bilag 1, 2 og 3.

Tværtimod fremgår det af ovenstående redegørelse og af vort svarskrift af 18. september 1990, at såvel fremgangsmåde som apparat ifølge patentkravene i den nye beskrivelse af samme dato angår en opfindelse, som ikke blot er ny men også adskiller sig væsentligt i forhold til ovennævnte kendte teknik. Indsiger er øjensynligt ikke i stand til at indse dette, men for fagfolk med sædvanlig faglig indsigt og uhildede øjne skulle det næppe være vanskeligt. I alle tilfælde opfylder opfindelsen efter vor opfattelse de sædvanlige kriterier for patenterbarhed, jvf. forklaringen af opfindelsen og de med denne særligt opnåelige tekniske fordele som forklaret i den nye beskrivelse af 18.9.1990, specielt side 6, linie 4 - side 7, linie 6.

Vi skal derfor henstille, at indsigelsen afvises i sin helhed, idet vi skal anmode Direktoratet om, at ansøgningen godkendes på grundlag af den nye beskrivelse med krav af 18. september 1990.

Såfremt Direktoratet skulle finde, at der i den nye beskrivelse med krav findes punkter, som kræver yderligere afklaring, eller findes mangler af formel art, skal vi anmode Direktoratet om venligst at meddele os dette, således at de omhandlede forhold kan bringes i orden.

Vi skal i den forbindelse bemærke, at vi netop selv har konstateret et par mindre, formelle fejl i beskrivelsen af 18. september 1990, nemlig på side 9 og side 17, som det fremgår af de medsendte kopier heraf med viste ændringsforslag. Vi medsender endvidere nye sider 9 og 12, hvori de omhandlede ændringer er udført.'

Patentdirektoratet besvarede i skrivelse af 13. december 1991 klagerens ovennævnte skrivelse som følger

»1. Vi kan ikke tage stilling til spørgsmålet om patenterbarheden, før det er klarlagt, hvad der kan udledes af ansøgningens basisdokumenter.

2. I § 21, stk. 1 i Patentdirektoratets bekendtgørelse nr. 874 af 19 dec 1989 er basisdokumenterne defineret som den ved ansøgningens indleveringsdag foreliggende beskrivelse med krav og tegninger, hvoraf bl.a. fremgår, at sammendraget og eventuelle fremsendte modeller ikke indgår i basisdokumenterne.

3. Ved indleveringen af Deres ansøgning forelå en beskrivelse med krav og tegning, som opfylder de i patentbestemmelserne stillede formalitetskrav, bl.a. ved, at beskrivelsen indeholder en almindelig del med angivelse af opfindelsens anvendelsesområde og tekniske virkning samt en speciel del med nærmere forklaring af opfindelsen under henvisning til tegningen.

Denne beskrivelse fremtræder derfor umiddelbart som en formelt korrekt fuldstændig beskrivelse med krav og tegninger, som ikke ville give en læser indtryk af, at der kun er tale om en beskrivelsesindledning (jfr. side 2 i Deres brev af 23 sep 1991), og at beskrivelsen derfor må omfatte andet og mere, end hvad der fremgår af disse akter. Vi fandt derfor intet grundlag for i medfør af patentbestemmelsernes §§ 42 og 43 at forlange disse akter suppleret, jfr. side 3 i Deres ovennævnte brev.

4. Ud over nævnte tilsyneladende fuldstændige beskrivelse med krav og tegning omfattede ansøgningens oprindelige akter en brugervejledning for et komplet analyseapparat, der ikke var genstand for patentkrav, men som skal anvendes til gennemførelse af analysemetoden ifølge krav 1 og 2, og som bl.a. indeholder ventilen og cadmiumsøjlen ifølge krav 3.

Ved sin udformning og affattelse fremtræder dette bilag ikke som en forskriftmæssig del af en patentbeskrivelse. Dels af denne grund, og dels som følge af, at den samtidigt indleverede beskrivelse som ovenfor nævnt tilsyneladende er i forskriftmæssig stand og bl.a. i forvejen indeholder en speciel del, kan hverken vi eller andre læsere af ansøgningen opfatte dette bilag som udgørende beskrivelsens specielle del, således som De har ytret ønske om side 2 i Deres ovennævnte brev.

Bl.a. som følge af talrige henvisninger til taster, displays, skriveudstyr, akkumulator og andre apparatdele, som hverken er vist på nogen tegning eller nærmere beskrevet, fremtræder dette bilag netop som det, det foregiver at være, nemlig en brugervejledning for et analyseapparat. En brugervejledning må nærmest betragtes som en tilbehørsdel til det pågældende apparat, hvoraf følger, at vi må sidestille dette bilag med en del af den model, hvis øvrige dele ikke er (og heller ikke bør være) fremsendt.

Af ovennævnte definition af basisdokumenterne (bekendtgørelsens § 21, stk. 1) fremgår som tidligere nævnt klart, at modeller eller dele deraf ikke omfattes af definitionen.

5. Vi må derfor fastslå, at nærværende ansøgnings basisdokumenter kun omfatter beskrivelse med krav og tegning af 23 jun 1987, og at den samtidigt indleverede brugervejledning altså ikke er et basisdokument.

6. Foranlediget af indsigelsen er vi blevet opmærksomme på, at patentkravene i fremlæggelsesskriftet er i strid med bekendtgørelsens § 19, stk. 4.

Eksempelvis kan vi nævne, at den samtidige anvendelse af flere forskellige slangediametre i den peristaltiske pumpe og standsningen af flowet i den periode, som i den oprindelige beskrivelse benævnes reaktionstiden, ikke kan udledes af basisdokumenterne.

7. I deres brev af 23 sep 1991 har De redegjort for, at de ændrede krav af 18 sep 1990 har grundlag i fremlæggelsesskriftet og brugervejledningen af 29 jun 1987.

Da fremlæggelsesskriftet ikke fuldt ud har grundlag i basisdokumenterne, og da brugervejledningen ikke er et basisdokument, kan Deres redegørelse imidlertid ikke vise, at kravene af 18 september 1990 har grundlag i basisdokumenterne, og som det fremgår af ovenstående, mener vi, at dette ikke er tilfældet.

8. Vi kan derfor ikke viderebehandle ansøgningen på grundlag af de nu foreliggende akter. Betingelsen for viderebehandling af ansøgningen er, at De fremsender en ændret beskrivelse med krav og tegning, som opfylder bestemmelserne i bekendtgørelsens § 19, stk. 1 og 4, og samtidig redegør for kravenes grundlag i basisdokumenterne.

Desuden må De fremsende en efter de således ændrede krav tilpasset imødegåelse af indsigelsen....«

Hertil bemærkede klageren i skrivelse af 15. juni 1992 følgende

»Som allerede oplyst i vor duplik af 23. september 1991 blev den foreliggende patentansøgning indleveret den 23. juni 1987 og omfattede på dette tidspunkt ud over et ansøgningsdokument to af Ansøger affattede bilag på 3 henholdsvis 13 sider, som begge var vedlagt ansøgningsdokumentet i tre eksemplarer.

Det mindste af disse bilag bestod af en skriftlig redegørelse for opfindelsen på ialt 1 side og 7 linier affattet i en resumeagtig nærmest telegramlignende stil, tre patentkrav, hvoraf de to var rettet på en metode til at automatisere analysemetoder, og det tredie var rettet på en motorventil med cadmiumsøjle, på ialt 15 linier, et sammendrag på ni linier og en tegning med en diagramfigur med tilhørende forklarende tekst.

Det største af bilagene var som nævnt derimod på ialt 13 sider og omfattede ialt skematiske diagramfigurer over henholdsvis tilsætning af måleopløsning og reagenser i forbindelse med udførelse af analysemetoden ifølge opfindelsen, motorventilens funktionsprincip i forbindelse med en tilsluttet cadmiumsøjle og tilsluttede reagenstilledninger samt et totaldiagram over en udførelsesform for et helt apparat til udøvelse af analysemetoden ifølge opfindelsen. Herudover var der i dette bilag

en detaljeret beskrivelse af fordelene ved anvendelse af apparat og analysemetode ifølge opfindelsen, jvf. side 1 i bilaget,

en principiel beskrivelse af analysemetodens udførelse, jvf. side 2 i bilaget,

en generel beskrivelse af betjeningen af en computer til anvendelse ved udførelse af analysemetoden ifølge opfindelsen, jvr. side 5 - 7 i bilaget,

en beskrivelse af fremstillingen af reagenser til bestemmelse af nitrit og nitrat ved analysemetoden ifølge opfindelsen, jvf. side 8, første trediedel i bilaget,

en beskrivelse af pumpeslanger og en pumpetype og dennes hastighedsjustering i forbindelse med udførelse af nitrit- og nitratbestemmelse ved analysemetoden ifølge opfindelsen, jvf. side 8, midt i bilaget,

en beskrivelse af fremstillingen af cadmiumsøjlen, dennes forberedelse, kalibrering og regenerering i forbindelse med udøvelse af analysemetoden ifølge opfindelsen, jvf. side 8, sidste trediedel og hele side 9 i bilaget,

et eksempel på nitrit- og nitratbestemmelse ved analysemetode og apparat ifølge opfindelsen, jvf. side 10 i bilaget,

en beskrivelse af reagenser til bestemmelse af ammoniumkvælstof, en beskrivelse af pumpeslanger og pumpe og dennes hastighedsjustering samt en generel beskrivelse af udførelse af analysemetoden ifølge opfindelsen i forbindelse med bestemmelse af ammoniumkvælstof, jvf. side 11 - 12 i bilaget,

et eksempel på bestemmelse af ammoniumkvælstof ved analysemetode og apparat ifølge opfindelsen, jvf. side 13 i bilaget.

Af det af Ansøger den 23. juni 1987 fremsendte ansøgningsdokument fremgår det endvidere, at opfindelsens benævnelse var: »Multi analyse system«. Det lille bilag på 3 sider bar benævnelsen »MULTI ANALYSE SYSTEM«, og det store bilag på 13 sider bar benævnelsen »MULTI ANALYSER SYSTEM«.

Både det lille og det store bilag er ifølge ansøgningsdokumentet øjensynligt af Ansøger blevet indleveret i tre eksemplarer, hvilket turde indicere, at Ansøger har været af den opfattelse, at såvel det lille som det store bilag udgjorde en nødvendig del af hans beskrivelse af opfindelsen, og som sådanne burde de derfor begge indleveres i tre eksemplarer, eftersom det jo er det, Direktoratet forlanger af en forskriftsmæssigt korrekt indleveret beskrivelse af en opfindelse.

På denne baggrund mener vi derfor, at det må anses for fuldt ud berettiget at opfatte det lille bilag som omfattende ansøgningens almene beskrivelse af opfindelsen, patentkrav og sammendrag samt en del af tegningen og at opfatte det store bilag som omfattende beskrivelsens specielle del og den resterende del af tegningen.

Denne opfattelse synes da også at være i fuld overensstemmelse med Direktoratets hidtidige opfattelse af forholdene, idet Direktoratet ikke på noget tidligere tidspunkt af ansøgningens behandling har stillet Ansøger noget spørgsmål om, hvad Ansøgers mening var med at indlevere det store bilag, og idet Direktoratet har godkendt ansøgningen til fremlæggelse på grundlag af en beskrivelse på ialt 4 sider og 10 linier, medens det lille bilag kun omfattede en beskrivelse på 1 side og 8 linie, et antal patentkrav på ialt ni, som fyldte næsten 2 sider, medens det lille bilag kun havde tre patentkrav på ialt 15 linier. Det er på denne baggrund indlysende, at den til fremlæggelse godkendte ansøgnings beskrivelse og krav omfatter flere oplysninger og angivelser end dem, der fremgår af det oprindelige lille bilag, og disse oplysninger og angivelser kan derfor på legal vis kun hidrøre fra det store bilag, som Direktoratet følgelig må have anset for at udgøre en del af ansøgningens basisdokument. I modsat fald ville Direktoratet naturligvis ikke have ladet ansøgningen passere igennem til godkendelse i betragtning af, at ansøgningens tekstmæssige omfang selv ved en blot overfladisk betragtning i så fald kan konstateres at måtte være blevet forøget med henved 200% under dens behandling, uden at afkræve Ansøger en nærmere redegørelse for, hvorfra disse yderligere 200%»s forøgelse af ansøgningens tekst hidrører.

At Direktoratet således hidtil må have været af den opfattelse, at såvel det lille som det store bilag udgør ansøgningens legale basisdokument som oprindeligt indleveret, bekræftes yderligere af en gennemgang af ansøgningens behandling, hvis enkelte trin vi i det følgende kort skal redegøre for som følger

1) Efter ansøgningens modtagelse den 23. juni 1987 afsendte Direktoratet den 10. juli 1987 en skrivelse vedrørende formelle mangler, hvori den eneste påpegede mangel var manglende betaling af grundafgift.

2) Den 30. marts 1988 afsendte Direktoratet første betænkning, hvori det blev påpeget, at ansøgningen ikke kunne godkendes med de foreliggende patentkrav i betragtning af den teknik, der kendes fra US patentskrifterne nr. 3.884.640, nr. 3.883.305 og nr. 3.877.875, men at der muligvis kunne opstilles et nyt krav 1 med den hidtil ikke kendte angivelse, at der ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendes meget større strømningshastighed for måleopløsningen end for reagenserne, såfremt dette ellers kunne lade sig gøre på baggrund af de oplysninger, der forekom i beskrivelsen.

3) Den 20. august 1988 afsendte Ansøger sin første besvarelse, som blev modtaget i Direktoratet den 23. august 1988. Med besvarelsen var der vedlagt et bilag benævnt »PATENTANSØGNING TIL MULTI ANALYZER SYSTEM« og omfattende en beskrivelse af opfindelsen på 4 sider og 10 linie, 8 patentkrav på 1 side og 8 linier, et sammendrag og en tegning samt et andet bilag benævnt »MULTI ANALYZER SYSTEM - APPARATVEJLEDNING« og omfattende ialt 19 sider, herunder tre sider med de tidligere tegningsfigurer.

4)Den 31. januar 1989 afsendte Ansøger et supplement til sin første besvarelse, øjensynlig i henhold til (telefonisk?) aftale med Direktoratets sagsbehandler, Signe Gravsholt, som på daværende tidspunkt behandlede ansøgningen. Dette supplement til besvarelsen blev modtaget i Direktoratet den 1. februar 1989 og omfattede ud over følgebrevet med henvisning til aftalen med Signe Gravsholt den sidste nye brugervejledning til »MULTI ANALYZER SYSTEM« på ialt 36 sider.

5) Den 17. februar 1989 afsendte Direktoratet 2. betænkning (benævnt 1. behandling) og angav heri, at Direktoratet var af den opfattelse, at ansøgningen kunne føre til patent, såfremt apparatkravene blev beskrevet i overensstemmelse med Patentbestemmelsernes § 11 og 12, at tegningens enkeltheder blev forklaret i beskrivelsen med henvisning til tegningens betegnelser (bogstaver), og at benævnelsen og beskrivelsen iøvrigt blev rettet i overensstemmelse med de vedføjede bemærkninger i den returnerede kopi af beskrivelsen med krav af 23. august 1988.

6) Den 5. juni 1989 afsendte Ansøger sin besvarelse af Direktoratets 2. betænkning og vedlagde i den forbindelse en ny beskrivelse på 4 sider og 10 linier, 9 patentkrav på næsten 2 sider, et sammendrag og en tegning med en figur. Besvarelsen blev modtaget i Direktoratet den 7. juni 1989.

7) Den 11. juli 1989 afsendte Direktoratet en skrivelse vedrørende berigtigelse af bilag med vedlagt kopi af beskrivelse og krav af 5. juni 1989. Direktoratet tilkendegav i skrivelsen, at ansøgningen ville kunne godkendes til fremlæggelse på grundlag af beskrivelsen med krav af 7. juni 1989 rettet som vist og tegningen af 7. juni 1989. De omhandlede rettelser var af formel art.

8) Den 15. juli 1989 indleverede Ansøger en berigtiget beskrivelse benævnt »Fremgangsmåde og apparat til automatisk analyse af væsker«. På side 1 havde ansøgningen stadig en overskrift, der lød »MULTI ANALYZER SYSTEM«. Den berigtigede beskrivelse med krav blev modtaget i Direktoratet den 18. juli 1989.

9) Den 29. august 1989 afsendte Direktoratet meddelelse om, at ansøgningen var blevet godkendt til fremlæggelse på grundlag af beskrivelse med krav af 18. juli 1989 og tegningen af 18. juli 1989.

Af ovenstående sagsbehandlingsgennemgang fremgår det således med al ønskelig tydelighed, at ikke blot var Ansøger af den opfattelse ved indleveringen af ansøgningen, at hans beskrivelse af opfindelsen var at finde i såvel det lille bilag (på 3 sider) som det store bilag (på 13 sider), men også ved sin første besvarelse af 20. august 1988 af Direktoratets første betænkning af 30. marts 1988 tilkendegav han, at beskrivelsen af opfindelsen stadig var at finde i to særskilte bilag, et mindre på 7 sider og et større på 19 sider, og begge benævnt »MULTI ANALYZER SYSTEM«.

At Direktoratet imidlertid også må have været af den opfattelse, at det større bilag har været et nødvendigt grundlag for forståelse af opfindelsen og dermed for ansøgningens behandling, fremgår deraf, at Direktoratets daværende sagsbehandler på ansøgningen enten har udbedt sig eller i hvert fald med Ansøger har aftalt en fremsendelse af en sidste revideret version af det store bilag, som på daværende tidspunkt (den 31. januar 1989) af Ansøger benævnes »Brugervejledning til Multi Analyzer System« og var på ialt 36 sider.

På ovenstående baggrund er det derfor med den største forundring vi nu har modtaget Direktoratets skrivelse af 13. december 1991 vedrørende ansøgningens 4. behandling, idet Direktoratet heri øjensynligt ganske og aldeles fralægger sig ethvert ansvar for og vel nærmest også ethvert kendskab til ansøgningens hidtige behandling, idet Direktoratet nu gør gældende, at ansøgningens basisdokumenter kun omfatter det oprindeligt indleverede lille bilag på ialt 3 sider, heraf 2 tekstsider og 1 tegningsside, medens det samtidigt indleverede store bilag ikke er at betragte som udgørende en del af ansøgningens basisdokument men er at anse for en brugervejledning, som ifølge Direktoratets nu foreliggende opfattelse øjensynligt skulle være at sidestille med en del af en model , hvis øvrige dele ganske vist ikke er ( og heller ikke bør være ) fremsendt.

Denne yderst ejendommelige nye vurdering af ansøgningen forsøger Direktoratet at begrunde med en henvisning til § 21, stk. 1 i Patentdirektoratets Bekendtgørelse nr. 874 af 19. december 1989, hvori basisdokumenterne er defineret som den på ansøgningens indleveringsdag foreliggende beskrivelse med krav og tegninger, og hvoraf det ifølge Direktoratets opfattelse bl.a. fremgår, at sammendraget og eventuelle fremsendte modeller ikke indgår i basisdokumenterne.

Direktoratets hovedtese er således den, at det store bilag på 13 sider, der blev indleveret samtidigt med ansøgningen og blev indleveret i 3 eksemplarer (svarende til hvad der stilles krav om for en normal beskrivelse, men ikke for en model), og som bærer samme benævnelse (på nær et enkelt bogstav), som opfindelens benævnelse ifølge ansøgningsdokumentet og som det andet mindre bilag, er at sidestille med en model, som hverken er eller burde være indleveret.

Vi skal hertil bemærke, at såvel tankegangen som argumentationen mildt sagt forekommer os uholdbar. En model er en geometrisk repræsentation eller gengivelse af en udførelsesform for en opfindelse og ikke et skriftligt dokument. En model omfatter almindeligvis ikke anvisninger til det menneskelige intellekt om det, som opfindelsen angår, eller på hvilken måde den virker. Modeller forudsætter og bibringer kun forståelse til en person, som selv er i stand til at analysere sig frem til kendsgerninger vedrørende nævnte forhold.

I modsætninger hertil er et skriftligt dokument, der vedrører en opfindelse, en redegørelse med anvisninger til det menneskelige intellekt om, hvad opfindelsen angår, hvorledes den fungerer, samt eventuel beskrivelse af specielle foranstaltninger i forbindelse med opfindelsen (udførelsesformer for denne).

Det er således indlysende for enhver,som har gjort sig den principielle forskel mellem en model af en opfindelse og en skriftlig redegørelse for en sådan klar, at disse under ingen omstændigheder kan sidestilles med hinanden, ikke blot som følge af deres forskellige fysiske fremtoning men også som følge af deres principielt forskellige mulighed for og måde på at bibringe det menneskelige intellekt en forståelse af opfindelsen. Og dette gælder også, selvom der skulle være tale om en såkaldt »brugervejledning« for et komplet analyseapparat til gennemførelse af en analysemetode, som udgør en del af opfindelsen. Det gælder også, selvom der i en sådan »brugervejledning« forekommer henvisninger til taster, displays, skriveudstyr, akkumulatorer og andre apparatdele, som hverken er vist på nogen tegning eller nærmere beskrevet, idet det, som det formentlig er Direktoratet bekendt, er ganske almindeligt, ja i visse tilfælde endog særdeles udbredt, at der i forbindelse med beskrivelse af en opfindelse i den detaljerede del af en patentbeskrivelse forekommer sådanne henvisninger til på tegningen ikke viste organer, udstyr og apparatdele. Når en sådan beskrivelse er udarbejdet af en professionel patentagent, er der i sådanne tilfælde i den detaljerede del af beskrivelsen i en efterstillet parentes blot vedføjet bemærkningen »(ikke vist på tegningen)» eller lignende. Vi formoder, at alle Direktoratets sagsbehandlere har været udsat for den slags tilfælde, og vi kan tilføje, at vi aldrig tidligere har været udsat for, at Direktoratet har rejst indvendinger herimod.

Herudover skal det bemærkes, at en brugervejledning for et komplet analyseapparat til udøvelse af en fremgangsmåde ifølge en opfindelse for os at se ikke udgør andet end en sædvanlig detaljeret beskrivelse af udøvelsen af fremgangsmåden ifølge opfindelsen i forbindelse med et specifikt apparat, d.v.s. en udførelsesform for et apparat hvormed opfindelsen kan udøves. En sådan brugervejledning kan udmærket inkorporeres i en normal patentbeskrivelse og findes rent faktisk inkorporeret i talrige patentbeskrivelser. Såfremt Direktoratet ikke mener, at dette skulle være tilfældet, skal vi på opfordring gerne fremdrage nødvendige eksempler herpå.

Direktoratets anden hovedtese er baseret på, at § 21, stk. 1 i Patentdirektoratets Bekendtgørelse nr. 874 af 19. december 1989 definerer, hvad er skal forstås ved ansøgningens basisdokumenter på ansøgningens indleveringsdag, og at denne definition skulle udelukke, at en beskrivelse ved en ansøgnings indlevering kan bestå af to særskilte bilag.

Af definitionen fremgår det imidlertid blot, at der ved basisdokumenterne i en dansk patentansøgning forstås »den på dansk, norsk eller svensk affattede beskrivelse med tilhørende tegning og patentkrav, som den forelå ved ansøgningens indlevering«. Bestemmelsen udsiger således intet om, i hvilken form beskrivelse, patentkrav og tegning skal foreligge på ansøgningens indleveringsdag. Specielt udsiger bestemmelsen intet om, at beskrivelse, patentkrav og tegning skal foreligge i forskriftmæssig stand . Der er således intet krav om, at beskrivelsen skal foreligge i form af en enkelt bilag med fortløbende paginering efterfulgt af patentkrav, sammendrag og tegning. Et sådant krav til ansøgningen ved dens indlevering fremgår heller ikke af Bekendtgørelsens § 2, stk. 1-3. Heraf fremgår blot, at en dansk patentansøgning skal bestå af ansøgningsdokumentet med bilag, og at disse bilag skal omfatte en beskrivelse af opfindelsen, herunder en eventuel tegning, som er nødvendig til forståelse af opfindelsen, patentkrav og sammendrag.

Egentlige formkrav til den fysiske præsentation af beskrivelse, patentkrav og sammendrag fremgår kun af Bekendtgørelsens § 4, men bestemmelserne heri stiller ikke krav om, at den angivne fysiske repræsentation af beskrivelse, patentkrav og sammendrag skal foreligge ved ansøgningens indlevering. De mere detaljerede formkrav til den fysiske præsentation af beskrivelse, patentkrav og sammendrag fremgår derudover af Patentdirektoratets Patentbestemmelser af 1. august 1986, § 26, men for de heri stillede formkrav gælder det, at disse ikke kræves opfyldt ved ansøgningens indlevering , men kan tilgodeses under ansøgningens behandling, eventuelt umiddelbart før ansøgningens godkendelse til fremlæggelse. Såfremt Direktoratet skulle være i tvivl om rigtigheden heraf, skal vi henvise til Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborgs kommentarer i »Patentloven med indledning og kommentarer«, 2. reviderede udgave, 1979, side 133-135, specielt side 134, linie 5-13 samt til »Betænkning angående nordisk patentlovgivning«, 1963, side 183-184.

Direktoratets underfundige bemærkninger under punkt 3 i betænkningen af 13. december 1991 om, at Direktoratet virkelig anså det med ansøgningensdokumentet indleverede bilag på ialt 3 sider (hvoraf beskrivelsen af opfindelsen udgjorde godt 1 side, og patentkravene udgjorde ca. 1/3 side) for at udgøre den formelt korrekte fuldstændige beskrivelse af opfindelsen med krav og tegninger, eftersom disse akter opfylder de i patentbestemmelserne stillede formalitetskrav, bl.a. ved at beskrivelsen indeholder en almindelig del med angivelse af opfindelsens anvendelsesområde og tekniske virkning samt en speciel del med nærmere forklaring af opfindelsen under henvisning til tegningen, må på ovenstående baggrund anses for ret ligegyldige. Formalitetskrav ved en ansøgnings indlevering kræves ikke opfyldt eller overholdt , og Ansøger har ved at indlevere to bilag (begge i tre eksemplarer), som begge omfatter en beskrivelse af hans opfindelse, den ene med langt flere detaljer end den anden, tydeligt tilkendegivet, at den fuldstændige beskrivelse af hans opfindelse er at finde i disse to bilag tilsammen. Endvidere har Direktoratet ved sin behandling af ansøgningen over for Ansøger stiltiende anerkendt, at patentkravene på grundlag af de oprindeligt indleverede akter (bilag 1 og 2) har kunnet udvides fra de oprindelige 3 patentkrav, der var rettet på en metode til at automatisere analysemetoder henholdsvis en motorventil med cadmiumsøjle, til afslutningsvis 9 patentkrav, som var rettet på en fremgangsmåde til fremstilling af en dedekterbar måleopløsning henholdsvis et apparat til fremstilling af en fotometrisk dedekterbar måleopløsning, og som ialt tekstmæssigt udgør mere end beskrivelse og krav tilsammen i det oprindelige lille bilag.

I betragtning af, at Direktoratet således under hele ansøgningens behandling ikke blot har udeladt at udbede sig nogen forklaring af, hvorfor Ansøger både ved såvel ansøgningens indlevering som i forbindelse med besvarelsen af 1. betænkning indleverede et større særskilt bilag med en detaljeret beskrivelse af måden at udøve hans opfindelse på i forbindelse med et særligt apparat, men endog øjensynlig med Ansøger har aftalt eller opfordret Ansøger til at indlevere den senest reviderede beskrivelse af måden at udøve opfindelsen på (brugervejledning af 31. januar 1989), finder vi det derfor ikke blot uberettiget men direkte uantageligt, at Direktoratet på nuværende tidspunkt (efter at der er blevet nedlagt indsigelse mod ansøgningen (Sic.)) finder det betimeligt at påstå, at basisdokumenterne kun omfatter det med ansøgningsdokumentet oprindeligt indleverede lille bilag på 3 sider og ikke det samtidigt hermed indleverede store bilag på 13 sider, som af Direktoratet konsekvent betegnes en »brugervejledning«, men som rent faktisk bærer samme benævnelse som det andet bilag og som opfindelsens benævnelse ifølge ansøgningsdokumentet.

Idet det således kan konstateres, at den fejl, som af Ansøger eventuelt måtte være begået ved ansøgningens indlevering, delukkende er af formel art og kun består i, at Ansøger i stedet for at samle sin beskrivelse af opfindelsen i et enkelt bilag med fortløbende paginering har indleveret den i form af to særskilte bilag, må vi derfor fastholde vor opfattelse af, at enten har Direktoratet under ansøgningens hele behandling også været af den opfattelse, at ansøgningens basisdokumenter udgjordes af såvel det lille som det store bilag, der blev indleveret samtidig med ansøgningsdokumentet, eller også har Direktoratet ikke overholdt sin oplysningspligt over for Ansøger i henhold til Patentbestemmelsernes §§ 42, 43 og 44.

Direktoratets bemærkninger under punkt 3 i betænkningen om, at både Direktoratet og enhver anden læser af det oprindeligt indleverede lille bilag måtte få det indtryk, at dette lille bilag med ca. 1 1/2 sides beskrivelse og definition af en forholdsvis kompliceret opfindelse, som omfattede både en fremgangsmåde og en anordning til udøvelse af fremgangsmåden, udgjorde den formelt korrekte fuldstændige beskrivelse med krav og tegning af opfindelsen, forekommer os ikke Direktoratet værdig, når henses til, at der herudover med ansøgningsdokumentet var indleveret et langt større bilag på ialt 13 sider og med langt flere detaljer. Selv en ikke patentkyndig person med en teknologisk uddannelse svarende til den, der opnås ved et kursus for cykelsmedeferieafløsere, vil vide, at man med en tekst med det omfang, der forelå i det oprindelige lille bilag, knapt nok vil være i stand til at beskrive tekniske foranstaltninger med en kompleksitetsgrad, som svarer til den, der forekommer i forbindelse med lapning af cykelslanger. En fremgangsmåde og et apparat af den beskaffenhed og den kompleksitet, som der er tale om ifølge den foreliggende opfindelse, lader sig selvsagt ikke beskrive og definere på ca. 1 1/2 side med dobbelt linieafstand.

Direktoratets forsøg på i betænkningen at lade som om, at Direktoratet virkelig ikke har en større indsigt i og/eller erfaring med tekniske beskrivelser af opfindelser, end den der fremgår af betænkningens pkt. 3, er for os at se derfor fuldstændig uakceptabel.

Vi skal derfor hermed rette en alvorlig henstilling til Direktoratet om at foretage en omhyggelig og seriøs genovervejelse af den holdning og de vurderinger, som er kommet til udtryk under punkt 1-5 i betænkningen af 13. december 1991.

Såfremt Direktoratet ved denne genovervejelse skulle komme til det resultat, at basisdokumenterne i ansøgningen udgør begge de med ansøgningsdokumentet indleverede bilag, skal vi herefter fremsende en nærmere redegørelse for grundlaget i basisdokumenterne for samtlige de angivelser, der forekommer i forslaget til ny beskrivelse med patentkrav af 18. september 1990, eller om nødvendigt foretage en ændring heraf.

Såfremt Direktoratet derimod ikke skulle komme til nogen anden opfattelse af, hvad basisdokumenterne omfatter i den foreliggende ansøgning, agter vi at indgive dette spørgsmål til vurdering af Patentankenævnet samt at indgive en klage til Ombudsmanden over Direktoratets i så fald mangelfuldt omhyggelige behandling af ansøgningen indtil dens fremlæggelse, hvorved Ansøger er blevet og bliver påført betydelige og ganske meningsløst unødvendige omkostninger.'

Patentdirektoratet afslog ved skrivelse af 17. december 1992 ansøgningen med følgende begrundelse

»1. Vi har tidligere meddelt Dem, at vi af nærmere angivne grunde ikke kunne imødekomme ansøgningen. . Vi mener, at disse grunde stadigvæk er til hinder for, at ansøgningen kan imødekommes, og vi har derfor afslået den under henvisning til patentlovens § 16. Den nærmere begrundelse følger nedenfor.

2. I Deres ovennævnte brev har De fremført følgende argumenter for, at den sammen med ansøgningen indleverede brugervejledning skal opfattes som en del af ansøgningens beskrivelse og dermed som et af ansøgningens basisdokumenter

a) Ved sagsbehandlingen til og med fremlæggelsen af ansøgningen har Patentdirektoratet accepteret, at brugervejledningen er et basisdokument.

b) Det kræves ikke, at ansøgningens basisdokumenter opfylder de formelle krav til en beskrivelse til en patentansøgning.

c) Brugervejledningen er indleveret i 3 eksemplarer, således som det kræves for patentansøgningens beskrivelse.

d) De akter, vi har anset for en fuldstændig beskrivelse med krav, indeholder så få informationer, at vi burde indse, at en teknisk beskrivelse af en opfindelse nødvendigvis må være mere omfattende.

e) Brugervejledningen indeholder anvisninger til det menneskelige intellekt og kan derfor ikke anses for en model, således som Patentdirektoratet efter Deres opfattelse har påstået.

f) Brugervejledningens anvisninger svarer til dem, man normalt ville finde i en detaljeret del af en patentbeskrivelse.

g) Brugervejledningen og det andet bilag (nemlig det, vi har anset for beskrivelse med krav) har begge samme benævnelse som opfindelsens benævnelse ifølge ansøgningsdokumentet.

3. ad a): Vi må med beklagelse indrømme, at vi først ved behandlingen af indsigelsen erkendte, at § 21, stk. 1 i Patentdirektoratets bekendtgørelse nr. 874 af 19 dec 1989 (der har samme ordlyd som § 21, stk. 1 i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 02 maj 1985) hindrer, at brugervejledningen af 23 jun 1987 kan anses for et basisdokument.

Den omstændighed, at vi tidligere har accepteret et basisdokument på et uholdbart grundlag, fritager os imidlertid ikke fra pligten til at korrigere fejlen, når vi konstaterer den.

I forbindelse hermed bemærker vi, at patentloven ikke blot forpligter os til at undlade at udstede patent, hvis en indsiger påviser, at grundlaget herfor mangler, men at loven tillige indebærer, at patenter kan omstødes, hvis de er meddelt på uholdbart grundlag, f.eks. som følge af fejl, begået af os under sagsbehandlingen, jfr. § 52, (se især stk. 1, pkt. 3), som direkte angår den foreliggende situation.

ad b) og c): Vi er enige med Dem i, at beskrivelse, patentkrav og tegninger skal anses for basisdokumenter, hvis disse akter foreligger ved ansøgningens indlevering, uanset om akterne ikke opfylder patentbestemmelsernes formalitetskrav.

I overensstemmelse hermed var vor begrundelse for ikke at acceptere brugervejledningen som basisdokument da heller ikke, at vejledningen ikke opfylder patentbestemmelsernes formalitetskrav, men derimod, at vejledningen ved sin udformning, sit indhold og sin affattelse fremtræder som en vejledning (hvortil der ikke stilles formalitetskrav) og ikke som en del af den samtidigt indleverede forskriftsmæssige beskrivelse.

Vor bedømmelse er således baseret på, at der ved ansøgningens indlevering forelå en formelt korrekt og tilsyneladende fuldstændig beskrivelse med krav og tegning samt en brugervejledning for et apparat, der ikke var genstand for patentkrav.

Hertil kommer, at De på ansøgningsblanketten har markeret, at ansøgningens bilag omfatter de ifølge afkrydsningsfelterne sædvanlige akter, såsom beskrivelse, tegning og sammendrag, og at De herudover ved særskilt påskrift har tilkendegivet, at der tillige er vedlagt en brugervejledning.

Det bilag, som De nu betegner som »det store bilag«, fremtræder derfor som en brugervejledning og har hidtil af Dem selv både været betegnet som og omtalt som en brugervejledning. Ingen læser af sagens akter kan herefter være i tvivl om, at der faktisk er tale om en brugervejledning, uanset at bilaget er indleveret i 3 eksemplarer.

ad d): Da der i praksis faktisk forekommer patentbeskrivelser (d.v.s. beskrivelser af patenterbare opfindelser) af samme omfang som eller mindre omfang end det bilag, De nu betegner som »det lille bilag«, er vi ikke enige i de betragtninger, De har givet udtryk for side 11, 2. afsnit i Deres ovennævnte brev.

Ganske vist har De ret i, at et kompliceret apparat ikke kan beskrives detaljeret i en beskrivelse på mindre end 2 sider, men ifølge de oprindelige krav angik opfindelsen ikke et apparat, men derimod et princip i forbindelse med gennemskylning af dele af apparater af den kendte art, der anvendes ved kolorimetriske analyser, og ingen læser vil undre sig over, at en sådan opfindelse er beskrevet ganske kortfattet.

At den nu foreliggende beskrivelse med krav angår en fremgangsmåde og et apparat af en beskaffenhed og kompleksitet, der ikke lader sig beskrive kortfattet skyldes jo netop, at der nu er tale om en anden opfindelse end den, der fremgik af basisdokumenterne (hvortil brugervejledningen efter vor opfattelse ikke hører).

I øvrigt er det usandt, at der er anvendt dobbelt linieafstand i »det lille bilag«.

ad e): Vi har ikke sidestillet brugervejledningen med en model. Derimod har vi sidestillet det i brugervejledningen omhandlede apparat med en model, og vi finder det stadig rimeligt at anse brugervejledningen for at være en tilbehørsdel til apparatet.

ad f): Hvis en opfindelse vedrører et apparat, består den detaljerede del af patentbeskrivelsen typisk af en forklaring af apparats principielle virkemåde, d.v.s. der lægges vægt på apparatdelenes funktion og samvirke, og detaljer, som er uden betydning for forståelsen heraf, er sparsomme eller helt udeladt.

En brugervejledning - herunder også den foreliggende - lægger derimod vægt på, hvorledes apparatet skal betjenes og vedligeholdes, og informationerne er af typen »udskift batteriet A, når lampen B lyser«, hvorimod informationer af betydning for forståelsen af apparatets funktion, ikke eller praktisk taget ikke gives.

Vi mener derfor, at den foreliggende brugervejledning adskiller sig ganske tydeligt fra en patentbeskrivelses detaljerede del.

ad g): Vi kan ikke tillægge ligheden mellem brugervejledningens benævnelse og den i beskrivelsen og ansøgningsdokumentet oprindeligt anvendte benævnelse for opfindelsen nogen betydning, bl.a. fordi benævnelsen for opfindelsen ikke svarede til patentkravenes indhold og derfor var ukorrekt.

4. Vi kan derfor ikke ændre den opfattelse, at ovennævnte brugervejledning ikke er et basisdokument.

Af de to sidste afsnit af Deres ovennævnte brev fremgår, at De ikke finder grundlag for viderebehandling af ansøgningen på grundlag af de sagsakter, vi har accepteret som basisdokumenter, men at De ønsker spørgsmålet og definitionen af basisdokumenterne behandlet i Patentankenævnet.

Vi har derfor kun den mulighed at afslå Deres ansøgning med den begrundelse, at De ikke som forlangt i vort brev af 13 dec 1991 har begrænset ansøgningen til det, der kan udledes af beskrivelse med krav og tegning af 23 jun 1987 (i vort ovennævnte brev står fejlagtigt 29 jun 1987).'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 17. februar 1993 indbragt for Patentankenævnet med følgende påstande

»1.At basisdokumenterne i ansøgningen skal anses for at omfatte de med ansøgningsdokumentet af 23. juni 1987 i tre eksemplarer vedlagte bilag, som i ansøgningsdokumentet er benævnt: »brugervejledning«, »beskrivelse« henholdsvis »tegning«, og at ansøgningen i konsekvens heraf skal tilbagesendes til Patentdirektoratet til fortsat behandling.

2. At Patentankenævnet, for så vidt ovenstående påstand 1 tages til følge, træffer bestemmelse om, at det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til § 7, stk. 6, sidste punktum i Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Industriministeriets bekendtgørelse nr. 1217 af 28. december 1992).

3. At Patentankenævnet, for så vidt ovenstående påstand 1 ikke tages til følge, tilkendegiver, at Patentdirektoratet har begået en materiel fejl, som ikke kan anses for at falde inden for Patentdirektoratets normale grænse for fejlskøn og dermed ikke kan anses for at være i overensstemmelse med sædvanlig god og ordentlig forvaltningsskik for en offentlig myndighed, ved ikke på et tidligt tidspunkt af ansøgningens behandling at have oplyst Ansøger om, at den såkaldte »brugervejledning« efter Patentdirektoratets opfattelse ikke ville kunne anses for at udgøre en del af ansøgningens basisdokumenter, men tværtimod under hele ansøgningens behandling til og med dennes fremlæggelse har behandlet ansøgningen, som om det omvendte var tilfældet, og først er fremkommet med en tilkendegivelse herom, efter at der var blevet nedlagt indsigelse mod den fremlagte ansøgning og skriftvekslingen mellem parterne var afsluttet, jvf. Patentlovens § 15, stk. 1, første punktum, Industriministeriets Bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj 1985, § 37 og Patentdirektoratets Patentbestemmelser af 1. august 1986, §§ 42, 43 og 44.'

I klagebegrundelse af 9. juli 1993 har klageren bl.a. anført

»I vor ovennævnte klage over Direktoratets afslag har vi som primær påstand gjort gældende

»At basisdokumenterne i ansøgningen skal anses for at omfatte de med ansøgningsdokumentet af 23. juni 1987 i tre eksemplarer vedlagte bilag, som i ansøgningsdokumentet er benævnt: »brugervejledning«, »beskrivelse« henholdsvis »tegning«, og at ansøgningen i konsekvens heraf skal tilbagesendes til Patentdirektoratet til fortsat behandling (på grundlag af disse bilag).' - Det i parentes anførte manglede i påstanden, men det var det, der var meningen, og påstanden anses hermed for berigtiget.

I den forbindelse skal vi indledningsvis bemærke, at ansøgningen blev indleveret af Ansøger selv den 23. juni 1987 og på dette tidspunkt udgjorde ovennævnte såkaldte » Beskrivelse med tegning« et bilag på i alt 3 sider, medens ovennævnte såkaldte »Brugervejledning« udgjorde et bilag på 13 sider.

Det mindste af bilagene, »Beskrivelse med tegning«, bestod af en skriftlig redegørelse for opfindelsen på 1 side og 7 linier, i alt 46 ikke hele tekstlinier (svarende til ca. 70% af en normal tekstside med 65 linier og enkelt linieafstand), tre patentkrav på i alt 15 linier, et sammendrag på 9 linier og en tegning på 1 side med en diagramfigur med tilhørende kort forklarende tekst.

Af bilagets indledende overskrift (titel), som er i overensstemmelse med opfindelsens benævnelse ifølge ansøgningsdokumentet, fremgår det, at bilaget angår et »MULTI ANALYSE SYSTEM«, hvilket vil sige et apparat , eller apparatanlæg til udførelse af flere, eventuelt forskellige, analyser.

Af de tre patentkrav i bilaget var de to rettet på » en metode til at automatisere analysemetoder«, og det tredie var rettet på' en motorventil med cadmiumsøjle'.

I den skriftlige redegørelse for opfindelsen eller rettere opfindelserne i bilaget var det bl.a. angivet

- at metoden ifølge opfindelsen er en metode til at automatisere fotometriske målemetoder , som er baseret på en eller flere reagenstilsætninger og en efterfølgende måling af en farveudvikling,

- at det ved hjælp af en computerstyret motorventil og en søjle med cadmiumgranulat er muligt at bestemme indholdet af både nitrit og nitrat i samme prøve,

- at måleopløsningen (prøve eller standard) tilsættes løbende en eller flere reagenser ved hjælp af T-fittings,

- at der anvendes en computer til sikring af konstant skylletid, reaktionstid og måletid,

- at computeren desuden sørger for styring af motorventil og eventuelt tilsluttet prøveskifter samt beregning af prøvernes indhold,

- at fig. 1 viser et strømningsdiagram med n reagenstilsætninger , og at det med ventilen i normalstilling og n = 3 er muligt at analysere for ammonium, fosfor og nitrat m.fl., medens der med ventilen i Cd-søjlestilling analyseres for nitrit og nitrat.

Herudover findes der nogle lidt mere specifikke oplysninger om ovennævnte angivelser, som dog alt i alt er af ret summarisk karakter og ikke på nogen måde kan anses for at udgøre en detaljeret beskrivelse af analysemetodens udførelse og af motorventilens, cadmiumsøjlens, eventuel prøveskifters og computerens indbyrdes arrangement og samvirke. Hele redegørelsen er i øvrigt affattet i en yderst kortfattet, resumeagtig, nærmest telegramagtig stil.

Fig. 1 viser i skematisk diagramform den del af apparatet, hvori sammenblanding af analyseprøve og analysereagenser, kemisk omsætning heraf og måling af det eller de fremkomne reaktionsprodukter finder sted i forbindelse med analysemetodens udførelse. Figuren viser således tilførsels- og fremføringsslanger for analyseprøve og reagenser, slangepumpe , motorventil , Cd-søjle , almindelige T-fittings og afgangsslange til fotometer. Teksten til fig. 1 indeholder betegnelser for de viste genstande, men ingen detaljeret beskrivelse af deres funktion eller betjeningen af dem, og således heller ingen detaljeret beskrivelse af analysemetodens udførelse eller apparatdelenes betjening og virkemåde. - Det bemærkes herudover, at Ansøgers anvendelse af betegnelsen »Fig. 1« i både beskrivelsen og på tegningen turde indikere, at ansøgningens samlede tegning omfattede flere figurer. Ellers var der jo ingen grund til at specificere, at der var tale om »Fig. 1«.

Det samlede indtryk af det lille bilag er, at det omfatter en lidt skitseagtig almindelig del (dvs. indledning) af en sædvanlig beskrivelse af en opfindelse eller rettere opfindelser, tre (ikke helt normalt affattede) krav på to opfindelser, en tegning og et sammendrag. Nogen egentlig detaljeret beskrivelse af opfindelsen eller opfindelserne, herunder udførelseseksempler og udførelsesformer, er det derimod ikke til at få øje på.

Bortset fra de ovenfor påpegede mangler ved det lille bilag er det dog indlysende for enhver med faglig indsigt i området, at bilaget omhandler, hvad der med et måske mere normalt ordvalg kan karakteriseres som, en metode eller fremgangsmåde til automatiseret måling (dvs. kvantitativ bestemmelse) af en komponent i en måleopløsning (dvs. en prøve) og et apparat eller apparatanlæg til udøvelse af fremgangsmåden, hvilket apparat eller apparatanlæg omfatter

- en computer

- en motorventil

- en cadmiumsøjle

- en eventuel prøveskifter

- et fotometer

- en slangepumpe, samt

- nødvendige forbindelsesslanger og T-fittings.

Det største af bilagene, »Brugervejledningen«, der bortset fra en formentlig skrivefejl havde samme indledende benævnelse som det lille bilag, nemlig » MULTI ANALYSER SYSTEM«, var som nævnt derimod på i alt 13 sider og omfattede i alt 3 skematiske diagramfigurer over henholdsvis

1) tilsætning af måleopløsning og reagenser i forbindelser med udførelse af den automatiserede analysemetode (side 2),

2) motorventilens funktionsprincip i forbindelse med en tilsluttet cadmiumsøjle og tilsluttede reagenstilledninger (side 3), samt

3)et total-diagram over en udførelsesform for et helt apparatanlæg omfattende computer, spektrofotometer, motorventil, slangepumpe, prøveskifter og nødvendige forbindelsesslanger til udøvelse af den automatiserede analysemetode (side 4).

Herudover var der i dette bilag følgende mere detaljerede angivelser

- en detaljeret beskrivelse af fordelene ved anvendelse af apparatet og den automatiserede analysemetode, jvf. side 1 i bilaget,

- en principiel beskrivelse af analysemetodens udførelse, jvf. side 2 i bilaget,

- en generel beskrivelse af betjeningen af en computer til anvendelse ved udførelse af analysemetoden, jvf. side 5-7 i bilaget,

- en beskrivelse af fremstillingen af reagenser til bestemmelse af nitrit og nitrat ved analysemetoden, jvf. side 8, første trediedel i bilaget,

- en beskrivelse af pumpeslanger og en pumpetype og dennes hastighedsjustering i forbindelse med udførelse af nitrit- og nitratbestemmelse ved analysemetoden, jvf. side 8, midt, i bilaget,

- en beskrivelse af fremstillingen af cadmiumsøjlen, dennes forberedelse, kalibrering og regenerering i forbindelse med udøvelse af analysemetoden, jvf. side 8, sidste trediedel og hele side 9 i bilaget,

- et eksempel på nitrit- og nitratbestemmelse med analysemetoden og apparatet, jvf. side 10 i bilaget,

- en beskrivelse af reagenser til bestemmelse af ammoniumkvælstof , en beskrivelse af pumpeslanger og pumpe og dennes hastighedsjustering samt en generel beskrivelse af dførelse af analysemetoden i forbindelse med bestemmelse af ammoniumkvælstof, jvf. side 11-12 i bilaget,

- et eksempel på bestemmelse af ammoniumkvælstof med analysemetoden og apparat, jvf. side 13 i bilaget.

Der kan således ikke herske nogen som helst tvivl om, at det er samme opfindelse eller rettere samme samhørige opfindelser, der er beskrevet i såvel det lille bilag som i det store bilag. Af det store bilag fremgår der blot langt flere detaljer om de opfindelser, der er angivet i det lille bilag.

Af det af Ansøger den 23. juni 1987 fremsendte ansøgningsdokument fremgår det som nævnet endvidere, at opfindelsens benævnelse var: »Multi analyse system«. Det lille bilag på 3 sider var benævnt »MULTI ANALYSE SYSTEM«, og det store bilag på 13 sider var benævnt »MULTI ANALYSER SYSTEM«.

Bortset fra skrivefejlen i sidstnævnte angivelse er de tre betegnelser identiske , og da Ansøger har indleveret såvel det lille som det store bilag i tre eksemplarer , turde dette indikere, at Ansøger har været af den opfattelse, at såvel det lille som det store bilag udgjorde en nødvendig del af hans beskrivelse af opfindelsen for at trediemand ville være i stand til at forstå denne.

Om Ansøgers kendskab til patentjuridiske forhold og faglige forudsætninger for selv at forestå udarbejdelsen og indleveringen af en patentansøgning på tidspunktet forud for ansøgningens indleveringsdato skal det iøvrigt oplyses, at denne bestod i en gennemlæsning af den af Direktoratet udgivne brochure benævnt »Vejledning til brug ved ansøgning om patent«. I denne vejledning er det bl.a. anført, side 4, spalte 1, 3. afsnit, at

»En patentansøgning består af følgende bilag

- ansøgningsdokument (2 eksemplarer)

- beskrivelse, evt. med tegning (3 eksemplarer)

- patentkrav (3 eksemplarer)

- sammendrag (3 eksemplarer)

Alle de nævnte bilag skal være skrevet på dansk.

Ansøgningsdokument

Ansøgningsblanketten fås ved henvendelse til Patentdirektoratet. Blanketterne skal bl.a. udfyldes med navn og adresse på både opfinder og ansøger tillige med kort benævnelse på opfindelsen.«

Og på samme side, spalte 2, 1. og 2. afsnit.

»Beskrivelse

Beskrivelsen skal indeholde en nærmere forklaring af opfindelsen. Det skal således forklares, hvad der er kendt i forvejen, hvad der er det nye ved opfindelsen, og hvilken teknisk virkning man opnår ved opfindelsen i sammenligning med den kendte teknik.

Beskrivelsen skal ligeledes indeholde en gennemgang af, hvordan opfindelsen kan realiseres i praksis . Gennemgangen skal være så tydelig, at en fagmand på området ved læsning af beskrivelsen kan udøve eller realisere opfindelsen. Ofte er det i øvrigt nødvendigt at tydeliggøre gennemgangen ved hjælp af en eller flere tegninger.«

I vejledningen findes der tilsvarende bemærkninger om ansøgningens tegninger, patentkrav og sammendrag samt et eksempel på udformning og affattelse af en forholdsvis lille patentbeskrivelse med krav, tegning og sammendrag.

Når henses til, at det tager 4-5 år at uddanne en professionel patentagent, som vil vide at tage sig i agt for i alt væsentligt alle de faldgruber og fejlmuligheder, som forekommer i forbindelse med indlevering og behandling af patentansøgninger, og at det i hvert fald tager 1-2 år at uddanne en patentingeniør, som med rimelig sikkerhed ville kunne forestå udarbejdelse og indlevering af nye patentansøgninger, forekommer det indlysende, at Ansøger på tidspunktet for ansøgningens indlevering ikke har haft de fornødne faglige forudsætninger for at forstå, hvad det var for bilag, der skulle indleveres i forbindelse med en patentansøgning, endsige hvorledes disse bilag skulle udformes og affattes. Specielt anføres det jo om beskrivelsen i vejledningen, »at den skal indeholde en gennemgang af hvordan opfindelsen kan realiseres i praksis , og at denne gennemgang skal være så tydelig, at en fagmand på området ved læsning af beskrivelsen kan udøve eller realisere opfindelsen.«

Der forekommer i den forbindelse imidlertid ingen advarsler (i Direktoratets Vejledning) om, at denne del af beskrivelsen ikke må foreligge som et særskilt bilag, og det tilkendegives heller ikke at en sådan beskrivelse af en opfindelses realisering i praksis ikke kan bestå af et dokument, som i anden forbindelse netop benyttes i praksis til vejledning af de brugere, som vil være de fagfolk, der i praksis vil komme til forestå udøvelse af opfindelsen og drage nytte af de med denne forbundne fordele.

Ud fra Direktoratets vejledning har Ansøger således ikke haft mulighed for at komme til nogen erkendelse af, at når en sådan vejledning indleveres i forbindelse med en patentansøgning, bør den ikke kaldes en »Brugervejledning«, men derimod »beskrivelsens detaljerede del«, og at en sådan detaljeret del bør inkorporeres mellem ansøgningens såkaldte almindelige del (dvs. indledningen) og patentkravene, og han har da slet ikke haft mulighed for at kunne nå til nogen erkendelse af, at en manglende overholdelse af sådanne formaliteter vedrørende en beskrivelses præsentation skulle kunne have som konsekvens, at den indleverede beskrivelse af opfindelsens praktiske realisering overhovedet ikke ville blive godtaget som en del af den samlede beskrivelse af hans opfindelse.

Det ville naturligvis derfor være ganske urimeligt at diskriminere et sådant bilag på grund af Ansøgers manglende faglige viden om, hvorledes et sådant dokument normalt ville skulle præsenteres i forbindelse med en patentansøgnings indlevering, og som vi i det følgende nærmere skal godtgøre det, findes der i Patentloven og de administrative forskrifter da heller ingen legal hjemmel til, at man skulle kunne tillade sig ganske at se bort fra det, som om det overhovedet aldrig var blevet indleveret i forbindelse med ansøgningen.

Sammenfattet er vi på ovenstående baggrund af den opfattelse, at det klart fremgår, at Ansøger ud fra sine forudsætninger tydeligt har tilkendegivet allerede ved ansøgningens indlevering, at såvel det lille bilag på 3 side som det store bilag på 13 sider udgjorde hans samlede beskrivelse af den af ham gjorte opfindelse, og at disse bilag derfor må anses for at udgøre ansøgningens basisdokumenter , uanset at bilagene ude fra en rent formel betragtning ikke var affattet på en forskriftsmæssig korrekt måde. Ud fra en normal patentsagkyndigs vurdering må det lille bilag nærmest anses for at omfatte ansøgningens almene beskrivelse af opfindelsen, patentkrav og sammendrag samt en del af tegningen , medens det store bilag må anses for at omfatte beskrivelsens specielle del og den resterende del af tegningen.

Denne opfattelse synes da også at være i fuld overensstemmelse med Direktoratets opfattelse af forholdene under ansøgningens behandling til og med dens fremlæggelse, hvilket vi har redegjort nærmere for og dokumenteret i detaljer i vor besvarelse af 16. juni 1992 af Direktoratets fjerde behandlingsskrivelse af 13. december 1991, jvf. side 3, sidste afsnit - side 6, tredie afsnit.

Efter at der blev nedlagt indsigelse mod ansøgningen, og skriftvekslingen i forbindelse med denne var blevet afsluttet, har Direktoratet imidlertid nu ændret opfattelse af forholdene og hævder, under henvisning til Industriministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj 1985, § 21, stk. 1, at kun det med ansøgningen indleverede lille bilag på i alt 3 sider udgør ansøgningens basisdokumenter , medens det store bilag på 13 sider ikke er at anse for at udgøre nogen del heraf, men er at anse for at udgøre en tilbehørsdel til det apparat, der er beskrevet i bilaget, og som Direktoratet sidestiller med en model , der ganske vist ikke er blevet og heller ikke skulle have været indleveret til Direktoratet (Afslagsskrivelsen af 17. december 1991, side 3, pkt. ad e) og 4. behandlingsskrivelse af 13. december 1991, side 2, pkt. 4, 3. afsnit).

På denne baggrund er vi derfor i det følgende nødsaget til at se lidt nærmere på de patentjuridiske bestemmelser, der vedrører forholdet, til bedømmelse af, om denne påstand kan være rigtig.

I den forbindelse er de basale bestemmelser til vurdering af påstandens rigtighed naturligvis at finde i Patentloven af 29. december 1967, som ændret senest ved lov nr. 153 af 11. april 1984, eftersom det var denne lov, der var gældende på ansøgningens indleveringstidspunkt. De i loven forekommende bestemmelser, som navnlig er af interesse i den foreliggende forbindelse, findes i lovens § 8, stk. 2 og 3, § 10, § 11, § 13 og § 14, stk. 1, og vi vil i det følgende se nærmere på angivelserne heri.

PL § 8.

Ifølge § 8, stk. 2 skal en patentansøgning indeholde en beskrivelse af opfindelsen omfattende tegninger, når sådanne er nødvendige, samt en bestemt angivelse af, hvad der søges beskyttet ved patentet (patentkrav), og beskrivelsen skal være så tydelig, at en fagmand på grundlag deraf kan udøve opfindelsen.

Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg har om bestemmelserne i »Patentloven med indledning og kommentarer«, 2. revideret udgave, 1979, side 133, næstsidste afsnit følgende bemærkninger

»Om selve ansøgningsdokumentet gælder reglerne i PBK (Patentbekendtgørelsen) § 2 og PBS (Patentbestemmelserne) § 1. Det fremgår heraf bl.a., at ansøgningen bør skrives i to eksemplarer på bestemte blanketter, den skal være ledsaget af de fornødne bilag, navnlig beskrivelse, tegning, patentkrav og sammendrag i tre eksemplarer , jvf. herom i de følgende noter.«

Side 134, næstsidste afsnit - 135, første afsnit

»Beskrivelsen er det centrale led i ansøgningen. Det er heri, der gives oplysning om opfindelsen, dens beskaffenhed og udøvelse osv. Beskrivelsen skal ifølge § 9, stk. 2, 3. pkt., være så tydelig, at en fagmand på grundlag heraf kan udøve opfindelsen, jfr. herom nærmere i N 87. Beskrivelsen opbygges normalt på en ret standardiseret måde. Ifølge PBS § 2, nr. 1 skal beskrivelsen deles i en almindelig og en speciel del . I den almindelig del skal opfindelsens anvendelsesområde angives. Endvidere skal der gives oplysning om den teknik, hvorpå opfindelsen bygger (teknikkens standpunkt), samt om, hvad særligt der opnås i forhold hertil med angivelse af de dertil fornødne midler. I praksis gøres der ofte - i forbindelse med den korte redegørelse for den tekniske tilstand for opfindelsen - nogle bemærkninger om det utilfredsstillende ved denne tilstand. Herigennem skitseres behovet for opfindelsen, ligesom den tekniske problemstilling ridses op. Derpå følger en kort beskrivelse af det nye og ejendomlige, dvs. opfindelsen som en rigtig og hensigtsmæssig løsning af det skitserede problem. Denne korte beskrivelse er overhovedet det væsentlige i dokumentet, idet den redegør for opfindelsen centrale indhold og anvendelse. Herefter følger en nærmere og ofte stærkt detaljeret gennemgang af opfindelsens praktiske udførelse . Denne benævnes beskrivelsens specielle del . Her findes dførelseseksempler eller udførelsesformer , eventuelt under henvisning til tegning osv. Om kravet om udførelseseksempler .....«

Og side 134, andet afsnit

»Er ansøgningen behæftet med mangler, er der i vid udstrækning mulighed for senere afhjælpning heraf den fortabelse af tidsprioriteten (indleveringsdagen). Dette gælder endog for meget grove mangler , jvf. herved lovens § 15 og 16 og nærmere i PBS § 13.«

Såvel Patentlovens § 8 som Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborgs kommentarer hertil fastslår altså, at en patentansøgning skal omfatte en beskrivelse af opfindelsen, og denne beskrivelse skal være så tydelig, at en fagmand på grundlag deraf kan udøve opfindelsen, men der findes ingen bestemmelser om, i hvilken form beskrivelsen skal foreligge ved ansøgningens indlevering. Der er specielt intet krav om, at en beskrivelse skal foreligge i form af et enkelt bilag, endsige at et sådant bilag (ved ansøgningens indlevering) skal være opbygget på en bestemt måde og eventuelt være fortløbende pagineret fra indledning til afslutning. Tværtimod angiver Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg som ovenfor anført, at eventuelle mangler, endog meget grove mangler ved ansøgningen som indleveret, kan afhjælpes den fortabelse af prioritetsretten. Følgelig kan naturligvis også formelle mangler ved en beskrivelses affattelse og den form, hvori den er blevet præsenteret ved ansøgningens indlevering, afhjælpes uden fortabelse af de med ansøgningsdagen forbundne rettigheder, for de med ansøgningen indleverede bilag.

Det eneste bilag, som Patentlovens § 8 undtager fra, hvad en opfindelses beskrivelse kan bestå af, er sammendraget af beskrivelse og patentkrav , idet det af stk. 3, 2. punktum fremgår, at sammendraget alene skal tjene som teknisk information og ikke må tillægges betydning i andre henseender.

Dette turde underbygge den opfattelse, at et hvilket som helst bilag, bortset fra sammendraget, som indleveres i forbindelse med en patentansøgning, og som angiver tekniske foranstaltninger, der vedrører en angivet opfindelse, må anses for at udgøre en legal del af opfindelsens beskrivelse.

Konklusion

Den indleverede ansøgnings lille bilag indeholdt et særskilt afsnit, som positivt var benævnt »s a m m e n d r a g«, medens det store bilag på 13 sider ikke bar nogen sådan betegnelse og iøvrigt ikke på nogen måde havde karakter af at være et sammendrag. Følgelig falder det store bilag ikke ind under nogen form for undtagelse fra at være omfattet af opfindelsens beskrivelse som indleveret i henhold til Patentlovens § 8, men må, da de deri beskrives mere detaljerede forhold vedrørende samme opfindelser som dem, der er beskrevet i det lille bilag, tværtimod anses for at udgøre en helt legal del af beskrivelsen af disse opfindelser. Eller med andre ord, der findes ingen holdepunkter i PL § 8 for at diskriminere det store bilag, den såkaldte »Brugervejledning«, for ikke at udgøre nogen legal del af de omhandlede opfindelsers beskrivelse i ansøgningen som indleveret.

PL § 13.

For dette synspunkt taler også ordlyden af lovens § 13. Ifølge denne paragraf må en ansøgning om patent ikke ændres således, at patent søges på noget, som ikke fremgik af ansøgningen, da denne blev indleveret eller på det tidspunkt da den efter § kz 14 skal anses for indleveret.

Om bestemmelsen anfører Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg i »Patentloven« (supra), side 151, 2. afsnit, at ordene: » ikke fremgik af ansøgningen« med lovændringen i 1978 har erstattet' ikke fremgik af akterne i ansøgningssagen', men at dette skete på baggrund af PTL § 8, stk. 2, 4. pkt., hvorefter en kultur af en mikroorganisme - når bestemmelsen træder i kraft - kan indgå i en patentansøgning, og det derfor kan forekomme mindre naturligt at tale om »akterne«.

Da ændringen af ordlyden i denne bestemmelse således øjensynligt alene skyldes det forhold, at den også skal kunne omfatte deponerede mikroorganismer, synes det oplagt, at ordet »ansøgningen« derfor stadig i al almindelighed refererer til' akterne i ansøgningssagen', og det vil netop implicere samtlige de

ansøgningsbilag (bortset fra sammendraget), der er indleveret i forbindelse med ansøgningen, og som på en eller anden måde vedrører de af ansøgningen omfattede opfindelser, da ordet' ansøgningen » i den givne forbindelse ikke kan henvise til nogen speciel del af ansøgningens akter, såsom f.eks. patentkravene eller andre specifikke sagsakter.

Konklusion

Da det store bilag, »Brugervejledningen«, blev indleveret sammen med ansøgningen, må det dgøre en del af ansøgningens akter som indleveret , og da det indeholder specifikke oplysninger om detaljer vedrørende de samme opfindelser, som iøvrigt er angivet i det lille bilag, den såkaldte »Beskrivelse« (med krav og tegning), kan det kun anses for at udgøre en behørig del af beskrivelsen af disse opfindelser, dvs. udgøre en del af ansøgningens beskrivelse som indleveret.

PL § 10

Ifølge § 10 må der i samme ansøgning ikke søges patent på to eller flere af hinanden uafhængige opfindelser.

Ifølge Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg i »Patentloven« (supra), side 143, sidste afsnit - side 144, 1. afsnit, indebærer denne bestemmelse, »at såfremt der er søgt patent på flere af hinanden afhængige opfindelser, må ansøgningen begrænses. Den kan da eventuelt deles i overensstemmelse med PBK (Patentbekendtgørelsen), § 22, stk. 2 (4 måneder). En sådan opdeling eller - hvis dette ikke er muligt eller ønskeligt - da den fornødne indskrænkning må foretages på et tidligt stadium, jfr. herved PBS (Patentbestemmelserne), § 14D, hvorefter manglende opfinderisk enhed om muligt bør være fremført og afhjulpet, inden nyhedsundersøgelse foretages.«

De i det store bilag, »Brugervejledningen«, beskrevne opfindelser er imidlertid de samme opfindelser, som er angivet i det lille bilag, og bestemmelsen giver derfor ingen mulighed for at forlange de oplysninger, der findes i det store bilag fjernet eller udeladt fra ansøgningen som sådan, d.v.s. i praksis fjernet eller udeladt fra ansøgningens beskrivelse af opfindelserne.

PL § 11.

I henhold til PL § 11 kan en opfindelse, som fremgår af en af ansøgeren tidligere indleveret patentansøgning, gøres til genstand for en særskilt ansøgning, som på begæring skal anses som indleveret på det tidspunkt, da de akter , hvoraf opfindelsen fremgår, indkom til Patentmyndigheden.

Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg bemærker herom i »Patentloven« (supra), side 145, sidste afsnit - side 148, første afsnit, »at reglen vedrører såkaldt deling af patentansøgninger og dskillelser herfra.

Ved deling forstås, at en del af indholdet i stamansøgningens basisdokumenter gøres til genstand for en særskilt, ny ansøgning, PBK § 22, jfr. PBS § 16 A, stk. 1 (side 146, næstsidste afsnit).

Deling af en ansøgning kan f.eks. foretages, når der i en ansøgning er søgt om patent på to eller flere af hinanden uafhængige opfindelser i strid med reglen i PL § 10, man også når opfindelserne er afhængige, men opfinderen af en eller anden grund ønsker dem udstykket i flere patenter. Retsvirkningen af § 11 er i alle tilfælde, at den nye ansøgning på begæring kan tillægges tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, da de akter , hvoraf opfindelsen fremgik, blev indleveret (side 145, sidste afsnit).

Ved dskillelse forstås, at en del af indholdet i stamansøgningen, der

ikke fremgår af dennes basisdokumenter gøres til genstand for en særskilt ny ansøgning, PBK § 23, jfr. PBS §16 A, stk. 2. Den del, der således ikke fremgår af basisdokumentet, må fremtræde som senere tilføjelser til beskrivelsen m.v. eller på anden måde , f.eks. igennem brevvekslingen med Patentmyndigheden (side 146, sidste linie - side 147, linie).«

Ved basisdokumenter forstås den ved ansøgningens indlevering foreliggende beskrivelse med tilhørende tegning og patentkrav. Det er normalt en forudsætning for at kunne accepteres som basisdokument, at beskrivelsen er affattet på dansk, norsk eller svensk, jfr. herom nærmere PBK § kz 21 og N 13.4 (side 146, 3. sidste afsnit).'

Konklusion

Det store bilag, »Brugervejledningen«, i nærværende ansøgning forelå på dansk i tre eksemplarer ved ansøgningens indlevering og ikke som en senere tilføjelse til beskrivelse m.v. eller på anden måde, f.eks. igennem brevvekslingen med Patentmyndigheden. Af ovennævnte kommentarer følger da, at bilaget udgør en del af ansøgningens akter som indleveret, og da det beskriver (detaljer ved) samme opfindelser som i det lille bilag »Beskrivelsen«, må det nødvendigvis udgøre en del af opfindelsernes beskrivelse, dvs. af ansøgningens basisdokumenter. - Til hvilken del af ansøgningens akter skulle det store bilag ellers henføres? Benægte at det foreligger som en af ansøgningens sagsakter ved dens indlevering kan man da ikke.

Nogen form for krav om dskillelse af de i det store bilag omhandlede opfindelser i en særskilt, ny ansøgning kan ikke komme på tale, da bilaget blev indleveret sammen med ansøgningen og ikke på et senere tidspunkt, og noget krav om at afdele opfindelserne i en særskilt afdelt ansøgning kan der heller ikke stilles krav om, da der ikke er tale om afhængige opfindelser (jvf. omtalen ovenfor af PL § 10), men om de samme opfindelser som dem der er angivet i ansøgningens øvrige bilag.

PL § 14.

Af PL § 14 fremgår, at foretager Ansøger inden 6 måneder fra den dag, da ansøgningen indleveredes, ændring i ansøgningen, skal ansøgningen, hvis han begærer dette, anses som indleveret på det tidspunkt, da ændringen indkom til Patentmyndigheden.

Om denne bestemmelse anfører Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg i »Patentloven« (supra), side 154, sidste afsnit - side 155, 2. afsnit, »at loven fastlægger ikke nærmere, hvilke ændringer, der kan ske via § 14. En sådan fastlæggelse er heller ikke sket i PBK (Patentbekendtgørelsen). Det er imidlertid klart, at der kan blive tale om omfattende ændringer , idet man ikke her - som i § 13 - er bundet af stamansøgningen (de oprindelige basisdokumenter). Det må derfor konstateres, at man i medfør af § 14 kan gennemføre en hvilken som helst ændring, så længe man med rimelighed kan hævde, at der er tale om en »ændring«, i modsætning til en ansøgning om noget helt nyt. I PBS (Patentbestemmelserne) § 13, stk. 3 er det da også anført, at helt ufuldstændige dokumenter kan rettes op via § 14, altså f.eks. en hel formløs skriftlig meddelelse om, at man ønsker patent på et eller andet. - ...... - Hvis løbedagsforskydning begæres, skal Patentmyndigheden ikke efterprøve, om begæringen er nødvendig eller ej , PBS § 15 C, stk. 1. Løbedagsforskydningen sker således helt på ansøgerens egen risiko, og der kan naturligvis ikke gives nogen garanti for, at ændringerne kan patenteres sammen med stamansøgningen.'

Hverken bestemmelserne i § 14 eller i Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborgs kommentarer hertil anfører noget om, i hvilken form ændringen skal foreligge ved dens indlevering til Patentdirektoratet, for at den kan danne grundlag for en løbedagsforskydning. Det er imidlertid den generelle opfattelse blandt patentsagskyndige, og denne opfattelse er i overensstemmelse med gældende praksis, at en hvilken som helst meddelelse , som indleveres til Patentdirektoratet i en ansøgning, vil kunne danne grundlag for en begæring om løbedagsforskydning af ansøgningen (jvf. Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborgs ovenstående bemærkningerne om formkravet til de ændringer af en ansøgning, som vil kunne danne grundlag for en herfra udskilt, ny ansøgning), og i og med at begæring om løbedagsforskydning fremsættes, dgør den til Patentdirektoratet i ansøgningen indleverede meddelelse (ændringen) en del af den nu foreliggende ansøgnings basisdokumenter uanset i hvilken form meddelelsen iøvrigt måtte foreligge.

Konklusion

På ovenstående baggrund er det klart, at såfremt det store bilag, »Brugervejledningen«, ikke var blevet indleveret sammen med ansøgningen, men på et senere tidspunkt inden for 6 måneder fra ansøgningens indleveringsdato, ville det kunne have dannet grundlag for en løbedagsforskydning af ansøgningen, og der ville da ikke være nogen som helst tvivl om, at det udgjorde en fuldt ud legal del af ansøgningens basisdokumenter . Nu blev bilaget imidlertid ikke indleveret efter ansøgningen, men sammen med denne, og følgelig må det nødvendigvis anses for at udgøre en del af ansøgningens basisdokumenter som indleveret, i og med at det omhandler oplysninger om de samme opfindelser, som er angivet i det lille bilag, den såkaldte »Beskrivelse«. - Alt andet ville være at anse for den rene juridiske absurditet, idet man givetvis ikke kan stille krav om, at for at få det store bilag »Brugervejledningen« optaget som en legal del af ansøgningens basisdokumenter skulle man af rent formalistiske grunde have indleveret begæring om løbedagsforskydning af ansøgningen fra og til samme dato , nemlig ansøgningens indleveringsdag.

Samlet konklusion

Af ovenstående gennemgang af alle relevante bestemmelser i Patentloven fremgår det med al ønskelig tydelighed, at ingen af dem giver nogen som helst form for hjemmel til at diskriminere det med ansøgningen indleverede store bilag, den såkaldte »Brugervejledning«, for ikke at udgøre en legal del af ansøgningens basisdokumenter.

Andre retskilder

Af andre retskilders bestemmelser, som det ved vurdering af rigtigheden af Direktoratets påstand vil være nødvendigt at konfrontere problemstillingen med, er de administrative bestemmelser, der foreligger i Industriministeriets Bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj 1985 og Patentdirektoratets Patentbestemmelser af 1. august 1986.

Af Bekendtgørelsens § 21 (hvortil Direktoratet har henvist i såvel 4. behandlingsskrivelse som i afslagsskrivelsen) fremgår det således, »at som basisdokument i en dansk patentansøgning (og en patentansøgning, der optages til behandling i henhold til Patentlovens § 38) anses den på dansk , norsk eller svensk affattede beskrivelse med tilhørende tegninger og patentkrav, som den forelå ved ansøgningens indlevering (hhv. den dag ansøgningen anses for indleveret).« - Denne bestemmelse udsiger således lige så lidt som Patentlovens § 8 noget om, i hvilken form beskrivelse, patentkrav og tegning skal foreligge på ansøgningens indleveringsdag. Specielt udsiger bestemmelsen intet om, at beskrivelse, patentkrav og tegning skal foreligge i forskriftsmæssig stand. Der er således intet krav om, at beskrivelsen skal foreligge i form af et enkelt bilag eventuelt med fortløbende paginering efterfulgt af patentkrav, sammendrag og tegning.

Et sådant krav til ansøgningen ved dens indlevering fremgår heller ikke af bekendtgørelsens § kz 2, stk. 1-3. Heraf fremgår blot, at en dansk patentansøgning skal bestå af ansøgningsdokumentet med bilag, og at disse bilag skal omfatte en beskrivelse af opfindelsen , herunder en eventuel tegning, som er nødvendigt til forståelse af opfindelsen, patentkrav og sammendrag.

Egentlige formkrav til den fysiske præsentation at beskrivelse, patentkrav og sammendrag fremgår kun af bekendtgørelsens § kz 4, men bestemmelserne heri stiller ikke krav om, at den angivne fysiske repræsentation af beskrivelse, patentkrav og sammendrag skal foreligge ved ansøgningens indlevering.

De mere detaljerede formkrav til den fysiske præsentation af beskrivelse, patentkrav og sammendrag fremgår derudover af Patentdirektoratets Patentbestemmelser af 1. august 1985, § 26, men for de heri stillede formkrav gælder det, at disse ikke kræves opfyldt ved ansøgningens indlevering , man kan tilgodeses under ansøgningens behandling, eventuelt umiddelbart før ansøgningens godkendelse til fremlæggelse.

Rigtigheden af ovennævnte fortolkning af de omhandlede bestemmelser fremgår klart af Mogens Koktvedgaards og Lise Østerborgs ovenanførte kommentarer i »Patentloven« (supra), side 134, 1. afsnit, hvor der står følgende

»Er ansøgningen behæftet med mangler, er der i vid udstrækning mulighed for senere afhjælpning heraf den fortabelse af tidsprioriteten (indleveringsdagen). Dette gælder endog meget grove mangler, jfr. herved lovens §§ 15 og 16 og nærmere i PBS § 13. Spørgsmålet berøres også i Bet. p. 184, hvor det bl.a. anføres, at en telegrafisk ansøgning efter omstændighederne kan accepteres, medens en blot mundtlig ansøgning aldrig kan danne grundlag for prioriteten«.

Rigtigheden fremgår også af » Betenkning angående nordisk patentlovgivning«, 1964, side 183, spalte 2, 1. afsnit, hvor der står følgende

»Forslaget inneholder i likhet med de gjeldende nordiske lover ingen bestemmelse om minimumsfordringer som skal være iakttatt for at søknaden skal anses for inngitt. De formelle mangler søknaden som en følge av en manglende iakttakelse av lovens eller forskriftenes bestemmelser måtte lide av, vil kunne rettes under søknadens behandling - jfr. §§ 15 og 16 - den rettighetsfortapelse . Dise bestemmelser gjelder også rettelser av reelle mangler , men for reelle endringer i søknaden gjelder visse særlige begrensninger - jfr. §§ 13 og 14.«

Konklusion

Med ovenstående gennemgang af, så vidt vi kan se, samtlige relevante bestemmelser i såvel Patentloven som i de administrative forskrifter turde det hermed anses for værende godtgjort, at der under danske forhold ikke findes nogen objektiv hjemmel til at diskriminere et på dansk foreliggende bilag (bortset fra sammendraget), som indleveres sammen med en patentansøgning, og som indeholder tekniske oplysninger om angivne opfindelser, således at dette bilag ikke er at anse for at udgøre en legal del af beskrivelsen af de af ansøgningen omfattede opfindelser, og at dette gælder uanset i hvilken form, det pågældende bilag foreligger, og uanset hvilken funktion det i øvrigt måtte kunne udfylde i anden sammenhæng.

En konsekvens heraf er, at det store bilag benævnt »Brugervejledning«, som blev indleveret i tre eksemplarer sammen med ansøgningen, må anses for at udgøre en legal del af ansøgningens beskrivelse, eftersom det forelå på dansk ved ansøgningens indlevering og indeholder tekniske oplysninger om de samme opfindelser, som er angivet i det også med ansøgningen indleverede lille bilag, som i ansøgningsdokumentet er benævnt »Beskrivelse«.

Bemærkninger til Direktoratets afslagsbegrundelse m.v.

På ovenstående baggrund forekommer det derfor yderst ejendommeligt, at Direktoratet i såvel 4. behandlingsskrivelse af 13. december 1991 som i afslagsskrivelsen af 17. december 1992 kan komme til det stik modsatte resultat, og vi vil derfor i det følgende se nærmere på den til begrundelse heraf fremførte argumentation, navnlig den i afslagsskrivelsen foreliggende.

Vi skal her indledningsvis bemærke, at vi bortset fra gengivelsen under pkt. 2.e) i alt væsentligt kan anerkende Direktoratets sammendrag under pkt. 2 i afslagsskrivelsen af vor argumentation i vor besvarelsesskrivelse af 16. juni 1992 og vil som følge heraf ikke fremkomme med specifikke kommentarer hertil.

Hvad angår de betragtninger, som Direktoratet derefter fremkommer med under punkt 3, skal vi hertil bemærke følgende

Ad 3.(ad a)

Direktoratet anerkender klart, at under ansøgningens handling indtil og med dens fremlæggelse har Direktoratet behandlet ansøgningen ud fra den opfattelse, at såvel det lille bilag »Beskrivelsen« som det store bilag »Brugervejledningen« udgjorde ansøgningens legale basisdokument, i overensstemmelse med hvad vi påviste i vor besvarelse af 16. juni 1992, side 3, sidste afsnit - side 6, tredie afsnit.

Hvad angår Direktoratets påstand om, at § 21, stk. 1 i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj 1985 skulle være til hinder for, at »Brugervejledningen« af 23. juni 1987 kan anses for et basisdokument, har vi ovenfor godtgjort, at denne påstand ikke kan være medholdelig.

Ad 3.(ad. b og c)

Direktoratet anerkender, at der ikke kan stilles krav om opfyldelse af formalitetskrav til ansøgningens beskrivelse, patentkrav og tegninger ved ansøgningens indlevering , for at disse skal kunne anses for at udgøre ansøgningens legale basisdokumenter. Dette indebærer naturligvis, at der heller ikke kan stilles krav om, at en beskrivelse skal foreligge i form af et enkelt bilag, og heller ikke at sådanne eventuelle flere bilag skal være udformet og affattet efter en eller anden forskriftsmæssig norm. Heller ikke at sådanne bilag ikke må afvige fra hinanden i deres fremtoning, affattelse og indhold.

Ad afsnit 2

Den argumentation, som Direktoratet derefter fremfører for, at den såkaldte »Brugervejledning« ikke udgør en del af ansøgningens beskrivelse og dermed ikke en del af ansøgningens basisdokument, er imidlertid i det væsentlige netop baseret på betragtninger vedrørende formelle forhold og er derfor ikke holdbar, thi Direktoratets begrundelse er netop den, »at vejledningen ved sin dformning, sit indhold og sin affattelse fremtræder som en vejledning og ikke som en af del den samtidigt indleverede forskriftsmæssige beskrivelse«. Det første og det sidste af ovenstående understregede ord er netop forhold, der vedrører rene formalitskrav til en ansøgnings beskrivelse, og hvad angår indholdet i »Brugervejledningen«, har vi ovenfor dokumenteret, at dette vedrører nøjagtig de samme opfindelser, som dem der er angivet i det lille bilag, som af Direktoratet benævnes »den forskriftsmæssige beskrivelse«. Direktoratets afvisning af »Brugervejledningen« som udgørende en del af ansøgningens beskrivelse kan derfor med den angivne begrundelse ikke være medholdelig.

Ad afsnit 3

At det ene af de bilag, der blev indleveret sammen med ansøgningen, tilsyneladende i højere grad opfylder de sædvanlige formalitetskrav til en patentsansøgnings beskrivelse med krav og tegning end et andet bilag er sagen uvedkommende. Såfremt man tillægger sådanne forhold nogen form for vægt, er det netop udtryk for, at man vurderer bilagenes legalitet ud fra et synspunkt om, hvorvidt de opfylder nogle formelle normkrav med hensyn til deres udformning og affattelse, men Direktoratet har, som ovenfor anført, indledningsvis erkendt, at sådanne formalitetskrav ikke kan stilles til ansøgningens bilag ved dennes indlevering, for at de skal kunne anerkendes som legale dele af ansøgningens basisdokumenter.

At der i de oprindeligt indleverede bilag ikke var rettet noget krav på et helt apparatanlæg til udøvelse af den automatiserede analysemetode er ikke udtryk for, at et sådant apparatanlæg udgør en opfindelse, som ikke er omfattet af ansøgningen som indleveret. Patentkrav må gerne ændres, og nye patentkrav på opfindelser, som ikke hidtil har været genstand for patentkrav, må gerne opstilles, for så vidt, som de har belæg i ansøgningens basisdokumenter, herunder ansøgningens beskrivelse. Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg anfører herom i »Patentloven« (supra) side 153, 4. afsnit, at »ved ændring af patentkrav skal ansøgeren angive, hvor i basisdokumenterne der findes grundlag herfor, PPK. § 19 stk. 1, 2. pkt.«, og side 151, sidste afsnit anføres det, at »lovens ordning er den, at der i § 13 (i Patentloven) åbnes adgang til at foretage visse ændringer inden for det magasin , som basisdokumenterne udgør.«

Der er altså intet legalt grundlag for at afvise »Brugervejledningen«, med den begrundelse, at det heri viste og mere detaljeret beskrevne apparatanlæg ikke var genstand for patentkrav i den oprindelige ansøgning. Dertil kommer, at vi ovenfor på siderne 2-5 klart har påvist, at det lille bilag, »Beskrivelsen«, også indeholdt en angivelse af, at det angik et apparatanlæg til udførelse af multianalyse, og at de apparatdele, nemlig computer, spektrofotometer, motorventil, slangepumpe og prøveskifter, slangestykker m.m., hvoraf det samlede apparatanlæg består, ikke blot er omtalt i »Brugervejledningen«, men også i det lille bilag som af Direktoratet benævnes »den forskriftsmæssige beskrivelse med krav og tegning«. Der kan derfor ikke herske nogen tvivl om, at det samlede apparatanlæg til udøvelse af den automatiserede analysemetode var omfattet af ansøgningens basisdokumenter som indleveret.

Ad afsnit 4 og 5

At Ansøger på ansøgningsblanketten har markeret, at ansøgningens bilag ud over de ifølge afkrydsfelternes sædvanlige akter, såsom beskrivelse, tegninger og sammendrag, ved særskilt påskrift har tilkendegivet, at der tillige er vedlagt en brugervejledning, skyldes naturligvis udelukkende Ansøgers manglende kendskab til sædvanlig patentpraksis, som vi har redegjort for det foranstående på side 6-8. At Direktoratet tillægger denne markering på ansøgningsblanketten nogen form for vægt i den foreliggende sammenhæng er igen et udtryk for Direktoratets forsøg på at afvise bilaget »Brugervejledningen« ud fra et rent formalistisk synspunkt . En formel fejl fra ansøgers side gøres til en substantiel fejl i det patentjuridiske grundlag for ansøgningen. Men Direktoratet har indledningsvis tilkendegivet, at der ikke kan stilles krav om overholdelse af formelle forskrifter for en ansøgnings bilag i forbindelse med en patentansøgnings indlevering, og dette må nødvendigvis også omfatte selve ansøgningsblanketten.

Såfremt Ansøger havde henvendt sig til en patentsagkyndig (patentagent) på et så sent tidspunkt inden ansøgningen skulle indleveres, at der ikke havde været tid til at foretage nogen form for omarbejdning af de af ansøgningen omfattede bilag, ville en sådan person formentlig have undladt at markere ansøgningsblanketten med angivelsen »Brugervejledning«, men ganske simpelt have sammenhæftet denne brugervejledning med det andet bilag, som af Direktoratet benævnes »den forskriftmæssige beskrivelse«, og civilingeniør Gunnar Pedersen, Patentdirektoratet, der er den ene af sagsbehandlerne på det angivne afslag, har over for os i en telefonsamtale den 15. januar 1993 tilkendegivet, at i så fald ville Direktoratet næppe have rejst den indvending mod ansøgningen, at den såkaldte »Brugervejledning« ikke var at anse for at udgøre en del af ansøgningens basisdokumenter. Gunnar Pedersen tilkendegav også, at dette var et synspunkt han ville vedstå, og at han gerne måtte citeres herfor i forbindelse med en eventuel anke af afslaget.

Det er derfor klart, at den fejl, som ansøger måtte have begået ved at markere, betegne og omtale det store bilag som en »Brugervejledning« udelukkende er af formel art, og at en sådan formel fejl ikke kan fratage bilaget sin status som udgørende en legal del af ansøgningens basisdokumenter, og dette gælder uanset, at en eventuel ikke-patentsagkyndig måtte komme til den opfattelse ved læsning af sagens akter, at eftersom det store bilag i ansøgningsblanketten er betegnet med angivelsen »Brugervejledning«, kan den ikke udgøre nogen legal del af ansøgningens basisdokumenter. Det bemærkes iøvrigt i den forbindelse, at ordet »Brugervejledning« ikke fremgår som en angivelse på selve det store bilag. Her optræder kun angivelsen »MULTI ANALYSER SYSTEM«, der bortset fra skrivefejlen i det midterste ord helt og aldeles svarer til opfindelsens benævnelse, som den er anført på ansøgningsblanketten.

Når Direktoratet i den grad hæfter sig ved de formelle forhold ved ansøgningens bilag, virker det underligt, at man i den forbindelse ser bort fra ovenstående konstatering, men det virker naturligvis endnu mere besynderligt, at Direktoratet ikke tillægger det nogen betydning, at det store bilag er blevet indleveret i 3 eksemplarer . Hvad forestiller Direktoratet sig egentlig Ansøgers mening skulle være med at indlevere en brugervejledning i 3 eksemplarer til et apparat, som ikke er blevet indleveret til Direktoratet, og som Ansøger heller ikke har forsøgt at afsætte til Direktoratet i forbindelsen med en eller anden form for kommerciel kampagne for sine opfindelsers merkantile udbredelse. Hvis Direktoratet undlod udelukkende at betragte bilaget ud fra et rent formalistisk synspunkt men tillod sig den frihed også at betragte bilaget ud fra et synspunkt, som omfattede almindelig sund fornuft, ville man næppe kunne undgå at komme til den konklusion, at Ansøger ved indlevering af bilaget i 3 eksemplarer tydeligt har tilkendegivet, såvel over for Patentdirektoratet, som den patentukyndige trediemand, at der heri fandtes oplysninger, som måtte anses for at være vigtige og væsentlige for forståelsen af hans opfindelser.

Det forekommer ikke fair over for Ansøger, at Direktoratet således udelukkende hæfter sig ved de formelle forhold ved ansøgnings bilag, som eventuelt måtte være til ugunst for Ansøger, men ser bort fra de formelle forhold ved ansøgningens bilag, der klart er til gunst for Ansøgers synspunkt.

Ad 3. (ad d)

Ad afsnit 1

Det skal ikke bestrides, at der i praksis formentlig forekommer patentbeskrivelser af samme lille omfang, som »det lille bilag«, der blev indleveret sammen med nærværende ansøgning, men vi er af den bestemte opfattelse, at enten er de heri omhandlede opfindelser af overordentlig simpel teknisk karakter, såsom tøjklemme- og cykellapningsopfindelser, såfremt beskrivelserne skal anses for at være tilstrækkeligt tydelige til, at en fagmand vil kunne forstå og udøve opfindelserne, eller også vil de omhandlede opfindelser ikke været beskrevet på en sådan måde.

AD afsnit 2

Direktoratets påstand om, at ifølge de oprindelige krav angik opfindelsen et princip i forbindelse med gennemskylning af dele af apparater af den kendte art, der anvendes ved kolorimitriske analyser, er ikke korrekt. Selv om de oprindelige krav ikke var affattet på sædvanlig måde, er det klart for enhver, der læser det, der er anført under ordet: » patentkrav«, at krav 1 og 2 angår »en metode til at automatisere analysemetoder«, mens krav 3 angår »en motorventil med cadmiumsøjle«.

Selv med de sparsomme oplysninger, der findes i patentkravene og i den foranstående redegørelse, er det klart for enhver læser med blot en smule teknisk indsigt i området, at såvel den i patentkravene angivne »automatiserede analysemetode« som den i krav 3 angivne »motorventil med cadmiumsøjle« og de hertil knyttede øvrige apparatdele, såsom tilførsels- og fremføringsslanger, slangepumpe, almindelige T-fittings, afgangsslanger, fotometer, computer og eventuel prøveskifter, der er omtalt i den foranstående redegørelse og/eller vist på den vedhæftede tegning, og som tilsammen udgøre hele apparatanlægget til udøvelse af den »automatiserede analysemetode«, er af en sådan kompleksitetsgrad, at de ikke lader sig beskrive tilstrækkeligt tydeligt til, at fagmand vil kunne forstå opfindelserne, på den plads, der er til rådighed i det lille bilag.

AD afsnit 3

Den fremgangsmåde og det apparat, der er defineret i patentkravene og beskrevet i beskrivelsen i det forslag til ny beskrivelse og krav, som blev indleveret sammen med vort svar skrift af 18. september 1990 på den mod ansøgningen nedlagte indsigelse efter ansøgningens fremlæggelse, omhandler nøjagtig det samme, som den fremgangsmåde henholdsvis det apparat, der var angivet i det oprindeligt indleverede lille bilag, den såkaldte »forskriftsmæssige beskrivelse med patentkrav og tegning«, idet de angår en »fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske« henholdsvis et »apparat til udøvelse af denne fremgangsmåde«. Forskellen er blot den, at der til tydelig definition og beskrivelse af denne fremgangsmåde og dette apparat er blevet optaget oplysninger og angivelser, som ikke forekom i det lille bilag men i den såkaldte »Brugervejledning«, og i og med at denne »Brugervejledning« i den foreliggende forbindelse må anses for at udgøre ansøgningens detaljerede beskrivelse og dermed en legal del af basisdokumenterne, er denne tydeliggørelse og præcisering af den omhandlede fremgangsmåde henholdsvis det omhandlede apparat i henhold til sædvanlig praksis fuldt ud legal.

Ad afsnit 4

Formelt set er det korrekt, at der i »det lille bilag« ikke er anvendt dobbelt linieafstand, men som følge af, at der for hver 2-4 linier er foretaget linieskift i forbindelse med et nyt afsnit, er den såkaldte »forskriftsmæssige beskrivelse« på 1 side og 7 linier, hvilket ialt udgør 46 ikke hele tekstlinier svarende til ca. 70% af en normal tekstside med 65 linier og enkelt linieafstand.

Ad 3. (ad e)

Om det er rimeligt at anse en brugervejledning for at være en tilbehørsdel til et apparat, således som Direktoratet gør det, skal vi ikke tage stilling til i den foreliggende forbindelse, da det er den foreliggende problemstilling uvedkommende. Det der er af interesse i den givne forbindelse er, at den såkaldte »Brugervejledning« foreligger som et skriftligt dokument, som blev indleveret sammen med ansøgningens øvrige bilag, og at det indeholder anvisninger til det menneskelige intellekt om, hvordan en hidtil ukendt automatisk analysemetode udføres i praksis, og hvordan et til udøvelse af fremgangsmåden opfundet apparatanlæg er indrettet og betjenes i praksis, samt at denne automatiske analysemetode og de i apparatanlægget indgående komponenter iøvrigt er de samme som dem, der er omtalt, beskrevet og vist i ansøgningens øvrige tekniske bilag.

At denne »Brugervejledning« i anden sammenhæng vil tjene et andet formål end i den givne sammenhæng, hvor den udgør en del af en patentansøgnings tekniske akter, er for os at se fuldstændig uden betydning. Om der i stedet var blevet indleveret en teknisk salgsbrochure, en artikel eller en annoncetekst, som indeholdt tekniske informationer om de af ansøgningen omfattede opfindelser, og som var beregnet til efterfølgende offentliggørelse i et teknisk eller videnskabeligt tidsskrift, en avis eller en telefonfagbog, ville dette ikke medføre nogen forskel i situationen. De ville udgøre tekniske bilag ansøgningens akter og ville derfor kun kunne opfattes som udgørende en del af opfindelsernes tekniske beskrivelse. De ville kun kunne diskrimineres ud fra formalistiske betragtninger, men som ovenfor anført og af Direktoratet erkendt kan der ikke stilles krav om overholdelse af formelle forskriftsnormer til en ansøgnings beskrivelse m.m. i forbindelse med en patentansøgnings indlevering.

Ad 3. (ad f)

Det skal ikke bestrides, at hvis en opfindelse vedrører et apparat, består den detaljerede del af en patentbeskrivelse typisk af en forklaring af apparatets principielle virkemåde, dvs. at der lægges vægt på apparatdelenes funktion og samvirke, medens detaljer, som er uden betydning for forståelsen heraf, er sparsomme eller helt udeladt. - Dette er imidlertid ganske uden betydning i den foreliggende sammenhæng og for den sags skyld i en hvilken som helst anden patentansøgningsmæssig sammenhæng, eftersom der ikke foreligger noget legalt krav om, at en patentansøgnings detaljerede del skal være affattet på nogen bestemt måde, derunder værende affattet på typisk måde, specielt da ikke i forbindelse med en ansøgnings indlevering.

Om en brugervejledning derimod lægger vægt på, hvorledes apparatet skal betjenes og vedligeholdes, og at informationerne er af typen »udskift batteriet A, når lampen B lyser«, hvorimod informationer af betydning for forståelsen af apparatets funktion ikke eller praktisk taget ikke gives, skal vi ikke kunne tage stilling til, men det er også ganske og aldeles uden betydning for, hvorledes den såkaldte »Brugervejledning«, der blev indleveret sammen med ansøgningens øvrige akter i 3 eksemplarer, skal betragtes i den foreliggende patentjuridiske sammenhæng. »Brugervejledningen« omfatter muligvis informationer, som er unødvendige for forståelsen af apparatets funktion, men det findes der også talrige andre patentansøgningers beskrivelser af apparater, som gør, specielt ved ansøgningens indlevering, og den eneste eventuelle konsekvens heraf er, at sådanne informationer af Direktoratet forlanges udeladt af beskrivelsen under ansøgningens behandling inden dens godkendelse til fremlæggelse.

Det, der derimod er af afgørende betydning i den foreliggende sammenhæng, er, at der i »Brugervejledningen« findes detaljerede oplysninger om tekniske foranstaltninger vedrørende den analysemetode og det apparat eller de apparatdele , som er omhandlet i det med ansøgningen indleverede »lille bilag«, den såkaldte »forskriftsmæssige beskrivelse m.m.«. Dette har vi indledningsvis godtgjort med al ønskelig tydelighed.

Direktoratets opfattelse af, at den foreliggende brugervejledning adskiller sig ganske tydeligt fra en patentbeskrivelses detaljerede del, er derfor igen kun en betragtning, som er baseret på formalistiske forhold ved ansøgningens bilag, men som ovenfor påvist og at Direktoratet erkendt kan der ikke stilles krav om opfyldelse af formalitetskrav til en ansøgnings bilag ved ansøgningens indlevering. Den af Direktoratet tilkendegivne opfattelse er derfor uden betydning for afgørelsen af, om den foreliggende »Brugervejledning« udgør en legal del af ansøgningens basisdokumenter.

Ad 3. (ad g)

Direktoratet mener ikke, at ligheden mellem brugervejledningens benævnelse og den i beskrivelsen og ansøgningsdokumentet oprindeligt anvendte benævnelse for opfindelsen kan tillægges nogen betydning bl.a. fordi benævnelsen for opfindelsen ikke svarede til patentkravenes indhold og derfor var ukorrekt.

Denne tilkendegivelse fra Direktoratets side er tilsyneladende baseret på den opfattelse, at en patentansøgning kun omfatter eller angår de opfindelser, som er genstand for krav i forbindelse med ansøgningens indlevering, og at den del af ansøgningens beskrivelse, som udgør ansøgningens benævnelse, ikke udgør en del af ansøgningens basisdokumenter. Heroverfor vil vi gerne påpege, at vi ovenfor har godtgjort, at det i henhold til Patentlovens § 8, stk. 3, 2. punktum kun er sammendraget i ansøgningens akter, der alene skal tjene som teknisk information og ikke må tillægges betydning i andre henseender, og som derfor ikke udgør en del af ansøgningens basisdokumenter. Altså tilhører ansøgningens benævnelse puljen af tekniske informationer, som er indeholdt i ansøgningens basisdokumenter, og må derfor i den givne patentjuridiske sammenhæng mindst tillægges samme betydning som patentkravene.

Om ansøgningens benævnelse er i overensstemmelse eller ej med det, der er genstand for krav ved ansøgningens indlevering, ses ikke at kunne tillægges nogen væsentlig betydning i den foreliggende sammenhæng. En ansøgnings patentkrav kan som ovenfor godtgjort ændres til at angå alt, hvad der er angivet, eller som i teknisk henseende lader sig udlede af ansøgningens basisdokumenter, jfr. Patentbestemmelserne § 51, og de ved ansøgningens indlevering foreliggende patentkrav udgør derfor ikke nogen overordnet tilkendegivelse af, hvad ansøgningen angår eller omhandler. Der findes ganske givet i hundredevis for ikke at sige i tusindvis af eksempler på, at patentkravene er blevet ændret til at angå nogen ganske andet end det, som de ved ansøgningens indlevering foreliggende patentkrav angik.

Vi er derfor af den opfattelse, at det tværtimod netop må tillægges afgørende betydning, at Ansøger har benyttet samme betegnelse på den såkaldte »Brugervejledning« som på den såkaldte »Forskriftsmæssige beskrivelse m.m.«, og at denne betegnelse er i overensstemmelse med opfindelsens benævnelse , som den fremgår af den med ansøgningen indleverede ansøgningsblanket. Hermed har Ansøger efter vor opfattelse tydeligt tilkendegivet, at beskrivelsen og omtalen af hans opfindelse var at finde i såvel »Brugervejledningen« som den »Forskriftsmæssige beskrivelse m.m.«. Direktoratets negligering af denne indlysende opfattelse af det objektivt konstaterbare synes udelukkende at være baseret på et ad hoc »opfundet« vurderingskriterium gående ude på, at de ved ansøgningens indlevering foreliggende patentkravs indhold udgør noget særligt og overordnet i forhold til andre angivelser i ansøgningens akter, herunder ansøgningens benævnelse. Direktoratet har i hvert fald ikke godtgjort, at kriteriet har et generelt anerkendt legalt grundlag.

Konklusion

På baggrund af ovenstående gennemgang af først de med ansøgningen indleverede bilag og deres indhold og derefter af de patentjuridiske bestemmelser, der gælder her i landet, og endelig af Direktoratets argumentation i afslagets begrundelse mener vi, at det hermed må anses for værende endeligt godtgjort,

- at såvel den såkaldte »Forskriftsmæssige beskrivelse m.m.« som den såkaldte »Brugervejledning« i teknisk henseende omhandler de samme opfindelser,

- at Ansøger i forbindelse med indleveringer af ansøgningen tydeligt har tilkendegivet, at begge disse bilag udgør den samlede beskrivelse m.m. af hans opfindelser,

- at der i henhold til Patentloven og de administrative forskrifter, Patentbekendtgørelsen og Patentbestemmelserne ikke findes nogen legal hjemmel til at diskriminere den såkaldte »Brugervejledning« som ikke udgørende en del af ansøgningens beskrivelse og dermed ikke en del af ansøgningens basisdokumenter, og

- at Patentdirektoratets begrundelser for at afvise den såkaldte »Brugervejledning« som ikke udgørende en del af ansøgningens basisdokumenter udelukkende er baseret på betragtninger, der vedrører formelle forhold ved ansøgningens akter som indleveret, men som af os ovenfor dokumenteret og som af Direktoratet selv erkendt kan der ikke stilles krav om overholdelse af formalitetskrav til en ansøgnings bilag ved dennes indlevering.

Den entydige konsekvens heraf er, at den såkaldte »Brugervejledning« må anses for at udgøre en fuldt ud legal del af ansøgningens basisdokumenter, og vi skal henstille, at Patentankenævnet anerkender dette, og som følge heraf tilkendegiver, at ansøgningen tilbagesendes til Patentdirektoratet til fortsat behandling på grundlag af de med ansøgningsdokumentet af 23. juni 1987 i tre eksemplarer vedlagte bilag, som i ansøgningsdokumentet er benævnt »Brugervejledning«, »Beskrivelse« henholdsvis »Tegning«.

2. Påstand

Hvad angår vor sekundære påstand i vor klage af 17. februar 1993, skal vi hertil bemærke, at for så vidt ovenstående henstilling tages til følge, synes ansøger at være blevet påført en unødvendig og ikke rimelig omkostning, eftersom de af Direktoratet påståede mangler ved ansøgningen, som har ført til det foreliggende afslag af ansøgningen, først blev rejst af Direktoratet, efter at ansøgningen var blevet godkendt til fremlæggelse, og efter at der var blevet nedlagt indsigelse mod ansøgningen, hvorved den foreliggende prøvning af det medholdelige i de af Direktoratet anførte betragtninger har været uundgåelig, for så vidt Ansøger skulle have nogen som helst udsigt til at kunne opnå et gyldigt patent og dermed undgå, at de hidtidige af Ansøger afholdte omkostninger i forbindelse med patentansøgningens behandling og imødegåelse af indsigelsen måtte anses for værende fuldstændig nytteløse. Denne prøvning ville imidlertid ikke have været nødvendig, såfremt Direktoratet var fremkommet med sine nu rejste indvendinger mod ansøgningens oprindeligt indleverede bilag på det indledende stadium af ansøgningens behandling, hvilket Direktoratet efter vor opfattelse burde have gjort i henhold til Patentbestemmelsernes §§ 42, 43 og 44, eftersom det på dette tidspunkt ville have været mulig for Ansøger at redde sin ansøgning fra totalt forlis uden at skulle gå vejen over en anke til Patentankenævnet med de dermed forbundne omkostninger, eftersom det på dette tidspunkt ville have været muligt at afhjælpe samtlige påståede mangler ved ansøgningen via de muligheder, som er givet herfor i Patentloven som nærmere omtalt ovenfor.

Da Ansøger ikke er en større virksomhed, men derimod en privatmand med kun almindelige normale indkomster, repræsenterer klagegebyret et forholdsvis stort beløb af hans samlede indtægt, og det forekommer derfor rimeligt under de givne omstændigheder, at han tilbagebetales klagegebyret, som Industriministeriets Bekendtgørelse nr. 1217 af 28. december 1992 åbner mulighed for i henhold til § 7, stk. 6 sidste punktum.

Påstand 3

Som vi i vor besvarelse af 16. juni 1992 af Direktoratets 4. behandlingsskrivelse af 13. december 1991, side 3, sidste afsnit - side 6, 3. afsnit påviste det, har Direktoratet under ansøgningens hele behandling til og med dens fremlæggelse behandlet ansøgningen, som om den såkaldte »Brugervejledning« udgjorde en del af ansøgningens legale basisdokumenter, og Direktoratet har, som ovenfor påpeget, i afslagsbegrundelsen, side 2, 3. afsnit (pkt. 3. ad a) nu erkendt , at det forholder sig således.

Vi mener imidlertid, at såfremt Direktoratet gives medhold i sin nu fremførte påstand om, at »Brugervejledningen« ikke udgør en legal del af ansøgningens basisdokumenter, må Direktoratets oprindelige behandling af ansøgningen anses for at være udtryk for en sådant fejlskøn vedrørende ansøgningens elementære og basale forhold , at det ikke kan anses for at ligge inden for de grænser for sædvanlig god og ordentlig forvaltningsskik, som en offentlig myndighed bør overholde. Direktoratet burde i så fald nemlig på et tidligt tidspunkt af ansøgningens behandling have oplyst Ansøger om, at den såkaldte »Brugervejledning« efter Patentdirektoratets opfattelse ikke ville kunne anses for at udgøre en del af ansøgningens basisdokumenter i stedet for under hele ansøgningens behandling at have ladet ham forblive i den tro, at »Brugervejledningen« udgjorde en helt legal del af ansøgningens basisdokumenter, som det faktisk har været tilfældet. Denne mangel på oplysning over for Ansøger har medført en vildledning af Ansøger, som har fået Ansøger til at afholde omkostninger af et ikke uvæsentligt omfang til ingen verdens nytte.

Af principielle grunde synes det derfor rimeligt at anmode om en tilkendegivelse fra Patentankenævnets side af, om Ankenævnet finder, at Patentdirektoratet under den ordinære behandling af ansøgningen har handlet i overensstemmelse med sædvanlig god og ordentlig forvaltningsskik for en offentlig myndighed, når henses til de bestemmelser, som Patentdirektoratet er underlagt i henhold til Patentlovens § 15, stk. 1, 1. punktum, Industriministeriets Bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj 1985, § 37 og Patentdirektoratets Patentbestemmelser af 1. august 1986, §§ 42, 43 og 44.'

I anledning af klagen har indsiger i skrivelse af 14. september 1993 afgivet følgende kommentarer

»Vedrørende klagepåstand 1 (konklusion). På vegne af indsigeren fastholder vi vor tidligere påstande om at ansøgeren af de tidligere og af Patentdirektoratet bekræftede grunde må afslås, fordi der i fremlæggelsesskriftet ikke er forklaret en patenterbar opfindelse. Vi kan ikke se, at ansøgeren ved sin teoretiske begrundelse og gennemgang af patentloven m.v. af 9. juli 1993 har vist, at afslaget var uberettiget. Vi fastholder derfor, at ansøgningen må afslås i sin helhed af de tidligere fremførte grunde.

Vedrørende klagepåstand 2. Vi har ingen kommentarer til denne klagepåstand.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 8. juni 1995.

For klageren mødte civilingeniør Rudolf Nikolajsen.

For indsigeren mødte patentagent Preben Lund.

Parterne procederede sagen idet de i det væsentlige henholdt sig til og uddybede de til Direktoratet og Ankenævnet fremsendte skriftlige indlæg.

Ankenævnet skal udtale

Under hensyn til, at Patentdirektoratet har tilladt fremlæggelse under henvisning til brugervejledningen, findes sagen efter omstændighederne at burde tilbagesendes til Direktoratet til fortsat realitetsbehandling.

Det tilføjes, at Ankenævnet ikke herved har taget stilling til patenterbarheden af det ansøgte eller til, om beskrivelse og patentkrav opfylder de af Direktoratet stillede krav.

Herefter bestemmes

Sagen tilbagesendes til Direktoratet til fortsat behandling i realiteten.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen F. Grønbæk L. Herborg T. Laubst

Indsigelsessag

Patentankenævnet tilbagesendte ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til automatisk analyse af væsker til Patentdirektoratet til realitetsbehandling, efter at direktoratet efter indsigelse havde afslået ansøgningen. Ankenævnet havde ikke taget stilling til patenterbarheden af det ansøgte.