Genlukkelig salgsforpakning, f.eks. til skivepålæg, ikke fundet patenterbar

Genlukkelig salgsforpakning, f.eks. til skivepålæg, ikke fundet patenterbar

År 1995, 22. juni afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Laubst, A. Holm, Terndrup Pedersen)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. P 2/94: Klage fra Schur International A/S, Horsens, v/Patentingeniør K. Skøtt-Jensen over Patentdirektoratets afgørelse af 9. november 1993 af patent- ansøgning nr. 1235 1991.

Den 25. juni 1991 indleverede Ove Lorenzen, Hasselager, en ansøgning om patent på genlukkelig salgsforpakning, f.eks. til skivepålæg.

Ansøgningens krav lød således

»1. Salgsforpakning af den art, der omfatter en mere eller mindre skålformet underpart med en udstående kantflange, hvortil der ved svejsning er fæstnet en dækfolie, som indgår i lukkesystem henholdsvis til tæt originallukning og til genlukning af forpakningen, kendetegnet ved, at dækfolien, som bærer en påklæbet papir- eller folieetiket, er udformet med en skærestreg forløbende langs mindst en væsentlig del af underpartens øvre mundingskant, idet etiketten strækker sig ud forbi denne streg med et kantområde, som på selvklæbende måde, er genlukkeligt til det underliggende område af dækfolien, og at en tæt originallukning forekommer i form af en dertil egnet overfolie, som ligger uden på dækfolien med den tilhørende etiket og er aftageligt fæstnet ved en oprivelig svejsning til oversiden af dækfoliens kantområde eller eventuelt direkte til kantflangen uden for randen af dækfolien.

2. Forpakning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at etiketten er klæbende over hele sin underside, og at skærestregen ved et gribeområde strækker sig ganske nær ved den pågældende kantdel af etiketten.«

Den 16. september 1991 meddelte patentingeniør K. Skøtt-Jensen, at ansøgningen var overdraget til Schur International A/S, klageren i denne sag.

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 4. februar 1992

»1. Vi har ingen mulighed for at imødekomme Deres ansøgning, idet den efter vores vurdering ikke indeholder en opfindelse, der væsentligt adskiller sig fra hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag, sådan som det fordres ifølge patentlovens paragraf 2. Vi begrunder denne vurdering nærmere i det følgende

2. Fra US Re. nr. 27.361 kendes en salgsforpakning af den i indledningen til krav 1 angivne art. Fra skriftet er det desuden kendt at

- dækfolien bærer et påklæbet folielag eller en etiket (fig. 5 nr. 4a og 4b samt teksten spalte 2 linie 40-45),

- dækfolien er udformet med en skærestreg, som forløber langs mindst en væsentlig del af underpartens øvre mundingskant (fig. 5 nr. 4),

- det øvre folielag strækker sig ud forbi skærestregen, med et kantområde, som på klæbende måde, er fæstnet til det underliggende område (fig. 5 nr. 2).

Som angivet i teksten spalte 3 linie 20-29 anvendes en klæberfolie kombination som muliggør genlukning af forpakningen. Disse dele af kravet er således kendte, og de udgør derfor ikke noget patenterbart.

Krav 1 angiver, at forpakningen desuden er forsynet med en tæt originallukning i form af en overfolie, som er aftageligt fæstnet ved en oprivelig svejsning til dækfolien eller kantflangen. Anvendelsen af en sådan originallukning er ganske almindelig, se således f.eks. US patentskrift nr. 3.344.974. Vi mener ikke, at De opnår noget særligt ved at anvende denne originallukning i forbindelse med et lukke af den art som krav 1 i øvrigt omhandler. Vi mener derfor ikke at krav 1 indeholder den nødvendige væsentlige adskillelse fra det kendte, og kravet udgør dermed ikke noget patenterbart.

3. Det De angiver i krav 2 er kendt fra ovennævnte US nr. Re 27.361 og dette krav udgør derfor ikke noget patenterbart....«

Klageren indleverede derefter ved skrivelse af 24. juli 1992 følgende nye krav

»1. Salgsforpakning af den art, der omfatter en mere eller mindre skålformet underpart med en udstående kantflange, hvortil der ved svejsning er fæstnet en dækfolie, som indgår i et lukkesystem henholdsvis til tæt originallukning og til genlukning af forpakningen, kendetegnet ved, at dækfolien, som bærer en påklæbet papir- eller folieetiket, er udformet med en skærestreg forløbende langs mindst en væsentlig del af underpartens øvre mundingskant, idet etiketten strækker sig ud forbi denne streg med et kantområde, som på selvklæbende måde, er genlukkeligt til det underliggende område af dækfolien, og at en tæt originallukning forekommer i form af en dertil egnet overfolie, som ligger uden på dækfolien med den tilhørende etiket og er aftageligt fæstnet ved en oprivelig svejsning til oversiden af dækfoliens kantområde eller eventuelt direkte til kantflangen uden for randen af dækfolien.

2. Forpakning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at etiketten er klæbende over hele sin underside, og at skærestregen ved et gribeområde strækker sig ganske nær ved den pågældende kantdel af etiketten.«

I skrivelsen anførte klageren som følger

»Det skal bemærkes, at emballagen ifølge US Re. 27,361 reelt er af ganske samme art som de omtalte emballager til servietter, dvs. dårligt egnet til levnedsmidler. Som De ved foregår der løbende et intensivt udviklingsarbejde på dette område, hvor selv de mindste forbedringer kan være meget værdifulde, og jeg kan ikke følge Dem i, at det ved den kendte pakning skulle være nærliggende at bruge en udvendig barrierefolie, blot fordi man i et andet skrift kan se en sådan brugt i en anden konstruktion, hvor man stadig ikke er sluppet af med det særlige genlukningslåg.

Det forekommer mig at være en markant opfindelse, at man ved samtidig anvendelse af et par folielag med differentieret svejsning kan overkomme de ulemper, som de modholdte emballager har hver især. Man kan godt bagefter anlægge en kombinationsbetragtning, men den vil i udpræget grad bygge netop på kendskabet til opfindelsen.

Jeg påregner, at sagen kan viderebehandles på grundlag af de nye bilag.«

Direktoratet afslog ved skrivelse af 9. november 1993 ansøgningen med følgende begrundelse

»1. Vi har tidligere meddelt Dem, at vi af nærmere angivne grunde ikke kunne imødekomme ansøgningen. Vi mener, at disse grunde stadigvæk er til hinder for, at ansøgningen kan imødekommes, og vi har derfor afslået den under henvisning til patentlovens § 16. Den nærmere begrundelse følger nedenfor.

2. De krav De har fremsendt, er identiske med de oprindelige krav, og som vi tidligere har meddelt Dem er en salgsforpakning med et lukkesystem til tæt genlukning af forpakningen, som angivet i det meste af kravene kendt fra US Re. nr. 27361.

For tydeligheds skyld skal vi fremhæve, at det af spalte 1 linie 42-43, og af spalte 3 linie 31-33 fremgår, at den kendte forpakning er beregnet til letfordærvelige fødevarer især skiveskåret frokostkød og ikke til servietter, som angivet i Deres ovennævnte skrivelse.

Det pågældende del af kravene omhandler derfor intet patenterbart.

3. Det eneste nye er, som anført i skrivelse herfra af 4.2.92, side 2 2. afsnit, den i den resterende del af krav 1 omhandlede overfolie eller udvendige barrierefolie, som er aftageligt fæstnet ved en oprivelig svejsning til dækfolien eller kantflangen.

Vi har tidligere meddelt Dem, at anvendelsen af en sådan overfolie udenpå et genlukningslåg er kendt, jvf. hvad der kendes fra US PS nr. 3344974.

Vi fastholder, at det som anført i ovennævnte del af skrivelsen herfra er nærliggende at anvende en således kendt overfolie i forbindelse med et kendt genlukningslåg, og at der ikke herved opnås nogen overraskende ny teknisk virkning.

De har intet anført, der har kunnet ændre denne opfattelse....«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 10. januar 1994 indbragt for Patentankenævnet.

I klagebegrundelse af 28. marts 1994 har klageren påstået sagen tilbagesendt til Patentdirektoratet til videre behandling principalt på basis af følgende alternative krav

»Salgsforpakning til fordærvelige fødevarer og af den art, der omfatter en mere eller mindre skålformet underpart med en udstående kantflange, hvortil der ved svejsning er fæstnet en dækfolie, idet forpakningen er indrettet med en helt tæt, brydbar barrieredækning såvel som med midler til brugsmæssig genlukning efter brydning af barrieredækningen, kendetegnet ved, kombinationen af, at dækfolien på sin overside er i klæbeforbindelse med et oprykkeligt og genlukkeligt dæklag, fortrinsvis i form af en papiretiket med påtryk, hvilken dækfolie er udformet med en skærestreg forløbende langs mindst en væsentlig del af underpartens øvre mundingskant, idet dæklaget strækker sig ud forbi denne streg med et kantområde, som kan rykkes op fra den underliggende dækfolie medens denne indenfor skærestregen vil oprykkes sammen med dæklaget, og at der hen over dækfolien og dæklaget er anbragt en ydre barrierefolie, som er oprykkeligt fastsvejset til underpartens kantflange enten direkte til denne udenfor randen af dækfolien og dæklaget eller indirekte ved oprykkelig svejsning til ydersiden af det til kantflangen fastsvejsede randområde af dækfolien udenfor randen af dæklaget.«

Subsidiært på basis af følgende nye krav

»Salgsforpakning til fødevarer og af den art, der omfatter en mere eller mindre skålformet underpart med en udstående kantflange, hvortil der ved svejsning er fæstnet en dækfolie, som på sin overside er i klæbeforbindelse med et oprykkeligt og en lukkeligt dæklag, fortrinsvis i form af en papiretiket med påtryk, hvilken dækfolie er udformet med en skærestreg forløbende langs mindst en væsentlig del af underpartens øvre mundingskant, idet dæklaget strækker sig ud forbi denne streg med et kantområde, som kan rykkes op fra den underliggende dækfolie medens denne inden for skærestregen vil oprykkes sammen med dæklaget, kendetegnet - ved, at der hen over dækfolien og dæklaget er anbragt en ydre barrierefolie, som er oprykkeligt fastsvejset til underpartens kantflange enten direkte til denne udenfor randen af dækfolien og dæklaget eller indirekte ved oprykkelig svejsning til ydersiden af det til kantflangen fastsvejsede randområde af dækfolien udenfor randen af dæklaget.«

I skrivelsen har klageren anført følgende

»Vi må udtrykke forundring over, at Direktoratet i pkt. 2 i afslagsskrivelsen foreholder os, at vi har udråbt emballagen ifølge US Re 27.361 til at være servietter, medens Direktoratet fremhæver at den angives at være beregnet til letfordærvelige fødevarer. Det, vi har sagt, er at denne emballage er af »samme art som de i sagen omtalte servietemballager«, der er betegnet som »dårligt egnede til levnedsmidler«. Vi forstår ikke, at Direktoratet i den grad kan gå ved siden af, når talen er om noget så alvorligt som et afslag.

Vi må fastholde og understrege, at den pågældende emballage faktisk er af samme art som de kendte servietembal- lager, og at den er dårligt egnet til levnedsmidler, uanset hvad den måtte være »beregnet til«. Ansøgeren er en af landets mere kompetente virksomheder indenfor bl.a. fødevareemballager, og opfindelsen er bearbejdet i samarbejde med fremtrædende fødevareeksperter, idet man inden for den relevante industri har sukket efter en afløser for emballagerne med de besværlige genlukningslåg. Eksperterne har længe kendt - og til formålet underkendt - »servietemballagerne« eller disses lukninger, og dette ændres selvsagt ikke af, at man i US »361 hævder, at den emballage kan bruges til fødevarer. Alle beholdere kan optage fødevarer, men det, der her ønskes, vil være en genlukkelig, oprindeligt barrieretæt emballage, og det kan den betragtede kendte emballage ikke leve op til.

Emballagen ifølge US Re 27.361 er ganske vist lukket med en barrierefolie, men ved den forekommende skærestreg i denne op imod det ydre papirlag er barrieren brudt til gavns. Det kan godt være, at det øvre lag af pakningens indhold i løbet af en betragtet tid kun bliver grønt langs med skærestregen, men så er vist også alting sagt.

Når man arbejder med pålagte folier er det helt naturligt, at pålægningen sker over hele den betragtede overflade, hvilket genfindes ved begge de anførte modhold. Ved US Re 27.361 gælder dette for både dækfolien og den overliggende etiket. Man kan ikke »bare« tage ideen om den ydre barrierefolie fra det sekundære modhold, fordi der i US »361 ikke er noget at gøre den fast til. Omvendt er den ydre barrierefolie anvendelig ved det sekundære modhold, fordi genlukningen der sker med det særlige låg, som er forud tildannet og vides at blive anbragt på centreret måde, således at der er ydre flangeplads til rådighed for befæstigelsen af barrierefolien. Men dette er altså baseret på brugen af et genlukningslåg, og det er forlods uønsket ved opfindelsen.

Forud for opfindelsen ville det være temmelig svært overhovedet at udvælge netop de to modhold til nærmere betragtning, i og med at ingen af dem er attraktive på forhånd. Hvis man så fik det gjort alligevel, så ville det på ingen måde være entydigt givet, at man ville nå frem til netop den udførelse, som opfindelsen repræsenterer. Man måtte i hvert fald finde en helt anden måde at fastgøre barrierefolien på, og der kunne nok angives indtil flere teoretiske muligheder, dog ved modifikationer, som ikke kan udledes af modholdene. Det fremgår i øvrigt heller ikke, om barrierefolien skal sidde yderst eller inderst, da der gives begge muligheder.

Opfinderen har angivet en løsning, som er ganske krævende for folietilberedningen og - styringen, hvilket er fuldstændig uden sammenhæng med det modholdte. Desuden opereres med kombineret total- og hæftesvejsning, hvilket heller ikke anvises i det modholdte.

I forbindelse med opfindelsen sørges der for, at i det mindste papiretiketterne (indre dæklag) er mindre end det totale oversideområde af underparten, nemlig således at der er en ydre, fri flangedel at svejse på. Dette indebærer, at papiret ikke kan tilføres i baneform, hvad enten det sker alene eller ved laminering med den indre bærefolie, dvs. etiketterne skal fortilvirkes og tilføres på indbyrdes adskilt måde på en passende bærer, der i praksis skal styres præcist for at få etiketterne afsat præcist. Det er vor opfattelse, at selve emballagen ifølge opfindelsen er så unik, at vi ikke har ment det påkrævet at betragte de mulige fremstillingsmetoder nærmere, men det skal understreges, at det er fagligt dristigt af opfinderen at angive det pågældende træk. Det har dog allerede vist sig, at det er fuldt ud muligt at styre fremstillingen og pålægningen i praksis.

Herefter resterer en fri flangedel, der udnyttes på en måde, som heller ikke er foreslået i det modholdte, nemlig ved fast svejsning af den udragende inderfolie til flangen og hæftesvejsning af den ydre barrierefolie til ydersiden af inderfolien: alternativt ved hæftesvejsning til det ydre flangeområde (udenfor papirkanten). Sidstnævnte er dog mere problematisk, fordi så også den indre bærefolie skal tilføres i mindre »stykker« på indbyrdes adskilt måde.

De modholdte skrifter er helt tavse med hensyn til disse muligheder og betingelser.

I det eksisterende krav er den »mindre etiket« angivet implicit, nemlig ved angivelsen af svejsepladsen længere ude på kantflangen, og der er i kravet taget hensyn til US Re »361 ved den indledende angivelse af, at der er tale om et lukkesystem både til tæt originallukning og til genlukning. Modholdet har ikke et sådant system. Den del af kravet, som angiver træk, der genfindes i modholdet, er i beskrivelsen omtalt som kendt fra andre pakninger. Opfindelsen er ikke tilkommet som en målrettet »forbedring« af emballagen ifølge dette modhold, og det var ikke givet på forhånd, hvordan genlukningsystemet skulle være.

Vi har dog ikke noget imod at præcisere kravet nærmere overfor dette modhold, og vi vedlægger et »Nyt patentkrav«, hvori modholdet i indledningen er accepteret som en relevant »salgsforpakning til fødevarer«. Vi mener dog fortsat ikke, at modholdet er relevant som »salgsforpakning til fordærvelige fødevarer«, og vi vedlægger derfor yderligere et »Alternativt patentkrav«, som i kombinationsform synes at give et bedre billede af opfindelsen, nemlig set på dennes egne præmisser. Vi vil på den baggrund angive det alternative krav som principalt og det »nye krav« som subsidiært.

Vi håber og tror, at De vil finde sagen værdig til tilbagesendelse for videre behandling hos Patentdirektoratet.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 20. april 1995.

Klageren gav ikke møde

Ankenævnet skal udtale

Idet det for Ankenævnet anførte ikke giver grundlag for at tilsidesætte det af Direktoratet udøvede skøn, hvilket også gælder de subsidiære krav

bestemmes: Den påklagede afgørelse stadfæstes. Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen Arne Holm T. Laubst P. Terndrup Pedersen

Ingen

Patentankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afslag på patentering af genlukkelig salgsforpakning, f.eks. til skivepålæg, på grund af manglende overraskende ny teknisk virkning.