Legislator Case Law & Legislation
W19950939625 DK

Ankestyrelsens principafgørelse P-27-95 om bistandstillæg - kompetence - pension - klageadgang

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1995 9396 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse P-27-95 om bistandstillæg - kompetence - pension - klageadgang

KEN#LOKDOK23 1995 9396 Historic

Resume

Ankestyrelsen var ikke afskåret fra at tage stilling til pensions graden samtidig med behandling af spørgsmålet om berettigelse til bistandstillæg, selv om en selvstændig anke af pensionsspørgsmålet kun kunne behandles af Ankestyrelsen, hvis sagen var af principiel betydning.

KEN#LOKDOK23 1995 9396 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 50, stk. 2

Sagsfremstilling

Ansøgeren fik første gang tilkendt almindelig førtidspension som over 60-årig i 1989 på grund af synsnedsættelse og en lettere ryglidelse.

Kommunen fandt, at ansøgeren fortsat alene var berettiget til almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, og indstillede til afslag på bistandstillæg.

Nævnet gav afslag på forhøjelse af pension og udsendte afgørelse med vejledning om begrænset klageadgang til Ankestyrelsen.

Nævnet gav endvidere afslag på bistandstillæg og udsendte afgørelse med vejledning om almindelig klageadgang til Ankestyrelsen.

Sagen om afslag på forhøjelse af pensionen blev behandlet i principi elt møde sammen med ankesagen om bistandstillæg med henblik på afklaring af, om Ankestyrelsen ved behandling af spørgsmålet om bistandstillæg var afskåret fra at tage stilling til, om der eventuelt også eller i stedet kunne tilkendes højere pension, selv omselvstændig anke af pensionsspørgsmålet kun kunne behandles i styrel sen, hvis sagen var principiel.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at efter lov om social pension § 50, stk. 2, 2. og 3. pkt., kunne revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser, hvorved nævnet stadfæstede kommunens afgørelse om pension efter lovens § 14, stk. 3, alene optages til behandling i Ankestyrelsen, hvis sagen var af principiel eller generel betydning.

Ankestyrelsen fandt imidlertid ikke, at denne bestemmelse var til hinder for, at styrelsen kunne behandle spørgsmålet om ansøgerens ret til eventuel forhøjelse af den tilkendte almindelige førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, i forbindelse med behandlingen af klagen over nævnets afgørelse om afslag på bistandstillæg, som var indanket for Ankestyrelsen i overensstemmelse med den almindelige klageregel i lovens § 50, stk. 2, 1. pkt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →