Legislator Case Law & Legislation
W19950936325 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-124-95 om kontanthjælp - studerende - orlov - samlevende - enkeltudgifter - spædbarnsudstyr

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1995 9363 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-124-95 om kontanthjælp - studerende - orlov - samlevende - enkeltudgifter - spædbarnsudstyr

KEN#LOKDOK23 1995 9363 Historic

Resume

Der kunne ydes hjælp til anskaffelse af spædbarnsudstyr med et beløb svarende til halvdelen af udgiften.

Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgers samlever var fader til barnet, og at han som følge heraf havde forsørgelsespligt overfor det, samt at han havde en arbejdsindtægt, der oversteg det beløb, han kunne have modtaget i SU.

KEN#LOKDOK23 1995 9363 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

02-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 46

Sagsfremstilling

Ansøger, der under barselsorlov fra sit studium modtog kontanthjælp, søgte om økonomisk hjælp til spædbarnsudstyr.

Kommunen bevilligede hjælp til halvdelen af udgiften.

Kommunen begrundede afslaget på det fulde beløb med, at ansøger var samlevende, og at samleveren havde en arbejdsindtægt, ligesom han også havde forsørgerpligt overfor barnet.

Det var om ansøgers samlever oplyst, at han var studerende på en privat uddannelse, og sideløbende hermed havde et 20 timers rengøringsjob, hvorved han tjente ca. 4.800 kr. pr. måned.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at ændre kommunens afgørelse.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at både faderen og moderen var forpligtet til at forsørge barnet.

I klagen var det bl.a. anført, at der ønskedes en principiel afklaring af, hvorvidt der var lovhjemmel til at pålægge barnefaderen at deltage i udgiften i et omfang, han ikke var eller ville kunne pålægges i henhold til lov om børns retsstilling.

Sagen blev behandlet i principielt møde til supplement af SM O-102 94.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at ansøger var berettiget til at modtage hjælp til anskaffelse af spædbarnsudstyr med et beløb svarende til halvdelen af udgiften.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgers samlever var far til barnet, og at han som følge heraf havde forsørgelsespligt overfor det, samt at han havde en arbejdsindtægt, der oversteg det beløb, han kunne have modtaget i SU.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →