Legislator Case Law & Legislation
W19950935825 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-118-95 om modregning - udbetaling - feriepenge

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1995 9358 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-118-95 om modregning - udbetaling - feriepenge

KEN#LOKDOK23 1995 9358 Historic

Resume

Det kunne ikke pålægges en revalidend, der modtog revalideringsydelse, at hæve tilgodehavende feriepenge.

Det beløb, der var modregnet i revalideringsydelse på grund af et uretmæssigt pålæg om at hæve feriepenge, skulle atter indsættes på Feriegiro.

KEN#LOKDOK23 1995 9358 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 43, stk. 5

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 39

Sagsfremstilling

En 27-årig kvinde, der modtog bruttorevalideringsydelse, havde ikke ønsket at hæve tilgodehavende feriepenge med den konsekvens, at feriepengene overgik til Feriefonden.

Kommunen havde pålagt hende at hæve feriepengene, og den del af feriepengene, der oversteg 12.000 kr. brutto, var modregnet i bruttorevalideringsydelsen.

Ankenævnet fandt, at kommunen ikke kunne pålægge en revalidend at hæve feriepengene, men når og hvis feriepengene blev udbetalt, kunne kommunen foretage modregning i bruttorevalideringsydelsen for den del af feriepengene, der oversteg 12.000 kr. brutto.

Sagen blev behandlet på principielt møde til belysning af, hvornår fradrag for feriepenge kan ske, samt om kommunen kan pålægge en ansøger at hæve feriepengene, eller om den kan foretage fradraget, når feriepengene hæves.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke havde haft hjemmel til at pålægge revalidenden at hæve sine feriepenge.

Ankestyrelsen fandt derfor, at kommunen skulle indbetale det beløb til Feriegiro, som var modregnet i bruttorevalideringsydelsen, i anledning af at revalidenden havde hævet feriepengene ifølge det uretmæssige påbud herom.

Kommunen kunne endvidere efter aftale med revalidenden indbetale det resterende feriepengebeløb til Feriegiro, således at hele det oprindelige feriebeløb igen henstod på en feriegirokonto.

Dette forudsatte, at revalidenden selv indbetalte det hævede beløb til kommunen.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke efter ferieloven eller praksis, som oplyst af Ferielovskontoret og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring, var hjemmel for kommunen til at pålægge revalidenden at hæve sine feriepenge.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →