Ankestyrelsens principafgørelse O-110-95 om barn - personlig rådgiver - foster

Ankestyrelsens principafgørelse O-110-95 om barn - personlig rådgiver - foster

Resume

Anvendelse af foranstaltninger efter bistandslovens § 33 ( nu servicelovens § 40) af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte forudsætter, at barnet er født.

Bestemmelsen kunne således efter sin formulering ikke finde anvendelse under graviditeten.

Ankestyrelsen understregede, at kommunens almindelige vejledningsforpligtelse også gælder gravide.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

10-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 28, § 33, stk. 1 og § 33, stk. 2

Sagsfremstilling

En kvinde, der modtog revalideringshjælp, blev indlagt på hospital på grund af graviditetsgener.

Hospitalet rettede henvendelse til kommunen og gjorde opmærksom på kvindens behov for støtte og vejledning.

Kommunen gav personlig rådgivning, hvilket kvinden tidligere havde modtaget i en anden kommune.

I forbindelse med opholdskommunerefusion opstod spørgsmålet, om udgiften til personlig rådgiver under graviditeten kunne afholdes efter bistandslovens § 33.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, fra hvilket tidspunkt - i relation til et barns fødsel - bestemmelsen i bistandslovens § 33 kan finde anvendelse.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at hjælp efter bistandslovens § 33 ydes af hensyn til et barns særlige behov for støtte, og at hjælpen bør sigte mod, at barnet kan blive i hjemmet.

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at denne bestemmelse medfører, at bestemmelsen finder anvendelse, når det omtalte barn er født.

Ankestyrelsen understregede, at kommunalbestyrelsen i medfør af § 28 er forpligtet til ved opsøgende virksomhed at tilbyde enlige og familier vederlagsfri løbende vejledning, herunder i forbindelse med graviditet.