Ankestyrelsens principafgørelse O-101-95 om erhvervsplan - færdiggørelse af uddannelse - revalidering

Ankestyrelsens principafgørelse O-101-95 om erhvervsplan - færdiggørelse af uddannelse - revalidering

Resume

Kommunen måtte antages at have accepteret, at en længerevarende uddannelse indgik i en erhvervsplan, når kommunen havde forlænget uddannelsesstøtten efter indførelse af bruttorevalideringsydelsen uden at tage stilling til, om en længerevarende uddannelse var påkrævet.

Ankestyrelsen fandt, at der skulle foreligge særlige forhold for at begrunde, at revalideringsstøtten blev begrænset til en del af uddannelsesperioden, jf. § 43, stk. 4, og sådanne særlige forhold forelå ikke.

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 43, stk. 3

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 26

Sagsfremstilling

En 37-årig mand havde i 1989 fået bevilget revalideringshjælp for en 2-årig periode på psykosocialt grundlag.

Der var indikation for en mellemuddannelse, men da han kun havde ønsket at læse teologi, havde kommunen accepteret, at han anvendte støtten til dette.

Ved indførelsen af bruttorevalideringsydelsen var manden overgået hertil, uden at der var taget stilling til en egentlig erhvervsplan.

Efter at pågældende havde fået hjælp til færdiggørelse af grunddelen af uddannelsen, blev der givet afslag på revalideringsydelse med den begrundelse, at arten og omfanget af den sociale og helbredsmæssige erhvervshæmning ikke længere havde en sådan karakter, at der var grundlag for at bevilge hjælp til uddannelse i henhold til bistandslovens § 43.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der er særlige forhold, der kan begrunde, at der kun ydes hjælp til en begrænset del af uddannelsen.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at pågældende havde været og fortsat var berettiget til bruttorevalideringsydelse under gennemførelsen af teologistudiet, dog under hensyn til den i § 43, stk. 4, anførte tidsgrænse på 5 år og eventuel forlængelse heraf efter kapitel 3 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 517 af 2. juli 1990.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ved at yde en tidsbegrænset støtte til uddannelsen fremfor en kortere uddannelse, der svarede til omfanget af handicappet, havde anset erhvervsplanen for realistisk.

Det var Ankestyrelsens opfattelse, at der skulle foreligge særlige forhold for at begrunde, at revalideringsstøtten blev begrænset til en del af uddannelsesperioden, jf. § 43, stk. 4.

Der forelå ikke sådanne særlige forhold, jf. praksis som anført i SM O-8-93, sag nr. 2.

Ankestyrelsen henviste desuden til § 3, stk. 3, i ændringsloven om nye revalideringsregler, lov nr. 853 af 20. december 1989, hvorefter kommunen senest den 1. januar 1991 havde været forpligtet til at fastsætte en erhvervsplan for personer, der indtil da var omfattet af den tidligere § 42.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse og anmodede kommunen om at være pågældende behjælpelig med afviklingen af SU for den periode, han efter foranstående afgørelse var berettiget til at modtage bruttorevalideringsydelse i.