Legislator Case Law & Legislation
W19950930225 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-54-95 om kontanthjælp - boligtillæg - vedligeholdelse - banklån - pant - nuværende bolig - omprioritering

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1995 9302 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-54-95 om kontanthjælp - boligtillæg - vedligeholdelse - banklån - pant - nuværende bolig - omprioritering

KEN#LOKDOK23 1995 9302 Historic

Resume

Ved beregning af boligudgiften kunne der alene medtages udgifter vedrørende den bolig, ansøger beboede.

Udgifterne til et lån, der var optaget i ansøgers tidligere bolig, kunne alene medtages i det omfang, det kunne dokumenteres, at låneprovenuet var anvendt til omprioritering, vedligeholdelse eller forbedring af den nuværende bolig.

KEN#LOKDOK23 1995 9302 Historic

Kassation

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato

10-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 37a

Sagsfremstilling

En kommune havde ved beregningen af boligtillæg afslået at medtage en månedlig udgift på 2.000 kr. svarende til den månedlige ydelse på et banklån, sikret ved ejerpant i ansøgers bolig.

Ankenævnet fandt, at ansøgers banklån, sikret ved pant i hans nuværende bolig, måtte anses for en faktisk boligudgift for ham, for så vidt angik den del af lånet, der var anvendt til boligudgifter.

Kommunen anførte i forbindelse med klagen til Ankestyrelsen, at der ved beregningen af boligtillæg efter den tidligere gældende § 37, stk. 3, nu § 37 a i bistandsloven kun kunne medtages udgifter til den bolig, som man bebor.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om lån optaget til indfrielse af lån i tidligere bolig, men sikret ved pant i nuværende bolig og efterfølgende forhøjet, skal medtages ved vurderingen af boligtillæggets størrelse.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at der ved beregningen af boligudgiften alene kunne medtages udgifter vedrørende den bolig, som ansøger beboede.

Udgifterne til afdrag på lån, sikret ved pant i den bolig, som ansøger beboede, kunne således ikke i sig selv begrunde, at disse udgifter blev medtaget ved beregningen af boligudgiften.

Ydelserne på lånet, der var optaget i ansøgers tidligere bolig og efterfølgende forhøjet, ville således alene kunne medtages i det omfang, ansøger kunne dokumentere, at låneprovenuet var anvendt til omprioritering, vedligeholdelse eller forbedring af hans nuværende bolig.

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse med denne begrundelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →