Legislator Case Law & Legislation
W19950929725 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-49-95 om erhvervsplan - teknisk assistent - udsigt til arbejdsløshed

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1995 9297 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-49-95 om erhvervsplan - teknisk assistent - udsigt til arbejdsløshed

KEN#LOKDOK23 1995 9297 Historic

Resume

Der kunne ikke gives afslag på en revalidends uddannelsesønske alene med henvisning til, at der inden for det pågældende fagområde er en (forventet) stor arbejdsløshed.

KEN#LOKDOK23 1995 9297 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 43, stk. 2

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 26, pkt. 30

Sagsfremstilling

En 21-årig tidligere mekanikerlærling, der havde været ude for et trafikuheld i 1989, måtte opgive sin uddannelse og var fundet revalideringsberettiget.

Ansøgeren ønskede en 3-årig uddannelse til teknisk assistent, men kommunen kunne ikke godkende erhvervsplanen i overensstemmelse med ansøgerens ønske.

Kommunen begrundede afslaget med, at der ikke var tilstrækkeligt sikre beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse.

Ankenævnet indhentede yderligere oplysninger om ledigheden blandt tekniske assistenter.

Det blev oplyst, at ledigheden i det pågældende amt var 30% og på landsplan 18%.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn over ansøgerens muligheder for med den nævnte uddannelse fremtidigt at kunne klare sig selv.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan gives afslag på hjælp til en bestemt uddannelse alene med den begrundelse, at der ikke er tilstrækkeligt sikre beskæftigelses muligheder efter endt uddannelse.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at en (forventet) stor arbejdsløshed inden for det nævnte fagområde ikke i sig selv kan begrunde afslag på den ønskede uddannelse.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at uddannelsen i sig selv er kompetencegivende, og at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan antages, at arbejdsløsheden inden for fagområdet er af samme størrelsesorden efter 3 år.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at der som udgangspunkt skal tages hensyn til ansøgerens ønske om uddannelsesretning.

Spørgsmålet om udsigten til arbejdsløshed kan indgå som et moment ved tilrettelæggelsen af erhvervsplanen, hvor der i øvrigt indgår en samlet vurdering af ansøgerens forhold.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Der blev ikke taget konkret stilling til, hvorvidt den påtænkte uddannelse for ansøgeren ville være den mest hensigtsmæssige.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →