Ankestyrelsens principafgørelse O-27-95 om handicapbetingede udgifter - medicinudgifter

Ankestyrelsens principafgørelse O-27-95 om handicapbetingede udgifter - medicinudgifter

Resume

Der kunne ikke ydes hjælp til betaling af medicinudgifter, idet ansøgeren havde haft den medicinkrævende lidelse (astma) siden barndommen, og der ikke forelå dokumentation for særlige (øgede) udgifter i forbindelse med revalideringen.

Ansøgningen om hjælp til betaling af medicinudgifter skulle vurderes efter § 46 a (nu aktivlovens § 82 ).

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 43, stk. 2, 3. punktum, § 43, stk. 6, sidste led, § 43, stk. 7, sidste led og § 43, stk. 8, 1. punktum

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 48

Note

*) Samme punkt i vejledningen af 30. november 1994.

Sagsfremstilling

En 40-årig kvinde fik bevilget bruttorevalideringsydelse til en uddannelse som handelsjurist.

Hun søgte kommunen om hjælp til medicin.

Hun havde siden barndommen lidt af astma og rhinitis og havde medicinudgifter på ca. 800 kr. månedligt.

Kommunen afslog med den begrundelse, at ansøgningen skulle vurderes efter § 46 a, det vil sige efter en trangsvurdering, og efter denne bestemmelse var hun ikke berettiget til hjælp.

I klagen til nævnet gjorde kvindens fagforbund gældende, at en revalidend, der har nødvendige udgifter til medicin som følge af sit handicap, har ret til udover bruttorevalideringsydelse at få dækket medicinudgifterne efter § 43, stk. 6.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag på hjælp efter § 46 a.

Nævnet fandt endvidere, at kvinden ikke kunne få dækket medicinudgifterne efter § 43, stk. 6.

(Der burde have været henvist til § 43, stk. 2, 3. punktum, da der blev ydet bruttorevalideringsydelse efter § 43, stk. 2.

Den ukorrekte henvisning har dog ingen betydning for afgørelsen.

)

Nævnet begrundede dette med, at hendes medicinbehov ikke kunne karakteriseres som en merudgift som følge af revalideringsplanen.

I klagen til Ankestyrelsen anførte forbundet bl.a., at § 43, stk. 6, giver revalidender mulighed for uden trangsvurdering at få økonomisk dækning af udgifter, der følger af et handicap.

Forbundet henviste til pkt. 48 i Socialministeriets vejledning, der angiver en række eksempler på handicapbetingede udgifter nødvendige arbejdsredskaber, tolkebistand m.v.

Forbundet gjorde gældende, at eksemplifikationen ikke var udtømmende, og anmodede om Ankestyrelsens stillingtagen til, om medicinudgifter kunne sidestilles med vejledningens eksempler.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på en nærmere fortolkning af formuleringen "udgifter, der følger af et handicap" i § 43, stk. 2, 3. punktum, og stk. 6 samt de tilsvarende bestemmelser i stk. 7 og 8.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøgeren var berettiget til hjælp til betaling af medicin efter § 43, stk. 2, 3. punktum, i forbindelse med revalideringen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om medicinudgifter på grund af en lidelse, som hun havde haft siden barndommen, og at der ikke forelå dokumentation for øgede udgifter til medicin i forbindelse med revalideringen.

Da der således ikke var tale om merudgifter som følge af revalideringen, var betingelserne for at yde hjælp til handicapbetingede udgifter ikke opfyldt, jf. pkt. 48 i Socialministeriets vejledning af 6. august 1990 om hjælp efter bistandslovens kap.

10 *).

På det grundlag tiltrådte Ankestyrelsen nævnets afslag på hjælp til medicin.

---------------------------------------------------- |*) Samme punkt i vejledningen af 30. november | | 1994.

|----------------------------------------------------