Skrivelse om, hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der er dømt for overtrædelse af mælkeproduktlovens § 13, er valgbar.

Skrivelse om, hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der er dømt for overtrædelse af mælkeproduktlovens § 13, er valgbar.

(Fra Valgbarhedsnævnet til en kommunalbestyrelse, j.nr. 509/1995)

I brev af 14. juni 1995 har X-Kommune i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet til Valgbarhedsnævnet, at NN ved Retten i Y-by's dom af 22. maj 1995 er idømt en bøde på kr. 45.000 med hæfte i 20 dage som forvandlingsstraf for overtrædelse af mælkeproduktlovens § 22, stk. 1, jf. § 13, samt konfiskation af kr. 46.246,31 i medfør af straffelovens § 75, stk. 1.

Det fremgår af anklageskriftet af 22. marts 1995, at den pågældende tiltaltes for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i 1993 og 1994 som ejer af X-Mejeri svigagtigt at have bestemt Z-fabrik til fra mejeriet at aftage mælk til produktion af statskontrolleret, økologisk og biodynamisk hytteost, idet den pågældende fremkaldte, bestyrkede og udnyttede den vildfarelse, at den pågældende var i stand til at levere økologisk skummetmælk og fløde, og idet pågældende derefter ved fakturering angav leverancerne som »økologisk mælk«, leveret til en merpris af 25% i forhold til almindelig mælk.

Af udskrift af dombogen for Retten i Y-by fremgår endvidere bl.a.

»Efter bevisførelsen findes det godtgjort, at økologisk mælk efter lovgivning i 1987 adskiller sig fra almindelig mælk ved at stille bestemte krav til de betingelser, under hvilke mælken produceres, samt at der ikke med de nuværende målemetoder er foretaget undersøgelser, der kan påvise kemiske forskelle på økologisk og almindelig mælk. Det findes endvidere bevist, at tiltalte og CC i 1992 efter møder med Veterinærdirektoratet fik tilladelse til at fremstille økologisk ost bl.a. på betingelse af, at tilvirkning af de økologiske levnedsmidler udelukkende sker på grundlag af mælk hidrørende fra besætninger autoriserede som økologiske besætninger. Det findes bevist, at tiltalte herefter har leveret mælk, købt på mejeriet Q, som økologisk mælk, selvom tiltalte vidste, at mælken ikke hidrørte fra besætninger autoriserede som økologiske besætninger, og at tiltalte tog en merpris for den mælk, han leverede til Z-fabrik, således at tiltalte havde en ekstra fortjeneste på kr. 46.246,31.«

Endelig findes det bevist, at Z-fabrik har produceret ost af mælken og videresolgt osten som økologisk ost, således at Z-fabrik ikke har lidt noget formuetab.

Da det er uoplyst, hvilke priser osten er videresolgt for til forbrugere, og hvilke mængder der er videresolgt, og da kvaliteten af osten efter det oplyste ikke afviger væsentligt fra økologisk ost, finder retten, at der ikke er ført tilstrækkeligt bevis for, at nogen har lidt et formuetab, hvorfor tiltalte frifindes for bedrageri efter straffelovens § 279.

Således som gerningsindholdet er beskrevet i anklageskriftet, finder retten imidlertid, at tiltalte har overtrådt lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk m.v. § 13, idet tiltalte har solgt mælken til Z-fabrik under omstændigheder, der er egnede til at vildlede køberen med hensyn til mælkens oprindelse og art.

Tiltalte straffes derfor i medfør af mælkeproduktlovens § 22, stk. 1, jf. § 13 med en bøde på kr. 45.000,-.

Forvandlingsstraffen fastsættes til hæfte i 20 dage.

I medfør af straffelovens § 75, stk. 1 konfiskeres det ulovligt indvundne udbytte på kr. 46.246,31'

Forholdet er begået, mens den pågældende var medlem af kommunalbestyrelsen.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede forseelse i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af dommen fremgår, at retten finder, at den pågældende har solgt mælk under omstændigheder, der er egnede til at vildlede køberen med hensyn til mælkens oprindelse og art.

Den pågældende må derfor ikke anses for valgbar.

Ingen

Et kommunalbestyrelsesmedlem havde som ejer af et mejeri, leveret mælk, købt på et andet mejeri, som økologisk mælk, selvom pågældende vidste, at mælken ikke hidrørte fra besætninger autoriserede som økologiske besætninger, og pågældende havde taget en merpris for mælken således, at han havde haft en ekstra fortjeneste. Den pågældende var herved fundet skyldig i overtrædelse af mælkeproduktlovens § 13. Valgbarhedsnævnet fandt, at den pågældende ikke kunne anses for valgbar og lagde herved vægt på, at retten havde fundet, at den pågældende havde solgt mælk under omstændigheder, der var egnede til at vildlede køberen med hensyn til mælkens oprindelse og art.