Legislator Case Law & Legislation
W19950906925 DK

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 26, stk. 2, er valgbar

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1995 9060 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 26, stk. 2, er valgbar

(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd, j.nr. 499/1994)

I brev af 22. november 1994 har X-Kommune i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN har vedtaget et bødeforelæg på 1.200 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 26, stk. 2.

Det fremgår af sagen, at pågældende onsdag den 13. juli 1994, kl. 17.50, førte en personbil ad Y-gade i X-by i østlig retning og i krydset ved Z-gade foretog en svingning til højre uden at opfylde den ubetingede vigepligt, idet føreren af en motorcykel, der kom kørende fra venstre, måtte bremse kraftigt for at undgå påkørsel.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede forseelse ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Endelig adm. afgørelse 1995 9060 Valid

Et byrådsmedlem havde ved førelse af personbil foretaget en svingning til højre uden at opfylde den ubetingede vigepligt, idet en motorcykelfører, der kom kørende fra venstre, måtte bremse kraftigt for at undgå påkørsel. Den pågældende havde herved overtrådt færdselslovens § 118, jf. § 26, stk. 2. Den pågældende ansås efter en konkret vurdering for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →