Legislator Case Law & Legislation
W19950906625 DK

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget en bøde samt ubetinget frakendelse af førerretten i 1 år for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1, og § 3, stk. 1, er valgbar

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1995 9066 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget en bøde samt ubetinget frakendelse af førerretten i 1 år for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1, og § 3, stk. 1, er valgbar

(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd, j.nr. 502/1995)

I brev af 20. januar 1995 har X-kommune i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN har vedtaget en bøde på kr. 17.000 samt har accepteret en frakendelse af førerretten i 1 år for spirituskørsel.

Det fremgår af sagen, at den pågældende den 16. november 1994, ca. kl. 17.30, førte en personbil fra Y-by's lufthavn til den pågældendes bopæl efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 1,20 promille, ligesom den pågældende i rundkørslen ved Z-vej påkørte en færdselstavle.

Blodprøve udtaget den 16. november 1994, kl. 19.12 viste en alkoholkoncentration i blodet på mindst 1,22 promille.

Forholdet er begået, mens den pågældende var medlem af byrådet.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede forseelse ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Endelig adm. afgørelse 1995 9066 Valid

Et byrådsmedlem havde ført personbil efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 1,20 promille, ligesom den pågældende havde påkørt en færdselstavle. Den pågældende havde herved overtrådt færdselslovens § 53, stk. 1, og § 3, stk. 1. Udover en bøde på kr.

17.000 accepterede den pågældende en ubetinget frakendelse af førerretten i 1 år. Efter en konkret vurdering ansås den pågældende for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →