Overgangsydelse - efterløn - vejledning - ligebehandling

Overgangsydelse - efterløn - vejledning - ligebehandling

Kassen rettede henvendelse til direktoratet på vegne af medlemmet. Medlemmet havde modtaget overgangsydelse siden den 22. november 1993. Den 1. marts 1995 fyldte medlemmet 60 år, og i april 1995 kontaktede medlemmet kassen for at ansøge om efterløn.

Kassen havde på grund af en fejl ikke fået informeret medlemmet om, at det var en betingelse for overgang til efterløn, at ansøgningen blev indgivet, inden medlemmets overgangsydelse ophørte, hvilket skete med udgangen af marts 1995.

Den 8. maj 1995 mødte medlemmet personligt i afdelingen og udfyldte et ansøgningsskema, hvoraf det øvrigt fremgik, at medlemmet opfyldte alle betingelser for efterløn.

Kassen anmodede på baggrund af ovenstående hændelsesforløb direktoratet om tilladelse til i denne sag at imødekomme ansøgningen om efterløn, på trods af at den efter gældende regler var indkommet for sent.

Direktoratet tiltrådte kassens afgørelse.

Direktoratet var fremdeles af den opfattelse, at en fejl fra kassens side vedrørende manglende information til medlemmet ikke kunne bevirke, at der kunne ses bort fra kravet om indgivelse af ansøgning om efterløn, inden overgangsydelsen bortfaldt.

Ankenævnet fandt, at medlemmet skulle have tilladelse til at overgå til efterløn.

Ankenævnet lægger vægt på, at medlemmet senest 3 måneder, før medlemet fyldte 60 år, skulle have været vejledt om, at det var en betingelse for overgang til efterløn, at var indgivet skriftlig begæring herom, inden retten til overgangsydelse.

På den baggrund fandt ankenævnet, at medlemmet under henvisning til princippet om ligebehandling af kassens medlemmer skulle stilles, som om hun var vejledt som foreskrevet i ovennævnte § 38.

Ankenævnet anmodede herefter kassen om at tage stilling til medlemmets rettigheder og til tidspunktet for overgangen til efterløn.

Ingen

Medlemmet, der modtog overgangsydelse, fyldte 60 år den 1. marts 1995. Kassen havde, jf. § 38 i bekendtgørelse nr. 166 af 14. marts 1995, pligt til at vejlede medlemmerne om reglerne for efterløn, d.v.s. at ansøgning om efterløn skulle indgives, inden overgangsydelsen udløb ved udgangen af den måned, hvor medlemmet fyldte 60 år. Medlemmet fik ikke denne vejledning og henvendte sig derfor først i kassen i april/maj 1995. Kassen anmodede direktoratet om at dispensere, således at medlemmet kunne få efterløn.

Direktoratet fandt, at medlemmet ikke kunne overgå til efterløn, da hendes ansøgning var indgivet for sent. Direktoratet lagde vægt på, at der ikke i bestemmelserne om efterløn var mulighed for, at direktoratet kunne bortse fra kravet om, at ansøgningen skulle indgives, inden overgangsydelsen bortfaldt.

Ankenævnet fandt, at medlemmet skulle have tilladelse til at overgå til efterløn. Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet skulle have været vejledt, og at hun derfor under henvisning til princippet om ligebehandling af kassens medlemmer skulle stilles, som om hun var vejledt som foreskrevet i ovennævnte § 38.