Socialt bedrageri, undersøgelse, kontrol, social bistand, skatteforvaltningen, udveksling (*1)

Socialt bedrageri, undersøgelse, kontrol, social bistand, skatteforvaltningen, udveksling (*1)

*Kommunernes *Landsforening anmodede Registertilsynet om en udtalelse vedrørende en påtænkt undersøgelse, skulle have til formål at klarlægge, i hvilket omfang modtagere af bistandsydelser samtidig har indkomst.

Undersøgelsen skulle gennemføres ved, at en kommune i *Told- og *Skattestyrelsens Slutligningsregister udsøgte undersøgelsens personkreds efter nærmere angivne kriterier.

Det var oplyst, at i alt 200-300 personer forventedes at blive udsøgt til kontrol. For denne personkreds ville man, ved at slå hver enkelt af de udsøgte personer op i gennemstillingsløsning 3 II (der er en samkøring med henblik på udskrivning af en række faste skærmbilleder med oplysninger fra de statslige skatte- og indtægtsregistre og fra fælleskommunale registre) foretage en sammenligning mellem indkomstoplysninger og oplysninger om periode, udbetalt beløb og sagstype i Det fælleskommunale Bistandssystem. Hvis der ikke blev konstateret sammenfald mellem indkomst- og kontanthjælpsoplysningerne, ville kontrollen blive afsluttet. Hvis der blev konstateret overlapning af perioder for indtægt og kontanthjælp, ville man foretage yderligere undersøgelser af sagen ved henvendelse enten til arbejdsgiveren eller til kontanthjælpsmodtageren. Ved begrundet mistanke om bedrageri ville kommunen foretage politianmeldelse.

Undersøgelsen ønskedes gennemført af personale, der til daglig gjorde tjeneste i kommunens skatteforvaltning, således at skatteforvaltningens personale i fornødent omfang skulle autoriseres til Bistandssystemets oplysninger om udbetalt kontanthjælp i undersøgelsesperioden. Socialforvaltningens personale ville bistå med faglig ekspertise og relevante oplysninger.

Sagen blev behandlet på et møde i Registerrådet.

Registertilsynet bemærkede indledningsvis, at ud fra de foreliggende oplysninger ville den påtænkte kontrolundersøgelse ikke indebære en samkøring i registerlovens forstand.

Med hensyn til udveksling af oplysninger mellem kommunale forvaltninger, her skatteforvaltningen og socialforvaltningen, bemærkede Registertilsynet, at der ikke findes generelle bestemmelser herom i lov om offentlige myndigheders registre.

I lovens § 12, stk. 1, er det imidlertid foreskrevet, at der skal træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at registrerede oplysninger misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab. Det kan ifølge bemærkningerne til loven bl.a. ske gennem en organisatorisk - personalemæssig opdeling, således at de forskellige arbejdsgrupper kun får adgang og kendskab til en del af registeroplysningerne, f.eks. således at kun de sagsbehandlere, der varetager den opgave, oplysningerne forudsættes anvendt i forbindelse med, får adgang til dem.

Men hensyn til spørgsmålet om terminaladgang fremgår det af forskriften for Det Fælleskommunale Bistandssystem § 20, at kun de af kommunens medarbejdere, der er beskæftiget med administration af bistandsydelser og andre former for sociale ydelser, og som borgmesteren autoriserer til det (brugerne), må have terminaladgang til registeret.

Registertilsynet fandt, at skatteforvaltningen ikke kunne siges at være beskæftiget med administration af bistandsydelser og andre former for sociale ydelser. Skatteforvaltningen kunne derfor ikke opnå terminaladgang til Det Fælleskommunale Bistandssystem, jf. forskriftens § 20, ligesom oplysninger fra registeret heller ikke på anden måde måtte overgives til skatteforvaltningen med henblik på gennemførelse af den påtænkte kontrolundersøgelse.

Registertilsynet udtalte, at undersøgelsen derfor i givet fald måtte gennemføres i socialforvaltningen.

For så vidt angik en eventuel gennemførelse af undersøgelsen i socialforvaltningen anså Registertilsynet det for tvivlsomt, om socialforvaltningen med hjemmel i bistandslovens § 17 uden videre og direkte på grundlag af de foreslåede udsøgningskriterier kunne udsøge de personer, der ønskedes kontrolleret, i *Told- og *Skattestyrelsens Slutligningsregister. Registertilsynet pegede herved på, at det synes at fremgå forudsætningsvis af bistandslovens § 17, at socialforvaltningen (først), når forvaltningen har en (konkret) sag, der ønskes kontrolleret, kan indhente oplysninger fra andre registre.

Registertilsynet var dog af den opfattelse, at undersøgelsen ville kunne gennemføres i socialforvaltningen på en sådan måde, at man i socialforvaltningen udsøger en gruppe personer i Det Fælleskommunale Bistandssystem med henblik på kontrol efter nærmere angivne kriterier, f.eks. samlede udbetalte ydelser over et vist beløb.

Socialforvaltningen kan herefter med hjemmel i bistandslovens § 17 modtage indkomstoplysninger om de udsøgte personer fra Gennemstillingsløsning 3 II fra skatteforvaltningen, hvorefter socialforvaltningen ved at gennemgå disse sager kan kontrollere, om nogen uberettiget har modtaget bistandshjælp.

Registertilsynet pegede imidlertid på, at det under Folketingets behandling af lov nr. 387 af 13. juni 1990 om kontrol med udbetaling af offentlige ydelser blev understreget, at det er en naturlig forudsætning, at de, der skal kontrolleres, på forhånd ved, at der foreligger en kontrolsituation.

Hertil kommer, at *Socialministeriet ved bekendtgørelse nr. 927 af 2. december 1993 om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område i § 2, stk. 2, har fastsat, at ydelsesansøgerne allerede ved første henvendelse skal have klar besked om, at de kan blive kontrolleret ved, at der kan indhentes oplysninger, herunder i elektronisk form, fra skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser.

Uanset at der ikke er tale om en egentlig samkøring, fandt Registertilsynet endvidere anledning til at pege på, at Retsudvalget i betænkning afgivet den 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om offentlige myndigheders registre bl.a. udtalte følgende

»Flertallet lægger vægt på, at de borgere, som berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen

iværksættes, og at samkøringen så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

Registertilsynet fandt på denne baggrund, at det er en forudsætning for, at undersøgelsen ville kunne gennemføres i socialforvaltningen, at de personer, som udsøges, på forhånd, dvs. senest samtidig med ansøgningen, er gjort bekendt med, at kontrol kan finde sted, herunder at der kan indhentes oplysninger hos skattemyndighederne. Tilsynet henviste i den forbindelse til de blanketter, som er udarbejdet i forbindelse med sagen vedrørende Det Fælleskommunale Kontrol- og Opfølgningsgrundlag, og som er til brug ved ansøgninger om sociale ydelser på det kommunale område. I denne blanket gøres der opmærksom på, at der kan videregives oplysninger fra andre myndigheder, herunder også fra skattemyndighederne.

Da de personer, som i givet fald ville blive berørt af den påtænkte undersøgelse i kommunen, ikke havde fået meddelelse om kontrolordningen, inden de i sin tid afgav oplysninger til kommunen i forbindelse med ansøgningen om bistandshjælp, fandt Registertilsynet, at undersøgelsen heller ikke kunne gennemføres i socialforvaltningen.

(*1) Registertilsynets Årsberetning 1994 side 65.

Udtalt, at en undersøgelse, der havde til formål at kontrollere, i hvilket omfang modtagere af bistandsydelser samtidig har indkomst, ikke kunne finde sted, da de personer, der ville blive berørt af undersøgelsen, ikke havde fået meddelelse om kontrolordningen, inden de i sin tid afgav oplysninger til kommunen i forbindelse med ansøgningen om bistandshjælp.