Samtykke, udtrykkeligt, videregivelse, markedsføringsformål, skriftligt, medlemskort (*1)
Statutory Text (3 Articles)
Samtykke, udtrykkeligt, videregivelse, markedsføringsformål, skriftligt, medlemskort (*1)
Efter behandling i Registerrådet udtalte Registertilsynet, at der til et udtrykkeligt samtykke efter lov om private registre § 4 b, stk. 2, måtte kræves en klar meningstilkendegivelse indeholdende identifikation af de virksomheder, der kan videregive oplysninger. Et sådant samtykke burde efter omstændighederne foreligge i skriftlig form til sikring af, at den pågældende var indforstået med videregivelsen. Der var tale om videregivelse af købsoplysninger fra butikkers kasseterminaler.
Registertilsynet fandt ikke, at det ville være tilstrækkeligt til opfyldelse af betingelserne i § 4 b, stk. 2, at en kunde i forbindelse med køb foreviste et medlemskort, hvortil der var knyttet en række generelle medlemsbetingelser, heriblandt at købsoplysninger kunne videregives til markedsføringsformål.
Registertilsynet bemærkede, at man ikke havde indvendinger imod, at samtykkeerklæringen blev udformet således, at en virksomhed på vegne af de på forhånd navngivne, deltagende samarbejdspartnere gav meddelelse om videregivelsen af købsoplysninger til brug for markedsføring og indhentede det fornødne samtykke hertil.
(*1) Registertilsynets Årsberetning 1994 side 106.
Udtalt, at det er Registertilsynets opfattelse, at der til et udtrykkeligt samtykke efter lov om private registre § 4 b, stk. 2, må kræves en klar meningstilkendegivelse indeholdende identifikation af de virksomheder, der kan videregive oplysninger.