Opfindelse fandtes at adskille sig væsentligt fra tidligere kendt teknik.

Opfindelse fandtes at adskille sig væsentligt fra tidligere kendt teknik.

År 1994, den 4. februar afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Laubst, Lindberg Møller,

Terndrup Pedersen)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. P 35/91: Klage fra AB Sjobo Bruk, Sverige, v/Patentbureau Magnus Jensens Eftf. og SAV-Danmark Trading A/S, Værløse, Advokatfirma Thyregod Andersen, Elmer & Partnere, København over Patentdirektoratets afgørelse af 30. maj 1991 af patent- ansøgning nr. 2707/83 fra Jan Olsson, Haslev, v/Patentbureau Budde, Schou & Co. A/S.

Den 17. juli 1989 fremlagdes under nr. 156.255 en den 13. juni 1983 indleveret ansøgning om patent på »gulvafløb med vandlås«.

De fremlagte krav lød således

»1. Gulvafløb med vandlås, bestående af en opadtil åben afløbsskål (1), der har et sideværts i denne udmundende væskeindløb samt et sideværts fra denne udgående væskeudløb (5), idet der i skålen (1) findes en vandlåsbeholder (6), der er afgrænset fra afløbsskålens øverste del ved hjælp af en skillevæg, som bærer en i vandlåsbeholderen (6) nedragende rørstuds (11), kendetegnet ved , at skillevæggen er udformet med mindst to i forskellige højder placerede, vandret orienterede vægafsnit (9 og 10), idet det nederst beliggende afsnit (9) er placeret ud for vandlåsbeholderen (6) og bærer rørstudsen (11), hvilket afsnit sammen med dele af afløbsskålens sider danner bunden af et indløbskammer (12), som mindst et sideværts placeret væskeindløb (13) kan udmunde i, medens et højere placeret afsnit (10), sammen med andre dele af afløbsskålens (1) sider danner loftet for et sideværts for vandlåsbeholderen (6) placeret udløbskammer (14), som væskeudløbet (5) udgår fra.

2. Gulvafløb ifølge krav 1, ved hvilket skillevæggen er udformet som et indsatslegeme i afløbsskålen (1), kendetegnet ved , at skillevæggen (8) har form af en ettrinstrappesektion, og at vandlåsbeholderen (6) er placeret tilsvarende sideværts forsat i afløbsskålen (1).

3. Gulvafløb ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved , at det er udstyret med to vandspærreflanger (15 og 16), af hvilke den ene (15) med vandret orientering er placeret i udløbskammeret (14) langs mindst den mod væskeudløbet (5) vendende del af vandlåsbeholderens (6) øverste rand, medens den anden (16) med lodret orientering er placeret i afløbsskålen (1) foroven ud for udløbskammerets (14) væskeudløbsåbning.«

Klageren AB Sjobo Bruk nedlagde ved skrivelse af 17. oktober 1989 indsigelse mod udstedelse af patent under henvisning til, at opfindelsen er nærliggende når henses til det, som kendes fra norsk fremlæggelsesskrift nr. 151.427 og tysk patentskrift nr. 692.282.

I indsigelsen anførtes

»Et gulvafløb ifølge hovedkravets indledning fremgår af det norske skrift. Fra det tyske skrift er det kendt at udforme skillevæggen med to i forskellige højder placerede vægafsnit (5,6), idet det nederst beliggende afsnit (6) er placeret ud for vandlåsbeholderen (1,5 i NO) og bærer rørstudsen (4), hvilket afsnit ... danner bunden af et indløbskammer, som mindst et sideværts placeret væskeindløb (3) kan udmunde i, medens et højere placeret afsnit (5) ... danner loftet for et sideværts for vandlåsbeholderen placeret udløbskammer som væskeudløbet (2) udgår fra.

En kombination af de to skrifter foregriber således genstanden for det fremlagte hovedkrav. Den eneste forskel er, at vægafsnittene (5,6) ikke er vandret orienterede, men dette er på den anden side ikke et patenterbart kendetegn.

Krav 2 indeholder heller ikke patenterbare kendetegn når henses til det fremdragne, og krav 3 definerer en af krav 1 og 2 uafhængig genstand.

Vi må således anmode om at ansøgningen afslås.«

Ansøgeren imødegik ved skrivelse af 27. juni 1990 indsigelsen og anførte følgende

»Det nye, og fordelagtige ved gulvafløbet ifølge opfindelsen består i, at afløbet er udstyret med både et indløbskammer og et udløbskammer, hvis indbyrdes adskillelse er tilvejebragt ved hjælp af en skillevæg, er aftrappet, idet det i hvert fald udviser et vandret, nederst placeret vægafsnit (9), der danner bunden for indløbskammeret (12), og et ligeledes vandret, øverst placeret vægafsnit (10), der hører til udløbskammerets (14) loft. Ved denne opdeling af skillevæggen opnås, at de to afsnit kan udnyttes hvert for sig til en optimal udformning af hvert sit tilhørende afløbskammer, således at der opnås en maksimal selvrensning af afløbet, en maksimal kapacitet af afløbet, og en maksimal hensyntagen til hygiejnekrav, idet man kan nøjes med et inderrør af ringe størrelse og dermed en ringe mængde stående væske i vandlåsen, alt inden for pladsbesparende ydre dimensioner af gulvafløbet. Herved adskiller gulvafløbet ifølge opfindelsen sig væsentligt fra kendte, ligeledes med indløbskammer (2) og udløbskammer (4) udformede gulvafløb, f.eks. som angivet i svensk fremlæggelsesskrift nr. 800 8979-0 (43595). Disse to kamre er udformet under anvendelse af en fælles skillevæg, der forløber skråt. Dette betyder at udformningsforholdene vil blive forandret både for indløbskammeret og for udløbskammeret, hvis skillevæggens hældning ændres. Dvs. at denne kendte skillevæg ikke kan udnyttes til en individuel udformning af indløbskammeret og udløbskammeret hvert for sig.....«

Særligt vedrørende indsigelsen nedlagt af Sjobo Bruk anførtes

»Tysk patentskrift nr. 692.282 viser et gulvafløb, ved hvilket indløb 3 og udløb 2 er placeret i samme niveau, kun afdelt fra hinanden ved hjælp af en til afløbsskålen hørende rørstuds 4, som har en skråt forløbende indgangsende.

NO fremlæggelsesskrift nr. 151.427 svarer til GB fremlæggelsesskrift nr. 2.069.561, som tidligere har været modholdt mod Deres foreliggende patentansøgning. Ansøgningen er blevet præciseret i forhold til hvad der kendes fra dette modhold. Hverken enkeltvis, eller i kombination med hinanden viser, eller fører disse modhold til et gulvafløb, der har en skillevæg, som har i to forskellige højder placerede, vandret orienterede vægafsnit (9 og 10), således at der i hvert sit niveau dannes henholdsvis et indløbskammer (12) og et udløbskammer (14) med hvert sit særpræg, som også forklaret i vort indlæg af 7. september 1984 til patentdirektoratet.«

Endvidere begrænsedes ansøgningen til ikke at angå krav 3.

Klageren SAV-DANMARK A/S nedlagde ved skrivelse af 16. oktober 1989 indsigelse mod udstedelse af patent under henvisning til tidligere nedlagt protest. Protesten nedlagdes den 17. august 1988 under Patentdirektoratets behandling af ansøgningen inden fremlæggelsen.

I skrivelse af 11. august 1988 fra klageren til dennes advokat anførtes følgende

»Med henvisning til telefonsamtale den 8. august 88 fremsendes vedlagt kopi af rekommanderet brev af 26. juli 1988 fra Budde, Schou & Co. samt bilagene, der har reference til nævnte patentansøgning.

Med henvisning til 3. afsnit, hvor der står: »at De har påbegyndt fremstilling og markedsføring af et produkt, der formenes at være i strid med den opfindelse, på hvilken hr. Jan Olsson har søgt patent«, er der her en klar misforståelse, og det er, at SAV-DANMARK Trading A/S ikke på noget tidspunkt har haft nogen form for produktion, hverken direkte eller indirekte og ej heller har planer om samme, vort selskab er et 100% markedsføringsselskab/importvirksomhed, der fungerer som eneforhandler i Danmark for en række seriøse udenlandske producenter.

Det produkt, der henvises til, fremstilles hos et af vore værker, JAFO AB, Sverige, med hvem vi har haft samarbejde siden vort selskabs etablering 1964. - JAFO AB har lige fra sin etablering, og gennem samtlige de år, hvor vi har varetaget Deres interesser på det danske marked, i sit program haft 2.1/2' vandret afløbsskål, som direkte er at sammenligne med det produkt, som Jan Olsson nu påberåber sig at have opfundet og ansøgt om patent for i 1983.

JAFO AB har gennem SAV-DANMARK Trading A/S markedsført bl.a. sine 2.1/2' vandrette afløbsskåle adskillige år før Jan Olsson ca. 1973 etablerer sig som producent af plastafløbsmateriel, og hvor Jan Olsson helt frem til 1983 i sit produktprogram aldrig har haft 2.1/2' vandrette afløbsskåle. - Jan Olsson supplerede i årene fra ca. 1975 til 1980 sit leveringsprogram med 2.1/2' vandrette afløbsskåle fra en svensk producent, Sjobo Bruk, hvis afløbsskål havde varebetegnelsen »PURUS«. - Dette samarbejde med Sjobo ophørte i 1980 og var årsag til, at Jan Olsson oktober 1980 rettede henvendelse til SAV-DANMARK Trading A/S med ønske om at kunne supplere sit leveringsprogram netop med JAFO 2.1/2' vandrette afløbsskåle. - Det var denne henvendelse fra Jan Olsson oktober 1980, som førte til det samarbejde samt ophævelse af samme, som De som vor advokat kender til.

Vi har naturligvis forelagt Budde, Schou & Co.s brev af 26.7.88 for JAFO AB og fremsender vedlagt kopier af breve af 4.8.88 fra Asketorp Patent & juridik AB, til henholdsvis JAFO AB og til Budde, Schou & Co., og hvor brevene bekræfter, at der ikke er noget reelt grundlag for den henvendelse, som er fremlagt på vegne af Jan Olsson fra Budde, Schou & Co., herunder at der er en meget definitiv opfattelse af, at patent ikke vil blive opnået, dels med henvisning til at opgaven er helt tilbage fra 1973 og primært, at Jan Olssons patentansøgning ikke er baseret på nogen ny opfindelse, men produkt som er bygget på gamle kendte elementer fra andre producenter af afløbsskåle.

Sagen minder meget påfaldende om Jan Olssons kendte anklager for andre afløbsmaterialer, hvor Jan Olsson har søgt om mønsterbeskyttelse, etc., og hvor den retssag som De på fremragende måde førte på vegne af vor virksomhed, blev en total afvisning af hr. Olssons påstande, idet samtlige af de resp. produkter, Jan Olsson påstod at være opfinderen af, alle byggede på meget gamle, kendte alternative afløbsfabrikater. De lighedspunkter der er imellem Jan Olssons produkt og JAFOs per i dag aktuelle 2.1/2' vandrette afløbsskål, er de punkter, som er identiske for alle 2.1/2' vandrette afløbsskåle, som er i overensstemmelse med de selvfølgelige krav og forudsætninger, som montage- og anvendelsesmæssigt stillet fra myndighederne, jf. f.eks. VA-krav. - Mellem det aktuelle JAFO-produkt og Jan Olssons patentanmeldte afløbsskål, er der en lang række forskellige detaljer, og hvor Jan Olssons produkt er langt mere sammenfaldende med andre på markedet kendte 2.1/2 vandrette afløbsskåle, vi henviser eksempelvis til vedlagte bilag, som præsenterer »JØTUL 75 mm L-sluk i plast«, hvor De vil kunne notere brochure fra november 1979 samt VA-godkendelse fra 1983, og hvor Jan Olssons såkaldte »nye opfindelse« er en tro kopi af det »pungvandlåssystem«, som JØTUL- produktet er baseret på. - Samme lighedstegn i relation til nævnte pungvandlåssystem fremgår af det mangeårigt kendte afløbsprogram fra Blucher Metalvare A/S, vi henviser til vedlagte fotokopier af VA-godkendelser for Bluchers produkter. I vedlagte materiale er brochure »VVS-produkter fra SAV«, som er brochure, der er blevet anvendt i 1970-erne, herunder også i Danmark, og som viser både SAV og JAFO afløbsskåle, 2.1/2', som i sine grundprincipper er yderligere bekræftelser på, at der ingen opfindelse overhovedet er i den patentansøgning, som foreligger fra Jan Olsson.'

Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 30. maj 1991 at udstede patent, idet indsigelserne blev afvist med følgende begrundelse

»1. De foranstaltninger ved et gulvafløb, som er angivet i ansøgningens krav 1 gående ud på, at et gulvafløb ifølge kravets indledning indrettes med en skillevæg udformet med mindst to i forskellige højder anbragte vandrette vægafsnit og iøvrigt som angivet i kravets kendetegnende del, er ikke vist i noget af det af indsigerne fremdragne materiale. Indholdet af dette fremdragne materiale gør efter vor opfattelse heller ikke opfindelsen ifølge krav 1 nærliggende for en fagmand.

Krav 2 angiver efter vor opfattelse en hensigtsmæssig udførelsesform for den i krav 1 omhandlede opfindelse.«

Denne afgørelse har klageren AB Sjobo Bruk ved skrivelse af 30. juli 1991 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes, således at patent ikke meddeles.

Som ankegebrundelse anførtes

»Indledningen til det godkendte krav 1 i ansøgning 2707/83 foregribes af såvel DE 692 282 som NO 151 427. Den eneste forskel mellem gulvafløbet ifølge ansøgningen og det, der kendes fra DE 692 282 er at vandlåsbeholderen dannes af den nedre del af brøndskålen 1 - en væg svarende til beholdervæggen 6 ifølge ansøgning 2707/83 savnes, da en sådan væg er overflødig fordi udløbet 2 befinder sig på et højere niveau. En modsvarende udformning som ifølge ansøgning 2707/83 fremgår dog af NO 151 427 (skålen 5 med væggen 5a beliggende ud for udløbet 3 til dannelse af vandlåsen), og kan også let finde anvendelse på anordningen ifølge DE 692 282 ved at flytte udløbet 2 ned og derefter anbringe væggen 5a ifølge NO 151 427 i bunden af brøndskålen 1 mellem udløbet 2 og rørstudsen 4 til dannelse af den nødvendige vandlås.

Ansøgerens argument om at DE 692 282 ikke er relevant fordi udløbet 2 og indløbet 3 er placeret i samme niveau, savner gyldighed da en bestemmelse om, at disse skal være anbragt i forskellige niveauer ikke forekommer i det godkendte krav 1. Formuleringen i det godkendte krav dækker altså også det i DE 692 282 anførte med sideudløb og sideindløb anbragt på samme niveau. Sideudløbets placering ved brøndskålens bund eller højere oppe og de foranstaltninger som træffes for at danne den nødvendige vandlås i forhold hertil er altså ikke kritisk for gulvafløbet ifølge det godkendte krav 1. Det karakteristiske ved gulvbrønden ifølge det godkendte krav 1 er

A. At skillevæggen er udformet med mindst to i forskellige højder placerede, vandret orienterede vægafsnit,

B. At det nederst beliggende afsnit er placeret ud for vandlåsbeholderen og bærer rørstudsen, hvilket afsnit sammen med dele af afløbsskålens sider danner bunden af et indløbskammer, som mindst et sideværts placeret væskeindløb kan udmunde i, og

C. At et højere placeret afsnit sammen med andre dele af afløbsskålens sider danner loftet for et sideværts for vandlåsbeholderen placeret udløbskammer, som væskeudløbet udgår fra.

Også hvad angår disse kendetegnende foranstaltninger foregribes gulvafløbet ifølge ansøgning 2707/83 af DE 692 282. Anordningen ifølge DE 692 282 har nemlig også en skillevæg (rørstuds) 4, som er udformet med to i forskellige højder placerede vægafsnit 4 og 5. At afsnittene ifølge ansøgning 2707/83 er vandrette er en fagmandsmæssig, ikke patenterbar foranstaltning, som det ved forsøg og med kendskab til DE 692 282 er let at komme frem til for fagmanden. Foran- staltningerne B og C foregribes desuden af DE 692 282 eller af DE 692 282 i kombination med NO 151 427. Skillevæggens (rørstudsens) 4 nederste vægparti 6 danner bund eller del af bund til et indløbskammer ud for vandlåsen, og hvori et sideindløb 3 udmunder, medens det øverste vægparti 5 danner loft eller del af loft for et udløbskammer ved siden af vandlåsen, og fra hvilket sideudløbet 2 udgår. Indløbs- og udløbskamrene er ifølge DE 692 282 og NO 151 427 placeret i det væsentlige i niveau omkring vandlåsens øverste del, hvilket ifølge beskrivelsen side 2, første stykke er en vigtig foranstaltning. På dette niveau (omkring vandlåsens øverste del) ligger ifølge DE 692 282 kamrene i hovedsagen på niveau med hinanden, medens de ifølge NO 151 427 og ifølge ansøgning 2707/83 ligger med indløbskammeret noget højere end udløbskammeret, d.v.s. på hver sit niveau, hvilket ifølge ansøgerens svarskrivelse af 27 JUN 1990, side 2, fjerde stykke, anden understregning, er en vigtig foranstaltning.

Bemærk at dette tilsyneladende vigtige arrangement af indløbs- og udløbskamrene i forhold til hinanden og til vandlåsbeholderen ikke fremgår af det godkendte krav 1. Udformningen af skillevæggens vægafsnit på forskellige niveauer ifølge krav 1 giver jo ikke automatisk dette arrangement. Sammenfatningsvist finder vi det bekræftet at gulvafløbet ifølge ansøgningens godkendte krav 1 foregribes af DE 692 282 og/eller NO 151 427, hvorfor patent må afslås. Heller ikke krav 2 definerer noget patenterbart.«

Ansøgeren har imødegået klagen i skrivelse af 4. november 1991, hvori bl.a. anførtes

»Som sin væsentlige indvending mod patenterbarheden af den i den kendetegnende del af patentansøgningens krav 1 definerede skillevæg (9,lO) påstår denne klage, at også DE 692 282 angiver en skillevæg med i forskellige højder placerede vægafsnit. Det øverste vægparti 5 danner imidlertid ikke, som påstået på klagens side 3, linierne 9-11 et »loft eller del af loft for et udløbskammer ved siden af vandlåsen«, (jfr. patentansøgningens »sideværts for vandlåsbeholderen (6) placerede udløbskammer (14))», men udgør en overdækning af selve vandlåsen, jfr. DE 696 282, side 2, linierne 20-24.

DE 696 282 udløser intet incitament til at omdanne den netop for dette afløb karakteristisk hældende skillevæg til en vandret orienteret skillevæg med to i forskellige niveauer placerede vægafsnit, hvert med sin i ansøgningens krav 1 defineret funktion, nemlig at det ene afsnit danner bunden i det ene kammer, og det andet afsnit danner loftet i det andet kammer. Det er dette, som, i overensstemmelse med patentansøgningens patentkrav 1 endnu engang har skullet bringes til udtryk i fjerde afsnit på side 2 af vort indlæg af 27. juni l99O til patentdirektoratet.«

Klageren SAV-DANMARK A/S har ved skrivelse af 26. juli 1991 indbragt direktoratets afgørelse for ankenævnet med følgende begrundelse: ».....

Principalt

At der overhovedet ikke er tale om en opfindelse jfr. Patentlovens § 1 sammenholdt med § 2 stk. 1.

Subsidiært

At den hævdede opfindelse ikke har fornøden opfindelseshøjde, idet opfindelsen ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der var kendt før patentansøgningens indlevering jfr. Patentlovens § 2.

Indledningsvis bemærker jeg, at det efter beskrivelsen i patentansøgningen er uklart, hvad ansøgerens opfindelse nærmere går ud på, ligesom det er uklart, hvad patentkravet går ud på.

Regelen i Patentlovens § 8 jfr. § 14 i bekendtgørelse nr. 256 af 10/4 1988 ses således ikke at være iagttaget.

Det burde derfor også have været angivet, på hvilke punkter den påståede opfindelse udgør noget nyt i forhold til allerede kendt teknik jfr. særligt bekendtgørelsens § 14 stk. 1 nr. 2.

Et nøje studium af alle sagens akter, herunder ansøgerens skrivelse af 27. juni 1990 samt Patentdirektoratets begrundelse af 30. maj 1991, må imidlertid føre til det resultat, at det, der hævdes at være Jan Olssons opfindelse skulle bestå i, at ansøgeren har udformet skillevæggen mellem afløbsbeholderens øverste del og den nederste del med udløbskammeret på en særlig måde, kendetegnet ved at skillevæggen er udformet med mindst to i forskellige højder placerede, vandret orienterede vægafsnit (patentkrav 1) eller kendetegnet ved, at skillevæggen har form af en eettrins-trappesektion (patentkrav 2).

Yderligere hævdes det i patentansøgningens beskrivelse, pag. 1 næstsidste afsnit, som nærmere uddybet patentansøgerens skrivelse af 27. juni 1990, at den angivne opfindelse (udformningen af skillevæggen) skulle bevirke, at der opnås »en maksimal selvrensning af afløbet, en maksimal kapacitet af afløbet og en maksimal hensyntagen til hygiejnekrav.« Heroverfor gør jeg gældende, at patentkravet (udformningen af afløbskammerets skillevægge) overhovedet ikke har nogen betydning for opnåelsen af de påberåbte særlige egenskaber, d.v.s. selvrensning af afløbet, kapacitet af afløbet og hygiejnekrav.

Jeg har i detaljer gennemgået disse spørgsmål med fagfolk og kan kun udtale, at der er tale om urigtige anbringender fra Jan Olssons side.

Den i patentkravet indeholdte udformning af afløbs-installationens skillevægge indebærer overhovedet ingen forbedringer og har ingen betydning for de påståede egenskaber. Selvrensningseffekten beror på en lodret studs i en indbygningsvandlås (pungvandlås), et princip, der har været kendt siden 1973.

Afløbshastighed beror på volumen for vandgennemstrømning, hvor dette volumen skal være størst i udløbet for at opnå størst sugeeffekt, der igen bevirker størst selvrensning.

Disse principper har været kendt og benyttet længe før Jan Olsson indleverede patentansøgningen.

Hvad angår hygiejnekrav er det særdeles uklart. hvad der menes hermed, men ihvertfald har skillevæggens udformning som anført i patentkravet ingen indflydelse på hygiejnen.

Jeg gør iøvrigt opmærksom på, at Jan Olsson ikke på noget punkt har forklaret, hvorledes patentkravet skulle kunne føre til en forbedring af afløbsinstallationens funktion for såvidt angår de nævnte egenskaber.

Jeg gør også opmærksom på, at ihvertfald spørgsmålet om selvrensningseffekten nemt kunne have været konstateret ved sagens behandling, da det er et forhold, der kontrolleres i forbindelse med danske VA-godkendelser.

For at opnå VA-godkendelse skal afløbsinstallationen således opfylde specielle krav til selvrensningseffekten. For såvidt angår spørgsmålet om patentkravets påståede forbedring af afløbsinstallationens egenskaber tillader jeg mig iøvrigt at henvise til den mere udførlige tekniske redegørelse. der er indeholdt i den af Jafo AB ved Chas. Hude samtidig fremsendte påklage. De tekniske spørgsmål er således udførligt behandlet i nævnte påklage.

Sammenfattende kan jeg udtale, at anmelderens patentkrav ikke indebærer en konstruktion med nye eller forbedrede egenskaber i forhold til allerede kendte konstruktioner. Anmelderens pantentkrav med den særlige udformning af skillevæggen kan således ikke anses for en opfindelse patentlovens forstand.

Hertil kommer, at udformningen af skillevæggen ikke indebærer nogen ny udformning i forhold til design og udformning, der har været kendt før patentansøgningens indleveringsdag.

Der er intet nyt eller særegent ved skillevæggens udformning, jfr. patentlovens § 2 stk. 1 sammenholdt med bekendtgørelsens § 14 stk. 1 nr. 3.

At der ikke er tale om noget nyt eller særegent ved Jan Olssons udformning af afløbsskål eller skillevæg har mine klienter udførligt dokumenteret i forbindelse med mine klienters redegørelse af 11. august 1988 med bilag 1 - 10 fremsendt som dokumentation for mine klienters indsigelser under sagens behandling for Patentdirektoratet i første instans.

Jeg kan endvidere henvise til den udførlige dokumentation af den af Chas. Hude på vegne Jafo AB fremsendte påklage, hvori der er en henvisning til og redegørelse for en lang række tidligere kendte patentskrifter.

Jeg finder særligt anledning til at fremhæve, at det svenske utlaggningsskrift nr. 8101571-1 viser en skillevæg udformet med to vandrette vægafsnit, der er anbragt i forskellig højde, omend højdeforskellen er ganske lille. Jeg vedlægger det svenske utlaggningsskrift som bilag 1 og henviser til figur 1.

Ifølge Patentdirektoratets begrundelse af 30. maj 1991 skulle det være afgørende for, at der er meddelt patent: »At et gulvafløb ifølge kravets indledning indrettes med en skillevæg udformet med mindst to i forskellige højder anbragte vandrette vægafsnit og iøvrigt som angivet kravets kendetegnende del, er ikke vist i noget af det af indsigerne fremdragne materiale.«

Endvidere fremhæver også jeg særligt det tyske patentschrift nr. 692282, der har prioritet allerede fra den 30. marts 1937, som vedlægges som bilag 2.

Der er, som det også er dokumenteret af mine klienter, løbende sket en udvikling og forbedring af de forskellige fabrikaters afløbsskåle, herunder ved tilpasning af allerede kendte teknologier eller ændret udformning af detaljer for opnåelse af VA-godkendelser og lignende godkendelser.

Selvom man trods det anførte måtte komme til det resultat, at ansøgeren har kombineret de allerede kendte principper på en lidt anderledes måde end de øvrige fabrikater, kan dette ikke bevirke, at Jan Olssons udformning kan anses for en opfindelse, når der dog ikke er udført en konstruktion, der medfører teknisk nye egenskaber eller forbedringer.

Subsidiært må det ihvertfald kunne lægges til grund, at anmelderens patentkrav helt savner den i patentloven betingede opfindelseshøjde, jfr. Patentlovens § 2 stk. 1. Anmelderens konstruktion er ikke så væsentlig forskellig fra allerede kendte konstruktioner, at der bør meddeles patent.

Patentkravet indebærer ingen ændringer eller forbedringer, der ikke er ganske nærliggende for en fagmand, se fra nyeste teori Mogens Koktvedgaard »Lærebog i immaterielret« pag. 163.

Forfatteren anfører endvidere pag. 162 f: »at det er vigtigt, at ikke enhver nok så beskeden forbedring af den foreliggende teknologi, selvom forbedringen er reel, kan føre til patent. Dette ville føre til en utålelig båndlæggelse af almindelig faglig viden, der netop består at tilpasse teknologien til konkret brug.«

For det tilfælde, at Patentankenævnet, - mod forventning -, ikke finder at kunne afslå at meddele patent på det nu fremsendte grundlag, skal jeg anmode om en mundtlig forhandling for ankenævnet.'

I skrivelse af 4. november 1991 imødegik ansøgeren også denne klage og anførte bl.a.

»Patentdirektoratets behandling af patentansøgningen, indbefattende en nyhedsundersøgelse, en patenterbarhedsvurdering, en godkendelse af patentansøgningen til fremlæggelse, samt en substantieret vurdering af de fremkomne indsigelser lader ikke tyde på, at den foreliggende patentansøgning skulle lide af de i denne klages indledning anførte generelle mangler.

Opfindelsen er defineret i patentkravene. Den kendte teknik er defineret i patentkrav 1 i første del (ansøgningens side 5, linierne 2-8 til foran »kendetegnet«) og kommenteret i indledningen til patentansøgningens beskrivelse, medens den nye ide er defineret i patentkrav l's anden del (ansøgningens side 5, linie 8 fra »at« til og med linie 18). Patentkrav 2 omhandler en udførelsesform for det i krav 1 definerede gulvafløb. Klagens citat på klagens side 3, første stykke, linie 4 »af det, der (ifølge patentkrav 1) hævdes at være Jan Olssons opfindelse« er ufuldstændig og dermed vildledende, og klagerens - ligeledes ufuldstændige - citat af pa- tentkrav 2 er direkte forkert, idet kravet ikke definerer en anden opfindelse (citat: eller kendetegnet ved)», men en udførelsesform for den i patentkrav 1 generelt definerede konstruktion.

Af lignende grunde må også citatet i andet afsnit af klagens side 3 tilbagevises som værende ufuldstændigt. Forud for det citerede siges i femte afsnit på ansøgningens side 1, at »ved denne opdeling af skillevæggen opnås, at de to afsnit kan udnyttes hvert for sig til en optimal udformning af hvert sit tilhørende afløbskammer,» dvs. give mulighed for disse udformninger. Efter det citerede siges også, at man kan nøjes med et inderrør af minimumstørrelse og dermed en ringe mængde stående væske i vandlåsen, alt inden for pladsbesparende ydre dimensioner af gulvafløbet.« Klageren forbigår dette for opfindelsen væsentlige formål i tavshed.

For såvidt angår klagerens henvisning til den med skrivelse af 17. (ikke 11.) august 1988 til patentdirektoratet fremsendte dokumentation skal vi referere til bemærkningerne pkt. 2 i vort indlæg af 27. juni l99O til patentdirektoratet. For såvidt angår klagerens henvisning til svensk fremlæggelsesskrift nr. 810 157-1 (448.481) skal vi referere til bemærkningerne i vort indlæg af 27. juni l99O til patentdirektoratet, side 3, pkt. 3, andet afsnit, samt til vore bemærkninger i nedenstående afsnit 3.

For såvidt angår klagerens henvisning til DE 692 282 skal vi referere til bemærkningerne under nærværende indlægs pkt. 1, samt til vore bemærkninger i nedenstående afsnit 3.

Klageren har ikke henvist til andet eget dokumentationsmateriale, der skulle kunne være til støtte for klagerens principale eller subsidiære påstand som fremsat på klagens side 2.'

Ansøgeren anførte konkluderende

»a) Heller ikke i de modtagne klagebegrundelser har klagerne formået at dokumentere, at den i patentansøgningens patentkrav 1 definerede skillevæg skulle have været kendt før indleveringsdagen for den foreliggende patentansøgning. Det kan derfor fastslås, at opfindelsen er ny.

b) Gulvafløbet ifølge patentansøgningen er i besiddelse af de fordelagtige egenskaber, som er angivet i patentansøgningens beskrivelse. Vi henviser til den i kopi vedlagte af Jydsk Teknologisk Institut den 20. februar 1985 udfærdigede prøvningsattest for tre, af ansøgeren til Instituttet indleverede gulvafløb ifølge patentansøgningen.

De foretagne godkendelsesprøver fremgår af prøvningsoversigten. Prøvningsresultaterne fremgår af de efterfølgende sider -1- og -2-.

Vedlagt findes endvidere kopi af de af Boligministeriets Byggestyrelse under VA 2.40/DKO 18 i januar 1982 udgivne Godkendelses- og Prøvningsbetingelser for gulvafløb, som de gennemførte afprøvninger ifølge Prøvningsattesten øverst t.v. har været baseret på.

Ifølge Godkendelsesbetingelserne er der for gulvafløbsvandlåse foreskrevet en vandlukkehøjde på mindst 50 m/m, jfr. Betingelserne side 9, pkt 1.3. På patentansøgningens tegning svarer dette til afstanden fra underkanten af rørstudsen (11) til overkanten af vandlåsbeholderen (6).

Med udgangsbasis i det formål: »uden at give afkald på en pladsbesparende udformning at gulvafløbet«, opstår der ved gulvafløb med sideværts i disse udmundende væskeindløb, dvs. ved gulvafløb af den i ansøgningens patentkrav 1 angivne art det problem, at sideværts i gulvafløbet udmundende væskeindløb p.g. af hygiejnen ikke må ligge så lavt, at vand fra vandlåsen kan stå i væskeindløbsledningerne.

Den i patentansøgningen omhandlede opfindelse er derfor baseret på, under overholdelse af en mindst tilladelig vandlåshøjde, og ved en lavest mulig placering af sideindløbene for væske at give gulvafløbet samtidig en stor kapacitet og en stor selvrensningsevne, hvilket også betyder en god hygiejne.

Den gennemførte Typeprøvning dokumenterer, at et i overensstemmelse med patentansøgningen udformet gulvafløb kan opfylde det stillede formål. Skillevæggen med sine to niveauafsnit (9,lO) danner dels en bund for et indløbskammer (12), der skiller indløbskammeret fra den nedenunder beliggende vandlås, dels et loft for et udløbskammer (14), som oven over indgangen til væskeudløbet (5) sørger for rigelig afgang af luft og vand fra området omkring vandlåsen.

De afprøvede gulvafløbs vandlukkehøjde var 54 m/m.

De ved afprøvningen opnåede resultater taler for sig selv. Ved samtlige prøvninger er VA-kravene blevet opfyldt, og hvad angår den i sidste afsnit af patentansøgningens beskrivelse angivne selvrensningseffekt skal vi specielt henvise til resultatet af prøvning nr. lO (nederst på Typeprøvningens side 2), hvoraf fremgår, at selvrensningseffekten var væsentligt bedre end det stillede krav.

Som det fremgår af det på patentansøgningens tegning viste eksempel har gulvafløbets højde holdt sig inden for den af indløbskammeret (12) bestemte konstruktionshøjde.

c) De i klage 2, side 4 anden halvdel efterlyste troværdige prøvningsresultater skulle herved være tilvejebragt.

d) Idet indløbskammeret (12) har en vandret orienteret bund, vil der i de kammeret begrænsende sidevægge af gulvafløbsskålen (1) uden videre kunne anbringes flere end et sideindløb, til forskel for det i DE 692.282 beskrevne gulvafløb, hvor der i tilfælde af flere sideindløb kræves den konstruktionsændring, »at bæreflangen 5 hælder skråt mod hvert indløb, så at bæreflangen 5 får form af et tag«, jfr. patentskriftets side 2, linierne 24 til 28.

e) Der er ikke bibragt dokumentation for, at de i klage nr. 3 anstillede alternativbetragtninger uden kendskab til den i patentansøgningen beskrevne opfindelse ville have ført til et tilsvarende fordelagtigt samlet resultat.

f) Vor påstand er herefter, at klagerne 1-3 tilbagevises, således at patentdirektoratets afgørelse af 30. maj 1991 står ved magt.

g) Vi er indforstået med, at der i patentansøgningens beskrivelse endnu optages en kort nærmere omtale af gulvafløbets virkemåde, jfr. de ovenfor anførte bemærkninger herom.'

Der har endvidere været nedlagt en indsigelse af JAFO AB, Sverige, v/patentbureau Chas. Hude, som tillige har forsøgt at indklage afgørelsen for Patentankenævnet. Patentankenævnet har i sagen P 35A/91 afvist denne klage som for sent indleveret.

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 30. november 1993.

Klageren AB Sjobo Bruk gav ikke møde.

Klageren SAV-Danmark Trading A/S mødte ved advokat Thore Andersen, direktør Svein Nilsen og direktør Svend Spånberg.

For ansøgeren mødte ingeniør Hans H. Andersen og direktør Hans Jørgen Christensen.

Parterne procederede sagen, idet de i det væsentlige henholdt sig til de til Direktoratet og Ankenævnet fremsendte skriftige indlæg.

Det blev for klagerens side fremhævet, at der intet nyt var ved opfindelsen, som udelukkende bestod af kendte komponenter.

Ansøgeren foreviste en model af sin opfindelse.

Ankenævnet skal udtale

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. T. Laubst. B. Lindberg Møller. P. Terndrup Pedersen.

Ingen

Gulvafløb med vandlås fandtes at adskille sig væsentligt fra tidligere kendt teknik og ikke nærliggende for en fagmand.