COMBICORN ikke i besiddelse af tilstrækkeligt særpræg for bageblandinger til bageribrug

COMBICORN ikke i besiddelse af tilstrækkeligt særpræg for bageblandinger til bageribrug

År 1994, den 2. februar afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)

følgende

KENDELSE i sagen j. nr. V 3/92: Klage fra Boehringer Ingelheim Bachmittel GmbH, Tyskland, v/Internationalt Patent-Bureau over Patentdirektoratets afgørelse af 29. november 1991 af varemærke- ansøgning nr. VA 9085/88 efter protest fra Palsgaard Industri A/S, Juelsminde, v/Plougmann & Vingtoft A/S Patentbureau.

Den 29. december 1988 indleverede klageren en ansøgning om registrering af varemærket COMBICORN (ordmærke) for varer i klasse 30, nemlig »bageblandinger til bageribrug«.

I skrivelse af 10. april 1990 meddelte Patentdirektoratet, at det ansøgte mærke var fundet uegnet til registrering i medfør af varemærkelovens § 13, da det ikke kunne anses for at være i besiddelse af det til registrering som varemærke fornødne særpræg. Begrundelsen var, at mærket kan angive, at der er tale om bageblandinger bestående af forskellig/kombinerede kornsorter.

Endvidere henledte man opmærksomheden på følgende registrerede eller ansøgte varemærker

VR 1795 1971, COMBIBRØD (ordmærke),

VR 3709 1977, COMBI BAGERIBLANDING (ordmærke) og

VR 4394 1987, KOMBI-MAD (ordmærke).

På vegne Palsgaard Industri A/S fremsendte patentbureauet Plougmann & Vingtoft med skrivelse af 9. maj 1990 kopi af følgende skrivelse af samme dato

»Vi har på vegne af vore klienter, Palsgaard Industri A/S, konstateret, at Deres klient anvender varemærket COMBICORN for diverse varer omfattet af klasse 30.

Denne brug strider mod vore klienters rettigheder i henhold til varemærkeregistreringerne VR 1795-1971, COMBIBRØD, og 3709-1977, COMBI BAGERIBLANDING, jfr. i øvrigt Patentdirektoratets betænkning af 10. april 1990 vedrørende Deres klients ansøgning om registrering af varemærket COMBICORN. Endvidere strider brugen mod vore klienters rettigheder i henhold til varemærkeregistrering VR 4211-1989, COMBIPAN. Vi vedlægger kopi af registerudskriften. Derfor protesterer vi hermed på vegne af vore klienter mod brugen.

I den anledning skal vi anmode Dem om at foranledige, at Deres klient straks ophører med at anvende COMBICORN som varemærke for varer omfattet af klasse 30.

Såfremt vi ikke inden 3 uger har modtaget bekræftelse på, at Deres klienter har stoppet brugen, vil vi anbefale vore klienter at tage retlige skridt mod krænkelsen af vore klienters rettigheder.«

I anledning af disse skrivelser anførte klageren i skrivelse af 22. juni 1990 til direktoratet følgende

».....I denne anledning skal vi anmode om, at de af direktoratet fremførte tilkendegivelser tages op til fornyet overvejelse, idet vi samtidig hermed gør gældende, at der ved registrering af ordet COMBICORN ikke sker nogen krænkelse af den til VR 2709 1977, ordene COMBI BAGERIBLANDING, knyttede varemærkeret.

Som begrundelse herfor skal vi henvise til, at ordet COMBI er endog særdeles svagt, i visse tilfælde direkte uregistrerbart og at kombinationer med COMBI- som præfiks ofte er nægtet beskyttelse af direktoratet. Vi kan i denne forbindelse henvise til bl.a. følgende afgørelser

Mærke Klasse Afslagsgrund COMBI 2 beskaffenhed COMBIFRAME 6 beskaffenhed, art COMBI-BOARD 9 ej særpræg COMBI GITTER 11 beskaffenhed, art COMBIBOX 16 beskaffenhed, art COMBIMETAL 16 beskaffenhed, art COMBI BLOK 16 ej særpræg COMBI-BLOK 19 ej særpræg COMBI COLOUR 20 beskaffenhed COMBI CAN 21 ej særpræg COMBI-TENT 22 ej særpræg COMBI-MIX 31 beskaffenhed

Heroverfor står, at direktoratet har registreret blandt andet følgende ordmærker: COMBI FLASK for klasse 21, COMBI for »strikkegarn« i klasse 23 og for klasse 34, COMBIPAN for klasse 29 og hele klasse 30 (idet bemærkes, at PAN som bekendt betyder brød), COMBIBRØD for »bagerivarer« i klasse 30, COMBI-STANG for »iscreme« i klasse 30, COMBIDRIVE for klasse 7, COMBIMETER for klasse 9 samt COMBI-LØN for klasse 36.

Dansk Sprognævn har gentagne gange udtalt sig om ordet COMBI enten alene eller i sammensætninger, og det fremgår, at ordet hverken med stavemåden »combi« eller »kombi« i 1964 var optaget i Retskrivningsordbogen udgivet af Dansk Sprognævn eller i nogen anden af de vigtigste danske ordbøger. For såvidt angår betegnelsen »combi-sæt« anfører Dansk Sprognævn i 1965, at denne betegnelse i dansk forekommer i 3 anvendelser, nemlig dels om herretøj, hvor ordet knytter sig til det registrerede ordmærke COMBI (VR 2174 1964) dels om dametøj i form af et sæt bestående af jakke, nederdel og slacks, samt endelig om dametøj specielt med hensyn til strømpebukser: i sidstnævnte betydning er betegnelsen dog tilsyneladende mindre brugt.

Endvidere har Sprognævnet i skrivelse af 27. september 1966 udtalt, at »combi« som første led i substantiver er blevet almindeligt i betydningen »kombineret, kombinations-».

Sluttelig har Sprognævnet i skrivelser af 10. januar 1977 og 1. juni 1977 udtalt sig om ordmærket COMBI BAGERIBLANDING, som nævnet havde nedlagt indsigelse imod. Sprognævnet gør her gældende, at dette mærke skal forstås som en kombineret bageriblanding, og det angives yderligere, at der nok foreligger en såkaldt pleonasme, men at nævnet skønner, at en pleonasme ikke i sig selv kan give et ordmærke særpræg.

Direktoratets afgørelse i sagen om COMBI BA- GERIBLANDING afviser indsigelsen under hensyn til, at mærket COMBI BAGERIBLANDING, således som det også fremgår af Sprognævnets skrivelse, indeholder en pleonasme: og under hensyn til direktoratets praksis for såvidt

angår varemærker, indeholdende bestanddelen COMBI for næringsmidler, må mærket anses for at være i besiddelse af et vist

omend ringe særpræg (vore understregninger).

Under henvisning til det ovenfor anførte samt til, at varearten »korn« ikke henføres til klasse 30, skal vi herefter anmode direktoratet om at frafalde henvisningen til Varemærkelovens § 13, idet ordet COMBICORN må antages at være i besiddelse af den samme - omend meget ringe - grad af særpræg som betegnelserne COMBI-STANG, COMBIBRØD, COMBIPAN OG COMBI BAGERIBLANDING: disse er alle registrerede som ordmærker i klasse 30 (og det samme gjaldt indtil 1985 COMBI-SNACK). Vi kan endvidere oplyse, at ansøgerne har brugt deres mærke COMBICORN i ikke ubetydeligt omfang gennem længere tid i Danmark. Om nødvendigt vil indarbejdelsen blive dokumenteret.

For såvidt angår spørgsmålet om mærket COMBI-CORN's forvekslelighed med COMBIBRØD skal for det første anføres, at der ikke foreligger varesammenfald. Endvidere bedes bemærket, at der efter vor opfattelse ej heller er fornøden mærkelighed, idet det eneste fælles træk mellem mærkerne er forstavelsen COMBI, som er uendelig svag, nærmest uregistrerbar jfr. ovenfor. Det engelske ord CORN og det danske BRØD ligger i meget stor afstand fra hinanden, og ej heller begrebsmæssigt er der nogen overensstemmelse mellem dem.

For så vidt angår forveksleligheden mellem COMBI BAGERIBLANDING og COMBICORN gør vi ligeledes gældende, at mærkerne hverken visuelt, auditivt eller begrebsmæssigt er forvekslelige. Vi skal her specielt henvise til, at det registrerede mærke COMBI BAGERIBLANDING består af 2 adskilte ord skrevet på 2 linier - med ordet COMBI anbragt midt over BAGERIBLANDING, således at mærket får et vist præg af figurmærke, hvorimod det ansøgte mærke alene består af et sammenhængende ord, og at Schou-Fondet ved registrering af førstnævnte ikke har opnået eneret til nogetsomhelst andet end den omhandlede dobbeltbetegnelse, således som den fremtræder i sin helhed: og derudover må der tages hensyn til direktoratets bemærkning i afgørelsesskrivelsen af 20. oktober 1977 om, at mærket kun er i besiddelse af et ringe særpræg. Overfor COMBI BAGERIBLANDING står etordsmærket COMBI CORN, der ved dets alliteration på bogstavet C og gentagelsen af bogstaverne CO i langt højere grad giver betegnelsen som sådan karakter af varemærke.

En gennemgang af praksis for såvidt angår mærker, der indledes med præfikset COMBI- synes også at tyde på, at direktoratet alene modholder identiske eller kvasi-identiske mærker på hinanden. Der skal herved henvises til, at følgende mærker sameksisterer i registret for identiske vareområder (måske er der i enkelte af tilfældene meddelt samtykke, men det gælder givetvis ikke dem alle)

Klasse 1 COMBIFOS/COMBISTOL COMBI-STIPP/COMBISTIX COMBIZELL/COMBIZYM Klasse 2 COMBIGRUND/COMBI-COAT Klasse 3 COMBIZELL/COMBIZYM Klasse 5 COMBIFLEX/COMBISTIX COMBI-START/COMBISTIX COMBIASE/COMBIHESIVE COMBITRIM/COMBITARD Klasse 6 COMBI-TWIN/COMBILINE Klasse 7 C OMBIDAN/COMBIDRIVE Combicard/CombiClip COMBITECH/COMBITEX COMBITEX/COMBIPEBS Klasse 9 COMBI-FLEX/COMBITEX COMBITEX/COMBITECH COMBITECH/COMBITOLE COMBITOLE/COMBITEX Klasse 11 COMBILUX/COMBITEX COMBI-LINE/COMBILUX COMBIDET/COMBINETTE »COMBI-ICE« (fig.)/COMBICOLD COMBIAIR/COMBIVENT COMBIE/COMBIAIR Klasse 12 »COMBI-CAMP« (fig.)/CombiCarl CombiCarl/COMBI-PAC Klasse 16 COMBI-THERM/COMBITHEN COMBITHERM/COMBITHEN COMBITRYK/COMBITORK COMBIT/COMBITRYK COMBIBLOC/»COMBICOLD« (fig.) COMBITORK/COMBIT Klasse 17 COMBI-THERM/COMBITHERM Klasse 19 COMBITAK/COMBITHERM COMBI-THERM/COMBITAK Klasse 30 »COMBI-ICE« (fig.)/COMBI-STANG COMBIPAN/»COMBI-ICE« (fig.) COMBI-STANG/COMBIPAN »COMBI-ICE« (fig.)/COMBI BAGERIBLANDING Klasse 36 COMBI-LØN/»COMBI-KONTO« (fig.)

Afsluttende skal vi henvise til, at direktoratet ikke ved behandlingen af VA 4394 1987, KOMBI-MAD har fundet anledning til at henlede opmærksomheden hverken på COMBIPAN eller COMBIBRØD eller COMBI BAGERIBLANDING, endskønt denne ansøgning blandt andet omfatter alle varer i klasserne 29 og 30.

Vi skal herefter anmode om, at direktoratet ikke tager hensyn til den fremkomne protest, der tydeligvis tager sigte på uberettiget at stille den protesterende virksomhed som om den havde eneret til ordet COMBI isoleret, og at mærket herefter bekendtgøres i Dansk Varemærketidende i overensstemmelse med Varemærkelovens § 20.

Protesterende fastholdt i skrivelse af 27. juli 1990 protesten og anførte

».....Foruden de registrerede mærker COMBIBRØD, COMBIPAN og COMBI BAGERIBLANDING har vore klienter gennem en lang årrække for produkter til bagerivirksomheder anvendt mærkerne COMBI FRANSKBRØD, COMBI BLØDDEJ og COMBI RUNDSTYKKER for bagerivarer og bageriblandinger, se vedlagte kopi af en bestillingsliste. Yderligere dokumentation for denne anvendelse vil om nødvendigt kunne fremskaffes.

Vore klienters registrerede varemærke COMBI BAGERIBLANDING består af ordet COMBI og af vareartsangivelsen »bageriblanding«. Den særpræggivende del af mærket er således ordet COMBI. Dette forhold understreges af, at det registre-rede mærke COMBI BAGERIBLANDING, som påpeget af ansøgerne, består af to adskilte ord skrevet på to linier med ordet COMBI anbragt midt over BAGERIBLANDING.

Ved vurdering af mærkeligheden mellem mærkerne COMBI BAGERIBLANDING og COMBICORN, der henholdsvis er registreret og ansøgt alene for bageriblandinger, må man således vurdere ligheden mellem ordene COMBI og COMBICORN. Denne vurdering må utvivlsomt give til resultat, at der er tale om mærkelighed. Da der endvidere, som påpeget ovenfor, er tale om vareidentitet, må de to mærker klart anses for at være forvekslelige.

De samme betragtninger gøres også gældende for så vidt angår combibrød, der består af ordelementet »combi« efterfulgt af vareartsangivelsen brød eller blandinger til brød. Igen er det combi, der er den særpræggivende del af mærket, der også dominerer mærket.

Forvekslingsrisikoen forøges af det forhold, at vore klienter som nævnt ovenfor foruden de nævnte tre registrerede mærker anvender flere andre COMBI-mærker i forbindelse med bageriråvarer og bageriprodukter. Det ansøgte mærke COMBICORN vil passe ind i vore klienters serie af COMBI-mærker, hvorfor man umiddelbart vil få den opfattelse, at et produkt, der forhandles under det ansøgte mærke COMBICORN, hidrører fra vore klienter.

Da det ansøgte mærke af de ovenfor påpegede grunde må anses for at være forveksleligt med vore klienters mærker, skal vi henstille, at det ansøgte mærke afslås.'

Klageren anmodede i skrivelse af 16. november 1990 under henvisning til det tidligere fremførte om direktoratets stillingtagen.

Direktoratet meddelte herefter ved skrivelse af 10. december 1990 følgende

»Direktoratet vil se bort fra den registreringshindring i medfør af varemærkelovens § 13, der tidligere er meddelt Dem. Dette i betragtning af de tidligere registrerede varemærker med præfixet COMBI.

Vi kan endvidere oplyse, at ansøgningen VA 4394 1987 er henlagt. Imidlertid må vi fastholde registreringerne VR 1795 1971 COMBIBRØD og VR 3709 1977 COMBI BAGERIBLANDING som hindringer for registrering af betegnelsen COMBICORN.

Betegnelserne COMBICORN og COMBIBRØD er begge i et ord og associationerne fra CORN til BRØD er utvivlsomme, ligesom de varer COMBICORN ønskes registreret for bruges til at fremstille varer, COMBIBRØD er registreret for.

Hvad angår ordene COMBI BAGERIBLANDING har de to ord i deres helhed et vist særpræg, og mærket er registreret for nøjagtig de samme varer, som betegnelsen COMBICORN søges registreret for.

Det ansøgte mærke vil derfor kun kunne registreres, hvis der opnås samtykke fra indehaverne af VR 1795 1971 og VR 3709 1977.«

I skrivelse af 8. januar 1991 anførte klageren følgende

».....I denne anledning skal vi herved tillade os atter at gøre opmærksom på, at betegnelsen COMBI er endog særdeles svag, jfr. direktoratets egen udtalelse i indsigelsesafgørelsesskrivelse af 20. oktober 1977.

For så vidt angår den modholdte registrering, COMBIBRØD, skal vi atter gøre opmærksom på, at der ikke foreligger sammenfald mellem de af denne registrering omfattede varer, og de varer som det ansøgte mærke søges regi-streret for, ligesom der efter vor opfattelse ej heller er mærkelighed, idet det eneste fælles ved mærkerne er betegnelsen COMBI. Sidste stavelse ligner på ingen måde hinanden, hverken visuelt eller auditivt og begrebsmæssigt ligger BRØD og CORN særdeles langt fra hinanden, således at der ikke kan antages at opstå forveksling med hensyn til mærkerne i deres helhed.

For så vidt angår betegnelsen COMBI BAGERIBLANDING og betegnelsen COMBICORN skal vi anmode direktoratet om nærmere at begrunde, hvori man mener, at mærkeligheden består, ligesom vi skal anmode direktoratet om en nærmere redegørelse for praksis i forbindelse med COMBI-, især under henvisning til de af os i vor skrivelse af 22. juni 1990 fremdragne eksempler.«

I skrivelse af 28. februar 1991 fastholdt direktoratet de to modhold og anførte

».....Forstavelsen COMBI har efter Direktoratets opfattelse særpræg. Da forstavelsen indgår i såvel det ansøgte mærke som i de modholdte registreringer, er mærkerne forvekslelige uanset de påpegede forskelle i de øvrige mærkebestanddele.

Det fastholdes endvidere, at der er varesammenfald mellem det ansøgte mærke og begge de modholdte registreringer.«

Hertil anførte klageren i skrivelse af 30. oktober 1991

».....Netop som forstavelse har efter ansøgernes og vort standpunkt COMBI absolut intet særpræg, idet den entydigt peger hen mod ord og/eller begreber som »combination«, »combine«. »kombinat« o.s.v. og følgelig er direkte deskriptiv i retning af, at der er tale om en eller anden form for sammensætning eller blanding.

Direktoratets påstand om forvekslelighed kan derfor stadig ikke tiltrædes og ønskes - dersom den fastholdes - formentlig forelagt Patentankenævnet til bedømmelse og påkendelse.

Hvad angår spørgsmålet om varesammenfald bestrides, at et sådant foreligger i forhold til VR 1795 1971 COMBIBRØD.

At der foreligger kollision i heromhandlede henseende i forhold til VR 3709 1977 bestrides ikke: men her ligger til gengæld selve mærkerne, altså

COMBI BAGERIBLANDING og COMBICORN

i en sådan afstand fra hinanden, at de umuligt efter vor opfattelse kan antages at være indbyrdes forvekslelige. Det drejer sig - som det fremgår - om et af to adskilte ord bestående, på nitten bogstaver og to linier fordelt mærke overfor et etordsmærke, som blot indeholder ni bogstaver, og dertil kommer, at selve ordet BAGERIBLANDING - som det er helt udelukket at se bort fra ved lighedsbedømmelsen, hvilket gælder helt klart visuelt, men også i høj grad udtalemæssigt - ikke har nogetsomhelst at gøre med slutstavelsen CORN i ansøgermærket. Det modholdte mærke skylder dets særpræg, at det inderholder en pleonasme (idet det er »dobbeltkonfekt« at tale om en combiblanding), samt at det har karakter af billedmærke, og intet af disse træk genfindes blot antydningsvis ved det ansøgte.

Den foreliggende ansøgning begæres følgelig påny bekendtgjort i henhold til varemærkelovens § 20 og kan - for at akcentuere, at det er ordet COMBICORN i dets helhed, det drejer sig om - forsynes med følgende tilføjelse: »Der er ved registreringen ikke begæret eneret til ordet COMBI, men alene til mærket i dets helhed.«

Den 29. november 1991 afslog direktoratet ansøgningen under henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6, idet det ansøgte mærke fandtes forveksleligt med de under VR 1795 1971 og VR 3709 1977 registrerede varemærker.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 28. januar 1992 indbragt for Patentankenævnet.

Med skrivelse af 25. juni 1992 indleveres følgende ankebegrundelse

».....Vi vil påvise, at når henses til COMBI mærkernes udtalte svagheder er modholdelsen af de to nævnte mærker inkonsekvent set i forhold til såvel nugældende som ældre varemærkepraksis.

Bedømmelsen af, om mærkerne er stærke eller svage, er ofte til en vis grad subjektiv, og kan give anledning til diskussion. Faktisk er direktoratets skrivelse af 10. april 1990 et klassisk eksempel på den usikre bedømmelse, der kan være tale om, når man har med svage mærker at gøre: anmeldernes mærke blev fundet uregistrerbart som følge af manglende særpræg, samtidig med, at »forvekslelige« mærker med endog mindre særpræg blev modholdt! Det forekommer

nærmest selvmodsigende, men tankegangen er måske korrekt: COMBI-mærker kan muligvis have særpræg for visse varer og mangle særpræg for andre.

En lang række COMBI mærkepar, d.v.s. to uafhængige mærker, der har mere end COMBI tilfælles, og som eksisterer i varemærkeregisteret side om side, er opremset på side 5 og 6 i vor skrivelse af 22. juni 1990 til direktoratet: skrivelsen omtaler på side 2 en lang række COMBI-mærker, der blev nægtet registrering på grund af manglende særpræg.

På trods af, at et COMBI-mærke kan være i besiddelse af et vist (om end ringe) særpræg kan der dog aldrig kommes uden om, at COMBI er beskrivende i retning af »kombination«, »kombinations-» eller lignende, ligesom COMBI- utvivlsomt vil høre hjemme i en ajourført liste over svage (efter vor opfattelse meget svage) mærkeelementer.

At COMBI- som mærkeelement er svag i klasse 30 fremgår af, at følgende mærker, ejet af forskellige indehavere, er registreret for konkurrerende - ofte identiske - varer

COMBIPAN (VR 04.211 1989) hele kl. 30 COMBIFOS (VR 00.060 1985) hele kl. 31 »COMBI-ICE« (VR 00.929 1987) hele kl. 30

»COMBI-STANG« (VR 03.284 1964) kl. 30: iscreme

Mængden af COMBI-mærker for forskellige indehavere registrerede for identiske varer medfører ikke, at der ikke er plads til anmeldernes mærke - snarere tværtimod. Dette følger af, at der ikke kun er en, men tværtimod mange der har ret til mærker indeholdende ordet COMBI i klasse 30

Mærkelighed?

Hvad angår VR 03.709 1977 COMBI BAGERIBLANDING bedes bemærket, at dets eneste lighed med anmeldernes mærke hviler på det overordentligt svage mærkeelement COMBI (så svagt at der ikke kan være tale om at betragte mærket som om det ikke indeholdt andet og mere end ordet COMBI). Mellem BAGERIBLANDING - som er en integrerende mærkebestanddel - og elementet -CORN i ansøgermærket er der hverken visuel, fonetisk eller nogen som helst anden lighed.

Der er heller ikke begrebsmæssig lighed mellem det engelske ord CORN og det danske BAGERIBLANDING, i hvert fald ikke så stor som ved Patentankenævnets afgørelse af 1. marts 1990 (J.nr. V 13/88), hvor mærket FASHION FAIR fandtes ikke at være til hinder for fashion BAZAAR: yderligere kan henvises til UfR1989.216H, hvor NY KREDIT ikke var til hinder for NY FINANS.

I henhold til helhedsgrundsætningen må modholdelsen af COMBI BAGERIBLANDING frafaldes. Sker dette ikke, vil mærket blive forlenet med en beskyttelse, der ikke på langt nær tilkommer det og hverken lydligt, udseendemæssigt eller betydningsmæssigt ligger det i dets helhed et-ordsmærket COMBICORN for nær, når også dette betragtes i dets helhed.

Afslutningsvis skal anføres med hensyn til modholdelsen COMBI BAGERIBLANDING, at mærket har karakter i et vist omfang af figurmærke i og med, at de to ord er anbragt på to linier og således at COMBI står lige midt over BAGE-RIBLANDING hvorved et trekantbillede dannes, samt at der efter vort standpunkt ikke kan tillægges den omstændighed nogen som helst betydning, at ordet »bageriblanding« udover at være en mærkebestanddel er en vareartsangivelse, der forefindes på en gang i det modholdte og det ansøgte mærkes varefortegnelse (i sidstnævnte dog i formen »bagerblan- ding«).

Indehaverne af det modholdte mærke har selv valgt at gøre BAGERIBLANDING (fjorten bogstaver fordelt på fem stavelser) til i egentligste forstand en bestanddel af selve det mærke, der er blevet registreret. Det er derfor aldeles udelukket ved lighedsbedømmelser som nærværende mere eller mindre at se bort fra den hernævnte kendsgerning (og lige så udelukket at se bort fra, at indsigermærket som sådant intet indeholder - bortset fra indledningen COMBI, som ikke selvstændigt ville kunne registreres - der blot antydningsvis har med ordet og/eller betegnelsen BAGERIBLANDING at gøre): sker det modsatte vil det registrerede mærke blive udstyret med en beskyttelse, som aldeles ikke tilkommer det, og som i givet fald vil komme til at fremstå som en refleks af det misbrug af registreringsinstituttet, der her vil være tale om.

Thi ved anmeldelsen og registreringen af dette kombinationsmærke har indehaverne med omhu sørget for at gøre ordet BAGERIBLANDING til - del af - deres varemærke (fornemmelig af den grund, at ordet COMBI alene ikke vil kunne registreres): men når der derefter, som i nærværende sag, skal tages stilling til, om et (andet) med COMBI kombineret mærke er forveksleligt med COMBI BAGERIBLANDING, ønsker indehaverne tydeligt nok i realiteten at blive stillet som om deres mærke ikke bestod af andet og mere end ordet COMBI.

Sagt på en anden måde: såfremt COMBI BAGERIBLANDING skulle være til hinder for COMBICORN måtte man efter samme logik anse EURO COMPUTER som værende til hinder for EUROTECH - hvis dette ønskedes registreret for netop computere. Det er for os ikke let forståeligt, at direktoratet hidtil har villet blande mærket og varefortegnelsen sammen, og dette forhold må nu ankenævnet rette op på.

Hvad angår VR 01.795 1971 COMBIBRØD er der en vis visuel lighed med anmeldernes mærke i og med, at også dette indledes med COMBI-.

COMBIBRØD er imidlertid ikke registreret for andet og mere end »bagerivarer, herunder brød« i klasse 30. Anmeldernes mærke, derimod, ønskes registreret for »bageblandinger til bageribrug«.

Direktoratet har ment, der er varesammenfald ud fra den betragtning, at bageblandinger bruges til at fremstille bagerivarer, jfr. skrivelse af den 10. december 1990.

Omend vi kan se, der er en vis sammenhæng mellem de to varefortegnelser mener vi ikke, at der kan tales om lignende varer. En anvendelse af direktoratets synspunkt i andre sammenhænge ville medføre, at garn og tråd og færdigt tøj, plastic i rå tilstand og legetøj af plastic o.s.v. o.s.v. ville være at anse som varer af lignende art i mærkeretlig forstand. Men praksis er som bekendt en anden, jfr. for eksempel UfR1974.568SH hvor det statueredes, at færdige sukkerbrødskager med fyld, glasur og pynt ikke var ligeartede med »korn, mel og produkter heraf«. I lighed med den aktuelle sag var der i UfR1974.568SH tale om varer i klasse 30, og den ene vare var fremstillet af den anden.

Forveksleligheden må anses for udelukket ydermere som følge af den kendsgerning, at forbrugerne af de to omhandlede varer er vidt forskellige: den ene vare sælges til bagere og den anden af bagere. Forvekslingsrisikoen er lig med 0, fordi ingen reelle forvekslingsmuligheder forefindes.

I realiteten vil bageren benytte sig af en hovedleverandør, idet han jævnligt køber varer ved hjælp af en bestillingsliste som den vedhæftet de protesterendes skrivelse af den 27. juli 1990.

Når bageren køber ind kommer han formentlig aldrig ud for at skulle bruge det nok så bekendte »udviskede erindringsbillede«, idet han bestiller sine varer ved hjælp af denne ene bestillingsliste (og ikke andre).

Forvekslelighedsbedømmelsen er som bekendt en samlet vurdering af mærkelighed og vareartslighed: som Carlsen skriver (side 52)

»er mærkerne identiske eller i øvrigt klart forvekslelige, vil der snarere blive statueret varesammenfald end i tilfælde hvor der hersker tvivl om mærkeligheden. Ligeledes har det betydning, om det ældre mærke er et stærkt særpræget mærke.«

Den aktuelle situation er den omvendte af den som Carlsen havde i tankerne, da hun skrev ovenstående. Her drejer det sig nemlig om et meget svagt - meget lidt særpræget - mærke og kun en vis synsmæssig lighed. Allerede ved anvendelse af produktreglen kan det derfor konstateres, at der ikke kan være tale om forvekslelighed mellem COMBI CORN og COMBI BRØD (understregningerne er vore) for så vidt angår de respektive varefortegnelser: når yderligere henses til de reelle forhold i bageribranchen er forveksling udelukket. Modholdelsen af COMBIBRØD må derfor frafaldes.

-------------------------------

Sammenfattende kan siges, at denne sag i virkeligheden drejer sig om, hvorvidt den ene part har eneret til ordet COMBI som varemærke for bageriblandinger. Vedkommende har ikke mærket COMBI registreret, men derimod to-ordsmærket COMBI BAGERIBLANDING og derudover et-ordsmærket COMBIBRØD, og mindst 2 tredje mænd har (andre) COMBI- mærker registreret for nøjagtig de samme varer. Svaret på det nævnte spørgsmål er derfor klart benægtende: der er ikke kun en der har ret - endsige eneret - til betegnelsen COMBI som varemærke: og det gælder uanset om betegnelsen betragtes isoleret eller som bestanddel af sammensætninger.'

Ved skrivelse af 17. august 1992 har den protesterende udtalt følgende

»Vor klient ejer de registrerede varemærker COMBI BAGERIBLANDING, COMBIBRØD og COMBIPAN. Endvidere anvender vor klient varemærkerne COMBI FRANSKBRØD, COMBI BLØDDEJ og COMBI RUNDSTYKKER for diverse bageprodukter, se vedlagte kopi af bestillingsliste.

Indledningsvis skal vi anføre, at det ansøgte varemærke, COMBICORN, efter vor opfattelse er forveksleligt med vor klients ovennævnte varemærker med mærkeelementet COMBI.

I bemærkningerne til lovforslaget til den nye varemærkelov anføres det side 12 vedrørende mærkers forvekslelighed, at der ved vurderingen af forvekslelighed skal tages hensyn til risikoen for, at forbrugeren kan antage, at der er en forbindelse mellem varemærkerne. Dette er formelt en nydannelse, men har hidtil også været praksis, idet der i Betænkning om en ny dansk lov om varemærker side 107 (1958) anføres, at varemærker kan

»være forvekslelige, når ligheden mellem dem kan give anledning til andre misforståelser, f.eks. at B's varer forhandles efter licens fra mærkeindehaveren A, eller at A garanterer eller godkender B's varer, eller at en særlig tilknytning eller anden kommerciel forbindelse består parterne imellem.«

Vi mener, at ovennævnte forhold gør sig gældende i nærværende sag, idet købere af produkter solgt under varemærket COMBICORN med rette vil formode, at der er en forbindelse mellem varer solgt under dette varemærke og varer solgt under vor klients varemærker. Der er derfor en reel forvekslingsrisiko. Ansøgers »COMBI- mærke« passer ind i vor klients række af »COMBI-mærker« for bageriprodukter, hvorfor der i praksis uvægerligt vil ske forveksling, idet mærkerne anvendes overfor samme kundekreds, der får den opfattelse, at produkter solgt under mærket COMBICORN hidrører fra eller har en forbindelse til vor klient. Forholdet er netop forudset i nævnte betænkning side 107 hvor det anføres,

»Hvis et i et varemærke særligt fremtrædende element efterlignes i et andet, vil disse kendetegn være forvekslelige selv bortset fra, om de øvrige bestanddele er forvekslelige.... Det samme gælder, såfremt B's varemærke indeholder bestanddele, som er fælles for flere i en serie varemærker tilhørende A.«

Vedrørende den konkrete mærke- og vareartslighed skal vi anføre følgende

Mærkeelementet COMBI kan efter vor opfattelse ikke - som hævdet af ansøgerne - anses for at være et udpræget svagt mærkeelement for de varer der er omfattet af det ansøgte mærke, dels fordi der i Varemærkeregisteret ikke findes andre varemærker bestående af mærkeelementet COMBI og en angivelse af et bageprodukt end vor klients, og dels fordi COMBI ikke naturligt vil blive anvendt som beskrivende mærkeelement for sådanne varer.

Ansøger henviser på side 2 nederst i brevet af 25. juni 1992 til mærker med forskellige indehavere. Henvisningen til COMBIFOS synes at være irrelevant under hensyn til, at dette mærkes slutelement ikke er en vareartsangivelse, som tilfældet er med vor klients mærker og det ansøgte mærke, og til, at mærket COMBIFOS (VR 60.1985) alene er registreret for »levnedsmiddelfosfater til kødindustrien« i klasse 1 og ikke som fejlagtigt anført af ansøger for varer i klasse 30.

Henvisningerne til COMBI-ICE og COMBISTANG synes ej heller at være relevante. COMBI-ICE-mærket er et figurmærke, hvori ordene er stærkt stiliseret, og vareangivelsen »ice« er ikke et bageprodukt. Endelig omfatter COMBI-STANG-registreringen ikke bageprodukter, men derimod iscreme.

Som tidligere omtalt er der derfor ikke registreret andre relevante mærker med mærkeelementet COMBI efterfulgt af en vareangivelse, der vedrører bageriprodukter, end vor klients varemærker.

Vedrørende ansøgers henvisning til eksemplet EURO COMPUTER og EUROTECH bemærkes, at præfikset EURO mangler særpræg, idet det er en oprindelsesangivelse, og at TECH ikke er en vareartsangivelse. Eksemplet synes derfor ikke at have relevans i den foreliggende sammenhæng.

Vi mener derfor, at der foreligger den fornødne mærke-lighed mellem mærkerne.

Vor klient, Palsgaard Industri A/S, og ansøger, Boehringer Backmittel GmbH, beskæftiger sig begge med halvforarbejdede bageriprodukter, herunder forblandinger til bagere, jf. da også ordet »Backmittel« i ansøgers selskabsnavn. Parterne henvender sig til samme kundekreds og ikke som angivet i ansøgers brev af 25. juli 1992 side 6 til forskellige kunder. Til orientering vedlægges kopier, der viser, hvorledes mærket COMBICORN bruges af ansøgers danske agent, Lysitan. Det fremgår heraf, at ansøger bruger COMBICORN for forblandinger til brug ved fremstilling af småbrød og andre brød.

Ansøgningen omfatter »bageblandinger til bageribrug«, mens registreringen COMBI BAGERIBLANDING i klasse 30 omfatter bageriblandinger hovedsagelig bestående af mel og/eller sukker. COMBIPAN registreringen omfatter alle varer i klasse 30, og COMBIBRØD-registreringen omfatter bagerivarer, herunder brød.

Da ansøgningen og registreringerne angår samme varegruppe og henvender sig til samme kundekreds mener vi, at mærkerne ud fra en samlet bedømmelse af mærke-lighed og vareartslighed er forvekslelige, og at ansøgningen med rette er blevet afslået af Patentdirektoratet.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 4. november 1993.

For klageren mødte cand.jur. Peter Larsen.

For protesterende mødte civilingeniør Knud Erik Vingtoft sammen med cand.jur Annemette Ellermann, cand.jur. Bente Klinke og salgschef Aksel Klæsøe.

Parterne procederede sagen i det væsentlige under henvisning til de til Patentdirektoratet og Ankenævnet fremsendte skriftlige indlæg, som nærmere blev uddybet.

Ankenævnet skal udtale

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.

Ingen

Varemærket COMBICORN fandtes ikke at være i besiddelse af tilstrækkeligt særpræg til at blive registreret for bageblandinger til bageribrug i klasse 30, da det kan angive, at der er tale om bageblandinger bestående af forskellig/kombinerede kornsorter.