Ansøgning om registrering af varemærket Canon (figurmærke) afslået efter indsigelse. Dissens.

Ansøgning om registrering af varemærket Canon (figurmærke) afslået efter indsigelse. Dissens.

År 1994, den 3. august afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende KENDELSE

i sagen j.nr. V 13/92: Klage fra Canon Kabushiki Kaisha, Japan, v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S over Patentdirektoratets afgørelser af 6. januar 1992 af varemærkeansøgning nr. VA 7691/1988 efter indsigelse fra Scannon Ltd., USA, v/Patentbureau Budde, Schou & Co. A/S og indsigelse fra Parfums Caron, Frankrig, v/Internationalt Patent-Bureau.

Den 4. november 1988 indleverede CANON KABUSHIKI KAISHA, Japan, v/Hofman-Bang & Boutard A/S en ansøgning om registrering af varemærket Canon (figurmærke) for nærmere angivne varer i klasse 3. Ansøgningen blev den 31. oktober 1990 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 21. december 1990 nedlagde advokatfirmaet Kromann & Munter på vegne Scannon Ltd., USA, i medfør af § 20, stk. 2, i varemærkelov af 11. juni 1959, indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke, idet man fandt mærket forveksleligt med indsigers varemærke VR 1237/77 »KANØN«.

Ved skrivelse af 5. marts 1991 meddelte patentbureauet Budde, Schou & Co., at man var indtrådt på vegne indsigerne Scannon Ltd. i stedet for Advokatfirmaet Kromann & Munter. Som nærmere begrundelse for indsigelsen anførtes følgende

» Varekollision?

Reg. nr. 1237/77 KANØN dækker følgende varefortegnelse

»Klasse 3: Kosmetiske præparater, parfumerivarer og toiletpræparater, hårlotioner og æteriske olier«.

Ansøgning nr. 7691/88 CANON dækker følgende varer

»Klasse 3: Sæbe, parfumerivarer, æteriske olier, kosmetiske præparater, hårvand, tandplejemidler«.

Der foreligger således varekollision.

Forvekslelighed?

Indsigerne må holde for, at der foreligger forvekslelighed mellem mærkerne KANØN/CANON. Man anfører i denne forbindelse følgende

1. KANØN/CANON har begge to stavelser.

2. KANØN/CANON har begge fem bogstaver.

3. Begyndelsesbogstaverne K/C udtales identisk. I visse tilfælde udtales bogstavet »c« på anden måde end bogstavet »k«. Imidlertid er dette ikke tilfælde for så vidt angår mærket CANON.

4. De to mærker adskiller sig i sidste stavelse ved henholdsvis Ø/O. Forskellen mellem Ø/O i mærkerne KANØN/CANON er på det nærmeste uhørlig. Visuelt fremtræder mærkerne også på det nærmeste ens.'

I skrivelse af 4. marts 1991 bestred ansøgeren, at de to mærker er forvekslelige og udtalte

»Visuelt fremstår indsigermærket med bogstavet Ø i sidste stavelse som et typisk dansk mærke i modsætning til det verdenskendte CANON -mærke. Der foreligger hverken visuel eller auditiv lighed mellem de to mærker. Desuden er anmeldernes mærke i sin specielle skriftform i den grad kendt, at forveksling med KANØN er udelukket.

CANON udtales i køberkredse som »CANNON« med tryk på første stavelse, medens trykket i KANØN ligger på sidste stavelse.'

Indsiger fremsatte i skrivelse af 23. maj 1991 følgende bemærkninger til ansøgers skrivelse af 4. marts 1991

»1. »Visuelt fremstår indsigermærket med bogstavet Ø i sidste stavelse som et typisk dansk mærke i modsætning til ....«

I vor skrivelse af 5. marts 1991 har vi kommenteret dette under pkt. 4 således

»De to mærker adskiller sig i sidste stavelse ved henholdsvis Ø/O. Forskellen mellem Ø/O i mærkerne KANØN/CANON er på det nærmeste uhørlig. Visuelt fremtræder mærkerne også på det nærmeste ens«.

2. »... i modsætning til det verdenskendte CANON-mærke«

Det er os ikke bekendt, at der skulle være tale om et »verdenskendt« mærke, specielt ikke for så vist angår de varearter, der er omfattet af ansøgningen. I øvrigt drejer denne sag sig om Danmark, og det må afvises, at mærket CANON skulle være »verdenskendt« i Danmark for f.eks. sæbe.

3. »Der foreligger hverken visuel eller auditiv lighed mellem de to mærker« Dette er ikke en argumentation men et postulat, der iøvrigt er urigtigt.

4. »Desuden er anmeldernes mærke i sin specielle skriftform i den grad kendt, at forveksling med KANØN er udelukket« Man kan ikke komme uden om forvekslelighed ved at bruge en særlig skriftform. Ansøgerne fremfører også her en argumentation i form af et postulat, nemlig at den pågældende skriftform skulle være »i den grad kendt, at forveksling med KANØN skulle være udelukket«.

5. »CANON udtales i køberkredse som »CANNON« med tryk på før ste stavelse, ...' Også her er der fra ansøgernes side tale om et rent postulat, der iøvrigt er urigtigt.

Som det fremgår af Webster, er der udtalemæssig og betydningsmæssig forskel på engelsk mellem ordene »cannon« (kanon) og »canon«. Her i landet må ordet »canon« forventes at blive udtalt med tryk på første stavelse, således som f.eks. tilfældet er med ordet »Kanaan«.

6. »... medens trykket i KANØN ligger på sidste stavelse«

Vi kan ikke forstå, at ansøgerne vil bygge en argumentation på, at man skulle udtale KANØN i lighed med udtalen af »kanin«, svarende til at man skulle udtale ordet »laban« som »la ban«.'

Ved skrivelse af 27. september 1991 bestred ansøger påny de to mærkers forvekslelighed og bemærkede følgende

»Der er i øvrigt tale om en særlig figurmæssig udformning af betegnelsen CANON. Dette fremgår forsåvidt udmærket af indsigernes egen skrivelse af 23. maj 1991 under afsnit 1., hvor man har sat ordene op side om side.

Det vil her fremgå, at mærkerne KANØN/CANON visuelt ikke fremtræder som værende forvekslelige.

Denne mangel på mærkelighed, trods det samme antal bogstaver, skyldes den usædvanlige sammenstilling af konsonanterne N-N- omfattende det på dansk særegne bogstav Ø, hvilket alt i alt giver en usædvanlig visuel konstellation.

Da indsigernes mærke endvidere indledes med bogstavet K-, fører dette til en samlet vurdering af, at mærkerne ikke kan være forvekslelige, set ud fra et visuelt synspunkt.

Som anført, er der endvidere tale om en særlig skriveform af betegnelsen CANON.

Hvad angår bemærkningerne om det verdenskendte mærke CANON, må vi nok holde for, at betegnelsen er et af verdens kendteste mærker, der anvendes for et utal af varearter. Om betegnelsen dækker for eksempel sæbe i sig selv, er forsåvidt sagen uvedkommende. Det, der ligger i, at en betegnelse er velkendt, er selvfølgelig, at den har en bred beskyttelse, hvor man ikke kan vurdere, om betegnelsen dækker en eksakt vareart.«

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 6. januar 1992 og tog indsigelsen til følge med følgende begrundelse

»... Det er direktoratets opfattelse, at der er mærkelighed mellem Kanøn og Canon. Begge mærker består af fem bogstaver fordelt på to stavelser, og i begge mærker indgår bogstaverne a,n og n i samme rækkefølge. Bogstaverne o og ø adskiller sig i synsmæssig henseende kun meget lidt fra hinanden. Ganske vist er begyndelsesbogstaverne c og k synsmæssigt forskellige, men lydligt kan de erstatte hinanden, idet de udtales fuldstændigt ens. Direktoratet anser det for lige så naturligt at udtale Kanøn med tryk på første stavelse som med tryk på sidste stavelse. Der er således både stor synsmæssig og lydlig lighed mellem Kanøn og Canon. Det skal i denne forbindelse oplyses, at Patentankenævnet i en tidligere sag har fundet Ceramat og Keramag både visuelt og auditivt forvekslelige for varer i klasse 11, uanset at begyndelsesbogstavet og slutbogstavet i de to mærker er forskellige.

Mærkerne må herefter anses for forvekslelige, og indsigelsen tages derfor til følge.«

Ved skrivelse af 2. januar 1991 nedlagde også Internationalt Patent-Bureau på vegne Parfums Caron, Frankrig, indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke, idet man fandt mærket forveksleligt med flere varemærker registreret for indsiger i Danmark, indeholdende betegnelsen CARON.

Indsiger fremkom i skrivelse af 1. maj 1991 med nærmere begrundelse for indsigelsen og anførte

»Indsigerne er her i landet indehaver af en række varemærker, der indeholder ordet CARON. Vi henviser herved til mærkerne VR 1218 1981, et billedmærke med betegnelsen EAU DE CARON, VR 4531 1983, et billedmærke med betegnelserne POUR UN HOMME og CARON, VR 2533 1986, et billedmærke med betegnelsen LE 3e HOMME DE CARON, VR 3346 1988, betegnelsen NOCTURNES DE CARON, og VR 1628 1991, ligeledes betegnelsen NOCTURNES DE CARON.

Det gøres gældende, at det ansøgte mærke må anses som forveksleligt med indsigernes nævnte mærker.

Det ansøgte mærke er begæret registreret for »sæbe, parfumerivarer, æteriske olier, kosmetiske præparater, hårvand, tandplejemidler« i klasse 3.

Indsigernes mærker omfatter på nær de to NOCTURNES DE CARON mærker alle varer i klasse 3, og de to nævnte mærker angår alle de varer, der er nævnt i varefortegnelsen til det ansøgte mærke.

Der er således ingen tvivl om, at mærkerne angår identiske varer.

Hvad angår ligheden mellem betegnelserne CARON og CANON må det efter vor opfattelse være lige så utvivlsomt, at den er så betydelig, at de må anses som forvekslelige. En sammenligning mellem CA - RON CA - NON

udviser således, at de begge består af ialt 5 bogstaver fordelt på 2 stavelser. Den første stavelse CA, der udtales som KA, er identisk, og de to sidste bogstaver ON i den anden stavelse er ligeledes identiske. Visuelt må betegnelserne siges at være forvekslelige, idet den eneste synlige forskel er, at den anden stavelse i mærket CARON begynder med bogstavet R og i mærket CANON med bogstavet N. Også fonetisk består der lighed mellem betegnelserne, navnlig når disse udtales på dansk.

Som ovenfor angivet under omtalen af de mærker, der danner grundlag for indsigelsen, består indsigernes mærker ikke af ordet CARON alene, men af dette ord i forbindelse med andre elementer. I to af mærkerne, nemlig i VR 1218 1981 EAU DE CARON og VR 4531 1983 POUR UN HOMME og CARON forekommer CARON på en sådan måde, at disse registreringer umiddelbart må give indsigerne en varemærkeret til selve betegnelsen CARON. I førstnævnte mærke følger dette af, at ordet EAU er en vareangivelse, medens CARON er navnet på varen. I sidstnævnte mærke er navnet CARON helt adskilt fra teksten POUR UN HOMME, og CARON har i dette mærke en funktion dels som varemærke, dels som firmanavn. Som ovenfor nævnt udviser betegnelserne CARON og CANON en sådan lighed, at de umiddelbart må være forvekslelige.'

Ansøger afviste indsigelsen i skrivelse af 27. september 1991 med følgende begrundelse

»Indsigelsen støtter sig på 5 varemærkeregistreringer indeholdende bland andet ordet CARON.

Det understreges imidlertid, at de 4 af registreringerne alene er vareudstyrsregistreringer, altså registreringer der viser en emballages udseende. Det drejer sig om registreringerne

VR 1218 1981 EAU DE CARON

VR 4531 1983 POUR UN HOMME CARON

VR 2533 1986 LE 3e HOMME DE CARON

Af ordmærker er der alene varemærkeregistrering VR 3346 1988 NOCTURNES DE CARON.

I indsigernes brev af 1. maj 1991 opdeles mærkerne, således at der ses bort fra bestanddelene EAU DE, POUR UN HOMME, LE 3e HOMME DE samt for ordmærkets vedkommende NOCTURNES DE. Man koncentrerer sig alene om ordligheden mellem betegnelserne CARON og CANON.

Denne opdeling er naturligvis helt utilstedelig, da det er bedømmelsen af mærkerne i deres helhed, der er afgørende for, om der foreligger mærkelighed. Dette er sædvanlig praksis, og der kan derfor ses ganske bort fra denne argumentation om betegnelserne set isoleret.

Indsigerne er i virkeligheden enige heri, hvilket fremgår af nævnte skrivelse p. 2, sidste afsnit, hvor det hedder

»... består indsigernes mærker ikke af ordet CARON alene, men af dette ord i forbindelse med andre elementer.«

Indsigerne går herefter over til at hævde, at de i varemærkeudstyrsregistreringerne indeholdte elementer er uden betydning, og at det er ordet CARON, der er det bærende element.

Det kan være nok så rigtigt, men afgørende er, at indsigerne ikke med prioritet forud for nærværende ansøgning har anmeldt og opnået registrering af betegnelsen CARON alene. Man har fra indsigernes side alene haft interesse i at beskytte sit vareudstyr og betegnelsen NOCTURNES, hvilket fremgår åbenbart af de udtagne registreringer.

Den argumentation, som indsigerne gør sig til talsmand for, nemlig at de udtagne registrering umiddelbart giver indsigerne en varemærkeret til selve betegnelsen CARON, kan derfor afvises.'

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 6. januar 1992 og tog også denne indsigelse til følge. Begrundelsen var som følger

»....For så vidt angår det under VR 3346 1988 registrerede varemærke, Nocturnes de Caron, ordmærke, dækker denne registrering varer i klasse 3, der kolliderer med de varer, ansøgningen søges registreret for. Da der således er varekollision, er det spørgsmålet om mærkelighed, der er afgørende for, om de to mærker kan anses for forvekslelige. Det er direktoratets opfattelse, at Nocturnes de Caron ikke kan anses for forveksleligt med mærket Canon. Nocturnes er et særpræget ord, der udgør mærkets første og mest dominerende del. I sin helhed ligner dette mærke ikke ansøgers mærke Canon.

Der er således heller ikke mærkelighed mellem det ansøgte mærke og det under VR 1628 1991 registrerede varemærke, ligeledes bestående af ordene Nocturnes de Caron. Trods varekollision er disse mærker således ikke forvekslelige.

Varemærket registreret under VR 2533 1986, Le 3e Homme de Caron omfatter alle varer i klasse 3, og der er varekollision. Med hensyn til mærkeligheden består mærket af fem ord. Betegnelsen Le 3e Homme, der på dansk betyder den tredie mand, har et vist særpræg, og ud fra en helhedsbetragtning er der ikke lighed mellem dette registrerede mærke og det ansøgte mærke, som kun består af det korte ord Canon. Det ansøgte mærke er således ikke forveksleligt med det under VR 2533 1986 registrerede varemærke.

For så vidt angår varemærket Eau de Caron registreret under VR 1218 1981 omfatter registreringen alle varer i klasse 3, hvorfor der er varekollision. Med hensyn til mærkeligheden mener direktoratet ikke, at en sådan er til stede, når mærkerne betragtes i deres helhed. Mærket Eau de Caron giver også helt andre associationer end det ansøgte mærke Canon. Det ansøgte mærke Canon er således heller ikke forveksleligt med figurmærket Eau de Caron registreret under VR 1218 1981.

Det sidste registrerede varemærke, som indsigerne har påberåbt sig, er figurmærket Pour un Homme, Caron, som er registreret under VR 4531 1983. Registreringen omfatter alle varer i klasse 3, og der er således varekollision. Afgørende for spørgsmålet om forvekslelighed er, om mærkelighed er tilstede. Ordene Pour un Homme er i varemærkeretlig henseende uden særpræg, idet de blot angiver, at der er tale om varer til mænd. Da ansøgningen omfatter alle varer i klasse 3, herunder parfumerivarer, sæbe, hårplejemidler ect., er det naturligt at opfatte ordene Pour un Homme som angivende, at de er beregnet til mænd. Caron er den eneste særprægede mærkebestanddel. Mærket er figurligt udformet således, at Pour un Homme står adskilt fra ordet Caron. Derudover er Caron skrevet med andre bogstavtyper end ordene Pour un Homme. På denne baggrund er det direktoratets opfattelse, at der foreligger mærkelighed.

Mærkerne må således anses for forvekslelige, og indsigelsen tages derfor til følge for så vidt angår denne registrering....«

Klageren, CANON KABUSHIKI KAISHA, Japan, v/Hofman-Bang & Boutard A/S, har ved skrivelser af 6. marts 1992 indbragt direktoratets afgørelser i de to indsigelsessager for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes, således at indsigelserne ikke tages til følge, og anmeldelsen føres til registrering.

Som begrundelse for anken anføres følgende vedrørende indsigelsen fra Scannon Ltd., USA, v/Budde-Schou & Co.

»Ved skrivelse af 6. januar 1992 tog Patentdirektoratet stilling til en af Scannon Ltd. nedlagt indsigelse, og statuerede mærkelighed mellem betegnelserne CANON og KANØN.

Det lægges til grund i sagen, at der er vareartslighed, hvilket ikke bestrides.

Når derimod spørgsmålet drejer sig om mærkelighed, bestrides det, at en sådan foreligger og følgelig altså heller ikke forvekslelighed mellem de her omhandlede mærker, CANON og KANØN.

Forudsætningen for at statuere mærkelighed er, at der både er visuel mærkelighed, auditiv mærkelighed og - hvis muligt - begrebsmæssig lighed , altså at mærkerne indeholder associationer, der kan danne fælles opfattelse hos forbrugeren.

Hvad angår den visuelle fremtræden , er begge betegnelserne CANON og KANØN klart forskellige fra hinanden. Ganske vist indeholder begge mærker det samme antal bogstaver, og indledes med henholdsvis C- og K-, der udtalemæssigt er ens i nærværende sammenhæng.

Den omstændighed, at mærkerne imidlertid indledes med KAN-, respektivt CAN-, gør at en visuel betragtning af ordene er forskellig. Således giver betegnelsen CAN- en »engelsk« opfattelse for iagttageren, mens betegnelsen KAN- ikke indeholder samme effekt.

Når endvidere bestanddelene -ØN og -ON iagttages, er den omstændighed, at betegnelsen KANØN indeholder det specielt danske bogstav »Ø« en så speciel omstændighed, at mærkerne samlet ikke fremtræder ens visuelt. Ej heller sammensætninger som -NØN og -NON giver visuel identitet eller forvekslelighed, heller ikke selvom vokalerne »Ø« og »O« omklamres af bogstaverne »N«, »N«. Man må vel sige, at betegnelsen -NØN er helt uden mening, mens -NON giver en klar mening, og tillige indeholder et begreb, jf. nedenfor.

Anmelderne må derfor holde for, at der i visuel henseende foreligge så store forskellige mellem mærkerne, at de bør kunne sameksistere.

Hvad angår den auditive side , er den omstændighed, at varemærket KANØN indeholder det omtalte bogstav »Ø«, en så markant forskel, at mærkerne ikke vil kunne forveksles auditivt. Selvom trykket lægges ens i begge mærker, kan man ikke undgå at udtale bogstavet »Ø«, der er en ganske speciel lyd i det danske sprog og på ingen måde forvekslelig med den udtale, som bogstavet »O« giver.

Også lydligt er der derfor klar forskel mellem de to mærker CANON og KANØN, og indsigelsen bør derfor afslås.

Når Patentdirektoratet anfører, at der er lydlig lighed mellem KANØN og CANON, må dette undre. Selvom man udtaler ordet KANØN på nøjagtigt samme måde som CANON, altså med tryk på CA-, respektivt KA-, kan dette ikke føre til nogen lydlig lighed, allerede fordi det på dansk må falde ganske naturligt at lægge trykket på sidste stavelse -NØN i KANØN, hvorimod anmelsernes mærke udtales med tryk på første stavelse CA-.

Efter anmeldernes opfattelse er der altså heller ikke lydmæssigt den lighed, som Patentdirektoratet gør sig til talsmand for. Det skal dog for god ordens skyld bemærkes, at det heller ikke var Patentdirektoratets opfattelse af mærkerne ved ansøgningens første behandling, men kun i indsigelsesfasen.

Hvad angår det begrebsmæssige , er betegnelsen KANØN et rent fantasiord, mens mærket CANON for store dele i det danske samfund har en begrebsmæssig betydning, oven i købet flere: dels er der jo som bekendt tale om et begreb, der vedrører den centrale del i et værk, i vor del af verden oftest teksten til brødets og vinens forvandling ved en messe, i andre dele af verden er betegnelsen blot anvendt som en regel eller rettesnor, og deraf er mærket formentlig skabt. Derudover er ordet også anvendt for en musikalsk effekt, nemlig både gentagelse af samme tema og kædesang.

Derfor er der noget begrebsmæssigt knyttet til betegnelsen CANON, hvilket også bidrager til, at mærkerne CANON og KANØN ikke er forvekslelige.

Endelig bemærkes, at der, forsåvidt angår anmeldelsen af CANON, er tale om en særlig typografi, der er særdeles særpræget, og dette bidrager selvfølgelig også til at adskille mærkerne.

Anmelderne må derfor holde for, at betegnelserne CANON og KANØN ikke er forvekslelige.'

Scannon Ltd. v/Budde-Schou har i skrivelse af 14. juli 1992 påstået stadfæstelse af direktoratets afgørelse af 6. januar 1992 og til støtte herfor fremkommet med følgende anbringender

»Det bemærkes indledningsvist, at klagerne anerkender, at der foreligger vareartslighed. Det der således herefter skal afgøres er, om der også foreligger mærkelighed.

Med hensyn til den visuelle fremtræden har klageren gjort gældende, at betegnelserne CANON og KANØN klart er forskellige. Dette begrundes bl.a. med at første stavelse i de 2 mærker henholdsvis KAN og CAN anses for forskellige. Det bemærkes hertil, at der alene er forskel på begyndelsesbogstavet C overfor K, hvilket er en meget ringe forskel. Det forhold, at begge mærker består af 5 bogstaver fordelt på 2 stavelser, og at der alene er forskel i anden stavelse på det midterste bogstav bevirker, at mærkerne i høj grad må anses for visuelt forvekslelige p.g.a. den ensartede opbygning af mærkerne samt ordenes lighed. Endvidere er det væsentligt også for den visuelle bedømmelse, at begge mærker har samme begyndelsesbogstav i anden stavelse.

Med hensyn til de sidste 2 bogstaver i hver stavelse, henholdsvis ON overfor ØN anfører klager, at betegnelsen KANØN indeholder det specielle danske bogstav Ø, hvilket skulle være særskilt medvirkende til at differentiere de 2 mærker fra hinanden. En sådan betragtning kan naturligvis ikke lægges til grund, eftersom den må antages at være irrelevant, da jo netop de 2 mærker skal sammenlignes på baggrund af dansk ret og dansk udtale. Bogstavet Ø forekommer derfor ikke mere eller mindre ualmindeligt for en dansker end et hvilket som helst andet bogstav i alfabetet.

Der bør derfor ikke herske tvivl om, at de 2 mærker ud fra en visuel betragtning er forvekslelige, da der kun er tale om uvæsentlige forskelle mellem disse. Når Direktoratet således også finder, at der er tale om en ringe visuel forskel, ses dette at være korrekt, ligesom det er en følge af den restriktive praksis, der også i tilfælde af lignende art er anlagt af Patentankenævnet. Vi henviser i denne forbindelse til den afgørelse som også Patentdirektoratet refererer til, nemlig V 24/90 af 29. juli 1991, i henhold til hvilken mærkerne KERAMAG og CERAMAT ansås for forvekslelige. Det bemærkelsesværdige ved denne afgørelse var netop, at mærkerne ansås for forvekslelige, uanset at de havde forskellige begyndelsesbogstaver.

Endvidere kan vi henvise til en anden Patentankenævnsafgørelse, nemlig V 12/90 af 10. septemer 1991 i henhold til hvilken mærkerne HEXAKEN og NEXAPEN ansås for forvekslelige. Også i dette tilfælde blev forveksleligheden statueret på trods af de forskellige begyndelsesbogstaver i mærkerne.

Klager har gjort gældende, at CANON er anmeldt i en særlig typografi, hvilket efter klagers opfattelse som en selvfølgelighed skulle bidrage til at adskille dette mærke fra KANØN. Det bemærkes hertil, at mærket KANØN er et registreret ordmærke, hvilket jo som bekendt betyder, at indklagede har mulighed for at udforme sit varemærke fuldstændigt frit, herunder eventuelt i en typografi, der er identisk med eller minder om den mærket CANON er udformet i. Den særlige typografi tilknyttet mærket CANON kan derfor heller ikke tillægges betydning som en omstændighed der skulle bevirke, at de 2 mærker må betragtes som visuelt forskellige.

Hvad angår den auditive side af sagen bemærkes det, at klager har anerkendt, at bogstaverne C og K i nærværende sag udtales ens. Det er således ubestridt, at bogstaverne C og K lydligt kan erstatte hinanden, eftersom de udtales fuldstændigt ens. Men hensyn til anden stavelse i de 2 ord, NON overfor NØN, gøres det gældende, at disse 2 bestanddele også er forvekslelige udfra en auditiv betragtning, uanset om mærkerne måtte blive udtalt med særlig tryk på enten første eller anden stavelse. I det samlede lydbillede fortoner forskellen sig mellem O og Ø i en sådan grad, at den lydmæssige forskel udviskes, hvilket hænger sammen med, at bogstaverne O og Ø henholdsvis foran og bagved ledsages af de samme bogstaver. Der bør herefter ikke herske tvivl om, at mærkerne i deres helhed må anses for forvekslelige i auditiv henseende.

Når klager anfører, at Patentdirektoratet ved ansøgningens første behandling ikke fandt de to mærker for forvekslelige i auditiv henseende må det understreges, at denne omstændighed ikke kan og skal tillægges nogen betydning for sagens behandling for Patentankenævnet. Vi skal derfor anmode Patentankenævnet om at se bort fra denne betragtning.

Endeligt hvad angår associationerne har klager gjort gældende, at betegnelsen KANØN er et rent fantasiord, hvorimod betegnelsen CANON for store dele i det danske samfund har begrebsmæssig betydning, ovenikøbet flere. Det bemærkes, at denne påstand henstår udokumenteret og i særdeleshed må det understreges, at der ikke fra klagers side på noget tidspunkt er ført dokumentation eller bevis for, at mærket CANON skulle være specielt indarbejdet eller kendt hos de danske forbrugere for varer i klasse 3. Dette af klager fremsatte synspunkt må derfor tilbagevises.

Dernæst angiver klager nogle betragtninger om et begreb der vedrører den centrale del i et værk, der såvidt vi kan opfatte det har relationer til religion eller noget religiøst. Dette synspunkt er så specielt og uden tvivl et synspunkt klager alene har kunne fremføre efter at have konfereret med et leksikon, at der naturligvis må bortses herfra, da det er udokumenteret, at denne definition/association skulle være kendt i almindelighed.

Dersom klager fortsat måtte gøre gældende, at begrebet CANON er indarbejdet i særlig grad for vareklasse 3 og fastholde det ovenfor nævnte i relation til associationerne, opfordres klager til at dokumentere dette. I modsat fald skal Patentankenævnet se bort fra disse synspunkter.

Endelig anfører klager, at ordet CANON er anvendt for en musikalsk effekt, nemlig både gentagelse af samme tema og en kædesang. Dette skal ikke bestrides, men på den anden side set er det vanskeligt at se relevansen i denne betragtning når henses til de varer, der er tilknyttet de to mærker CANON og KANØN.

Det gøres herefter gældende, at mærkerne KANØN og CANON må anses for forvekslelige, både i visuel, auditiv og begrebsmæssig henseende, således som det også er fastslået af Patentdirektoratet i afgørelsen af 6. januar 1992.«

Vedrørende indsigelsen fra Parfums Caron, Frankrig, v/Internationalt Patent-Bureau har klageren i skrivelse af 6. marts 1992 anført følgende

»Det er anmeldernes opfattelse, at man ved Patentdirektoratets beslutning ikke har iagttaget de grundliggende hensyn til bedømmelse af varemærker, som retteligt bør lægges til grund, nemlig mærkernes helhedsindtryk.

I afgørelsen hedder det, at »afgørende for spørgsmålet om forvekslelighed er, om mærkelighed er til stede«.

Ordene POUR UN HOMME er i varemærkeretlig henseende uden særpræg, mens bestanddelen CARON i figurmærket er den eneste særprægede varemærkebestanddel.

Det anmeldte mærke er ordet CANON i speciel skriveform, jf. vedlagte.

Den blotte sammenligning mellem de to mærker, figurmærkeregistreringen VR 4531 1983 POUR UN HOMME CARON, og anmeldelsen af figurmærket CANON, fører til, at der ikke er den visuelle identitet mellem de to mærker, der bør være til stede, hvis der skal statueres mærkelig.

Man kan ikke, således som Patentdirektoratet gør, tage det enkelte ord CARON ud af sin sammenhæng, ikke mindst da mærket består af en stor »bjælke«, ordene POUR UN HOMME og i mindre tryktyper CARON. Det mærket her viser, er blot en figurmæssig udformning af emballage til parfumerivarer etc.

Hvis indsigerne havde ønsket at beskytte betegnelsen CARON i sig selv, burde det være sket som ordmærke, men dette er ikke tilfældet. Det, der må lægges til grund, er den fuldstændige udformning af figurmærket VR 4531 1983 POUR UN HOMME CARON sat i relation til det anmeldte mærke, figurmærket CANON, og her er det anmeldernes opfattelse, at mærkerne ikke er forvekslelige.'

Parfums Caron, Frankrig, v/Internationalt Patent-Bureau har i skrivelse af 26. august 1992 påstået stadfæstelse af direktoratets afgørelse og anført følgende

»Vi fastholder således vor indsigelse af 2. januar 1991, forsåvidt som denne er baseret på indsigerens registrerede varemærke VR 04.531 1983 POUR UN HOMME, CARON, og vi henviser i det hele til de synspunkter, som vi fremførte i vor indsigelse af 2. januar 1991 samt i den nærmere begrundelse dateret den 1. maj 1991, jfr. vedlagte kopier (bilag 1 og 2).

Der ses ikke fra klagerens side at være fremført synspunkter, som på nogen måde kan eller bør føre til, at Patentdirektoratets afgørelse af 6. januar 1992 ændres. De argumenter, som fremføres i klagebegrundelsen, er stort set en gentagelse af de argumenter, som klageren i skrivelse af 27. september 1991 til Patentdirektoratet fremførte som svar på vor indsigelse. Patentdirektoratet har indgående taget stilling til disse argumenter i sin afgørelse af 6. januar 1992. Vedlagt følger kopi af Patentdirektoratets afgørelse (bilag 3) og af ansøgerens svarskrivelse af 27. september 1991 (bilag 4).

Klagerens hovedsynspunkt er, at »man ved Patentdirektoratets beslutning ikke har iagttaget de grundlæggende hensyn til bedømmelse af varemærker, som retteligt bør lægges til grund, nemlig mærkernes helhedsindtryk«.

Som det fremgår af vedlagte kopi af Patentdirektoratets afgørelse, har Direktoratet netop omhyggeligt og konsekvent anlagt en helhedsvurdering i sin sammenligning mellem alle 5 indsigermærker og det ansøgte mærke, og det var netop hensynet til mærkernes helhedsindtryk, som førte til, at Direktoratet kun kunne give os medhold i indsigelsen forsåvidt angik det ene af de 5 mærker, som dannede grundlag for indsigelsen. I sin afgørelse af 6. januar 1992 har Patentdirektoratet i alle fem tilfælde fulgt nøjagtigt de samme principper i bedømmelsen af mærkeligheden mellem det ansøgte CANON-mærke og indsigerens CARON-mærker, og i de fire af tilfældene har klageren da heller ikke haft noget at udsætte på Patentdirektoratets dømmekraft!

Faktum er, at indsigerens registrering VR 04.531 1983 POUR UN HOMME, CARON er anderledes end de øvrige CARON-mærker ved, at ordet CARON i VR 04.531 1983 står helt for sig med anderledes tryktyper og utvivlsomt bliver opfattet - og er beregnet på at blive opfattet - som varemærke og firmanavn, mens den øvrige tekst i mærket er rent beskrivende for brugen af de varer, mærket angår, nemlig produkter til mænd.

Der kan derfor ikke være tvivl om, at det er ordet CARON i registreringen VR 04.531 1983, der skal sammenlignes med ansøgermærket CANON.

Der er ikke tale om, således som påstået af klageren, at Patentdirektoratet i sin sammenligning af mærkerne har »taget det enkelte ord CARON ud af sin sammenhæng«.

Ordet CARON er simpelt hen den eneste tekst i indsigermærket, der har særpræg - også i kraft af sin fremtrædende og isolerede placering i mærket-, og det er derfor helt korrekt, at forvekslingsrisikoen vurderes på basis af en sammenligning mellem ordene CARON og CANON.

Klageren understreger desuden, at det ansøgte mærke CANON er et figurmærke eller, rettere, et ord i speciel skriveform, og at indsigermærket POUR UN HOMME, CARON »blot er en figurmæssig udformning af emballage til parfumerivarer etc.«.

Denne sidste udtalelse må bero på gisninger fra klagerens side, da det intetsteds fremgår af indsigerens registrering VR 04.531 1983, at der er tale om et vareudstyrsmærke. Og selvom der var tale om et vareudstyrsmærke, kan vi ikke indse, at dette skulle kunne fjerne risikoen for forveksling mellem ordene CARON og CANON.

Det samme gælder tilstedeværelsen af en »stor bjælke« i indsigermærke.

Det figurlige element i ansøgermærke CANON er til at overse, idet det blot består af en speciel skriveform. Der er således ikke noget billede eller nogen egentlig figur, som kunne bidrage til at adskille CANON-mærket fra CARON-mærket.

Ansøgermærket er desuden udformet således, at det indledende C er skrevet med stort bogstav, mens der er brugt små skrevne bogstaver til resten af mærket.

Det skrevne »n« ligner det skrevne »r« uhyre meget, og da det netop er forskellen på N og R, som er den eneste forskel mellem betegnelserne CARON og CANON, består der en uomtvistelig risiko for, at den almindelige forbruger kommer til at tage et CANON-produkt i stedet for et CARON-produkt, når han selv tager sine varer fra forretningernes hylder, hvor parfumerivarer af forskellige mærker ofte står side om side.

Det siger sig selv, at der ikke - som påstået af klageren - behøver at være visuel identitet mellem mærkerne, for at statuere forvekslelighed. Det må være fuldt tilstrækkeligt, at der er en så høj grad af visuel og lydlig lighed som i nærværende tilfælde.

Sluttelig fremfører klageren, at »hvis indsigerne havde ønsket at beskytte betegnelsen CARON i sig selv, burde det være sket som ordmærke, men dette er ikke tilfældet«.

Vi kan til dette punkt oplyse, at indsigeren meget gerne ville have haft en ordmærkeregistrering af CARON i sig selv: men dette har ikke kunnet lade sig gøre af grunde, som vor klient ikke har været herre over. Det er i hvert fald ikke på grund af manglende interesse som påstået af ansøgeren i dennes skrivelse af 27. september 1991 til Patentdirektoratet.

Imidlertid er denne manglende ordmærkeregistrering af betegnelsen CARON fuldstændig irrelevant, idet registrering VR 04.531 1983, som påvist, umiddelbart giver indsigeren varemærkeret til selve betegnelsen CARON.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 23. februar 1994.

For klageren mødte advokat Chr.Levin Nielsen.

For indsigeren Scannon Ltd., USA, mødte advokat Tom Friis-Mikkelsen.

For indsigeren Parfums Caron, Frankrig, mødte cand. mag. Anni Glick.

Parterne procederede sagen, idet de i det væsentlige henholdt sig til de til Patentdirektoratet og Ankenævnet fremsendte, skriftlige indlæg, som nærmere blev uddybet og kommenteret bl.a. under henvisning til eksempler fra administrativ praksis og retspraksis.

Ankenævnets bemærkninger

Vedrørende indsigelsen fra Scannon Ltd., USA.

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat vil den påklagede afgørelse være at stadfæste.

Vedrørende indsigelsen fra Parfums Caron, Frankrig.

Der er blandt nævnets medlemmer enighed om, at ordene »Pour un Homme« i varemærkeretlig henseende er uden særpræg.

2 af nævnets medlemmer (Grønning-Nielsen, Gulmann) finder, at ordet »Caron« må ses i sammenhæng med ordene »Pour un Homme«. På denne baggrund er helhedsindtrykket af det ansøgte og det modholdte varemærke forskelligt, hvorfor indsigelsen ikke kan tages til følge.

1 medlem (Hans Chr. Thomsen) voterer af de af Patentdirektoratet anførte grunde for at stadfæste den påklagede afgørelse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Herefter

bestemmes

Patentdirektoratets afgørelse i sagen efter indsigelse fra Scannon Ltd., USA, stadfæstes.

Patentdirektoratets afgørelse i sagen efter indsigelse fra Parfums Caron, Frankrig, ændres således, at det af Direktoratet modholdte varemærke ikke findes til hinder for registrering af det ansøgte.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.

Ingen

To indsigelser imod registrering af varemærket Canon (figurmærke) begge taget til følge af Patentdirektoratet. Ankenævnet stadfæstede den ene afgørelse, hvorefter Canon fandtes forveksleligt med KANØN. Ankenævnet omstødte Direktoratets afgørelse for så vidt angik forveksleligheden med mærket Pour un Homme Caron. Dissens.