Registrering af varemærket RENO PARTS (figurmærke) erklæret ugyldig efter indsigelse.

§ 15, stk. 4, nr. 1, ses ikke at have betydning i nærværende sag, da bestemmelsen omhandler tilfælde, hvor det drejer sig om varer og tjenesteydelser af anden art end dem, det ældre mærke er registreret for.

§ 15, stk. 4, nr. 2, ses ej heller at have betydning i nærværende sag, allerede fordi registreringen nu er erklæret ugyldig.«

Denne afgørelse har klageren, Holger Christiansen A/S, Esbjerg, ved skrivelse af 16. august 1993 indbragt for Patentankenævnet.

Som begrundelse for anken har klageren bl.a. anført følgende

»Særligt skal det fremhæves, at RENO PARTS fra appellantens side betragtes som et sammenhængende symbol modsat Patentdirektoratets opfattelse. Der har ikke været, er ikke og ville ikke blive tale om, at man i daglig tale alene vil benytte ordet RENO, idet der netop er tale om renoveringsdele til samtlige typer automobiler, hvorfor man ikke ønsker sammenligningen med alene RENAULT automobiler.

Med hensyn til udtale og sammenlignelighed skal jeg gøre Dem opmærksom på, at RENO PARTS og RENAULT netop ikke udtales ens. Grunden til, at man ønsker at ændre navnet fra HC RENO PARTS, som er registreret til RENO PARTS, er i forbindelse med generationsskiftet på virksomheden, hvor virksomhedens stifter Holger Christensen træder tilbage til fordel for nyere og yngre kræfter.

Til orientering for Patentankenævnet skal det oplyses, at der samtidig med anken er indsendt begæring til Patentdirektoratet om registrering af RENOPARTS som et ord, således der ved denne registrering under ingen omstændigheder kan være tale sammenlignelighed, idet RENAULT og alle mulige registreringer med RENO + efterfølgende ord, f.eks. Renovadan og Renove« ApS, Bremse- og koblingsservice o. lign. da tillige vil være sammenlignelig. Denne ekstra begæring om registrering skal dog ikke forstås, således man ønsker at frafalde kravet om registrering af RENO PARTS, idet man fra appellantens side ikke betragter appellantens og indsigerens varemærker som sammenlignelige. Der findes også adskillige navne-/varemærker med RENO som forstavelse. Der nævnes Reno Byg ApS, Reno Højtryksrenser ApS, Reno Syd I/S og Reno Vinduespolering ApS.'

Indsigeren har ved skrivelse af 11. oktober 1993 nedlagt påstand om stadfæstelse af direktoratets afgørelse og anført

»Da appellanten i sin klagebegrundelse ikke tilfører sagen noget nyt, men blot henviser til sine tidligere fremførte argumenter (jf. appellantens bilag 2 og 4), tillader vi os ligeledes at henvise til de argumenter, vi tidlige har fremført til støtte for indsigelsen (jf. appellantens bilag 1 og 3).

Det fremhæves især i klagebegrundelsen, at appellanten »modsat Patentdirektoratets opfattelse betragter RENO PARTS som et sammenhængende symbol«, og at appellanten ikke i daglig tale benytter ordet RENO alene, idet der er tale om renoverings dele til alle typer automobiler. Af disse grunde »ønsker man ikke sammenligningen med alene RENAULT automobiler«.

Spørgsmålet om forvekslelighed afgøres imidlertid ikke af mærkeindehaverens ønsker, men beror på en vurdering af risikoen for, at forbrugerne forveksler mærket RENO PARTS med indsigernes RENAULT mærke. Det er indsigernes opfattelse, at denne risiko foreligger i meget høj grad, da RENO er det eneste ord med varemærkemæssig karakter i mærket RENO PARTS, idet ordet PARTS blot er en beskrivelse af varerne og lige så godt kan bruges sammen med ordet RENAULT. Vurderingen af forvekslingsfaren må derfor baseres på en sammenligning af ordene RENAULT og RENO eller eventuelt af angivelserne RENO PARTS og RENAULT PARTS, idet den sidstnævnte angivelse meget let vil kunne forekomme da RENAULT mærket også er registreret og bruges i forbindelse med autotilbehørsdele.

Som påvist i vore skrivelser til Patentdirektoratet dateret 16. november 1992 og 13. april 1993 (appellantens bilag 1 og 3) er der lydlig identitet mellem ordene RENAULT og RENO, og visuelt en kraftig lighed, således at risikoen for forveksling er åbenbar.

Appellanten indgik i 1990 en aftale med RENAULT-fabrikkerne om brugen af mærket HC RENO-PARTS, jf. vedlagte kopi af et brev dateret 29. august 1990 fra Autoreservedels- og tilbehørsforeningen i Danmark AUTIG, som på det tidspunkt repræsenterede Holger Christiansen overfor RENAULT-fabrikkerne.

Det fremgår af dette brev, at Holger Christiansen har forpligtet sig til kun at bruge mærket HC RENO-PARTS og kun for »automobiltilbehør (ikke indeholdt i andre klasser)» i klasse 12 samt for »elektriske strømgeneratorer, startmotorer (ikke til køretøjer)» i klasse 7.

Denne aftale kan ikke tolkes på anden måde end, at enhver ændring af mærket HC RENO-PARTS som registreret under nr. VR 01.156 1980 og VR 01.158 1980 og enhver udvidelse af varefortegnelsen er et brud på den indgåede aftale.

Ikke desto mindre er det, hvad appellanten har gjort ved at registrere mærket RENO PARTS og ved at udvide varefortegnelsen til at omfatte alle varer i klasserne 7 og 12 samt alle tjenesteydelser i klasse 40. Der er tale om et eklatant aftalebrud, som ikke kan retfærdiggøres af et nok så stærkt ønske om generationsskifte i appellantens virksomhed.

Det ændrede mærke RENO PARTS ligger utilladeligt tæt på indsigernes velkendte RENAULT mærke, der må betragtes som et vitterligt kendt mærke og som sådant har krav på udvidet beskyttelse mod utilbørlig udnyttelse og forringelse i medfør af varemærkelovens § 15 stk. 2 nr. 4, jf. § 15 stk. 1 nr. 2.

Patentdirektoratet har da også i sin afgørelse af 28. juli 1993 erklæret registrering VR 07.660 1992 RENO PARTS ugyldig, da der er varesammenfald og såvel auditiv som visuel lighed med indsigernes RENAULT mærker.«

Klageren har i skrivelse af 26. oktober 1993 fremført følgende kommentarer hertil

»..... Baggrunden for yderligere kommentarer i sagen er det nye argument, som IPB fremfører i deres skrivelse. Forbrugerargumentet anvendes nu. Dette argument må nødvendigvis have samme betydning ved forholdet vedrørende de øvrige selskaber, som nævnt i ankeskrivelsen, herunder specielt Renovadan og Renove« ApS, Bremse- og koblingsservice, idet der mellem Renault og disse firma- og selskabsbetegnelser er samme forvekslingsmulighed. Uagtet disse forhold er der her tale om

eksisterende betegnelser, hvorfor argumentet ikke ses at have selvstændig betydning.

Jeg betragter herefter skriftvekslingen som værende afsluttet fra appellantens side, med mindre IPB fremkommer med yderligere anbringender.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den

22. marts 1994.

Ingen af parterne gav møde.

Ankenævnet skal udtale

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.

Registrering af varemærket RENO PARTS (figurmærke) erklæret ugyldig efter indsigelse.

År 1994, den 17. juni afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. V 27/93: Klage fra Holger Christiansen A/S Esbjerg, v/advokatfirmaet Thuesen & Bødker, Esbjerg over Patentdirektoratets afgørelse af 28 juli 1993 vedrørende gyldigheden af varemærke- registrering nr. 7660 1992 efter indsigelse fra Regie Nationale des Usines Renault, Frankrig, v/Internationalt Patent-Bureau, Taastrup.

Den 21. januar 1992 indleverede klageren en ansøgning om registrering af varemærket RENO PARTS (figurmærke) for alle varer i klasserne 7, 12 og 40. Den 16 september 1992 blev registreringen offentliggjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 16. november 1992 nedlagde Regie Nationale des Usines Renault, Frankrig, v/Internationalt Patent-Bureau, indsigelse mod registreringens gyldighed og anførte

»Indsigelsen begrundes med, at mærker RENO PARTS er forveksleligt med vor klients varemærke RENAULT, som bl.a. er registreret under VR 00.219 1950, VR 00.873 1966, VR 01.665 1966 og VR 02.291 1973.

Vor klients nævnte registreringer af ordet RENAULT omfatter en lang række varer i klasse 7 og 12 samt »forarbejdning og behandling af materialer« i klasse 40.

Der er således fuldstændigt sammenfald af varer og tjenesteydelser, da RENO PARTS som nævnt er registreret for samtlige varer og tjenesteydelser i klasserne 7, 12 og 40.

Hvad mærkerne angår er der efter vor opfattelse en stærk risiko for forveksling mellem RENAULT og RENO PARTS, idet det udelukkende er ordet RENO i sidstnævnte mærke, som har varemærkekarakter, mens ordet PARTS må opfattes som en beskrivelse af varerne, nemlig dele og tilbehør.

Det er således ordene RENAULT og RENO, der skal sammenlignes, idet det billedlige element i det ansøgte mærke ej heller kan tjene til at adskille dette mærke fra vor klients RENAULT mærke, der både er registreret som rent ordmærke og som figurmærke.

Blandt RENAULT figurmærkerne skal vi her særligt henlede opmærksomheden på VR 00.873 1966, der har en forbavsende lighed med ansøgermærket RENO PARTS VR 07.660 1992.

På det auditive plan er der identitet mellem RENAULT OG RENO, idet begge ord udtales (reno). Den eneste forskel, der kan forekomme i udtalen af disse ord, har med trykkets placering at gøre.

Her vil ingen vel være i tvivl om, at vor klients verdenskendte mærke udtales med tryk på sidste stavelse.

RENO vil kunne udtales med tryk på enten første eller sidste stavelse, og det vil være helt tilfældigt, hvor danske forbrugere lægger trykket i dette ord.

Når trykket lægges på sidste stavelse, er der fuldstændig lydlig identitet mellem RENAULT og RENO.

Når trykket lægges på første stavelse i RENO, er der kvasiidentitet mellem RENAULT og RENO, idet den eneste forskel på disse ord er trykkets placering

(»reno) overfor (re'no)

En så lille forskel mellem varemærker for konkurrerende produkter bør ikke tolereres!

Visuelt er ligheden mellem RENAULT og RENO også slående.

Betragter man mærkerne overfor hinanden

RE - NAULT RE - NO

fremgår det, at de har samme antal stavelser, identisk forstavelse, samme antal bogstaver i forstavelsen og samme begyndelsesbogstav i 2. stavelse.

Direktoratet har da også selv i sin tid i forbindelse med ansøgningen VA 05.069 1976 (VR 01.156 1980) HC RENO-PARTS modholdt vor klients varemærke RENAULT (VR 00.219 1950). Man frafaldt dengang modholdet som følge af ansøgerens argumenter for ikke-forvekslelighed.

Disse argumenter kan imidlertid ikke finde anvendelse i nærværende tilfælde, idet

1) den eneste adskillende tekst i ansøgermærket RENO PARTS er ordet PARTS, og dette er som tidligere nævnt direkte beskrivende

2) »o«-lyden i RENAULT og RENO er fuldstændig identisk og ikke på nogen måde forskellig, således som påstået af ansøgeren i den tidligere sag

3) ordet RENO fremstår som en fordansket stavemåde af det verdenskendte mærke RENAULT, og dette så meget mere som der er tale om identiske og ligeartede produkter/tjenesteydelser.

Ved en rundspørge, som vi iøvrigt selv har foretaget, vil man kunne konstatere, at danske forbrugere ofte er i tvivl om, hvordan det franske mærke RENAULT staves. Det vil derfor ofte forekomme, at man blot staver ordet som det udtales, nemlig RENO.

Risikoen for forveksling er indlysende!

Da indsigernes RENAULT mærke er verdenskendt i forbindelse med automobiler og automobiltilbehør, har indsigerne krav på særlig beskyttelse imod, at andre lægger deres varemærker så tæt op ad RENAULT, at dettes renomme utilbørligt udnyttes og forringes, jf. varemærkelovens §15 stk. 4, nr. 1 og 2.

For indsigerne er der ikke tvivl om, at mærket RENO PARTS repræsenterer en sådan utilbørlig udnyttelse og forringelse af det kendte RENAULT mærke.

På baggrund af ovenstående påstår vi registreringen af varemærket RENO PARTS VR 07.660 1992 kendt ugyldig og henviser i denne forbindelse til varemærkelovens §15 stk. 1 nr. 2 samt §15 stk. 4 nr. 1 og 2.'

Klageren fremkom i skrivelse af 13. januar 1993 med følgende bemærkninger i anledning af indsigelsen

»Inden indsigelserne kommenteres, skal jeg tillade mig at henlede Patentdirektoratets opmærksomhed på den af Patentdirektoratet den 3/3 1980 trufne afgørelse under journal A 1976 nr. 5069, hvor de af IP anførte argumenter til dels allerede en gang er vurderet.

Indsigeren var på dette tidspunkt repræsenteret af Hofman-Bang & Boutard. Der er i princippet intet forkert i at skifte rådgiver. Det forekommer blot opsigtsvækkende, nå de samme argumenter anføres, blot gengivet på en ny måde.

Der har ligeledes i 1990 været uenighed mellem parterne, som dog blev løst i mindelighed igen med registrering til følge for Holger Christiansen Esbjerg A/S af selskabets varemærker.

Jeg skal herefter gå over til at kommentere indholdet af IP's indsigelse.

Punkt 1: IP anfører, at det alene er RENO overfor RENAULT, som skal sammenlignes. Dette er ikke korrekt. RENO PARTS er en samlet betegnelse for en del af de produkter, som Holger Christiansen Esbjerg A/S udbyder. Der er tale om renoverede dele (PARTS) til automobiler og deraf navnet. Der kan således ikke være tale om adskillelse af ordene i varemærket, og dette er på ingen måde et ønske fra Holger Christiansen Esbjerg A/S's side, idet selskabet netop ønsker at markedsføre sit produkt ud fra navnet, og produktet er renoverede autotilbehørsdele eller internationalt RENO PARTS. Udskillelsen af RENO fra RENO PARTS, som af IP foretaget, er således ikke korrekt og aldeles uønsket af Holger Christiansen Esbjerg A/S, idet der ikke ønskes sammenlignelighed med RENAULT autotilbehør.

Punkt 2: IP har for det andet anført, at alene orddelen af varemærket skal anvendes ved vurdering af, om det af RENAULT den 2/4 1966 registrerede varemærke figurmæssigt er sammenligneligt med RENO PARTS.

Ud over at RENAULT's varemærke er sekskantet og RENO PARTS varemærke har buede ender, er der tale om farveforskellighed indenfor den af IP selvstændigt udskilte del af RENO PARTs varemærke. Når hertil kommer at RENO PARTS benytter de siden første registrering anvendte farver gul og rød, så er der tale om et fuldstændigt anderledes figurmærke i forhold til RENAULT's varemærke. En sådan opsplitning af varemærker er naturligvis ikke mulig, idet der ved varemærker netop er tale om et samlet »blikfang« for potentielle samhandelspartnere, hvorfor denne opdeling ikke er mulig.

Punkt 3: IP har anført, at RENO og RENAULT ordlydsmæssigt er overensstemmende, bortset fra trykket i udtalen. Netop sidste del er, jfr. endvidere Patentdirektoratets citerede afgørelse, afgørende. Der er netop ikke tale om ordlydsmæssig lighed, idet trykket lægges forskelligt på de to ord. Igen har IP udeladt ordet PARTS ved sammenligningen, hvilket ikke er korrekt, jfr. iøvrigt punkt 2, idet der er tale om et samlet beskrivende varemærke. Den ordlydsmæssige lighed, som IP postulerer, er således ikke til stede, hvorfor IP's klient heller ikke af denne grund bør have medhold i indsigelsen.

Punkt 4: Der er argumenteret for visuel lighed mellem NAULT og NO. For danskernes vedkommende er dette ikke korrekt. Her skal blot nævnes ordene BYRÅD ctr. BUREAU som eksempel. RENAULT er et fransk personnavn, jfr. iøvrigt punkt 8, og RENO PARTS oprindelse er fra den engelske/latinske sprogstamme.

Der er hverken tale om eller har været tilsigtet ordlydsmæssig forvekslelighed og ved blot beskrivelse af RENAULT ctr. RENO PARTS forekommer visuel forvekslingsmulighed minimal. Dette argument er således heller ikke holdbart for IP's klient.

Punkt 5: IP har anført, at danskere har besvær med at stave til RENAULT. Der skal her gøres opmærksom på, at HC RENO-PARTS gennem en årrække har været et registreret varemærke. I det omfang RENAULT ønsker at ændre navn på det danske marked, skal firmaet være velkommen til at indlede forhandlinger med Holger Christiansen Esbjerg A/S om dette selskabs accept af RENAULT's ændring af navn til RENO på det danske marked. At danskernes problem med at stave til navnet på firmaets produkter skulle have indflydelse på varemærkesammenlignelighed forekommer søgt.

Punkt 6: Det skal udtrykkeligt anføres, at såvel RENO som PARTS er beskrivende, således RENO ikke, som af IP gjort, kan udskilles fra PART. Ideen med RENO er, at det skal give associationer til renovering, og PARTS er den engelske betegnelse for dele.

Der er derfor tale om en samlet orddel af varemærket, og denne samlede orddel skal sammenholdes med RENAULT. Herefter forekommer der ikke lighed mellem RENAULT og RENO PARTS.

Punkt 7: Selve trykket på RENAULT ligger på sidste stavelse i to-stavelsesordet modsat trykket i RENO PARTS, som ligger på første stavelse i tre-stavelsesordet. Ligeledes på dette punkt er der tale om så stor forskellighed, at der ikke er fare for forvekslelighed.

Punkt 8: RENAULT er et gammelt fransk familienavn, som er benyttet ved navngivelsen af firmaet. I modsætning hertil står RENO PARTS, som, jfr. punkt 5, er sammensat af ord, fra den engelske/latinske sprogstamme. Det vil være uantageligt, hvis et familienavn skulle kunne spærre for alle navne/varemærker, hvori familienavnet ordlydsmæssigt muligt tilnærmelsesvis, men på inden måde visuelt indgår. Ligeledes dette taler stærkt for, at min klients varemærke registreres.

Punkt 9: Der skal her henvises til Patentdirektoratets ovenfor nævnte afgørelse af 3/3 1980, og det ønskelige i, at Patentdirektoratets store autoritet på området ikke kan anfægtes ved, at der træffes forskellige afgørelser ud fra samme faktum. Dette argument taler ligeledes stærkt for registrering af varemærket.

Punkt 10: Afslutningsvis skal det til sammenligning oplyses Patentdirektoratet, at der, ifølge Kraks Vejviser for Erhvervsret 1991 over registrerede selskaber, er opført 20 selskaber, hvor de to første stavelserer RENO. Heraf er i hvert fald nogle af selskabernes arbejdsområde indenfor autobranchen. Den af IP anførte fare for forvekselighed må således antages på det danske område ikke at være så stor som anført, idet der i det danske sprog er et stort antal betegnelser, som indledes med RENO. Der skal blot nævnes

RENOMME RENOMNIST RENONCE RENOVATION RENOVERING

Sidste argument taler, ligesom de øvrige, for registrering og specielt punkt 1-5 tilbageviser IP'sargumentation vedrørende forvekslelighed'.

Indsigeren udtalte i skrivelse af 13. april 1993 følgende

»Mærkeindehaveren fremfører som et af sine argumenter for endelig registrering af mærket RENO PARTS, at Patentdirektoratet allerede d. 03 mar 1980 i journal A 1976 nr. 5069 til dels vurderede de samme argumenter, som vi nu på indsigernes vegne har fremført, og at »det er ønskeligt, at Patentdirektoratets store autoritet på området ikke kan anfægtes ved, at der træffes forskellige afgørelser ud fra samme faktum«

Der er ingen grund til, at Direktoratet ikke skulle kunne træffe en anden afgørelse end i 1980, da der netop ikke er tale om samme faktum, idet vigtige forudsætninger for den tidligere afgørelse nu er ændret.

Afgørelsen, der i 1980 statuerede ikke-forvekslelighed, drejede sig om forholdet mellem mærkerne RENAULT og »HC RENO PARTS«.

Både i journal A 1976 nr. 5069 og i den parallelle indsigelsessag vedr. journal A 1978 nr. 3644, begge vedr. figurmærket »HC RENO PARTS«, fremførte mærkeindehaveren som argument for ikke-forvekslelighed, bl.a. at »allerede forekomsten af bogstaverne HC gør enhver forvekslingsmulighed til intet« (jf. brev af 22 nov 1977 i JA 1976 nr. 5069 HC RENO PARTS i klasse 12).

I den fuldstændigt parallelle sag JA 1978 nr. 3644 (HC RENO PARTS i klasse 7) var en af de vigtigste grunde til, at registrator ikke fandt, at der var forvekslelighed mellem RENAULT og HC RENO PARTS, at sidstnævnte mærke »udover ordene RENO PARTS på fremtrædende plads også indeholder bogstaverne HC« (jf. registrators skrivelse af 17 okt 1979 i JA 1978 nr. 3644).

Det mærke, vi nu gør indsigelse imod, indeholder ikke de adskillende bogstaver HC, men - udover figuren - kun teksten RENO PARTS.

Et andet vigtigt faktum som er ændret i nærværende sag, er figuren i mærket RENO PARTS, som nu ligger tæt op ad figuren i indsigernes registrering VR 00.873 1966 »RENAULT«

Ved at fjerne bogstaverne HC fra mærket og ved at ændre dettes figurlige udformning har Holger Christiansen Esbjerg A/S overtrådt en aftale bl.a. om mærket HC RENO PARTS (VR 01.156 1980), som parterne indgik i 1990.

Med denne aftale accepterede Renault-fabrikkerne Holger Christiansen Esbjerg A/S's registrering VR 01.156 1980 og brug af varemærket » HC RENO PARTS« for en begrænset varefortegnelse, nemlig »automobiltilbehør«, og Holger Christiansen Esbjerg A/S forpligtede sig til kun at bruge mærket HC RENO PARTS for disse varer.

Holger Christiansen Esbjerg A/S kan således ikke have været andet end fuldt vidende om, at en fjernelse af bogstaverne HC og en ændring af figuren som omtalt samt den nu foretagne drastiske udvidelse af varefortegnelsen måtte virke dybt foruroligende på Renault-fabrikkerne og ville være en hån mod den indgåede aftale.

En sidste vigtig ændring af faktum i forhold til 1980 er, at Danmark i mellemtiden har fået en ny varemærkelov, som giver de vitterligt kendte varemærker en udvidet beskyttelse mod utilbørlig udnyttelse og forringelse (jf. varemærkeloven af 6. juni 1991, § 15 stk. 2, nr. 4 og stk. 4, nr. 1 og 2).

Ingen vil vel bestride, at indsigernes verdenskendte varemærke RENAULT hører til blandt de vitterligt kendte mærker med krav på udvidet beskyttelse!

Da mærkeindehaverens fuldmægtig iøvrigt synes at have misforstået visse dele af vor indsigelse, således f.eks. under svarskrivelsens punkt 2, vil vi gerne præcisere, at vi ikke har »udskilt orddelen« af mærket RENO PARTS til selvstændig vurdering, mens vi blot ser bort fra resten af mærket. Vi har tværtimod sammenlignet figurmærket RENO PARTS i dets helhed med indsigermærkerne RENAULT (VR 00.219 150, VR 00.873 1966, VR 01.665 1966 og VR 02.291 1973) i deres helhed, og vi har - som korrekt er - fokuseret på lighederne mellem mærkerne samt på de elementer, der har varemærkemæssig karakter.

Denne helhedsvurdering af mærkerne fører til konstateringen af, at A

- den figurlige udformning af mærket »RENO PARTS«

ligger tæt op ad den figurlige udformning i indsigernes registrering VR 00.873 1966 »RENAULT«, hvorfor figuren i »RENO PARTS« ikke kan tjene til at adskille dette mærke fra »RENAULT« mærket

- RENAULT figurmærkerne (VR 00.873 1966 og VR 02.291

1973) er registreret i sort/hvid, hvilket ifølge praksis dækker alle farvekombinationer, herunder farverne gul og rød, som anvendes til RENO PARTS.

Det er således helt uden betydning for bedømmelsen af forvekslingsfaren, hvilke farver RENO PARTS benytter

- RENAULT er registreret som rent ordmærke under VR 00.219 1950 og VR 01.665 1966. Da en ordmærkeregistrering i princippet dækker enhver figurlig udformning af mærket, kan et figurligt element i et lignende mærke ikke tjene som adskillende faktor, og det er derfor ifølge praksis alene teksten i figurmærket, som skal sammenlignes med ordmærket.

Hvad teksten angår understreger mærkeindehaveren flere gange i sin svarskrivelse (jf. pkt. 1, 3, og 6), at RENO PARTS er et beskrivende varemærke, idet RENO er suggestivt og skal give associationer til renovering, mens PARTS er den engelske betegnelse for dele og altså direkte beskrivende for det udbudte produkt, nemlig (renoverede) autotilbehørs dele.

Ordet PARTS har absolut intet særpræg i denne sammenhæng, og det er derfor korrekt ved sammenligningen med

indsigermærkerne at fokusere på ordet RENO, som er det eneste ord i mærket »RENO PARTS«, der har varemærkemæssig karakter. Mærkeindehaveren anfører ganske vist, at RENO skal give associationer til »renovering/renoverede(dele)», og at ordene RENO og PARTS derfor ikke kan adskilles. Det er vor opfattelse, at ordet RENO ikke umiddelbart giver forbrugerne de nævnte associationer. Man skal vide, at det drejer sig om renoverede autotilbehørsdele for at få associationer til renovering, og selv i tilfælde af at denne viden foreligger, finder vi det tvivlsomt, om de »rette« associationer melder sig. Varefortegnelsen hjælper heller ikke i denne retning, idet der ikke står et ord om renoverede autotilbehørsdele.

For os er der ikke tvivl om, at mærket RENO PARTS, i Danmark og internationalt, umiddelbart må opfattes som »RENO dele«, altså navnet RENO fulgt af en vareangivelse. Da ordet »parts« må være frit tilgængeligt for enhver, der handler med autotilbehørsdele, altså også for Renault.fabrikkerne, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, at sådanne autotilbehørsdele kan forekomme på markedet under betegnelsen »RENAULT Parts«. Risikoen for forveksling med »RENO PARTS« forekommer os indlysende! Det ses her med al ønskelig tydelighed, at ordet PARTS ikke kan tjene til at adskille mærket RENO PARTS fra indsigernes mærke RENAULT, og det er derfor ordene RENO og RENAULT, som skal sammenlignes. Risikoen for forveksling mellem disse ord har vi allerede indgående behandlet i vor indsigelsesskrivelse af 16 nov 1992, hvortil vi i det hele henviser.

Vi bestrider ikke, at Holger Christiansen Esbjerg A/S »ikke ønsker sammenlignelighed med RENAULT autotilbehør« således som dennes fuldmægtig udtaler under punkt 1 i sin svarskrivelse: men sammenlignelighed/mærkelighed og meget stor forvekslingsfare bliver ikke desto mindre resultatet, når man lægger sit varemærke så tæt op ad et konkurrerende varemærke som tilfældet er i nærværende sag. Hvis mærkeindehaveren mener sit ønske alvorligt om at undgå lighed og dermed forveksling med RENAULT autotilbehørsdele, vælger han et helt andet mærke eller holder sig til den aftale, som parterne indgik i 1990, og som tillod Holger Christiansen Esbjerg A/S at bruge/registrere mærket HC RENO PARTS (og ikke RENO PARTS) for autotilbehør.

Mærkeindehaveren begår endnu en fejltagelse ved under punkt 4 at påstå, at vi har argumenteret for visuel lighed mellem NAULT og NO. Dette er ikke korrekt.

Vi har påvist visuel lighed og lydig identitet mellem ordene RENAULT og RENO. Hvad forholdet mellem ordene BYRÅD og BUREAU har med sagen at gøre, kan vi ikke se, da det mærke, vi opponerer imod, indeholder ordet RENO og ikke RENÅ. Lydligt kan vi dog slå fast, at det velkendte franske låneord BUREAU udtales (byro) og altså rimer på et dansk ord, der ender på -o. Dette underbygger yderligere vor påstand om, at O-lyden i RENAULT, der følger de samme udtaleregler som BUREAU, er fuldstændig identisk med O-lyden i RENO.

Som nævnt i vor indsigelsesskrivelse af 16. november 1992 kan der eventuelt forekomme en (1) forskel i udtalen af RENAULT og RENO, og denne forskel forekommer ved trykkets placering i udtalen af RENO. At det vil være helt vilkårligt, hvor danskerne placerer dette tryk, kan vi illustrere med et lille eksempel fra Patentdirektoratets hverdag

Da undertegnede var inde i Direktoratet for at få kopier af de to tidligere indsigelsessager RENAULT c/HC RENO PARTS, bad jeg damen ved skranken om at skrive referencen (re'no) på følgesedlen, idet jeg tænkte på mine klienters RENAULT mærke og udtalte dette med tryk på sidste stavelse. Damen skrev RENO! Risikoen for sammenblanding af RENAULT og RENO (PARTS) kan næppe blive mere tydelig.

Mærkeindehaveren anfører endvidere under punkt 8, at RENAULT er et gammelt fransk familienavn, mens RENO PARTS er sammensat af ord fra den engelsk/latinske sprogstamme.

Ordenes forskellige oprindelse har ingen relevans for spørgsmålet om forvekslelighed, da RENAULT i Danmark først og fremmest er kendt som varemærke, og RENO ikke har nogen umiddelbar betydning. Ordet PARTS er som tidligere nævnt blot en beskrivelse af varerne og kunne med ligeså stor ret og uden at krænke nogen bruges sammen med RENAULT.

For fuldstændighedens skyld skal vi til sidst kommentere mærkeindehaverens afsluttende argument under punkt 10 i svarskrivelsen, skønt vi heller ikke her kan se nogen relevans for den foreliggende sag.

Mærkeindehaveren mener at kunne bevise, at der i Danmark ikke er fare for forveksling mellem betegnelserne RENAULT og RENO PARTS, fordi der findes 20 dansk selskaber, hvis navne indeholder RENO som de to første stavelser, og fordi der i det danske sprog findes »et stort antal betegnelser, som indledes med RENO« (af de 5 anførte eksempler er det iøvrigt kun de to, nemlig RENOVATION og RENOVERING, som har præfikset RENO-: de øvrige 3 har præfikset RE-).

Vi ville ikke have drømt om at nedlægge indsigelse, hvis RENO i VR 07.660 1992 blot var præfiks i et længere ord, da der naturligvis i så tilfælde ikke ville være nogen risiko vor forveksling med RENAULT. Imidlertid optræder RENO i mærket RENO PARTS ikke som et præfiks, men som et selvstændigt ord kun efterfulgt af det beskrivende ord PARTS, hvis totale mangel på særpræg og adskillelsesevne til fulde er påvist både af os og af mærkeindehaveren selv.

Eksistensen af de nævnte »sameksisterende« firmanavne og danske (låne)ord med præfikset RENO- viser blot , at præfikset RENO- ikke er helt ualmindeligt i Danmark, men kan ikke på nogen måde retfærdiggøre sameksistens mellem det selvstændige ord RENO i mærket RENO PARTS og indsigernes mærke RENAULT.

På baggrund af ovenstående og de argumenter, vi har fremført i indsigelsen af 16 nov 1992 henstiller vi, at Direktoratet nu følger vor påstand om, at registrering VR 07.660 1992 RENO PARTS kendes ugyldig.'

Hertil anførte klageren i skrivelse af 28. man 1993 følgende

»Inden Patentdirektoratet træffer afgørelse vedrørende registrering af RENO PARTS, skal jeg kort kommentere enkelte dele af Internationalt Patent-Bureaus skrivelse af 13/4 d.å. til Patentdirektoratet, idet jeg mener, resten af argumentationen taler for sig selv.

Der argumenteres for, at HC er det afgørende vedrørende varemærket.

Jeg skal blot påny gøre opmærksom på, at det fra ansøgers side opfattes som en visuel helhed, når RENO PARTS med figurmærke er anmeldt til registrering. Særligt med hensyn til ændring af figurmærke ses der i øvrigt ikke at være større lighed mellem det nu anmeldte og RENO-varemærkerne i forhold til tidligere registrerede varemærker. Det må ud fra indsigers skrivelse vel forudses, at enhver ændring i øvrigt ville blive påtalt uanset ændringens art ud fra indsigers generelle holdning.

Indsigeren påberåber sig en udvidelse af varefortegnelsen som argument mod registrering.

Som det vurderes fra ansøgers side, er der ikke sket ændring i dette forhold ved ændring i varemærket fra HC RENO PARTS til RENO PARTS.

Argumentationen for indsiger forekommer noget overraskende, når intimiderende eksempler med receptionsdamer

o.lign. inddrages, hvorfor omtale heraf udelades.

Generelt skal jeg dog, som repræsentant for ansøger, tillade mig at vurdere, at indsigers argumentation mest bærer præg af, at der, hvor det er muligt, skal gøres indsigelse uanset lødigheden af argumenterne.

Jeg se derfor frem til, at Patentdirektoratet træffer afgørelse ud fra sagens relevante argumenter.«

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 28. juli 1993 og tog indsigelsen til følge med følgende begrundelse

»....... I medfør af bestemmelsen i § 15, stk. 1, nr. 2, i varemærkelov af 6. juni 1991, er et varemærke bl.a. udelukket fra registrering, hvis der er risiko for forveksling, fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre varemærke, og varerne er af samme eller lignende art.

Nærværende registrering omfatter alle varer/tjenesteydelser i klasserne 7, 12 og 40. De registreringer indsigelsen støttes på VR 219 1950, VR 1665 1966, VR 873 1966 og 2291 1973 omfatter bl.a. nærmere angivne varer/tjenesteydelser i klasserne 7, 12 og 40. Der er således varesammenfald, og afgørende for, om mærkerne er forvekslelige, er derfor alene spørgsmålet om mærkelighed.

Det er direktoratets opfattelse, at der foreligger såvel auditiv som visuel mærkelighed.

Mellem ordene RENO og RENAULT som sådan er der mærkelighed. Ordene kan udtales næsten identisk. I modsætning til det tidligere mærke VR 1156 1980 er bogstaverne HC, der til en vis grad identificerede mærkeindehaveren, udeladt, og der er ikke længer bindestreg mellem RENO og PARTS. Denne bindestreg knyttede ordene nærmere sammen. I nærværende mærke fremtræder ordet PARTS alene og dets betydning bevirker, at det er ordet RENO, der er det væsentlige element, og det fremtræder som en kunstord og må, som ovenfor nævnt, anses for at have så stor lighed med ordet RENAULT, at der er risiko for forveksling.

Mærket må derfor, da der er sammenfald, anses for forveksleligt med indsigers mærker, og indsigelsen tages herefter til følge.

Registreringen erklæres ugyldig i medfør af bestemmelsen i § 23, stk. 3, i varemærkeloven.

Ingen

Ankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afgørelse, hvorefter det registrerede mærke RENO PARTS fandtes forveksleligt med indsigers tidligere registreringer af mærket RENAULT.