Ansøgning om registrering af varemærket CONTOUR for visse varer i klasse 5 afslået efter indsigelse.

Ansøgning om registrering af varemærket CONTOUR for visse varer i klasse 5 afslået efter indsigelse.

År 1994, den 28. april afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende KENDELSE

i sagen j.nr.: V 84/91 Klage fra THE GILLETTE COMPANY, USA, v/Internationalt Patent-Bureau over Patentdirektoratets afgørelse af 15 oktober 1991 af varemærke- ansøgning nr. VA 6173/87 fra KAYSERSBERG, S.A., Frankrig, v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S.

Den 17. september 1987 indleverede KAYSERSBERG, S.A., Frankrig v/Hofman-Bang & Boutard A/S en ansøgning om registrering af varemærket CONTOUR som ordmærke for visse varer i klasse 5.

Ansøgningen blev den 13. december 1989 bekendgjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 13. februar 1990 nedlagde klageren i denne sag THE GILLETTE COMPANY v/Internationalt Patent-Bureau i medfør af § 20, stk. 2, i varemærkeloven af 11. juni 1959 indsigelse med registrering af det ansøgte mærke og anførte følgende

»Indsigelsen begrundes med, at indsigerens varemærke CONTOUR ikke bør registreres for ansøgerne overensstemmende med den indgivne ansøgning for visse »hygiejneprodukter til kvinder«, dels under hensyn til, at mærket er genstand for en særdeles kraftig indarbejdelse fra indsigernes side for visse toiletartikler, nemlig barbercreme, barberskum, barberblade og -maskiner, dels fordi det nyder en registreringsmæssig beskyttelse, som rækker langt videre end til det lige nævnte vareområde, og som direkte kolliderer med det, som ansøgningen søges gennemført for: »hygiejneprodukter til kvinder, nemlig menstruationsbind og -tamponer, menstruationstrusser og trusseindlæg« (i vareklasse 5).

Indledningsvis bedes bemærket, at det eneste spørgsmål, der nu og her skal afgøres, er dette, om selve de vareområder, der står overfor hinanden, er således beslægtede, at det vil være nærliggende eller naturligt at antage - når henses til, at det er et og samme mærke det drejer sig om - at de enkelte produkter hidrører sammesteds fra altså har samme kommercielle oprindelse og/eller at den identiske navngivning skyldes en tilladelse, altså en licensordning mellem parterne.

At dette spørgsmål må besvares bekræftende kan der efter indsigernes og vort standpunkt ikke herske nogensomhelst rimelig tvivl om.

Det foreliggende mærke er som allerede nævnt genstand for indarbejdelse, nemlig i kraft af indsigernes særdeles kraftige brug af det, som har stået på siden 1978. Ansøgerne opfordres til i deres eventuelle svarskrift at meddele, om de vil bestride, at den lige nævnte indarbejdelse for de ovenfor nævnte varearter er en kendsgerning. I givet fald vil indarbejdelsen blive dokumenteret.

Ud over og ved siden af mærkets indarbejdelse påberåbes tillige fra vor side den registrering det er genstand for, og det gøres gældende, at der ikke på langt nær er taget skyldigt hensyn til samme, nemlig specielt de varearter, som VR 3043 1980 angår.

Indsigernes lige nævnte registrering dækker - i klasse 3 - foruden »sæbe, barbercreme og barberskum« såvel »parfumerivarer« af enhver tænkelig art, som »kosmetiske præparater« og toilet præparater' af enhver tænkelig art.

Kun den sidstnævnte varegruppe, altså sådanne præparater der er beregnede til toiletbrug, er der ved den endelige formulering af ansøgningens varefortegnelse taget et vist hensyn til: og det er sket ved tilføjelsen: »(Registreringen omfatter ikke toiletpræparater)».

Direktoratets akcept på forundersøgelsesstadiet af denne disclaimer må vi på indsigernes vegne på det bestemteste opponere imod.

Øjensynligt har forprøveren og ansøgerne overset den endnu mere omfattende varegruppe »parfumeri varer« i indsigernes varefortegnelse, eller måske har man opfattet den derhen, at det kun drejer sig om parfumer og parfumerede varer i snævrere forstand. Denne udlægning er imidlertid efter indsigernes og vort standpunkt ukorrekt og alt for snæver. Ordet »parfumeri« er dobbelttydigt i og med, at det dels kan betyde parfumevarer, men derudover også en forretning, et udsalg eller en forretningsafdeling hvor såvel parfumer og parfumerede produkter som dermed beslægtede varer eksempelvis renseservietter, pudderpapir, duftposer, tandbørster, tamponer, hygiejnebind etc. - falbydes og/eller forhandles.

Det er på denne baggrund det fra vor side gøres gældende, at de varearter, der her drejer sig om - »parfumerivarer« (altså alle sådanne, der sælges i parfumerier) på den ene side, og »hygiejneprodukter til kvinder, nemlig menstruationsbind og -tamponer, -trusser og trusseindlæg« på den anden side - må og bør anses for kolliderende indbyrdes og/eller ligeartede, idet det stadig må holdes for øje, at det er en og samme betegnelse det drejer sig om som kendetegn for dem alle.

At varekollision må antages at foreligge følger yderligere af, det der intet er i vejen for, at de hygiejneprodukter, som angiveligt er omfattede af ansøgningens varefortegnelse, meget vel kan være parfumerede og/eller præparerede med vellugtende eller desodoriserende produkter: og at disse sidste er direkte omfattende af indsigermærkets beskyttelsesområde, er der ikke ringeste tvivl om.

Hermed mener vi tilstrækkeligt at have påvist, at der ikke er taget rimeligt hensyn til indsigermærket i almindelighed og det meget omfattende, til VR 3043 1980 knyttede vareområde i særdeleshed. Thi »toiletpræparater« som ansøgerne har ment at kunne nøjes med at undtage, er ikke - og kan ikke være - det samme som »parfumerivarer«, der rækker langt videre, og hvis den disclaimer ansøgerne har foreslået var blevet udvidet til også at angå sidstnævnte varegruppe, ville ansøgningens varefortegnelse være blevet endnu mere uforståelig, uoverskuelig og uakceptabel end den allerede er, jfr. ovenfor.

I givet fald måtte ansøgningen i dens helhed ubetinget være nægtet registrering uden indsigernes samtykke og det er netop det, der fra vor sidde nu og her rejses krav om.'

I skrivelse af 3. april 1990 fremkom ansøgeren med følgende bemærkninger og kommentarer

»Først vil vi gerne gøre opmærksom på, at der for ovennævnte ansøgnings vedkommende ikke er tale om visse »hygiejeneprodukter til kvinder« men helt konkret om »menstruationsbind og -tamponer, menstruationstrusser og trusseindlæg« og vi skal således bestride at der skulle foreligge varesammenfald mellem disse produkter på den ene side, og »parfumerivarer, kosmetiske præparater, toiletpapræparater, sæbe, barbercreme og barberskum« på den anden side, omfattet af indsigernes VR 3043-1980. Både ansøgerne og vi har svært ved at få øje på et sådant sammenfald.

Indsigerne gør gældende at deres mærke er kraftigt indarbejdet for »barbercreme, barberskum, barberblade og -maskiner« hvilket ansøgerne ikke vil bestride. Så vidt vi ved er disse artikler imidlertid udelukkende produceret for og anvendt af mænd, medens vore klienters produkter »menstruationsbind og -tamponer, menstruationstrusser og trusseindlæg« udelukkende produceres for og anvendes af kvinder.

Indsigerne gør endvidere gældende at begge varearter kan sælges fra et parfumeri. Dette faktum bør imidlertid ikke være ensbetydende med at der skal statueres vareartslighed. Der sælges mange forskellige produkter i et parfumeri, uden at de alle vel vil blive opfattet som værende »parfumerivarer«, som f.eks. neglesakse, nylonstrømper, hårnet, o.s.v.

Desuden gør indsigerne gældende at »de hygiejneprodukter, som angiveligt er omfattende af ansøgningens varefortenelse, meget vel kan være parfumerede og/eller præparerede med vellugtende eller desodoriserende produkter«

Både ansøgerne og vi kan imidlertid vanskeligt forestille os at de af ansøgningen omfattende varearter skulle fremstilles i parfumerede og/eller præparerede vellugtende eller desodoriserende udgaver, idet det vil være særdeles ubehageligt, og sandsynligvis også direkte usundt, at anvende sådanne parfumerede produkter i mere eller mindre direkte berøring med underlivet.

Vi kan i hvert fald vanskeligt forestille os, at nogen kvinde skulle have lyst til at anvende en parfumeret menstruationstampon eller -bind, og vi kender da heller ikke til eksistensen af sådanne. Så en påstand om at varekollision må antages at foreligge på dette grundlag, er der efter ansøgernes og vor opfattelse ingen hold i.

Vi skal således tilbagevise indsigelsen, idet vi på det ovenfor anførte grundlag skal bestride at der foreligger varekollision'.

Patentdirektoratet fremsendte ovennævnte til udtalelse med skrivelse af 14. maj 1990 med en svarfrist til 16. juli 1990.

Klager udbad sig derefter yderligere frister til besvarelse, senest i skrivelse af 12. juli 1991.

I skrivelse af 1. august 1991 blev anmodningen om yderligere fristforlængelse afslået, og direktoratet traf afgørelse i sagen den 15. oktober 1991 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse

»....Det skal indledningsvis oplyses, at det er direktoratets opfattelse, at parfumerivarer, der henføres til klasse 3, ikke kan antages at omfatte samtlige varer, der sælges i et parfumeri. I så fald kunne parfumerivarer ikke som sådanne henføres til klasse 3. Til denne klasse henføres først og fremmest »præparater« f.eks. toiletpræparater og kosmetiske præparater. Varer, der sælges i et parfumeri, kan henføres til forskellige klasser, f.eks. til klasserne 5, 8, 16, 21 og 24. Varer behøver ikke at være ligeartede, fordi de sælges i den samme forretning. Det skal tilføjes, at parfumerivarer i klasse 3 er en oversættelse af det franske ord parfumerie og det engelske perfumery. Det engelske ord perfumery kan oversættes dels ved parfumer dels ved parfumeri (parfumeforretning, parfumefabrik). Det franske ord parfumerie kan oversættes ved parfumefabrikation - fabrik eller parfumehandel og parfumeri samt til parfumer, vellugtende sager. I overensstemmelse hermed samt i overensstemmelse med at varearten er henført til klasse 3, forstår direktoratet parfumerivarer som omfattende parfume og kosmetiske produkter, hvortil parfume eller andre vellugtende præparater er tilsat. I Norge er varearten da også angivet som parfumevarer.

Den del af indsigelsen, der er nedlagt under henvisning til VR 1629 1978 og VR 3043 1980 kan herefter ikke tages til følge. Der er mærkelighed, da det angår identiske mærker, men der er ikke varekollision eller vareartslighed.

De har tillige henvist til, at indsigernes mærke er genstand for en særdeles kraftig indarbejdelse for visse toiletartikler, men der er ikke direkte henvist til bestemmelsen i § 6 stk. 2 nr. 1, den såkaldte Kodakregel. For at denne bestemmelse kan bringes i anvendelse må varemærket være særligt stærkt indarbejdet og endvidere så velkendt i vide kredse, at en andens brug af et lignende mærke selv for varer af anden art indebærer en utilbørlig udnyttelse af varemærkets værdi. En sådan indsigelse kan imidlertid heller ikke tages til følge. Ordet Contour er formentlig indarbejdet for værer i forbindelse med barbering, men der er ikke indsendt nogen dokumentation herfor. Mærket skal endvidere være så velkendt i vide kredse, at en andens brug indebærer en utilbørlig udnyttelse af varemærkets værdi. Det er ikke indsendt dokumentation for, at mærket er velkendt i vide kredse og ej heller, at det er tale om en utilbørlig udnyttelse. Betingelserne for at anvende nævnte lovbestemmelse er derfor ikke til stede. Mærket kan ikke anses for at være et såkaldt Kodakmærke.

Indsigelsen kan herefter ikke tages til følge.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 12. december 1991 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes.

Klagen begrundedes foreløbig med, at der ikke fra direktoratets side er taget fornødent hensyn til indsigernes ældre mærkerettigheder, når henses til, at det er et og samme mærke - det rene ord CONTOUR, som i allerhøjeste grad besidder særpræg - det drejer sig om på begge sider.

Med skrivelse af 20. maj 1992 har klageren indsendt en mappe med bilag og endvidere anført følgende

»Essensen i direktoratets afgørelse er, at direktoratet ikke har følt sig overbevist om, at der foreligger varekollision mellem indsigernes mærke og anmeldernes identiske mærke. Når imidlertid henses til, at det foreliggende mærke er særdeles velkendt her i landet samt at indsigernes og anmeldernes produkter forhandles side om side i samme forretninger og forretningsafdelinger gør vi idet følgende gældende, at anvendelsen af det såkaldte »produktregel« må medføre, at forvekslelighed statueres og registrering af det ansøgte mærke nægtes: dette også når henses til varemærkelovens § 4 stk. 2 i.f. angående skade på et velkendt mærkes særpræg eller renomme.

CONTOUR er velkendt for barberingsprodukter.

Gennem en langvarig - mere end 10-årig - og omfattende brug og reklamering har indsigerne indarbejdet mærket CONTOUR her i landet for barberingsprodukter. Direktøren i Gillette A/S (det danske datterselskab af The Gillette Company) oplyser, at Gillette har anvendt følgende beløb på reklame og salgsfremmende foranstaltninger for CONTOUR: 1979 kr. 500.000 1980 kr. 975.000 1981 kr. 1.250.000 1982 kr. 1.900.000 1983 kr. 2.000.000 1984 kr. 2.000.000 1985 kr. 1.600.000 1986 kr. 2.100.000 1987 kr. 2.900.000 1988 kr. 3.200.000 1989 kr. 4.300.000

Altså over kr. 22 millioner på 11 år. Beløbene bliver i mange tilfælde anvendt på salgsopstillinger, som vist i bilag 1 , hvor CONTOUR produkterne præsenteres direkte for køberne. En enquete har vist, at alle adspurgte - såvel mænd som kvinder - øjeblikkeligt kunne genkende de salgsopstillinger som er vis i bilag 1 som CONTOUR. Gillette har også reklameret for CONTOUR landsdækkende i aviser med store, farvelagte annoncer, jf. bilag 2 . Det er derfor ikke overraskende, at CONTOUR barberblade har knap 1/4 af markedet, jf. Nielsen Markeds - Data for December 1991/Januar 1992 (bilag 3) .

Vi mener herefter at have påvist, at CONTOUR er velkendt for barberingsprodukter og vil pege på, at anmelderne (formentlig af gode grunde) ikke i denne sag har bestridt, at mærket CONTOUR er indarbejdet. (Anmelderne vedgår, at mærket er »kraftigt indarbejdet«, jf. skrivelse af 3 april 1990).

Når henses til, at der i begge tilfælde er tale om dagligvarer, nemlig hygiejneprodukter, må det efter vort standpunkt lægges til grund, at der foreligger forvekslelighed på grund af varekollision, idet CONTOUR er velkendt - jf. varemærkelovens §4, stk. 2 - for barberingsprodukter.

Varesammenfald

Det er indsigernes opfattelse, at de nuværende indkøbs- og forbrugsmønstre må indebære, at barberingsprodukter og hygiejnebind m.v. anses for varer af lignende art. Langt størsteparten af begge produkter købes enten i dagligvarebutikker eller hos materialister, og begge produkter indkøbes som led i de daglige indkøb.

Familiens dagligvareindkøb foretages typisk af en person - mand eller kvinde - og sker ofte på baggrund af udsendt reklamemateriale. To eksemplarer af sådant materiale fremlægges som bilag 4 . Det fremgår heraf, at flere forskellige varer fra flere uafhængige producenter findes optaget på en enkelt side. Disse reklameaviser er meget almindelige her i landet, og det er klart, at såvel barberingsprodukter som hygiejnebind let ville kunne findes på samme side. Når direktoratet har fastholdt, at der ikke er varesammenfald modsvares dette af det lige anførte.

Rent faktisk står de produkter, der her er tale om, side om side i forretningerne. Bilag 5 viser billeder af salgsopstillinger fra et supermarked og en materialist i et stort indkøbscenter. Konsekvensen af, at anmelderne får adgang til at anvende CONTOUR for hygiejnebind vil være, at disse kommer til at stå ved siden af indsigernes barberingsprodukter, mærket CONTOUR.

Nutildags må barberingsprodukter og hygiejnebind anses i varemærkeretlig henseende for lignende produkter, idet de begge er til hygiejniske formål og til personlig brug. Disse og lignende produkter indkøbes hos materialister, eller afdelinger for »personlig pleje«, »life style« eller lignende afdelinger i dagligvarebutikker, parfumerier, parfumeriafdelinger og supermarkeder.

Såvel barberingsprodukter som hygiejnebind distribueres igennem dagligvaregrossister, og også disse anser produkterne for ligeartede. Bilag 6 viser landets største private dagligvaregrossist DAGROFA's katalog for ugerne 6-13 1992. Både hygiejnebind (side 31) og CONTOUR barberingsprodukter (side 41) er optaget ikke langt fra hinanden deri. Bilag 7 (i lighed med bilag 1) er en samling af forskellige indslag, som sendes til detailhandlerne: det er klart, at en reklame for CONTOUR hygiejnebind kunne ligge umiddelbart under en reklame for CONTOUR barberblade.

Skade på CONTOUR's renomme

CONTOUR er ubestridt et kraftigt indarbejdet og velkendt mærke, der købes såvel af kvinder som mænd, omend det hovedsagelig anvendes af mænd. Såfremt det identiske mærke CONTOUR blev velkendt for hygiejnebind er det overvejende sandsynligt, at en stor del af brugerne af CONTOUR barberingsprodukter ville finde det uheldigt eller evt. direkte frastødende. Medens det er tænkeligt, at indsigernes CONTOUR mærke ikke er tilstrækkelig velkendt til at kunne hindre et lignende mærke for alle slags varer efter »Rottegiftreglen« i varemærkelovens §4, stk. 2, mener vi, at principperne i bestemmelsen i høj grad bør tages i betragtning i den foreliggende sag i og med, at det er et og samme mærke, det drejer sig om på begge sider.

Forvekslelighed - produktreglen

Vi mener at have påvist, at der ville foreligge forvekslelighed selvom der i denne sag »kun« havde været tale om lignende mærker. Men det er en ubestridelig kendsgerning, at der her er tale om identiske mærker: og med anvendelsen af produktreglen - hvorved forveksleligheden fremkommer som et produkt af mærkelighed og vareartslighed, jf. Betænkning nr. 199 (1958) vedr. en ny dansk lov om varemærker, side 107 - er det endnu mere indlysende, at vareartslighed må og bør statueres. Thi med hensyn til spørgsmålet om mærkelighed er der overhovedet ingen plads for diskussion.

Sammenfattende kan siges, at hygiejnebind og barberingsprodukter af alle handlende - og fra grossist til forbruger - anses for at være produkter til personlig pleje og/eller hygiejne, der indkøbes som led i de daglige husholdningsindkøb. Vi har påvist at det er almindeligt at de to produkter ligger side om side i forretningerne hvor de begge sælges. For indsigerne er dette klart uakceptabelt og vil indebære en risiko for, at der fra anmeldernes side snyltes på en good-will, som indenfor det foreliggende område helt klart er indsigernes.

Indsigernes påstand om, at det ansøgte mærke (som netop er indsigernes og ikke ansøgernes) bør nægtes registrering bedes derfor taget til følge.

Afslutningsvis bedes bemærket, at anmelderne i Irland, i Norge og i England har tilbagetaget deres CONTOUR ansøgning efter at indsigerne også der havde nedlagt indsigelser.'

Ansøgeren har ved skrivelse af 27. august 1992 nedlagt påstand om stadfæstelse og har anført

»Patentdirektoratets afgørelse af 15. oktober 1991 er truffet i henhold til den dagældende varemærkelov af 11. juni 1959, som ændret ved Industriministeriets lovbekendtgørelse af 17. april 1989 § 14 stk. 1 nr. 6 jvf. § 6 stk. 1 og § 6 stk. 2 nr. 1.

Patentdirektoratet har i sin afgørelse statueret, at der ikke foreligger forvekslelighed mellem det af vor klient, Kaysersberg, S.A. anmeldte varemærke CONTOUR og de af klageren registrerede varemærker VR 3043-1980 og VR 1629-1979 begge CONTOUR under henvisning til, at der ikke foreligger fornøden vareartslighed jvf. § 14 stk. 1 nr. 6 jvf. § 6 stk. 1.

Patentdirektoratet har yderligere statueret, at betingelserne for at bringe bestemmelsen i § 6 stk. 2 nr. 1 (den såkaldte KODAK-regel) i anvendelse ikke er opfyldt. Den nedlagte påstand om særlig stærk indarbejdelse af klagerens varemærke CONTOUR er ikke dokumenteret. Mærkets velkendthed i vide kredse af befolkningen ses ikke dokumenteret, ej heller at der er tale om en utilbørlig udnyttelse af den good-will, der er knyttet til klagerens mærke.

Indsigelsen i medfør af denne i øvrigt ikke påberåbte lovbestemmelse er heller ikke taget til følge.

ANBRINGENDER

Ad § 14 stk. 1 nr. 6

Klageren fastholder, at anvendelsen af den såkaldte »Produktregel« må medføre, at der statueres forvekslelighed mellem det anmeldte mærke CONTOUR og klagerens mærke CONTOUR henholdsvis omfattende hygiejneprodukter og barberingsprodukter.

Klageren hævder som begrundelse for varekollision eller vareartslighed mellem hygiejnebind og barberingsprodukter, at begge varearter er til hygiejniske formål og til personlig brug, samt at varerne forhandles samme steder.

Til illustration af den såkaldte »produktregel« vedlægges kopi af Lærebog i Immaterialret af Mogens Koktvedgaard p.233 (bilag 1), hvor reglen er skitseret. Reglen går i sin korthed ud på, at jo større mærkelighed, der er mellem to mærker, jo mindre krav stilles der til vareartslighed. Men at denne regel skulle tages til indtægt for, at der foreligger vareartslighed eller varekollision mellem hygiejnebind i klasse 05 på den ene side og barberingsprodukter i klasserne 03 og 08 på den anden side er nok at strække reglen væsentligt længere end nogen sinde tilsigtet fra lovgiver jvf. p. 48 og p. 106 f.f. fra Betænkning vedr en ny dansk lov om varemærker fra 1959.

Spørgsmål om varekollision eller vareartslighed bør behandles efter almindelige rationelle regler, altså sund fornuft afstemt med den praksis, der har udviklet sig ved fortolkningen af § 6 stk. 1 i Varemærkeloven.

Påstanden om vareartslighed er efter vor opfattelse absolut ikke i overensstemmelse med den praksis, der har udviklet sig i Patentdirektoratet ved administrationen af 1959-loven med ændringer fra 1. januar 1960 til 1. januar 1992 og ligeledes ved administrationen af den tilsvarende bestemmelse i 1991-loven.

Vi henviser til støtte for dette synspunkt til vedlagte kopier fra Registereringspraksis 1880-1980 p. 226, p. 228 og p. 231 (bilag 2-4), hvorefter der ikke blev statueret forvekslelighed mellem nedennævnte mærke uanset mærkeidentitet. Vi henviser til den indeholdte varefortegnelse og den korte begrundelse for hver enkelt afgørelse

GOURMET/GOURMET

JADE/JADE

SIMPLICITY/SIMPLICITY

Det er efter vor opfattelse heller ikke nogen almindelig rationelle regler, som taler for, at der burde statueres varekollision eller vareartslighed mellem hygiejnebind og barberingsprodukter, og ingen ville vel heller anføre, at der er varekollision eller vareartslighed mellem varearterne toiletpapir i klasse 16 og deodoranter til personlig brug i klasse 03, uanset at disse varer er til hygiejniske formål og til personlig brug, og uanset at de forhandles samme steder.

Ad § 6 stk. 2

Afgørelsen i Patentdirektoratet er truffet i henhold til 1959-loven, som ændret i 1989, § 6 stk. 2 (den såkaldte KODAK-regel).

Klageren henviser ikke til denne bestemmelse hverken i klagen eller i klagebegrundelsen, men til bestemmelsen i § 4 stk. 2 i den nugældende varemærkelov af 6. juni 1991 med ikrafttræden 1. januar 1992.

Vi må derfor afvise klagen for så vidt angår henvisningen til § 4 stk. 2 i 1991-loven, idet den påklagede afgørelse er afgjort i henhold til den tidligere gældende varemærkelov fra 1959 med ændringer.

Vi henleder i øvrigt klagerens opmærksomhed på bestemmelsen i § 62 i den nugældende varemærkelov, hvoraf det modsætningsvis fremgår, at bekendgjorte ansøgninger ved lovens ikrafttræden den 1. januar 1992 behandles efter bestemmelserne i den gamle lov.

Klageren har forsøgt at dokumentere, at mærket CONTOUR er kendt og indarbejdet som varemærke for barberingsprodukter i Danmark.

Vi savner imidlertid ganske en virkelig overbevisende dokumentation for, at klagerens mærke CONTOUR er et særligt stærkt indarbejdet varemærke. Vi savner ligeledes dokumentation for, at det er kendt af så vide kredse i befolkningen, altså ca. 80-90%, at det virkelig opfylder betingelserne for at opnå KODAK-status.

Vi vedlægger kopi af Registreringspraksis 1880-1980 p. 54 (bilag 5) og gør i særdeleshed opmærksom på punkterne 1-4 indføjet til teksten.

Mærket CONTOUR hører ikke til de særligt stærke og særprægede mærker, og der kan som følge heraf heller ikke antages at foreligge en utilbørlig udnyttelse af den good-will, der er knyttet til klagerens varemærke CONTOUR .

I øvrigt ses mærket CONTOUR at være registreret flere gange tidligere i varemærkeregistrer, jvf.

VR 120-1974 CONTOUR

klasserne 05, 29, 30, 32

VR 233 1982 CONTOUR

klasse 27

VR 2135 1984 CONTOUR

klasse 05

og alene af den grund kan bestemmelsen i KODAK-reglen ikke finde sted.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 23. februar 1994.

For indsigeren mødte varemærkekonsulent Peter G. Olson og advokat Peter Larsen.

Ansøgeren gav ikke møde.

Indsigeren anførte, at varemærkerne er identiske. Indsigermærket er så indarbejdet, at det må antages beskyttet efter reglen i varemærkelovens § 6, stk. 2a). I hvert fald er det så indarbejdet, at anvendelsen af mærket for ansøgers varer vil være skadelig for indsigers renomme, jfr. varemærkelovens § 6, stk. 2b). Med hensyn til den generelle forvekslelighed er der endeligt anført, at der er tale om ligeartede varer, der udbydes samlet eller placeret tæt op ad hinanden, således at der for forbrugerne kan opstå risiko for forveksling med hensyn til oprindelsen.

Ankenævnet skal udtale

Der findes ikke grundlag for at anvende bestemmelserne i varemærkelovens § 6, stk. 2.

Ankenævnet finder under hensyn til, at der er tale om identiske mærker, og til den brancheglidning, der har fundet sted for produkter til personlig pleje, der udbydes samlet inden for samme synsfelt, at mærkerne, selv om de vedrører forskellige klasser, for forbrugerne vil fremtræde som forvekslelige, navnlig med hensyn til oprindelse, jfr. varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6, jfr. § 6, stk. 1.

Herefter

bestemmes

Varemærkeansøgning nr. 6173/87 afslås.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.

Ingen

Ansøgning om registrering af varemærket CONTOUR for bl.a.

menstruationsbind og -tamponer i klasse 5 afslået efter indsigelse fra indehaverne af et identisk mærke, registreret for barberingsprodukter. Patentdirektoratet havde afvist indsigelsen.

Ankenævnet omstødte Direktoratets afgørelse under henvisning til, at der er tale om identiske mærker, og til den brancheglidning, der har fundet sted for produkter til personlig pleje.