Patentansøgning afslået for så vidt angår 4 af kravene, men tilbagesendt til Patentdirektoratet for viderebehandling af de 4 øvrige krav.
Statutory Text (3 Articles)
Patentansøgning afslået for så vidt angår 4 af kravene, men tilbagesendt til Patentdirektoratet for viderebehandling af de 4 øvrige krav.
År 1994, den 3. august afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Holm, Herborg,
Lindberg Møller)
følgende KENDELSE
i sagen j.nr. P 6/90: Klage fra Roussel-Uclaf, S.A., Frankrig, v/Patentbureau Magnus Jensens Eftf. over Patentdirektoratets afgørelse af 19. december 1989 af patentansøgning nr. 5767/78.
Den 22. december 1978 indleverede klageren en ansøgning om patent på »Mellemprodukt til fremstilling af estere mellem (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenylalkohol og lR,cis-2,2-dime-thyl-3-(2«,2'-dibromvinyl)-cyclopropan-l-carboxyl- syre samt fremgangsmåde til fremstilling og anvendelse af mellemproduktet'.
Ansøgningens krav lød således
»1. Mellemprodukt til fremstilling af estere mellem (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol og lR,cis-2,2-dimethyl-3-(2«,2'-dibromvinyl)-cyclopropan-l-carboxyl- syre, kendetegnet ved , at mellemproduktet er (S)-alpha-cyan-3- phenoxybenzylalkohol med formlen I
(FIGUR (I))
2. Mellemprodukt ifølge krav 1, kendetegnet ved , at det er den i krav 1 angivne alkohol i praktisk taget ren tilstand.
3. Mellemprodukt ifølge krav 1-2, kendetegnet ved , at det er den nævnte alkohol med drejningsevne ca. -16,5 grader, idet denne drejningsevne er målt i benzen i en koncentration af størrelsesordenen 0,8%.
4. Mellemprodukt ifølge krav 1, kendetegnet ved , at det er den nævnte alkohol i ren tilstand.
5. Fremgangsmåde til fremstilling af mellemproduktet ifølge krav 1, kendetegnet ved , at man omsætter (R,S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol i nærværelse af et surt middel med lactonen af cis-2,2-dimethyl-3S-(dihydroxymethyl)-cyclopropan-1R-carboxylsyre til opnåelse af en blanding af (1R,5S)-6,6-dimethyl-4(R)-((S)-cyan-(3'-phenoxyphenyl)-methoxy)- 3-oxa-bicyclo (3.1.0.)hexan-2-on og (1R,5S)-6,6-dimethyl-4(R)-((R)-cyan-(3'-phenoxyphenyl)-methoxy) -3-oxa-bicyclo (3.1.0.)hexan-2-on, og at man skiller disse to isomere ved et fysisk middel og i surt milieu hydrolyserer (1R,5S)-6,6-dimethyl-4(R)-((S)-cyan-(3'-phenoxyphenyl)-methoxy) -3-oxa-bicyclo (3.1.0)hexan-2-on til opnåelse af den ønskede (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol.
6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved , at det sure middel, i hvis nærværelse man omsætter alkoholen og den lactoniske forbindelse, vælges blandt p-toluensulfonsyre, methansulfonsyre, perchlorsyre, m-nitrobenzylsulfonsyre, 5-sulfonsalicylsyre og camphosulfonsyre.
7. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved , at det fysiske middel er en chromatografi på silicagelsøjle.
8. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved , at den syre, som benyttes til udførelse af sluthydrolysen, er p-toluensulfonsyre.
9. Anvendelse af mellem produktet ifølge krav 1-4 til fremstilling af dens ester med 1R,cis-2,2-dimethyl-3-(2',2'-dibromvinyl)-cyclopropan-1-carboxyl- syre, kendetegnet ved , at man omsætter (S)-alpha-cyan-3- phenoxybenzyl-alkohol med 1R,cis-2,2-dimethyl-3-(2',2'-dibrom- vinyl)-cyclopropan-1-carboxylsyre eller et funktionelt derivat deraf i et organisk opløsningsmiddel til opnåelse af esteren mellem (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol og 1R,cis-2,2-dimethyl-3-(2',2'-dibromvinyl)-cyclopropan-1-carbo- xylsyre.
10. Hjælpemiddel til udførelse af fremstillingen ifølge krav 5-8, kendetegnet ved , at det er et af følgende: - en blanding af (1R,5S)-6,6-dimethyl-4(R)-((S)-cyan-(3'-phenoxy-phenyl)-methoxy) -3-oxa-bicyclo (3.1.0.)hexan-2-on og (1R,5S)-6,6-dimethyl-4(R)-((R)-cyan-(3'-phenoxyphenyl)-methoxy)-3- oxa-bicyclo (3.1.0.)hexan-2-on,
-(1R,5S)-6,6-dimethyl-4(R)-((S)-cyan-(3'phenoxyphenyl)-methoxy)-3- oxa-bicyclo (3.1.0.)hexan-2-on, og
-(1R,5S)-6,6-dimethyl-4(R)-((R)-cyan (3'-phenoxyphenyl)-methoxy)-3-oxa-bicyclo(3.1.0)hexan-2-on.'
Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 16. september 1988.
»1. Vi har gennemgået Deres ansøgning og undersøgt, om Deres opfindelse er ny. På grundlag af undersøgelsen vurderer vi, at ansøgningen indeholder en opfindelse, der kan patenteres. Vi kan ikke godkende kravene 1-4 og 9, da disse ikke indeholder patenterbare opfindelser.
Herudover angår ansøgningen to af hinanden uafhængige opfindelser.
2. Kravene 1-4 opfylder efter vor vurdering ikke betingelserne i cirkulære 1.
Forbindelsen, (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol, har ikke i sig selv overraskende kemiske eller fysiske egenskaber.
Udfra (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol kan der ikke fremstilles andre, hidtil ukendte forbindelser, som har en direkte nyttig anvendelse og en fælles uventet og værdifuld egenskab, f.eks. kendes esteren af (S)-alpha-3-phenoxybenzylalkohol og 1R,cis-2,2-dimethyl-3-(2«,2'-dibromvinyl)-cyclopropan-1-carboxyl- syre, fra DK ans. nr. 6287/73, se især eksempel 3. Fremgangsmåden, der fører fra (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol til slutproduktet, er en i og for sig kendt fremgangsmåde, se f.eks. DK ans. nr. 2811/73, side 11-12, 33-34 og 43-49.
Kravene 1-4 angår derfor efter vor vurdering ikke nogen patenterbar opfindelse. Kravene 1-4 må derfor udgå.
3. Krav 9 angår i realiteten en fremgangsmåde til fremstilling af esteren mellem (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzyl-alkohol og 1R, cis-2,2-dimethyl-3-(2',2'-dibromvinyl)-cyclopropan-1-carboxylsyre. Fremgangsmåden ifølge krav 9 er en i og for sig kendt fremgangsmåde, uden selvstændigt opfinderisk indhold, til fremstilling af en kemisk forbindelse, der udelukkende har teknisk anvendelse, jfr. f.eks. DK ans. nr. 2811/73, side 11-12, 33-34 og 43-49. Krav 9 må derfor udgå.
4. Ansøgningen angår to uafhængige opfindelser dels den ejendommelige fremgangsmåde omhandlet i kravene 5-8 og dels et hjælpemiddel, der i realiteten angår mellemprodukter, omhandlet i krav 10.
Opfindelserne i kravene 5-8 og krav 10 er uafhængige af hinanden, da forbindelserne ifølge krav 10 ikke er udgangsmaterialer til brug ved fremgangsmåden ifølge kravene 5-8, men forbindelser der opstår undervejs i processen.
Iøvrigt kan vi ikke vurdere om mellemprodukterne omhandlet i krav 10 opfylder betingelserne i cirkulære 1, da vi ikke kan se om mellemprodukterne ved en fremgangsmåde, der i sig selv opfylder patenterbarhedskriterierne, kan omdannes til andre kemiske forbindelser.
5. De må begrænse ansøgningen til at angå den ene af de to opfindelser, idet de dele af ansøgningen med bilag, der ikke vedrører denne opfindelse må udgå.
6. Hvis De ønsker at søge patent på den opfindelse, der udgår, må De indlevere en ny ansøgning. Hvis De indleverer den nye ansøgning inden 4 måneder efter, at opfindelsen udgik, kan De bevare indleveringsdagen uændret.
7. Såfremt De begrænser ansøgningen til fremgangsmåden omhandlet i kravene 5-8 bemærker vi følgende
8. De må præcisere krav 5, f.eks. som vi har vist.
9. Eksemplerne 2 og 3 belyser ikke fremgangsmåden ifølge kravene 5-8, eksemplerne må derfor udgå.
10. De må tilpasse benævnelse og beskrivelse efter de ændrede krav.....'
Klageren indleverede derefter ved skrivelse af 14. marts 1989 følgende nye krav
»1. Mellemprodukt til fremstilling af estere mellem (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol og 1R,cis-2,2-dimethyl-3-(2«,2'-dibromvinyl)-cyclopropan-1-carbo- xylsyre, kendetegnet ved , at mellemproduktet er (S)-alpha-cyan-3- phenoxybenzylalkohol med formlen I
(FIGUR (I))
2. Mellemprodukt ifølge krav 1, kendetegnet ved , at det er den i krav 1 angivne alkohol i praktisk taget ren tilstand.
3. Mellemprodukt ifølge krav 1-2, kendetegnet ved , at det er den nævnte alkohol med drejningsevne ca.-16,5 grader, idet denne drejningsevne er målt i benzen i en koncentration af størrelsesordenen 0,8%.
4. Mellemprodukt ifølge krav 1, kendetegnet ved , at det er den nævnte alkohol i ren tilstand.
5. Fremgangsmåde til fremstilling af mellemproduktet ifølge krav 1, kendetegnet ved , at man omsætter (R,S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol i nærværelse af et surt middel med lactonen af cis-2,2-dimethyl-3S-(dihydroxymethyl)-cyclopropan-1R-carboxylsyre til opnåelse af en blanding af (lR,5S)-6,6-dimethyl-4(R)-((S)-cyan-(3'-phenoxyphenyl)-methoxy)-3- oxa-bicyclo (3.1.0.) hexan-2-on og (1R,5S)-6,6-dimethyl-4(R)-((R)-cyan-(3'-phenoxyphenyl)-methoxy)-3- oxa-bicyclo (3.1.0.)hexan-2-on, og at man skiller disse to isomere ved et fysisk middel og i surt milieu hydrolyserer (1R,5S)-6,6-dimethyl-4(R)-((S)-cyan-(3'-phenoxyphenyl)-methoxy)-3- oxa-bicyclo (3.1.0.)hexan-2-on til opnåelse af den ønskede (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol.
6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved , at det sure middel, i hvis nærværelse man omsætter alkoholen og den lactoniske forbindelse, vælges blandt p-toluensulfonsyre, methansulfonsyre, perchlorsyre, m-nitrobenzylsulfonsyre, 5-sulfonsalicylsyre og camphosulfonsyre.
7. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved , at det fysiske middel er en chromatografi af silicagelsøjle.
8. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved , at den syre, som benyttes til udførelse af sluthydrolysten, er p-toluensulfonsyre.'
I skrivelsen anførtes følgende
»Ansøgerne har ganske overordentligt svært ved at forstå, at direktoratet nægter dem enhver form for produktkrav.
a) det skal først og fremmest nævnes, at ansøgerne har fået produktkrav i alle undersøgende lande, hvor tilsvarende ansøgninger er indleveret, d.v.s. Tyskland, U.S.A., Japan og Sverige, behandlingen i Holland er endnu ikke begyndt.
b) alkoholen med formlen I har ganske specielle fysiske egenskaber, idet det drejer sig om et spaltet produkt, som var ukendt på prioritetstidspunktet, og som det var umuligt at fremstille ved kendte fremgangsmåder (f.eks. ved klassisk spaltning eller ved hydrolyse af dens estere).
Det skal bemærkes, at når man kendte estere af denne spaltede alkohol på prioritetstidspunktet, så var det fordi disse estere var blevet fremstillet ud fra den racemiske alkohol, som i sig selv har været kendt siden 1970, efter adskillelse af det to diastereoisomere estere eller ved epimerisering.
Vi står således overfor et meget specielt tilfælde, hvor esterne af en alkohol har været kendt før alkoholen selv.
Følgelig er det imod direktoratets opfattelse ganske klart, at vi står overfor en forbindelse med i sig selv overraskende fysiske egenskaber.
Dertil kommer imidlertid, at den omhandlede forbindelse også kan føre til andre, hidtil ukendte kemiske forbindelser, som har en direkte nyttig anvendelse og en fælles uventet og værdifuld egenskab (slutprodukter).
Det er klart, at esterne af den omhandlede alkohol med talrige syrer udgør pesticide forbindelser, især insekticide forbindelser af den allerstørste betydning. Visse af disse forbindelser kendes i forvejen, men det er klart, at andre, som endnu skal opdages, ikke er det, og det vides særdeles vel, at forskning på dette område udføres i hele verden. Det er derfor efter ansøgernes mening aldeles sikkert, at alkoholen med formlen I fører og i fremtiden vil føre til talrige hidtil ukendte forbindelser ved en fremgangsmåde, som på industrielt plan vil være den eneste anvendelige.
Det skal nævnes, at forbindelsen ifølge eksempel 2 ventes at have en fremtid for sig.
I tråd med det ovenfor sagte mener ansøgerne, at anvendelsen ifølge krav 9 af den omhandlede ester med formlen I er en patenterbar anvendelse af esteren ifølge krav 1.
(Der vil blive indleveret en udskilt ansøgning vedrørende forbindelserne ifølge det stregede krav 10. Disse mellemprodukter menes at være forbindelser, som ved en fremgangsmåde, der i sig selv opfylder patenterbarhedskriterierne, omdannes til andre kemiske forbindelser. Tillige kan der ud fra de omhandlede forbindelser fremstilles andre hidtil ukendte kemiske forbindelser, som har en direkte nyttig anvendelse og en fælles uventet og værdifuld egenskab.
a) det er ikke indlysende at omdanne disse forbindelser, idet man først selektivt gør den ønskede diastereoisomer uopløselig og derefter hydrolyserer den til den ønskede alkohol.
b) af de samme grunde som for alkoholen med formlen I kan disse forbindelser indirekte føre til hidtil ukendte estere.)»
Direktoratet afslog ved skrivelse af 19. december 1989 ansøgningen med følgende begrundelse
»1. Vi har tidligere meddelt Dem, at vi af nærmere angivne grunde ikke kunne imødekomme ansøgningen. Vi mener, at nogle af disse grunde stadigvæk er til hinder for, at ansøgningen kan imødekommes, og vi har derfor afslået den under henvisning til patentlovens § 16. Den nærmere begrundelse følger nedenfor.
2. Som vi herfra tidligere har anført, opfylder forbindelsen (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol med formlen I, omhandlet i krav 1-4, ikke kriterierne i cirkulære 1 for patentering af kemiske forbindelser til anvendelse som mellemprodukter.
For det første har forbindelsen, (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol, ikke i sig selv overraskende kemiske eller fysiske egenskaber. De anfører i Deres svarskrivelse af den 14 mar 1989, at forbindelsen (S)-alpha-3-phenoxybenzylalkohol har i sig selv overraskende fysiske egenskaber, idet det drejer sig om et spaltet produkt, som det tidligere var umuligt at fremstille ved kendte fremgangsmåder. Ovennævnte er imidlertid ikke et udtryk for overraskende fysiske egenskaber for selve forbindelsen.
For det andet kan der ikke udfra (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol fremstilles andre, hidtil ukendte forbindelser, som har en direkte nyttige anvendelse og en dokumenteret uventet virkning.
Den ene forbindelse, der kan fremstilles udfra mellemproduktet, nemlig esteren mellem (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol og 1R, cis-2,2-dimethyl-3-(2«,2'-dibromvinyl)-cyklopropan-1-carboxylsyre, er, som vi herfra tidligere har anført, kendt fra DK ans. nr. 6287/73, se især eksempel 3.
Endvidere har De ikke i beskrivelsen dokumenteret eller sandsynliggjort at den anden forbindelse, nemlig esteren mellem (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol og »D«-2-isopropyl-2-pchlorphenyleddikesyre har en uventet virkning i forhold til evt. nærtbeslægtede kendte forbindelser med samme virkning. De anfører i Deres svarskrivelse af den 14 mar 1989, at (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol også kan føre til andre, hidtil ukendte forbindelser, som har en nyttig anvendelse og en fælles uventet og værdifuld egenskab. Under hensyn til hvad der fremgår af basisdokumenterne, kan ovennævnte ikke udledes og dermed heller ikke begrunde, at forbindelsen (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol opfylder punkt 2 i cirkulære 1.
For det tredie kan (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalko-hol ikke ved en fremgangsmåde, der i sig selv opfylder pa- tenterbarhedskriterierne, omdannes til andre kemiske forbindelser, idet fremgangsmåden, der fører fra (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol til dens ester med 1R,cis-2,2-dimethyl-3-(2',2'-dibromvinyl)-cyklopropan-1-carboxyl- syre, er en i og for sig kendt fremgangsmåde, jfr. DK ans. nr. 2811/73, side 11-12, 33-34 og 43-49, se især eksempel 20, side 33-34, hvor det er kendt at omsætte (+/-)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol med (+/-)cis/trans-2,2-dimethyl-3-(2,2-dichlorvinyl) -cyklopropancarboxylsyrechlorid i et organisk opløsningsmiddel, hvorefter man får(+/-)-alpha-cyan-3-phenoxybenzyl- (+/-)-cis/trans-3-(2,2-dichlorvinyl)-2,2-dimet hylcyklopropancarboxylat.
Kravene 1-4 angår derfor fortsat ikke nogen patenterbar opfindelse.
3. Endvidere må vi fastholde, at krav 9 i realiteten angår en fremgangsmåde til fremstilling af esteren mellem (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol og 1R,cis-2,2-dimethyl-3-(2',2'-dibromvinyl)-cyklopropan-1-carbo- xylsyre. Idet omdannelsen af et mellemprodukt til et slutprodukt ikke anses for en anvendelse af mellemproduktet, jfr. cirkulære 9, punkt VII.
Den fremgangsmåde, der angives i krav 9's kendetegnende del, er en i og for sig kendt fremgangsmåde, uden selvstændigt opfinderisk indhold, til fremstilling af en kendt kemisk forbindelse, nemlig esteren mellem (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol og 1R,cis-2,2-dimethyl-3-(2',2'-dibromvinyl)-cykloporpan-1-carbo- xylsyre, jfr. DK ans. nr. 2811/73, side 11-12, 33-34 og 43-49, se især eksempel 20, side 33-34, og DK ans. nr. 6287/73, se især eksempel 3.
Krav 9 angår således fortsat ikke nogen patenterbar opfindelse.....
5. Vi bemærker iøvrigt, at DE, US, JP og SE har en væsentligt mere liberal praksis med hensyn til patentering af kemiske forbindelser til anvendelse som mellemprodukter end DK. Deres henvisning til, at forbindelsen, der er omhandlet i krav 1-4, er blevet patenteret i disse lande, er derfor ikke relevant.'
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 14. februar 1990 indbragt for patentankenævnet med den principale påstand, at krav 1-8 af 14. marts 1989 godkendes til fremlæggelse. Som sin subsidiære påstand påstår klageren sagen tilbagesendt til Patentdirektoratet til færdigbehandling på basis af krav 5-8.
Klageren har i ankebegrundelsen bl.a. anført følgende
».....Direktoratet har rutinemæssigt nægtet patenterbarheden af mellemproduktet med formlen I, fordi det ikke opfylder i hvert fald en af de tre standardbetingelser: særlige fysiske egenskaber eller mulighed for omdannelse til hidtil ukendte forbindelser eller mulighed for reaktion på en ejendommelig måde.
Hvad fysiske egenskaber angår, så ligger det interessante ved forbindelse I i, at den i det hele taget kom til at foreligge på tidspunktet for opfindelsens anmeldelse.
Derudover er forbindelsen I enestående på området for pesticide pyretrinoidestere på basis af alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol.
På ansøgningens prioritetstidspunkt kendte man alene den racemiske (R,S)-alkohol og (R)-alkoholen, hvilken sidste fører til biologisk fuldstændig inaktive estere.
Man kunne altså ud fra (R.S)-alkoholen fremstille tilsvarende estere, som altså nødvendigvis var isomerblandinger. Det er dette, som er beskrevet i navnlig de af direktoratet anførte modhold.
Da (S)-alkoholen ikke var kendt, var det altså ikke muligt direkte at fremstille esterne, og de eneste indirekte fremstillingsmåder, som eksisterede, bestod i, at man skilte de isomere fra (R,S)-blandingen, hvilken fremgangsmåde ikke i sig selv var industriel, eller man benyttede fremgangsmåde ifølge ansøgernes danske patentansøgning nr. 1770/77, hvoraf krav 1 vedlægges som bilag 2.
Det må imidlertid fremhæves som fundamentalt, at denne fremgangsmåde kun kan anvendes i det tilfælde, hvor esteren af (S)-alkoholen kunne krystallisere, altså er i stand til at træde ud af reaktionsblandingen ved udfældning.
Dette betyder, at for de ester af (S)-alkoholen, som ikke krystalliserer, altså kun eksisterer som en olie, fandtes der ikke nogen industriel fremgangsmåde til deres fremstilling.
Ved at basere sin argumentation på opnåelsen af esteren mellem (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol og 1R,cis-2,2-dimethyl-3-(2«,2'-dibromvinyl)-cyclopropancarboxylsyre - som udelukkende er beskrevet i ansøgningen som en simpel illustration af en mulig anvendelse af (S)-alkoholen - miskender direktoratet den virkelige industrielle interesse i fremkomsten af (S)-alpha-cyan-3-phenoxybenzylalkohol.
(Der vedlægges som bilag 3 en offentliggørelse fra ansøgerne i Pest. Sci. 1980-11-(188-201), som især angår den foreliggende opfindelse, og hvor ovenstående diskussion forekommer (se især side 189-190.)
Det er således ikke rigtigt, når direktoratet siger, at man ikke ud fra (S)-alkoholen kan fremstille andre hidtil ukendte forbindelser, som er direkte anvendelige og har en uventet virkning, end en af direktoratet nævnte forbindelse. Sandheden er den stik modsatte, nemlig at mange andre estere kun har kunnet fremstilles takket være eksistensen af den omhandlede alkohol. (Der er særlig tale om et betydeligt antal forbindelser, idet anvendelseseksemplet i ansøgningen naturligvis kun er ment som en illustration af alkoholens anvendelighed.)
Man kunne således nævne esterne ifølge de danske patentansøgninger nr. 1715/81, 2887/81 og 4327/81, som er yderst effektive estere (hvoraf en er på vej til at blive bragt i handelen).
Det forekommer ikke rimeligt at fremsætte den indvending mod den oprindelige ansøgning, at den ikke beskriver hidtil ukendte estere med uventede egenskaber, thi for det første var dette jo ikke ansøgningens formål, og for det andet har sådanne estere kun kunnet fremstilles senere.
I betragtning af det her anførte beder vi om en afgørelse i henhold til vor principale påstand.....'
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 14. april 1994.
Klageren gav ikke møde.
Ankenævnet skal udtale
Det tiltrædes af de af Direktoratet anførte grunde, at der ikke er meddelt patent på grundlag af de ansøgte krav 1-4.
Under hensyn til klagerens subsidiære påstand tilbagesendes sagen til Direktoratet til videre behandling på grundlag af krav 5-8.
Ankenævnet har herved ikke taget stilling til, om patent vil kunne meddeles.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. L. Herborg. Arne Holm. B. Lindberg Møller.
Ingen
Ansøgning om patent på »Mellemprodukt til fremstilling af estere mellem (S)-alpfa-cyan-3-phenoxybenylalkohol og 1R,cis-2,2-dimethyl-3-(2«, 2'-dibromvinyl)-cyclopropan-1-carboxylsyre samt fremgangsmåde til fremstilling og anvendelse af mellemproduktet'. Ankenævnet stadfæstede patentdirektoratets afslag af krav 1-4, men tilbagesendte ansøgningen til fortsat behandling for så vidt angår kravene 5-8.