Patentansøgning tilbagesendt til Patentdirektoratet til videre behandling.

Patentansøgning tilbagesendt til Patentdirektoratet til videre behandling.

År 1994, den 17. juni afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, L. Herborg,

Lindberg Møller, Ansgar Sørensen)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. P 60/91: Klage fra Sandoz A.G., Schweiz, v/Patentbureau Plougmann & Vingtoft A/S over Patentdirektoratets afgørelse af patentansøgning nr. 4344/84.

Den 12. september 1984 indleverede Hans Beat Fehlmann v/Magnus Jensens Eftf. en ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til fremstilling af et ekspanderet mineralmateriale.

Ansøgningens krav lød således

»1. Fremgangsmåde til fremstilling af et ekspanderet mineralmateriale, som i hovedsagen består af et stort antal adskilte sfæroidale partikler med cellestruktur, og som egner sig til brug som sand- eller grusbestanddel i en betonblanding, kendetegnet ved ,

(a) at man tilvejebringer en strøm af enkelte tabletter bestående af et smelteligt mineralmateriale og et latent opblæringsmiddel,

(b) at man kontinuerligt lader tabletterne falde - i en varm gasstrøm i et aflangt, lodret forløbende reaktorrum - med bevægelse i hovedsagen opad i modstrøm i forhold til tabletterne med henblik på varmeveksling mellem tabletterne og den varme gas til gradvis opvarmning af tabletterne under modstrømsbevægelsen i forhold til gassen,

(c) at man tillader tabletterne at falde en tilstrækkelig længdestrækning i det aflange reaktorrum til bevirkning af smeltning af mineralmaterialet og aktivering af opblæringsmidlet samt ekspansion af tabletterne, indtil i det mindste størstedelen af tabletterne er ekspanderet tilstrækkeligt til at svæve i og bevæge sig sammen med den varme gasstrøm til dannelse af en strøm af ekspanderede partikler, som transporteres af den varme gasstrøm,

(d) at man leder strømmen af ekspanderede partikler sammen med i det mindste en del af gasstrømmen ud af reaktorrummet, og

(e) at man skiller de ekspanderede partikler fra gasstrømmen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved , at hver tablet er et i hovedsagen sfæroidalt agglomerat dannet af det smeltelige mineralmateriale i findelt pulverformet stand, idet tabletterne har en diameter i området 0,1-3 mm og indeholder det latente opblæringsmiddel praktisk taget homogent fordelt deri.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved , at tabletterne er dannet ved agglomerering af en pulverformet blanding bestående af mineralmaterialet, opblæringsmidlet og et agglomereringshjælpemiddel, idet den pulverformede blanding dannes af partikler, som hver har en diameter under 0,05 mm.

4. Mineralmaterialet vælges blandt glasagtige materialer, flyveaske, mineralsedimenter, sand, faste forbrændingsrester og blandinger deraf.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at tabletterne i materialestrømmen har diametre varierende i området 0,1-3 mm, og at de ekspanderede partikler, som fås i trin (e) har varierende diametre i området 0,2-10 mm.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved , at der tilvejebringes en gradient for aftagende temperatur i reaktorrummet forløbende fra en nedre zone med temperaturer over smeltetemperaturen for mineralmaterialet til en øvre zone med temperaturer under smeltetemperaturen for mineralmaterialet.

7. Ekspansionsreaktor til udførelse af fremgangsmåden ifølge krav 1-6, kendetegnet ved , at den har

(a) et aflangt og i hovedsagen lodret kammer,

(b) en øverste ende til indføring af en faldende strøm af praktisk taget uekspanderede mineraltabletter i kammeret, (c) en nederste ende til indføring af en opadstigende gasstrøm i kammeret i modstrøm i forhold til den faldende strøm af tabletter,

(d) organer til opvarmning af den opadstigende gasstrøm til en temperatur til ekspansion af tabletterne til en tilstrækkelig ekspansionsgrad til, at de ekspanderede partikler svæver i den opadstigende gasstrøm,

(e) organer til transport af de ekspanderede partikler ud af det lodrette kammer sammen med gasstrømmen og (f) organer til adskillelse af de ekspanderede partikler fra gassen.

8. Reaktor ifølge krav 7, kendetegnet ved i det mindste et organ til afkøling af partiklerne i reaktoren.

9. Reaktor ifølge krav 7, kendetegnet ved , at den har i det mindste et antiadhæsionsmiddel, som er i stand til at reducere vedhængningen af de ekspanderede partikler til reaktorens vægge.

10. Partikelformet letvægtsmineralfyldstof fra fremgangsmåden ifølge krav 1-6, kendetegnet ved , at det foreligger i form af ekspanderede småkorn med diameter varierende i området 0,1-20 mm, idet hvert småkorn har en praktisk taget glat og ubrudt hinde, som omslutter en celleformet struktur.«

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 6. juli 1989

»Vi mener ikke, at Deres ansøgning vil kunne føre til patent, idet opfindelsen ikke er ny, som nærmere begrundet nedenstående.

1. Svensk patent nr. 223907 og dansk patent nr. 107603 vedrører et anlæg til brænding af porøse klinkerkorn eller lignende i et hvirvellag. I anlægget benyttes samme fremgangsmåde som i Deres opfindelse, at kornene falder i en reaktor i modstrøm med varm røggas tilført nedefra, indtil rumvægten ved opblæringen er reduceret så meget, at kornene føres med røggassen op og udskilles.

Reaktorens form afviger fra formen ifølge Deres opfindelse, men det er nævnt i det svenske patent, at brugen af et cylindrisk behandlingskammer er kendt.

Vi mener, at alle aspekter i Deres krav 1 og 7 er kendt fra de anførte patentskrifter og må udgå.

2. De øvrige krav indeholder efter vor bedømmelse kun kendte eller nærliggende foranstaltninger, som næppe vil kunne danne basis for et patent......«

Klageren indleverede derefter ved skrivelse af 19. december 1989 følgende nye krav

»1. Fremgangsmåde til fremstilling af et ekspanderet mineralmateriale, som i hovedsagen består af et stort antal adskilte sfæroidale partikler med en struktur med lukkede hule celler, kendetegnet ved ,

(a) at man tilvejebringer en strøm af enkelte tabletter hver bestående af et smelteligt mineralmateriale og et latent opblæringsmiddel, og at man indfører strømmen af tabletter i en strøm af varme gasser, som bevirker, at tabletterne smelter, og at opblæringsmidlet aktiveres,

(b) at man kontinuerligt lader tabletterne falde i den varme gasstrøm i et aflangt, lodret foreløbende reaktorrum med bevægelse i hovedsagen opad i modstrøm i forhold til tabletterne med henblik på varmeveksling mellem tabletterne og den varme gas til gradvis opvarmning af tabletterne under modstrømsbevægelsen i forhold til gassen,

(c) at man tillader tabletterne at falde en tilstrækkelig længdestrækning i det aflange reaktorrum til bevirkning af smeltning af mineralmaterialet og aktivering af opblæringsmidlet samt ekspansion af tabletterne, indtil i det mindste størstedelen af tabletterne er ekspanderet tilstrækkeligt til at svæve i og bevæge sig sammen med den varme gasstrøm til dannelse af en strøm af ekspanderede partikler, som transporteres af den varme gasstrøm,

(d) at man leder strømmen af ekspanderede partikler sammen med i det mindste en del af gasstrømmen ud af reaktorrummet, og

(e) at man skiller de ekspanderede partiker fra gasstrømmen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved , at hver tablet er et i hovedsagen sfæroidalt agglomerat dannet af det smeltelige mineralmateriale i findelt pulverformet stand, idet tabletterne har en diameter i området 0,1-3 mm og indeholder det latente opblæringsmiddel praktisk taget homogent fordelt deri.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved , at tabletterne er dannet ved agglomerering af en pulverformet blanding bestående af mineralmaterialet, opblæringsmidlet og et agglomereringshjælpemiddel, idet den pulverformede blanding dannes af partikler, som hver har en diameter under 0,05 mm.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved , at mineralmaterialet vælges blandet glasagtige materialer, flyveaske, mineralsedimenter, sand, faste forbrændingsrester og blandinger deraf.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved , at tabletterne i materialestrømmen har diametre varierende i området 0,1-3 mm, og at de ekspanderede partikler, som fås i trin (e) har varierende diametre i området 0,2-10 mm.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved , at der tilvejebringes en gradient for aftagende temperatur i reaktorrummet forløbende fra en nedre zone med temperaturer over smeltetemperaturen for mineralmaterialet til en øvre zone med temperaturer under smeltetemperaturen for mineralmaterialet.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1-6, kendetegnet ved , at man udfører den i en ekspansionsreaktor (1,2) som har

(i) et aflangt og i hovedsagen lodret kammer (10,230),

(ii) en øverste ende (102,21) til indføring af en faldende strøm af praktisk taget uekspanderede mineraltabletter i kammeret (10,230),

(iii) en nederste ende (101,234) til indføring af en opadstigende gasstrøm i kammeret i modstrøm i forhold til den faldende strøm af tabletter,

(IV) organer (112,25) til opvarmning af den opadstigende gasstrøm til en temperatur til ekspansion af tabletterne i tilstrækkelig grad til, at de svæver i den opadstigende gastrøm,

(V) organer (16,111: 271,29) til transport af de ekspanderede partikler ud af det lodrette kammer sammen med gasstrømmen og

(VI) organer (17,18) til adskillelse af de ekspanderede partikler fra gassen.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved , at reaktoren omfatter i det mindste et organ (26) til afkøling af partiklerne i reaktoren.

9. Letvægtsmineralfyldstof, som egner sig til brug som sand- og grusbestanddel i en betonblanding, og som fås ved fremgangsmåden ifølge krav 1-6, kendetegnet ved , at det foreligger i form af ekspanderede sfæroidale småkorn med diameter varierende i området 0,1-20 mm, idet hvert småkorn har en praktisk taget glat og ubrudt hinde, som omslutter en celleformet struktur bestående af praktisk taget lukkede hulrum, hvoraf i det mindste en del ligger i det mikroskopiske område 0,1-10microm.«

Patentdirektoratet fastholdt i skrivelse af 28. februar 1990, at opfindelsen er kendt fra danske patent nr. 107.603 og anførte endvidere følgende

»..... I Deres brev af 19 dec 1989 anfører De, at partiklerne i det danske patentskrift (A) bevæger sig i medstrøm med de varme gasser, hvorimod de ifølge Deres opfindelse bevæger sig i modstrøm med gasserne indtil de er helt ekspanderede.

Det grundlæggende princip i opfindelsen er, at etablere en opadrettet strøm af varme røggasser med en sådan bevægelseshastighed, at partikler af råmaterialet vil synke langsomt ned i modstrøm med gasserne: men at de ekspanderede partikler føres opad med gasstrømmen. Røggasserne må naturligvis have en tilstrækkelig høj temperatur til, at partiklerne ekspanderer inden de når »bunden« af gasstrømmen.

Ifølge A vælges gasstrømmens opdriftskraft således, at de rå granalier hverken falder ned på behandlingskammerets bund eller af gasstrømmen føres opad og ud. (Første spalte). I A er gasstrømmen høj ved bunden af beholderen og aftager opefter indtil det cylindriske stykke. Derved opnås, at partiklerne af råmateriale falder med en stadig aftagende hastighed på grund af den øgende gashastighed indtil der opnås ligevægt. Den lave gashastighed i den øvre del af beholderen sikrer, at kun partikler med tilstrækkelig ekspansion kan undslippe. Princippet er således det samme som i Deres opfindelse, blot med en hensigtsmæssig variation i gashastighed ved ændring af reaktorrummets tværsnitsareal. Denne mulighed er også nævnt i Deres prioritetsdokument side 8, første afsnit.

At partiklerne af råmateriale faktisk falder i modstrøm med gasserne er illustreret i figuren. Hvis partiklerne ikke faldt, ville der ikke være partikler i reaktorbeholderen under det niveau, hvor de indtræder i beholderen.

I Deres brev af 19 dec anfører De, at A vedrører en medstrømsmetode, idet alle de partikler, som bevæger sig igennem ledningerne

a. 14

b. 22

c. 25

bevæger sig i samme retning som de varme gasser, som frembringes af brænderen.

Ad. a. Ledning 14 fører de færdigt ekspanderede partikler ud af reaktoren. Den svarer til ledning 16 i Deres fig. 1, hvor partikler og gas ligeledes er i med strøm.

Ad b. og c. Ledningerne 22 og 25 fører henholdsvis varm »spil- degas« og forvarmet luft fra køleren til brænderen, analogt med ledning 19 i Deres fig. 1. Disse ledninger fører således kun gas og medrevet støv.

Vi mener derfor fortsat, at Deres opfindelse er kendt fra A......'

Klager fremsendte med skrivelse af 23. oktober 1990 følgende nye krav

»1. Fremgangsmåde til fremstilling af et ekspanderet mineralmateriale ved ekspansion af tabletter, der tilføres som en kontinuerlig strøm, idet tabletterne indeholder et opblæringsmiddel og bringes til at falde i en varm gasstrøm til opnåelse af modstrøm mellem strømmen af partikler og den varme gas, og idet partiklerne ekspanderer, indtil de begynder at svæve og derpå at bevæge sig i medstrøm med den varme gasstrøm ind i en kølezone, kendetegnet ved , at medstrømmen opretholdes i et cylindrisk lodret rum, at den varme gas har en temperatur på mindst 1000 graderC, at partiklerne i hovedsagen består af smelteligt mineralmateriale med en smeltetemperatur på 800-1400 graderC, og at opblæringsmidlet er stabilt op til 800 graderC til tilladelse af sammenvoksning af partiklerne før væsentlig ekspansion til frembringelse af et partikelformet produkt, som egner sig til brug til fremstilling af beton med lav vægtfylde.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved , at man udfører den i en ekspansionsreaktor (1,2) som har

(i) et aflangt og i hovedsagen lodret kammer (10,230),

(ii) en øverste ende (102,21) til indføring af en faldende strøm af praktisk taget uekspanderede mineraltabletter i kammeret (10,230),

(iii) en nederste ende (101,234) til indføring af en opadstigende gasstrøm i kammeret i modstrøm i forhold til den faldende strøm af tabletter,

(iv) organer (112,25) til opvarmning af den opadstigende gasstrøm til en temperatur til ekspansion af tabletterne i tilstrækkelig grad til, at de svæver i den opadstigende gasstrøm,

(v) organer (16,111: 271,29) til transport af de ekspanderede partikler ud af det lodrette kammer sammen med gasstrømmen og

(vi) organer (17,18) til adskillelse af de ekspanderede partikler fra gassen.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved , at reaktoren omfatter i det mindste et organ (26) til afkøling af partiklerne i reaktoren.

4. Letvægtsmineralfyldstof, som egner sig til brug som sand- og grusbestanddel i en betonblanding, og som fås ved fremgangsmåden ifølge krav 1-3, kendetegnet ved , at det foreligger i form af ekspanderede sfæroidale småkorn med diameter varierende i området 0,1-20 mm, idet hvert småkorn har en praktisk taget glat og ubrudt hinde, som omslutter en celleformet struktur bestående af praktisk taget lukkede hulrum, hvoraf i det mindste en del ligger i det mikroskopiske område 0,1-10microm ......«

Plougmann & Vingtoft meddelte i skrivelse af 9. oktober 1991, at ansøgningen var overdraget fra Hans Beat Fehlmann til Sandoz A.G., Schweiz, og at man havde overtaget fuldmægtighvervet.

Patentdirektoratet afslog ved skrivelse af 10. oktober 1991 ansøgningen med følgende begrundelse

»..... 2. Vor bedømmelse bygger fortsat på de 2 tidligere modholdte patenter, dansk nr. 107603 og svensk nr. 223907. De 2 patenter er baseret på samme prioritetsdokument: men indholdet er afvigende på nogle punkter.

3. Ifølge Deres krav 1 af 23 okt 1990 er fremgangsmåden ifølge Deres opfindelse kendetegnet ved

a. Medstrømmen opretholdes i et cylindrisk, lodret rum.

b. Gastemperaturen er mindst 1000 grader celcius.

c. Partiklerne består af et smelteligt mineralmateriale med smeltetemperatur 800-1400 grader celcius.

d. Opblæringsmidlet er stabilt op til 800 grader celcius.

e. Produktet er egnet til fremstilling af beton med lav vægtfylde.

Vedrørende punkt a har vi i vort brev af 6 jul 1989 meddelt Dem, at dette er kendt fra det modholdte svenske patent. (Side 2, linie 5-7).

Med hensyn til punkter b-d anfører De i basisdokumentet nederst side 5 til og med første afsnit side 6, at det ikke er nødvendigt at definere de optimale betingelser for udførelsen af fremgangsmåden i et givet system, fordi det resultat, som skal opnås, kan kontrolleres ved et simpelt forsøg. Blandt de betingelser, som De ikke mener behøver at blive defineret, er tabletstørrelse, smeltetemperatur, aktiveringstemperatur og aktivitet af det latente opblæringsmiddel samt temperaturgradient i gasstrømmen. De har således selv angivet, at data som angivet i b-d ikke er egnede til at karakterisere opfindelsen.

Med hensyn til punkt e angiver det omtalte svenske patent i krav 1, at opfindelsen vedrører klinkerkorn af lerkorn eller lignende. Det er velkendt, at opblæret ler f.eks. LECA er velegnet som tilslag til fremstilling af letbeton.

Ifølge Deres omtale af det modholdte på side 2 i beskrivelsen af 23 okt 1990 rejser De spørgsmål om, hvordan de ekspanderede partikler i behandlingsrummet hindres i at smelte sammen. Vi forstår ikke baggrunden for dette spørgsmål, da De hævder at undgå dette problem ved en tilsvarende fremgangsmåde. Teksten giver indtryk af, at De finder det af betydning, at holde strømmen af indførte tabletter adskilt fra strømmen af de ekspanderede. Udfra tegningerne er der større mulighed for sammenstød imellem de 2 strømme i Deres tilfælde end for det modholdte. Dette argument forekommer derfor heller ikke anvendeligt til at begrunde noget patenterbart.

4. Krav 2 og 3 angiver nogle detaljer ved apparatudformningen, som i hovedsagen er blevet kommenteret i den tidligere korrespondance. Efter vor bedømmelse er der ikke træk, som adskiller sig så meget fra den kendte teknik, at de kan danne basis for noget selvstændigt patenterbart.

5. Krav 4 vedrører produktet fremstillet ifølge fremgangsmåden. Da fremgangsmåden ikke er ny, må det samme gælde produkterne. Iøvrigt er det kendt fra det modholdte danske skrift spalte 1 til 2 øverst, at der opnås kugleformede korn med glat overflade. Som nævnt ovenfor under punkt 3 er det ifølge stamansøgningen ikke nødvendigt at definere tabletstørrelsen og dermed størrelsen af de ekspanderede korn.....«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 4. december 1991 indbragt for Patentankenævnet.

Klageren påstår i ankebegrundelsen den påklagede afgørelse omstødt, således at ansøgningen optages til fortsat behandling principalt på grundlag af kravene af 23. oktober 1990, idet man dog foreslår, at »krav 1-3« i linje 25 på side 2 i kravsættet erstattes med det korrekte »et hvilket som helst af kravene 1-3«, og subsidiært på grundlag af subsidiært kravsæt nr. 1

»1. Fremgangsmåde til fremstilling af et ekspanderet mineralmateriale, som i hovedsagen består af et stort antal adskilte kugleformede partikler med cellestruktur, hvor en strøm af enkelte tabletter bestående af et smelteligt mineralmateriale og et latent opblæringsmiddel bringes til at falde kontinuerligt i en varm gasstrøm i et aflangt, lodret forløbende reaktorrum (10, 230), hvor den varme gas bevæger sig i hovedsagen opad i modstrøm i forhold til tabletterne, idet tabletterne bringes til at falde en vejlængde, der er tilstrækkelig til at bevirke smeltning af mineralmaterialet, aktivering af opblæringsmidlet samt ekspansion af tabletterne, indtil i det mindste størstedelen af tabletterne er ekspanderet tilstrækkeligt til at svæve i og bevæge sig sammen med den varme gasstrøm til dannelse af en strøm af ekspanderede partikler, som transporteres af den varme gasstrøm, hvorefter strømmen af ekspanderede partikler sammen med i det mindste en del af gasstrømmen ledes ud af reaktorrummet (10, 230), og de ekspanderede partikler skilles fra gasstrømmen, kendetegnet ved , at det aflange, lodret forløbende reaktorrum (10, 230) er i det væsentlige cylindrisk, at strømmen af enkelte tabletter indføres aksialt ved det aflange reaktorrums øverste ende (102, 21) og bringes til at falde i hovedsagen langs reaktorrummets længdeakse.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1,

kendetegnet ved , at hver tablet er et i hovedsagen kugleformet agglomerat dannet af det smeltelige mineralmateriale i findelt pulverformet stand, idet tabletterne har en diameter i området 0,1-3 mm og indeholder det latente opblæringsmiddel praktisk taget homogent fordelt deri.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2,

kendetegnet ved , at tabletterne er dannet ved agglomering af en pulverformet blanding bestående af mineralmaterialet, opblæringsmidlet og et agglomereringshjælpemiddel, idet den pulverformede blanding dannes af partikler, som hver har en diameter under 0,05 mm.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1,

kendetegnet ved , at mineralmaterialet vælges blandt glasagtige materialer, flyveaske, mineralsedimenter sand, faste forbrændingsrester og blandingerne deraf.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1,

kendetegnet ved , at tabletterne i materialestrømmen har diametre varierende i området 0,1-3 mm, og at de ekspanderede partikler har varierende diametre i området 0,2-10 mm.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1,

kendetegnet ved , at der tilvejebringes en gradient for aftagen temperatur i reaktorrummet forløbende fra en nedre zone med temperaturer over smeltetemperaturen for mineralmaterialet til en øvre zone med temperaturer under smeltetemperaturen for mineralmaterialet.

7. Ekspansionsreaktor til udførelse af fremgangsmåden ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6 og med

a) et aflangt og i hovedsagen lodret reaktorrum (10, 230), hvis nederste ende (101, 234) er indrettet til indføring af en opadstigende gasstrøm i reaktorrummet (10, 230),

b) organer (12, 121: 25) til opvarmning af den opadstigende gasstrøm til en temperatur, som er tilstrækkelig til at bevirke ekspansion af en faldende strøm af tabletter bestående af et smelteligt mineralmateriale og et latent opblæringsmateriale i en sådan grad, at de ekspanderede partikler bringes til at svæve i den opadstigende gasstrøm,

c) organer (16, 111: 271, 29) til transport af de ekspanderede partikler ud af det lodrette reaktorrum (10, 230) sammen med gasstrømmen, og

d) organer (17, 18: 28) til adskillelse af de ekspanderede partikler fra gassen,

kendetegnet ved , at reaktoren er i det væsentlige cylindrisk, og at organerne (14, 211) til indføring af ikke-ekspanderede mineraltabletter i reaktorrummet (10, 230) er anbragt ved reaktorens øverste ende (102, 21) og indrettet til at indføre de ikke-ekspanderede mineraltabletter som en aksial, faldende strøm.«

og mere subsidiært på grundlag af subsidiært kravsæt nr. 2

»1. Fremgangsmåde til fremstilling af et ekspanderet mineralmateriale, som i hovedsagen består af et stort antal adskilte kugleformede partikler med cellestruktur, hvor en strøm af enkelte tabletter bestående af et smelteligt mineralmateriale og et latent opblæringsmiddel bringes til at falde kontinuerligt i en varm gasstrøm i et aflangt, lodret forløbende reaktorrum (10, 230), hvor den varme gas bevæger sig i hovedsagen opad i modstrøm i forhold til tabletterne, idet tabletterne bringes til at falde en vejlængde, der er tilstrækkelig til at bevirke smeltning af mineralmaterialet, aktivering af opblæringsmidlet samt

ekspansion af tabletterne, indtil i det mindste størstedelen af tabletterne er ekspanderet tilstrækkeligt til at svæve i og bevæge sig sammen med den varme gasstrøm til dannelse af en strøm af ekspanderede partikler, som transporteres af den varme gasstrøm, hvorefter strømmen af ekspanderede partikler sammen med i det mindste en del af gasstrømmen ledes ud af reaktorrummet (10, 230), og de ekspanderede partikler skilles fra gasstrømmen, kendetegnet ved , at det aflange, lodret forløbende reaktorrum (10, 230) er i det væsentlige cylindrisk, at strømmen af enkelte tabletter indføres aksialt ved det aflange reaktorrums øverste ende (102, 21) og bringes til at falde i hovedsagen langs reaktorrummets længdeakse, at den varme gas har en temperatur på mindst 1000 graderC, at tabletterne i hovedsagen består af et smelteligt mineralmateriale med en smeltetemperatur på 800-1400 graderC, og at opblæringsmidlet er stabilt op til 800 graderC.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1,

kendetegnet ved , at hver tablet er et i hovedsagen kugleformet agglomerat dannet af det smeltelige mineralmateriale i findelt pulverformet stand, idet tabletterne har en diameter i området 0,1-3 mm og indeholder det latente opblæringsmiddel praktisk taget homogen fordelt deri.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2,

kendetegnet ved , at tabletterne er dannet ved agglomering af en pulverformet blanding bestående af mineralmaterialet, opblæringsmidlet og et agglomereringshjælpemiddel, idet den pulverformede blanding dannes af partikler, som hver har en diameter under 0,05 mm.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1,

kendetegnet ved , at mineralmaterialet vælges blandt glasagtige materialer, flyveaske, mineralsedimenter, sand, faste forbrændingsrester og blandingerne deraf.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1,

kendetegnet ved , at tabletterne i materialestrømmen har diametre varierende i området 0,1-3 mm, og at de ekspanderede partikler har varierende diametre i området 0,2-10 mm.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1,

kendetegnet ved , at der tilvejebringes en gradient for aftagende temperatur i reaktorrumet forløbende fra en nedre zone med temperaturer over smeltetemperaturen for mineralmaterialet til en øvre zone med temperaturer under smeltetemperaturen for mineralmaterialet.

7. Ekspansionsreaktor til udførelse af fremgangsmåden ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6 og med

a) et aflangt og i hovedsagen lodret reaktorrum (10, 230), hvis nederste ende (101, 234) er indrettet til indføring af en opadstigende gasstrøm i reaktorrummet (10, 230),

b) organer (12, 121: 25) til opvarmning af den opadstigende gasstrøm til en temperatur, som er tilstrækkelig til at bevirke ekspansion af en faldende strøm af tabletter be stående af et smelteligt mineralmateriale og et latent opblæringsmateriale i en sådan grad, at de ekspanderede partikler bringes til at svæve i den opadstigende gasstrøm,

c) organer (16, 111: 271, 29) til transport af de ekspanderede partikler ud af det lodrette reaktorrum (10, 230) sammen med gasstrømmen, og

d) organer (17, 18: 28) til adskillelse af de ekspanderede partikler fra gassen,

kendetegnet ved , at reaktoren er i det væsentlige cylindrisk, og at organerne (14, 211) til indføring af ikke-ekspanderede mineraltabletter i reaktorrummet (10, 230) er anbragt ved reaktorens øverste ende (102, 21) og indrettet til at indføre de ikke-ekspanderede mineraltabletter som en aksial, faldende strøm.«

Klageren anfører endvidere

».....Det afgørende ved den foreliggende opfindelse er de fald- og opstigningsbetingelser, der muliggøres af reaktorens udformning, og som er en betingelse for, at muligheden for kollisioner, tilstopning, etc. minimeres, med den økonomiske fremstilling af et udmærket produkt som resultat. Som det vil ses af det principale hovedkrav af 23. oktober 1990, og som det er særligt fremhævet i de subsidiære kravsæt, er det essentielt, at reaktoren er lodret-cylindrisk, og at de indførte tabletter har mulighed for at falde frit i en snæver strøm ned gennem det lodret-cylindriske reaktorrum fra dettes øverste ende. Dette indebærer på den anden side, at den opadgående strøm af de ekspanderede partikler forløber i medstrøm i det cylindriske lodrette rum, hvilket er fremhævet i det principale krav 1.

Den lodret-cylindriske udformning af reaktoren og det forhold, at de enkelte tabletter fra den øverste del af denne reaktor falder som en snæver, lodret (aksial) strøm (se fx fig. 1, hvor strømmen indføres gennem ventilen 14, der er anbragt i det væsentlige centralt i beholderen), muliggør indføring af tabletterne over et ringe tværsnitsareal. Dermed muliggøres en i det væsentlige kollisionsfri relation mellem de indførte tabletter og de ekspanderede partikler, idet den varme gas bevæger sig opad i den cylindriske reaktor uden nævneværdige turbulens. Dette er en afgørende forskel i forhold til det, som er beskrevet i de fremdragne modhold, hvor der frembringes en hvirvelstrøm af partiklerne, der nødvendigvis også må omfatte de indførte tabletter (se fx s. 1, 1. spalte, 2. afsnit af det danske modhold: »Anlægget ifølge opfindelsen er således baseret på de såkaldte hvivellagsfremgangsmåde.«).

Det afslåede krav 1 angår en fremgangsmåde til fremstilling af et ekspanderet mineralmateriale, hvilken fremgangsmåde bl.a. er karakteriseret ved, at en medstrøm opretholdes i et cylindrisk lodret rum, at den anvendte varme gas har en temperatur på mindst 1000 graderC, at partiklerne i hovedsagen består af smelteligt mineralmateriale med en smeltetemperatur på 800-1400 graderC, og at opblæringsmidlet er stabilt op til 800 graderC. Her er det væsentligt at mærke sig, som nævnt ovenfor , at det er en obligatorisk betingelse, at der skal opretholdes en medstrøm af de ekspanderede partikler og den opadstigende gas i det cylindriske lodrette rum, hvilket indebærer den relation mellem bevægelsen af de to typer partikler, som vi har omtalt ovenfor. Samtidig skal vi anføre, at ikke en eneste af de numeriske begrænsninger, som kravet anfører, er at finde i de fremdragne modhold. I modsætning til den opfattelse, som Patentdirektoratet har udtrykt, er det naturligvis af betydning for et patentkravs nyhedsmæssige afgrænsning i forhold til kendt teknik, at kravet indeholder konkrete numeriske angivelser, som den kendte teknik ikke angiver.

Således er der ingen af modholdene, der konkret nævner anvendelse af varm gas med en temperatur på mindst 1000 graderC, anvendelse af partikler, som består af smelteligt mineralmateriale med en smeltetemperatur på 800-1400 graderC, eller anvendelse af et opblæringsmiddel, der er stabilt op til 800 graderC. Disse væsentlige afgrænsninger skal ses i sammenhæng med den ovennævnte definition af de rumgeometriske forhold, der er afgørende for den foreliggende fremgangsmåde.

I afslagets punkt 3 nævnes under henvisning til betænkningen dateret den 6. juli 1989, at punkt a (medstrømmen opretholdes i et cylindrisk, lodret rum) er kendt fra svensk patent nr. 223907. Dette er ikke korrekt og giver et ufuldstændigt billede af det, som faktisk er beskrevet i det svenske patent: det svenske patent henviser uspecifikt til anvendelsen af cylindriske rum i henhold til ikke nærmere oplyste »kendte forslag«. I henhold til det svenske patent skulle disse ikke nærmere oplyste forslag (om hvilke det fx ikke fremgår, om de var fremsat i forbindelse med en proces som beskrevet i det svenske patent eller i forbindelse med en anden proces eller blot generelt) medføre en risiko for, at gashastigheden i den øvre zone af hvirvellaget var tilstrækkelig til at bortføre de finere korn, inden de var tilstrækkelig ekspanderet. Denne fare består i hvert fald ikke ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, der tillader de uekspanderede partikler at blive tilført i en fin lodret faldende strøm, og hvor de ekspanderede partikler stiger i medstrøm med gasstrømmen, idet denne medstrøm opretholdes i det lodrette rum, altså i andre tværsnitsarealer end de, hvor de fine partikler falder ned. Det siges i afslagets punkt 3, at de data, der er angivet i b-d (gastemperaturen er mindst 1000 graderC: partiklerne består af et smelteligt mineralmateriale med smeltetemperatur på 800-1400 graderC: opblæringsmidlet er stabilt op til 800 grader) »ikke er egnede til at karakterisere opfindelsen«, idet afslaget henviser til, at det i basisdokumentet anføres, at »det ikke er nødvendigt at definere de optimale betingelser for udførelsen af fremgangsmåden i et givet system«. Dette er efter vor mening ikke en patentretligt relevant betragtning. Disse parametre, dvs. gastemperaturen, partiklernes smeltetemperatur og opblæringsmidlets aktiveringstemperatur, er tre objektive parametre, som på hver sin måde, men naturligvis sammen den afgørende ovenfor omtalte begrænsning angående de geometriske forhold, begrænser og dermed nødvendigvis karakteriserer opfindelsen, uanset at ansøgeren på tidligere tidspunkt, hvor den kendte tekniks standpunkt formodedes at være et andet, har angivet, at det ikke var nødvendigt at definere disse betingelser, når der henses til, at det omhyggeligt er forklaret, hvilken effekt der skal opnås ved behandlingen som beskrevet i beskrivelsen. Det er almindeligt anerkendt, at man som ansøger skal have mulighed for i patentkravene at indføre begrænsninger, når alle regler herfor er overholdt (jfr. Patentlovens §8, Patentbekendtgørelsen §19, stk. 1, og Patentbestemmelsernes §51). Alle disse regler er overholdt her. Sådanne objektive parametre, som er en del af patentkravene, må nødvendigvis indgå i sammenligningen med den kendte teknik, når det skal vurderes, hvorvidt en opfindelse er ny og har opfindelseshøjde. Det er ikke sædvanligt og næppe heller patentretligt relevant, at patentmyndigheden over for ansøgeren »modholder« udsagn som de her foreliggende, der var fremsat i en anden nyhedssituation, og som i øvrigt har et andet sigte end det, som patentdirektoratet vil lægge ansøgeren i munden.

Vi anfører disse betragtninger i højere grad for god ordens skyld end af materielle grunde, al den stund de pågældende parametre af os stadig ikke anses for at være de væsentligste: de skal ses i sammenhæng med de afgørende geometriske begrænsninger, og de er ikke medtaget i det første subsidiære kravsæt, hvorved i hvert fald dette kravsæt helt unddrager sig den pågældende diskussion.

Et problem efterlader afslaget: Det fremgår ikke klart, på hvilket grundlag, der er givet.

Mener Patentdirektoratet, at det afslåede krav 1 mangler nyhed, dvs. er identisk foregrebet af modholdene og derfor ikke opfylder Patentlovens § 2, stk. 1 og 2, når stk. 1 læses til og med »indleveringsdag«? Afslaget indeholder ikke noget direkte svar herpå. På den anden side synes det af Patentdirektorates bemærkning i afslagets punkt 5 angående kravet på produktet som sådan indirekte at fremgå, at Patentdirektoretet ikke anerkender fremgangsmådens nyhed. Dette kan imidlertid efter vor opfattelse ikke være korrekt, da den specielle kombination af geometriske begrænsninger, behandlingstemperatur og partikelegenskaber jo ikke fremgik af modholdene, hvorfor det afslåede krav 1 efter danske og internationalt anerkendte principper for vurdering af nyhed nødvendigvis opfylder nyhedskravet.

Spørgsmålet om opfindelseshøjde, dvs. opfyldelse af betingelserne i Patentlovens §2, stk 1 og 2, når stk. 1 læses til og med »væsentligt derfra«, er ikke udtrykkeligt blevet diskuteret under ansøgningens behandling, men vi mener, at krav 1 også udviser opfindelseshøjde i forhold til de under sagens behandling fremdragne modhold, idet fremgangsmåden ifølge krav 1 foretages på en måde, der geometrisk er afgørende forskellig fra det, der fremgår af modholdene, med den fordelagtige virkning, der er anført ovenfor. Jævnfør i denne henseende også de mere detaljerede forklaringer, der er anført i det følgende.

Krav 2-4 er opretholdt i det principale kravsæt. Krav 2 og 3 angiver foretrukne detaljer ved fremgangsmåden. Når krav 1's nyhed og opfindelseshøjde er anerkendt, er det ikke nødvendigt, at disse afhængige krav udviser særlig opfindelseshøjde herudover. Krav 4 indfører begrænsninger vedrørende partikelstørrelsen etc. på et produkt, der i forvejen falder under den beskyttelse, som krav 1 giver, idet krav 4 angiver, at produktet er fremstillet ved fremgangsmåden ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, dvs. at i og med at krav 1 har nyhed og opfindelseshøjde, så har også krav 4 nyhed og opfindelseshøjde.

I det følgende skal vi gennemgå de subsidiære kravsæt og fremkomme med en række yderligere oplysninger i relation til opfindelsens nyhed og opfindelseshøjde.

Opfindelsen muliggør fremstilling af et fremragende ekspanderet mineralmateriale med en sammenhængende ydre hinde og indvendig cellestruktur med et stort antal i det væsentlige lukkede hulrum. Måden, hvorpå denne virkning opnås, er i det subsidiære kravsæt nr. 1, som er baseret på de oprindeligt indleverede patentkrav, blevet præciseret og også angivet således, at kravet måske er lettere forståeligt. Den indledende del af krav 1 i subsidiært kravsæt nr. 1 tager således udgangspunkt i de under ansøgningens behandling nævnte danske og svenske patentskrifter, og den kendetegnende del af kravet angiver, at det aflange, lodret forløbende reaktorrum (10, 230) er i det væsentlige cylindrisk, og at strømmen af enkelte tabletter indføres aksialt ved det aflange reaktorrums øverste ende (102,21) og bringes til at falde i hovedsagen langs reaktorrummets længdeakse (jf. den generelle forklaring af opfindelsen i beskrivelsen samt fig. 1 og 2). Krav 2-6 i subsidiært kravsæt nr. 1 svarer til de oprindelige krav 2-6. Krav 7 i subsidiært kravsæt nr. 1 er baseret på det oprindelige krav 7, idet den indledende del af dette krav også tager udgangspunkt i de danske og svenske modhold, og den kendetegnende del af kravet angiver (jf. krav 1), at reaktoren er i det væsentlige cylindrisk, og at organerne (14, 211) til indføring af ikke-ekspanderede mineraltabletter i reaktorrummet (10, 230) er anbragt ved reaktorens øverste ende (102, 21) og indrettet til at indføre de ikke-ekspanderede mineraltabletter som en aksial, faldende strøm.

Kravene i subsidiært kravsæt nr. 2 svarer til kravene i subsidiært kravsæt nr. 1, idet hovedkravet i subsidiært kravsæt nr. 2 yderligere angiver, at den varme gas har en temperatur på mindst 1000 graderC, at tabletterne i hovedsagen består af et smelteligt mineralmateriale med en smeltetemperatur på 800-1400 graderC, og at opblæringsmidlet er stabilt op til 800 graderC. Dette krav indeholder med andre ord de talmæssige afgrænsninger, der fremgår af det afslåede krav 1.

Med hensyn til opfindelseshøjde har vi følgende yderligere bemærkninger, specielt under henvisning til de subsidiære kravsæt

I afslagets punkt 3 nævnes, at der ud fra tegningerne synes at være større mulighed for sammenstød mellem strømmen af indførte tabletter og strømmen af ekspanderede tabletter ifølge den foreliggende opfindelse end for det modholdte. Dette er efter vor mening ikke korrekt. Tværtimod opnår man netop ved anvendelse af fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse det særlige, at mulighed for sammenstød mellem de ekspanderede partikler, som stiger opad med den varme gasstrøm, og de ikke-ekspanderede partikler, som falder nedad i gasstrømmen i en smal, aksial strøm, reduceres til et minimum, hvilket også resulterer i, at vedhængning mellem de ekspanderede partikler og de ikke-ekspanderede partikler bliver reduceret til et minimum. Dette er en væsentlig fordel, idet det bidrager til, at overfladen af de ekspanderede partikler udgøres af en i det væsentlige glat og sammenhængende ydre hinde. Overfladen af de ekspanderede partikler ifølge den foreliggende opfindelse er således i høj grad uden de ujævnheder, som ofte har været et problem ved den kendte teknik, hvilke ujævnheder fx kan opstå ved vedhængning af ikke-ekspanderede partikler på overfladen af de opadgående, ekspanderede partikler. Sker der en sådan vedhængning under opstigning af de ekspanderede partikler, er det klart, at disse får en ru og ujævn overflade, idet de vedhængende, ikke-ekspanderede partikler i så fald ikke når at ekspandere, inden de opadgående, ekspanderede partikler, hvortil de ikke-ekspanderede partikler er vedhæftede, forlader ekspansionskammeret.

Måden hvorpå denne uønskede vedhæftning reduceres ifølge den foreliggende opfindelse er forklaret i beskrivelsen, især i forbindelse med figurforklaringen for fig. 1 og 2. Vi vil i det følgende gøre nærmere rede for, hvorledes opfindelsen på dette punkt adskiller sig fra den kendte teknik.

På side 13 i beskrivelsen af 20. december 1984 fremgår det af linie 8-12, at partiklerne eller tabletterne falder praktisk taget lodret i cylinderen, medens den varme gasstrøm (som indeholder de ekspanderede partikler) bevæger sig praktisk taget lodret opad i reaktoren. Det ses desuden af fig. 1, at strømmen af faldende partikler (15) er i form af en smal strøm af enkelte tabletter, der indføres aksialt ved det aflange eaktorrums øverste ende og bringes til at falde i hovedsagen langs reaktorrummets længdeakse. Da udformningen af den lodrette cylinder medfører, at den varme gas bevæger sig opad uden væsentlig turbulens, bliver resultatet, at sandsynligheden for sammenstød mellem partiklerne i den nedadgående strøm og de opadgående, ekspanderede partikler (som bevæger sig praktisk taget lodret opad i det cylindriske reaktorkammer) er meget lille. Dette illustreres yderligere af, at de ikke-ekspanderede partikler har en diameter på typisk 0,1-3 mm (jf. de sidste 2 linier på s. 6 af beskrivelsen af 20. december 1984), mens ekspansionskammeret typisk har en diameter på 0,1-0,5 m (dvs. 100-500 mm) (jf. 1. 13-14 på s. 13 af beskrivelsen af 20. december 1984). Den del af ekspansionskammerets tværsnit, hvorigennem de ikke-ekspanderede partikler falder, er med andre ord temmelig begrænset (i praksis tilføres de ikke-ekspanderede partikler i en sådan mængde, at volumenet af disse svarer til ca. 0.01-0.1% af gasstrømmens volumen). Da disse partikler falder praktisk taget lodret i en aksial strøm, medens de ekspanderede partikler stiger praktisk taget lodret i den varme gasstrøm reduceres sandsynligheden for sammenstød mellem de to til et absolut minimum.

En særlig udførelsesform af opfindelsen fremgår af fig. 2 og den tilhørende forklaring i beskrivelsen. Det er således forklaret på midten af side 16 af beskrivelsen af 20. december 1984 under henvisning til fig. 2, at man lader partiklerne falde ned i den varme gasstrøm, som i den øverste reaktordel (239) har en temperatur på ca. 600 graderC. Gastemperaturen i forvarmningskammeret 239 vil således normalt være under smelte- eller blødgøringstemperaturen for partiklerne (som ifølge det afslåede krav 1 hovedsagelig består af et mineralmateriale med en smeltetemperatur på 800-1400 graderC), fx som følge af, at der indføres en koldere gas med en temperatur på fx 800 grader C via shunten 26 (»koldere« skal ses i forhold til temperaturen af den varme gas ved indgangen til kammeret 230, hvilken gas har en temperatur på mindst 1000 graderC, jf. krav 1). På side 17 er det yderligere forklaret, at på grund af den temperaturgradient, som forårsages af shunten 26 ved overgangen fra ekspansionskammeret 230 til forvarmningskammeret 239, reduceres problemer i forbindelse med vedhængning mellem ekspanderede partikler, som stiger opad med den varme gasstrøm, og tabletterne, som falder nedad i gasstrømmen. Denne særlige udførelseform bidrager således også til en reduceret mulighed for sammenstød mellem de to strømme. I modsætning hertil tilføres de ikke-ekspanderede partikler ifølge dansk patent nr. 107603 og svensk patent nr. 223907 til behandlingskammeret via en skråtstillet forvarmningskanal (4). Der er således ifølge disse patenter ikke tale om, at en strøm af individuelle partikler falder i det væsentlige lodret i et cylindrisk lodret rum. Ved anvendelse af de anlæg, der er beskrevet i ovennævnte patentskrifter, vil de ikke ekspanderede partikler således trille ned ad bunden af forvarmningskanalen (4), hvorefter de vil sprede sig over en større eller mindre del af behandlingskammerets tværsnit. Dette medfører naturligvis, at der ved anvendelse af dette anlæg er en forholdsvis stor risiko for sammenstød mellem de ikke-ekspanderede partikler og de opadgående, ekspanderede partikler. Denne risiko må i hvert fald anses for at være væsentlig større end ved anvendelse af fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse. Desuden vil det anlæg, der er beskrevet i de danske og svenske modhold, resultere i en betydelig turbulens, hvilket igen betyder, at der opstår en del sammenstød partiklerne imellem samt imellem partiklerne og behandlingskammerets vægge. Det fremgår således klart af de to modhold, at der er tale om en »hvirvellagsfremgangsmåde«, med andre ord en fremgangsmåde baseret på tilvejebringelse af turbulens i ekspansionskammeret, hvorimod den foreliggende opfindelse sigter på at undgå turbulens. Det må følgelig ventes, at der ved anvendelse af de i ovennævnte patentskrifter nævnte anlæg er en større frekvens af sammenstød og vedhængning mellem ekspanderede partikler, som stiger opad med den varme gasstrøm, og ikke-ekspanderede partikler, som er på vej nedad i gasstrømmen. Dette kan igen ikke undgå at få den konsekvens, at overfladen af de ekspanderede partikler fremstillet i disse anlæg bliver mere ujævn end de ekspanderede partikler, der fremstilles ifølge den foreliggende opfindelse. Her kan vi bemærke, at det anlæg, der er beskrevet i ovennævnte danske og svenske patentskrifter, er beregnet til fremstilling af »idet væsentlige kugleformede korn med forholdsvis glat lukket overflade« (side 1, spalte 1 af det danske patentskrift). Det er også muligt, at de produkter, der fremstilles i sådanne anlæg, har en mere glat overflade end tilsvarende produkter fremstillet ved tidligere kendte metoder, men vi mener ikke, at dette anlæg udgør den ideelle løsning med hensyn til fremstilling af ekspanderede partikler til brug ved fx fremstilling af letvægtsbeton. Som forklaret ovenfor kan det ikke undgås, at ekspanderede partikler fremstillet ved sådanne anlæg har en mere ujævn overflade end ekspanderede partikler fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse, idet der ved fremstilling af førstnævnte uundgåeligt finder flere sammenstød sted mellem de nedadgående, ikke-ekspanderede partikler og de opadgående, ekspanderede partikler. Her må vi igen fremhæve, at den ekspansionsreaktor, der anvendes ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, fungerer uden væsentlig turbulens takket være det faktum, at reaktoren er i det væsentlige cylindrisk, og at de ikke-ekspanderede partikler falder i en smal aksial strøm.

Vi mener således, at den foreliggende opfindelse udviser både nyhed og opfindelseshøjde i forhold til det, som er beskrevet i dansk patent nr. 107603 og svensk patent nr. 223907.

Vi anmoder derfor om, at Ankenævnet anerkender opfindelsens patenterbarhed på grundlag af principalt det principale kravsæt, subsidiært det første subsidiære kravsæt og mere subsidiært det andet subsidiære kravsæt. Da en tilpasning af beskrivelsen efter dansk praksis i alle tilfælde bør foretages og vidtgående vil afhænge af det kravsæt, der findes at kunne lægges til grundlag for godkendelsen af ansøgningen, anmoder vi desuden om, at Ankenævnet sender ansøgningen tilbage til Patentdirektoratet med henblik på fortsat realitetsbehandling på grundlag af det pågældende kravsæt.

Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 22. marts 1994.

Klageren gav ikke møde.

Ankenævnet skal udtale

Ved processen i henhold til det modholdte bevæger partiklerne sig under opvarmningen og opblæringen rundt mellem hinanden på en hovedsagligt uordnet måde under hyppige sammenstød, medens partiklerne ifølge det ansøgte bevæger sig i et hovedsageligt ordnet mønster - først nedad og derefter opad. Det modholdte findes herefter teknisk set ikke til hinder for ansøgningen, idet der ikke iøvrigt er taget stilling til, om denne kan føre til patent.

Herefter

bestemmes

Sagen tilbagesendes til Direktoratet til videre behandling.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. L. Herborg. B. Lindberg Møller. Ansgar Sørensen.

Ingen

En ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til fremstilling af et ekspanderet mineralmateriale var afslået af Patentdirektoratet på grund af et tidligere dansk og et tidligere svensk patent. Ankenævnet udtalte, at det modholdte ikke teknisk set fandtes til hinder for ansøgningen, der blev tilbagesendt til Direktoratet til videre behandling, idet Nævnet ikke i øvrigt havde taget stilling til, om ansøgningen kunne føre til patent.