Manglende omhu.

Manglende omhu.

Under denne sag har guldsmed Erik Styrbech ved skrivelse af 30.

august 1993 anmodet nævnet om at tage stilling til en klage over registreret revisor Erik Nielsen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Erik Nielsen blev optaget i registeret for registrerede revisorer den 30. maj 1975.

Det fremgår af sagen, at indklagede har været revisor for klageren, og at han siden 1981 og frem til 1991 har udarbejdet regnskaber for klageren og dennes guldsmedevirksomhed.

Klagen angår indklagedes undladelse af at foretage straksafskrivning for forbedring af bygninger samt undladelse af at foretage maksimale bygningsafskrivninger.

Klageren erhvervede i 1981 ejendommen matr. nr. 15a Snedsted og tog samme år ejendommen i brug til beboelse og erhverv. Ejendomsværdien pr. 31. december 1981 var 250.000 kr. På ejendommen blev der foretaget ombygningsarbejder i 1981, 1982, 1983, 1984, 1986 og 1990. Det fremgår af sagen, at ejendommens tagetage blev taget i brug i 1983, og at gang og badeværelse blev restaureret, ombygget og tillagt den private del i 1984. I følge BBR-skema og tegning blev » arealer og etager opmålt 12/9 1985 ».

Det fremgår videre af sagen, at Thisted Kommune ved skrivelse af 20. januar 1986 til indklagede fremsendte det materiale, som skattekontoret havde modtaget fra klageren, og anførte

» Herudfra (er der) lavet en opstilling over anskaffelsespris i 1981 samt udfra regnskabet opstillet byggeudgifter i årene 1981, 1982, 1983 og 1984 og oversigt over frigivet inv.fond.

(Der er) derefter lavet forslag til afskrivningsgrundlag, beregnet frem til indkomståret 1985.

Der vedlægges kopi af S 446 for 1982, 1983 og 1984 med tilhørende S 449 a«.

Efter at klageren havde skiftet revisor i 1992 til Revisionskontoret I/S blev klageren i forbindelse med gennemgang af regnskabet for 1992 gjort opmærksom på spørgsmålet om straksfradrag og afskrivninger på bygninger. Klageren rettede herefter henvendelse til indklagede om manglende straksafskrivninger og bygningsafskrivninger. Indklagede meddelte herefter ved en skrivelse af 12. juli 1993 til klageren

» I.h.t. vedlagte kopi af din udaterede skrivelse udbeder du dig kommentarer til et manglende straksfradrag for 1982.

Det pågældende år afholdt du bekostninger på kr. 162.446,- vedr. tagetage hvoraf kr. 70.554,- blev forlods afskrevet.

Du har oplyst at ibrugtagning først finder sted i 1983.

Ejendommen havde status som en beboelsesejendom og først i 1985 blev der foretaget endelig arealopmåling.

Du har vedlagt en opgørelse over beregningsgrundlaget for eventuelt straksfradrag som angiveligt er forkert.

Du vedlægger endvidere et regnestykke over nogle »mistede afskrivninger«. Opgørelsen er angiveligt forkert og helt løsrevet af sin sammenhæng.

Jeg har i dag modtaget en skrivelse fra dig og må spørge hvornår du før den 11.6.93 har rettet henvendelse til mig om dette spørgsmål'.

Klageren har gjort gældende, at indklagede har tilsidesat god revisorskik ved ikke at have foretaget de maksimale 5% straksafskrivninger af ombygnings- og forbedringsudgifter i årene 1982, 1983, 1984, 1986 og 1990 inden der er foretaget forlods afskrivning med investeringsfondsmidler. Klageren har herved henvist til, straksafskrivninger ikke genbeskattes ved en eventuel senere afståelse med avance, samt at han ville have haft fordel af at foretage maximale bygningsafskrivninger og derved udskyde en beskatning for at forbedre likviditeten i forbindelse med de store investeringer. I øvrigt har indklagede undladt at foretage skattemæssig afskrivning på den erhvervsmæssige del af ejendommen i årene 1981 til 1991.

Afslutningsvis har klageren præciseret, at han primært ønsker nævnets afgørelse om indklagedes erstatnings pligt som følge af de anførte forhold.

Indklagede har gjort gældende,

at Thisted Kommunes skattekontor efter den endelige arealfordeling ultimo 1985 af egen drift foretog samtlige beregninger herunder af afskrivningsgrundlaget for 1981,

at klagerens beregningsgrundlag for straksfradrag er forkert, samt at den forlods afskrivning er et resultat af, at klageren uopfordret fremsendte dokumentation og anmodede om frigivelse fra investeringsfondskonto, og

at der skal anlægges et nuanceret syn på anvendelsen af maksimale bygningsafskrivninger. Klageren har været orienteret omkring årsafslutningerne og afslutningsdispositionerne, og alle regnskaber samt selvangivelser har været forelagt til gennemsyn, inden klageren selv indsendte materialet til ligningsmyndighederne. Klageren valgte således selv som følge af reglerne omkring beskatning af genvundne afskrivninger ved salg de forlods afskrivninger som tilstrækkelige og afventede de løbende afskrivninger, uagtet bestemmelserne omkring de forhøjede begyndelsesafskrivninger for bygninger anskaffet før 1. januar 1982 og det frie valg inden for 5 % grænsen.

Disciplinærnævnet skal udtale

Indledningsvis bemærkes, at nævnet ikke har kompetence til at pålægge en indklaget revisor at betale erstatning til en klient for eventuelt tab, påført ved revisorens arbejde. Fastsættelse af en sådan erstatning - herunder afgørelse om indklagedes eventuelle erstatningspligt - henhører således under de almindelige domstole.

I øvrigt bemærkes, at det fremgår af § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 842 af 21. oktober 1993 om forretningsorden for Disciplinærnævnet for Registrerede Revisorer, at en klage skal være indgivet til nævnet » inden 5 år efter, at den pligtstridige handling eller undladelse, som klagen vedrører, er ophørt ». Det fremgår endvidere af § 11 c, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 322 af 18. maj 1993 af lov om registrerede revisorer, at forældelsesfristen afbrydes » ved indgivelse af klage til Disciplinærnævnet ». Der findes ingen bestemmelse, hvorefter fristen skulle kunne afbrydes under andre omstændigheder. Nævnet har derfor ingen kompetence til at behandle de af klageren påberåbte forhold, for så vidt som de relaterer sig til omstændigheder forinden 5 år før klagens indbringelse for nævnet, den 30. august 1993. Klagen tages derfor alene under påkendelse for så vidt angår indklagedes påståede undladelse af at have foretaget de maximale 5% straksafskrivninger af ombygnings- og forbedringsudgifter for 1990 samt undladelse af skattemæssige afskrivninger på den erhvervsmæssige del af klagerens ejendom i årene 1988 til 1991.

Med hensyn til spørgsmålet om indklagedes påståede manglende rådgivning af sin klient - klageren - vedrørende udnyttelsen af straksfradrag, fremgår det af sagen, at indklagede har påtaget sig at udarbejde klagerens skattemæssige regnskaber for 1981 - 1991, og at der bl.a. i 1990 kunne have været fratrukket straksfradrag i den skattepligtige indkomst. Idet straksfradraget ikke på noget tidspunkt ville blive efterbeskattet, burde indklagede have sikret sig, at fradraget blev foretaget i den skattepligtige indkomst. Da dette ikke er sket, finder nævnet, at indklagede herved har tilsidesat de pligter, som stillingen som revisor medfører.

Endelig - for så vidt angår klagepunktet om indklagedes påståede manglende rådgivning omkring bygningsafskrivninger - fremgår det af den foreliggende korrespondance, at der er divergerende opfattelse mellem parterne, om en sådan rådgivning har fundet sted. Klageren har imidlertid løbende anvendt investeringsfondsfrigivelse til ombygning af ejendommen, og nævnet må herefter lægge til grund, at klageren har været vidende om, at bygningsafskrivningerne kunne have været foretaget, samt at investeringsfondsfrigivelserne og bygningsafskrivningerne ville blive efterbeskattet ved salg af ejendommen. Nævnet finder derfor ikke at indklagede for så vidt angår dette klagepunkt har tilsidesat de pligter, som stillingen som revisor medfører.

Nævnet finder efter omstændighederne - uanset klagerens mulighed for at få ændret sin indkomstansættelse igennem de sidste 5 år - at indklagede har forskyldt en bøde i medfør af § 11 a, stk. 1, i lov om registrerede revisorer.

Bøden fastsættes til 5.000 kr.

Afgørelsen findes at burde offentliggøres, jf. § 11 a, stk. 4, i lov om registrerede revisorer.

Kendelsen kan inden 3 måneder fra dens meddelelse indbringes for Revisornævnet. Indbringelse af sagen for Revisornævnet har opsættende virkning.

T h i b e s t e m m e s

Registreret revisor Erik Nielsen pålægges en bøde på 5.000 kr.

Ingen

Nævnets kompetence vedrørende fastsættelse af erstatning. En del af klagen forældet. Revisors tilsidesat de pligter, som stillingen som revisor medfører, ved ikke at have sikret sig, at straksfradrag blev foretaget i den skattepligtige indkomst.

Revisor pålagt en bøde på 5.000 kr.