Film og filmrettigheder

Film og filmrettigheder

- Fradrag for udgifter til anskaffelse af film og filmrettigheder

Sagens omstændigheder er følgende

A A/S overvejer at etablere et kommanditselskab, der skal købe råfilmen samt alle rettigheder til visuelle medier. Filmen er produceret af et amerikansk selskab. Som udgangspunkt erhverves filmen umiddelbart efter produktionens afslutning, men før verdenspremieren. Købsprisen er i en størrelsesorden omkring 20 mio. USD, som dækker de samlede produktionsomkostninger samt fortjeneste til producenterne. Købesummen betales enten kontant eller over en årrække med en forrentning svarende til markedsrenten.

Producenterne vil få tillagt en option til at generhverve rettighederne efter en årrække.

Det er tanken, at kommanditselskabet skal indgå en eller flere aftaler med udenlandske distributionsselskaber, f.eks. Paramount, hvorefter disse forestår distributionen af filmen over hele verden. Udlejningsselskaberne, der øvrigt ikke har produceret filmen, er fuldstændig uafhængige i forhold til det danske kommanditselskab.

Filmindtægterne omfatter alle rettigheder til filmen, herunder filmforevisning gennem biografer i de enkelte lande og gennem tv-kanaler, videoindspilninger m.v. Alle udgifter, der er forbundet med udleje m.v., afholdes af distributionsselskaberne. Udlejningsselskaberne skal betale en filmlejeindtægt til kommanditselskabet svarende til udlejningsselskabernes nettoindtægt fra filmen minus en distributions-fee på 25 pct.

Det vil være muligt at opgøre, hvor stor en del af nettoindtægterne der kan henføres til de væsentlig ste lande. Aftalen vil muligvis indeholde en passus om, at eventuelle skatter i form af royalty eller lign., der pålægges nettolejeindtægten, afholdes af distributionsselskaberne. Det er tanken, at der indgås aftale om minimumsindtægt, som distributionsselskaberne garanterer, dog maks. 80 pct. Af købsprisen.

Repræsentanten har til spørgsmål 1 anført, at erhvervelsen af filmrettighederne vil være omfattet af anvisningen om filmrettighederne, jf. Ligningsvejledningen 1993, afsnit E.B. 3.15

»Der oprettes en konto for filmen for hvert af de lande, hvor filmen tænkes lanceret. Alle direkte udgifter vedrørende det enkelte land debiteres på hvert lands konto, og fællesudgifterne, f.eks. køb af rettighederne, fordeles efter en individuel vurdering på de vigtigste lande. Hvert enkelt konto behandles derefter således

1. Film, som i regnskabsåret har premiere, og hvor saldoen på kontoen er i kredit, indtægtsføres.

2. Film, som har premiere i regnskabsårets 9 første måneder, driftsføres, uanset om saldoen er i kredit eller debet.

3. Film, som har premiere i regnskabsårets 3 sidste måneder, og hvor saldoen på filmens konto ultimo året er i debet, skal sammenholdes med filmens bruttoindtægter i det efterfølgende regnskabsårs 3 første måneder, således at;

a) hvis bruttoindtægten i det efterfølgende regnskabsårs 3 første måneder overstiger ultimosaldoen, skal saldoen aktiveres (filmen anses ikke for udspillet på statustidspunktet).

b) hvis bruttoindtægten i det efterfølgende regnskabsårs 3 første måneder er mindre end ultimosaldoen, kan ultimosaldoen med fradrag af de 3 måneders indtægt udgiftsføres, idet filmen ultimo vurderes skattemæssigt i et beløb svarende til 3 måneders bruttoindtægt, der derefter aktiveres ultimo året.«

Det er endvidere repræsentantens opfattelse dels, at ovenstående anvisning medfører, at kommanditselskabet skal foretage en opdeling af den samlede købesum på baggrund af de forventede filmlejeindtægter på de væsentligste lande, og dels at en eventuel aftale om minimumsindtægt tidligere er accepteret af Ligningsrådet ved en bindende forhåndsbesked afgivet 30/10 1991 vedrørende køb af filmrettigheder.

For så vidt angår spørgsmål 2, forudsætter repræsentanten, at kommanditselskabet erhverver filmen og rettighederne kort tid efter verdenspremieren, f.eks. efter 3-4 måneder.

Repræsentanten har henvist til, at det i ligningsvejledningens anvisning ikke er forudsat, at premieren kke må være afholdt forinden købet af filmen og rettighederne. Når det lægges til grund, at samtlige nettoindtægter vedrørende filmen indgår i kommanditselskabet, er det økonomiske resultat det samme som forudsat i spørgsmål 1. På den baggrund mener repræsentanten ikke, at der er betænkeligheder forbundet ved at acceptere, at anvisningen finder tilsvarende anvendelse.

Hvad angår spørgsmål 3, har repræsentanten anført, at Ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked fra 25/5 1992 om leje af videoer har accepteret, at leveringstidspunktet og dermed lejebetalingens påbegyndelse successivt kan træde i stedet for premieretidspunktet ved afgørelsen af fradragstidspunktet for udgifter til erhvervelse af filmrettighederne. Købstidspunktet må derfor kunne træde i stedet for tidspunktet for premieren.

Endelig har repræsentanten til spørgsmål 4 anført, at den skattepligtige indkomst opgøres efter gældende skatteregler på grundlag af indkomsten i henholdsvis indkomståret (personer) og for skatteåret (selskaber m.fl.). Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal således principielt anvendes en periodisering, hvis kommanditselskabet og kommanditisterne ikke har sammenfaldende regnskabsperioder, jf. Flemming Jacobsen, Anparter i juridisk, skattemæssig og økonomisk belysning, 1987, s. 106 ff.

Til belysning af problemstillingen kan eksempelvis forudsættes, at kommanditselskabet har regnskabsåret 1/1 1994 til 31/12 1994, og kommanditisterne har regnskabsår 1/9 1994 til 31/8 1995. Filmen anskaffes 15/4 1994 med premiere 30/4 1994.

Der udarbejdes et perioderegnskab efter de almindeligt gældende principper pr. 31/8 1994 for kommanditisten, og spørgsmålet er herefter, om kommanditisten kan anvende perioderegnskabet pr. 31/8 1994 ved afgørelsen af, om saldoen for filmen er i debet eller kredit.

Der er siden premieren forløbet 4 måneder, og hvis kommanditisten kan anvende perioderegnskabet pr. 31/8 1994 ved afgørelsen af, om filmen er i debet eller kredit, kan saldoen allerede påvirke kommanditistens skattepligtige indkomst for 1994.

Hvis kommanditisten ikke kan anvende perioderegnskabet pr. 31/8 1994, men skal anvende kommanditselskabets regnskabsår (pr. 1/1 1994-31/12 1994), vil saldoen først have betydning for indkomståret 1995 på grund af, at kommanditisten har regnskabsår 1/9 1994-31/8 1995.

Det er repræsentantens opfattelse, at spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Svar

Ad spørgsmål 1

Nej, udgifter til anskaffelsen af filmrettigheder er omfattet af ligningslovens § 16 F, stk. 2, jf. § 16 E, stk. 1, nr. 2, hvorefter erhververen, hvis rettighederne er tidsbegrænsede, er berettiget til at afskrive det ydede vederlag i den skattepligtige indkomst (for personer i den personlige indkomst) med lige store årlige beløb over et til rettigheden svarende åremål, eller, hvis rettighederne er tidsubegrænse de, over en periode af 10 år med 10 pct. årligt.

Ad spørgsmål 2, 3 og 4

Besvarelsen bortfalder som følge af svar på spørgsmål 1.

Ligningsrådet har herved ikke taget stilling til projektet i øvrigt.

Kommentar hertil: Bindende Forhåndsbesked af 27-9-94

Ligningsrådet blev spurgt om følgende

Kan Ligningsrådet bekræfte, at kommanditisterne i et kommanditselskab, der køber rettigheder til en råfilm, produceret af et udenlandsk selskab med tilhørende rettigheder til visuelle medier, og efterfølgende distribuerer/udlejer filmen gennem et filmselskab, skal behandle indtægter og udgifter vedrørende filmen efter de retningslinjer, som er anført i Ligningsvejledningen 1993, E.B. 3.15 (filmrettigheder)?

Gælder det samme, desuagtet at filmen har haft premiere i et eller flere lande umiddelbart forud for erhvervelsen, når det lægges til grund, at kommanditselskabet oppebærer indtægterne fra premieretidspunktet?

Ligningsrådet bedes bekræfte, at købstidspunktet kan træde i stedet for premieretidspunktet, såfremt kommanditselskabet ikke oppebærer indtægterne fra premieretidspunktet.

Kommanditselskabets og kommanditisternes regnskabsår er ikke i alle tilfælde sammenfaldende. Kan Ligningsrådet bekræfte, at kommanditisterne kan anvende perioderegnskaber (for kommanditselskabet), der afsluttes samtidig med kommanditisternes regnskabsår?