Fastrenteaftale, terminskontrakt

Fastrenteaftale, terminskontrakt

Referencer: KGL §§ 8 C, 8 D, 8 E

- Fastrenteaftale,

- terminskontrakt

Ligningsrådet blev anmodet om svar på følgende

Spørgsmål

1. Vil de fremtidige afregninger i henhold til en fastrenteaftale indgået mellem K-S D og S A/S skulle beskattes efter realisationsprincippet?

2. Vil en ændring af fastrenteaftalens løbetid til et kortere åremål f.eks. 5 år medføre en ændret besvarelse af spørgsmål 1?

Sagens omstændigheder var følgende

K/S D er et skibsanpartsprojekt, som blev udbudt og tegnet i 1991 bestående af 2.484 kommanditanparter a 100.000 kr.

Det af K/S D ejede skib blev udlejet til L i England på et 15 3/4-årigt bareboat certeparti.

Lejen betales i USD, ligesom skibet er finansieret med et USD-finanslån. I forbindelse med fastlæggelsen af de årlige lejebeløb indgår en rentereguleringsklausul, der indebærer, at lejebeløbene bliver reguleret med udsving i markedsrenten for USD. Rentereguleringsklausulen sikrer, at der er symmetri mellem kommanditselskabets lejeindtægter og renteudgifter, idet eksempelvis en stigende renteudgift dækkes af en stigende lejeindtægt.

L ønsker nu lejeaftalen ændret, således at der fremover betales et fast beløb i USD, uden regulering for fremtidige renteudsving.

På denne baggrund påtænker K/S D at indgå en fastrenteaftale med S A/S, som i realiteten gør lejen variabel, således at denne som hidtil følger udsvingene i USD-finanslånet.

Renteaftalen indebærer således, at der fremover ved enhver rentetermin foretages afregning i forhold til det fremtidige renteniveau, således at K/S D modtager en godtgørelse (som kompensation for den manglende lejestigning), hvis det fremtidige renteniveau er større end det nuværende, og således at K/S D skal erlægge et beløb, hvis det fremtidige renteniveau er mindre end det nuværende. Effekten af renteaftalen er, at K/S D modtager en uændret leje i forhold til de hidtidige forudsætninger, således at der er symmetri med den varierende rente på USD-lånet.

Revisor er af den opfattelse, at renteaftalen på grund af den erhvervsmæssige tilknytning ikke er omfattet af kursgevinstloven jf. denne lovs § 8 D, stk. 2, idet renteaftalen har til formål at gøre lejen variabel i forhold til K/S D, således at lejen følger renten på USD-lånet.

Ligningsrådet finder ikke, at den omhandlede fastrenteaftale er af en sådan art, at den er omfattet af kursgevinstlovens § 8 D, stk. 2, der omhandler sædvanlige aftaler om levering af varer og tjeneste til privat brug eller brug i modtagerens virksomhed. Fastrenteaftalens formål er som ovenfor anført at sikre en uændret lejebetaling. Aftalen findes derfor at være en terminskontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 8 C. Gevinst/tab må herefter opgøres efter lagerprincippet, jf. lovens § 8 E. Besvarelsen ændres ikke af, at løbetiden for fastrenteaftalen nedsættes til 5 år.