Lånefinan. køb statsgældsbeviser
Statutory Text (2 Articles)
Lånefinan. køb statsgældsbeviser
Referencer: KGL § 7
- Kursavancebeskatning,
lånefinansieret køb af statsgældsbeviser
Skatteforvaltningen har ikke kunnet anerkende denne beregning, eftersom beregningen af skatten for det pågældende indkomstår er beregnet under den forudsætning, at skatteyderen ikke etablerer tilsvarende obligationskøb for lånte midler ved udgangen af det pågældende skatteår. Det er imidlertid oplyst, at skatteyderen inden udgangen af det pågældende skatteår har foretaget yderligere finansielle transaktioner i fremmed valuta, der medfører, at den omtalte forudsætning bortfalder.
Da skatteyderen i øvrigt har store renteindtægter, ud over det beløb, der for det pågældende indkomstår kan beskattes som kapitalindkomst, vil renteindtægterne af nærværende arrangement ifølge revisor skulle beskattes som personlig indkomst. Herved bortser revisor fra, at skatteyderen ultimo det pågældende skatteår er indgået på et nyt arrangement, som ifølge skatteforvaltningen medfører så store renteudgifter, at kapitalindkomsten bliver negativ.
Skatteforvaltningen har endvidere henvist til, at skatteyderen selv har en væsentlig indflydelse på lånebetingelserne, specielt med hensyn til hvornår rente af lånet tilskrives-forfalder. På den måde kan skatteyderen selv styre, hvorledes skattefordelen af renteudgiften skal påvirke beskatningen.
Ligningsrådet var enig med skatteforvaltningen i, at der ved beregningen af arrangementets afkast må tages hensyn til samtlige dispositioner foretaget af skatteyderen i det pågældende indkomstår. Der er ikke mulighed for at bortse fra visse transaktioner og kun medtage de skattemæssige forhold, der for skatteyderen findes hensigtsmæssige. Der meddeles således skatteforvaltningen adgang til at gennemføre den påtænkte kursavancebeskatning.
En kommunes skatteforvaltning har ifølge kursgevinstlovens § 7 A, stk. 4, anmodet om Ligningsrådets tilladelse til at gennemføre kursavancebeskatning af et arrangement vedr. lånefinansieret køb af statsgældsbeviser.
Den kommunale skatteforvaltning har beregnet, at arrangementet giver overskud efter skat på 22.470 kr., men inden beskatning efter kursgevinstlovens § 7 A. Det er oplyst, at arrangementet er gennemført helt til udløb og ikke er forsøgt standset før tid.
Imidlertid har skatteyderens revisor fremlagt en beregning, der udviser underskud.