Lempelse for thailandsk renteskat

Lempelse for thailandsk renteskat

- Bankfilial, lempelse for thailandsk renteskat

Referencer: LL §§ 5, 33, 33 F og SEL § 2

Ligningsrådet blev af et revisionsfirma anmodet om bindende forhåndsbesked om følgende

Skal renteindtægt lempes på grundlag af bruttorenteindtægten i det tilfælde, at der er tale om finansiering af produktionsudstyr, der eksporteres til Thailand?

Det pågældende revisionsfirma oplyste, at bankfilialen A driver bankvirksomhed her i landet som filial af en tysk bank. A's hovedbeskæftigelse er derfor udlånsvirksomhed, herunder primært udlån til danske og nordiske virksomheder.

A påtænker i nær fremtid som led i en eksportfinansiering at yde et lån på 15.000.000 USD til en thailandsk virksomhed til indkøb af produktionsudstyr. Renteindtægten fra det pågældende lån vil være pålagt kildeskat i Thailand (normalt 10-15 pct.).

Lov nr. 426 af 25-6 1993 om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven (beregningsregler for lempelse) bestemmer som hovedregel, jf. ligningslovens § 33 F, stk. 1, at der i forbindelse med beregningen af den maksimale nedsættelse af dansk skat i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller ligningslovens § 33 ved opgørelsen af den lempelsesberettigede udenlandske indkomst skal anvendes et nettoprincip, idet der skal fratrækkes de udgifter, herunder også renteudgifter, der anses for at vedrøre denne indkomst. Der er i ligningslovens § 33 F, stk. 2, fastsat en subsidiær regel, hvorefter udgifter, der ikke kan henføres til enten den danske eller den udenlandske indkomst, skal fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst.

Bestemmelserne i ligningslovens § 33 F, stk. 1 og 2, gælder dog ikke fuldt ud, såfremt en eksportør yder lån til sin aftager i forbindelse med kreditsalg af varer m.v. I så fald skal i henhold til § 33 F, stk. 3, renteudgifter m.v. som nævnt i ligningslovens § 5, stk. 1, i forbindelse med sådant kreditsalg ikke fragå ved opgørelsen af den lempelsesberettigede udenlandske indkomst.

Da det stillede spørgsmål ikke vedrørte lempelsesberegningen for vedkommende eksportør af det pågældende produktionsudstyr, men alene lempelsesberegningen for bankfilialen A, der ville forestå finansieringen af eksporten, fandt undtagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 33 F, stk. 3, ikke anvendelse i det foreliggende tilfælde. Ved beregningen af den maksimale nedsættelse af filialens danske skat var det herefter det i ligningslovens § 33 F, stk. 1, subsidiært stk. 2, omhandlede nettoprincip, der fandt anvendelse. Det stillede spørgsmål blev herefter besvaret med »nej«.

En eventuel lempelse ville i givet fald skulle indrømmes i henhold til ligningslovens § 33, hvorimod lempelse efter artikel 23, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Thailand ikke kom i betragtning, allerede fordi A kun var omfattet af begrænset skattepligt til Danmark efter selskabs skattelovens § 2, og derfor ikke i overenskomstens forstand var hjemmehørende (»bosiddende«) her i landet, jf. artikel 4, stk. 1.