Beskatning af aktieindekskonti

Beskatning af aktieindekskonti

- Beskatning af aktieindekskonti

Referencer: LV 1994 A.D.2.1.1, A.D.2.2.6, A.D.2.3, A.D.2.5, A.D.2.6.2 og KGL §§ 2, 3, 7, 8, 8

C, 8 E, 8 F, 8 G

Ligningsrådet blev spurgt om følgende

1. Vil indskydernes afkast af den nedenfor beskrevne aktieindekskonto, som tilskrives ved udløbet af 3-års-perioden, skattemæssigt blive behandlet som rente?

2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, hvilken beskatning vil afkastet i så fald blive underkastet?

3. Skal investorernes afkast skattemæssigt periodiseres over projektets løbetid på 3 år?

Sagens omstændigheder var følgende

En bank påtænkte at introducere en ny form for investeringsprojekt på det danske finansielle marked.

Den påtænkte type investeringsprojekt skulle igangsættes, hvis en gruppe kunder i løbet af en periode samlet indsatte et beløb på mindst 10 millioner kr. på en af banken til formålet særligt oprettet konto. Den enkelte investors indskudsbeløb skulle udgøre mindst 25.000 kr. Hvert enkelt investeringsprojekt skulle have en varighed af 3 år.

Banken oplyste følgende om det påtænkte projekt

Det specielle ved kontoen var, at afkastet afhang af udviklingen i det danske aktiemarked. Afkastet opnåedes via en ny investeringsteknik, som var udviklet og afprøvet af banken. Denne nye investeringsteknik skulle gennemføres på kontohavernes vegne af banken i 3-års-perioden.

De gevinster, som tjentes på stigende aktiekurser i 3-års-perioden, skulle udbetales til kontohaver ne, og banken garanterede tilbagebetaling af indskuddet efter 3 år, hvis aktiekurserne faldt.

Udgangspunktet for aktieindekskontoen var det beløb, som indskyderne indsatte frem til og med den 1-3 1994.

Et beløb svarende til 86 pct. af det indskudte beløb på aktieindekskontoen ville banken anbringe til en fast forrentning, så det i løbet af de 3 år voksede til indskuddenes oprindelige størrelse (=100 pct.). Derved opnåede banken dækning for at garantere tilbagebetaling af indskuddene til kontohaverne.

Det resterende beløb (svarende til 14 pct. af indskuddene) skulle af banken investeres i aktiemarkedet. Det påtænktes at anvende futurekontrakter knyttet til KFX-indekset, som var Københavns Fondsbørs' officielle indeks sammensat af de 19 største og mest omsatte danske aktier. Køb af futurekontrakter ville svare til at købe en buket af de 19 aktier, men krævede kun 1/10 likviditet.

Den 3-årige horisont var valgt af hensyn til investeringsteknikken, som behøvede forholdsvis lang periode for at opnå maksimalt afkast til indehaverne af aktieindekskontoen.

Ønskede investorerne at udtræde før investeringsperioden udløb, kunne dette lade sig gøre mod en rentedekort. Udtrædelsesreglerne var som følger

Efter år 1: 90 pct. af indskuddet udbetaltes

Efter år 2: 95 pct. af indskuddet udbetaltes

Efter år 3: 100 pct. af indskuddet udbetaltes og afkastet tilskrevet kontoen som rente.

Svar

Da anmodningen ikke angik en bestemt skatteyder, men var stillet af banken på vegne af de kommende investorer, måtte Ligningsrådet afvise at give bindende forhåndsbesked om de stillede spørgsmål.

Ligningsrådet udtalte dog følgende vejledende om de rejste spørgsmål

Ligningsrådet fandt, at de indskudte beløb og disses placeringer rettelig burde opdeles i to transaktioner. Opdelingen skulle ske med udgangspunkt i de placeringer af midlerne, som projektet forudsatte.

Den del af indskuddene (86 pct.), som banken placerede til en fast forrentning, som efter 3 år muliggjorde udbetaling af 100 pct. af det samlede indskud, fandt Ligningsrådet måtte anses som en fordring mod banken. Fordringen fik over 3-års-perioden en tilvækst på 16,28 pct. Dette beløb kunne ikke anerkendes som værende en rente. Der blev herved henset til, at der kun skete rentetilskrivning een gang, nemlig ved ophævelse af kontoen. Der blev endvidere henset til, at der ikke var tale om sædvanlig renteberegning ved førtidig udtræden. I disse tilfælde skete ophævelsen med et nedslag i det investerede beløb. Nedslaget var afhængigt af, hvornår udtræden skete. Valgte investorerne førtidig udtræden, måtte de altså acceptere et tab på deres investeringer.

Ligningsrådet var herefter af den opfattelse, at tilvæksten (16,28 pct.) var en kursgevinst. Da fordringen ikke var rentebærende, opfyldte den ikke mindsterentekravet. Der var derfor tale om en sortstemplet fordring.

For personer ville kursgevinsten være skattepligtig. Opstod der som følge af førtidig udtræden kurstab på fordringen mod banken, ville kurstabet ikke være fradragsberettiget, jf. i det hele kursgevinstlovens § 7.

Selskaber m.v. samt næringsdrivende personer og dødsboer skulle medregne såvel kursgevinst som kurstab til deres indkomstopgørelse, jf. kursgevinstlovens §§ 2 og 3.

Med hensyn til periodiseringsspørgsmålet anførtes, at kursgevinsten (kurstabet) skulle medregnes til indkomsten efter realisationssprincippet, jf. kursgevinstlovens § 8. Hvis nogle af investorerne havde fået tilladelse til anvendelse af lagerprincip, skulle dette princip også anvendes for omhandlede investering.

Den anden del af indskuddene (14 pct.) placeredes i futurekontrakter af banken på vegne investorerne. Ligningsrådet fandt, at den andel af avancer og tab på kontrakterne, som fordeltes på de enkelte investorer for hver enkelt transaktion, skulle beskattes på præcis samme måde, som hvis investorerne havde foretaget de pågældende transaktioner alene. Der henvistes til skatteministerens svar i TfS 1992, 2.

Investorerne var herefter omfattet af kursgevinstlovens § 8 C og skulle som følge heraf opgøre gevinst og tab efter lagerprincippet efter lovens § 8 E. Opmærksomheden henledtes endvidere på §§ 8 F og 8 G.

Med hensyn til denne del af indskuddene (14 pct.) havde investorerne ligeledes mulighed for at udtræde før 3-års-periodens udløb mod et nedslag i det indskudte beløb. Der var reelt tale om, at investorer indrømmedes en salgsret til at afstå deres andel af futurekontrakterne til et på forhånd fastsat beløb. Denne salgsret var ligeledes omfattet af kursgevinstlovens § 8 C og skulle behandles som ovenfor nævnt.