Fikseret rente

Fikseret rente

- Fikseret rente

Referencer: LV 1994 S.F.1.4 S.F.1.5 og SL § 4

Sagens omstændigheder var følgende

Spørgsmål

1. Vil hovedaktionæren i A A-S skulle beskattes af en fikseret rente, såfremt han yder et rentefrit lån til selskabet?

2. ændrer det noget i besvarelsen af spørgsmål 1, såfremt hovedaktionæren i stedet indfrier sin kautionsforpligtelse for selskabets gæld, og således at hans regreskrav mod selskabet ikke forrentes?

Svar

Ad 1 og 2: Se sagsfremstilling og begrundelse.

Sagsfremstilling og begrundelse

Aktiekapitalen i A A/S udgør i alt nom. 300.000 kr. Hele aktiekapitalen ejes af hovedaktionærens hustru, der i selvangivelsen for 1992 har optaget aktierne til kurs 75. Hovedaktionæren er direktør for selskabet og medlem af bestyrelsen. Hovedaktionæren har i januar 1993 underskrevet kautions erklæring, hvorefter han over for selskabets bank indestår som selvskyldnerkautionist for beløb, selskabet skylder eller måtte komme til at skylde banken.

Ifølge kautionserklæringen hæfter kautionisten indbyrdes og sammen med låntageren solidarisk for det skyldige beløb. Efter det oplyste har banken ydet selskabet et lån på ca. 3 mio. kr. Selskabet har i de senere år haft væsentlige driftsmæssige underskud.

I løbet af året 1992 ændrede selskabet regnskabsprincip til tilvækstprincippet f.s.v. angår beholdning af træer på rod, hvilket medførte en ekstraordinær indtægt på værditilgangen på beholdningen på 1.138.837 kr. årets underskud var herefter 601.416 kr.

Selskabets regnskabsmæssige egenkapital var pr. 31/12 1992 negativ med 1.094.044 kr., mens den skattemæssige egenkapital pr. samme dato var negativ med 917.088 kr.

Ifølge bogføringen var selskabets egenkapital pr. 30/6 1993 negativ med 1.712.527 kr. De samlede aktiver udgjorde pr. 30/6 1993 3.068.916 kr., heraf en beholdning på heste og kreaturer til en værdi af 1,1 mio. kr. samt en beholdning af træer på rod og på lejet grund til en værdi af 1,3 mio. kr.

I tilfælde af selskabets ophør vil værdien af disse aktiver reduceres yderligere.

Da selskabet er væsentligt insolvent, påhviler det ifølge aktieselskabslovens § 69 a bestyrelsen at redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder selskabets opløsning. I den anledning påtænker hovedaktionæren rentefrit at yde selskabet et lån/indfri sin kautionsforpligtelse. Derved vil han få et tilgodehavende hos selskabet, som er af begrænset værdi, idet selskabet p.t. er insolvent. Ifølge revisor forudsætter en videreførsel af selskabet, at hovedaktionærens lån ikke forrentes; alternativet er konkurs. Det er af afgørende betydning for hovedaktionæren, at denne disposition ikke efterfølgende medfører, at han bliver beskattet af en fiktiv rente.

Underskuddet vil fremover blive søgt formindsket. Hovedaktionæren kan ikke på nuværende tidspunkt afgøre, om en del af det fremkomne tilgodehavende hos selskabet skal eftergives. Revisor anfører, at det er hans opfattelse, at et rentefrit udlån til selskabet ikke er udtryk for indkomstforvridning, idet en tilsvarende situation vil opstå, hvis selskabet opløses, og hovedaktionæren indfrier sin kautionsforpligtelse. Efter revisors opfattelse er situationen helt identisk med forholdene i Landsskatterettens kendelse af 1/4 1993, der er offentliggjort i TS Nyt 1993, 14, s. 678 samt i TfS 1993, 249.

Den kommunale ligningsmyndighed er af den opfattelse, at selskabet ikke kan anses for åbenbart insolvent. Opgørelsen for tiden 1/1 1993 til 30/6 1993, der udviser et underskud på 618.483 kr., bør ikke tillægges afgørende betydning, da selskabet bl.a. har juletræskultur, hvorfra indtægten typisk kommer i sidste halvår.

Ligningsmyndigheden finder, at Landsskatterettens ovenfor omtalte kendelse adskiller sig væsentligt fra den her foreliggende situation, idet selskabet fortsætter aktiviteterne i modsætning til det i kendelsen omhandlede selskab, der var åbenbart insolvent og uden aktivitet. Ligningsmyndigheden finder, at det rentefri udlån til selskabet skal ses i lyset af, at selskabet har underskud til skattemæssig fremførsel, som efterhånden ikke vil kunne udnyttes.

Af selskabets selvangivelse for skatteret 1993/94 fremgår, at selskabet har uudnyttede skattemæssige underskud for tidligere år på i alt 3.196.887 kr. Ligningsmyndigheden finder, at det rentefri udlån må anses for en unormal forretningsmæssig disposition, og den manglende forrentning findes derfor at være udtryk for indkomstforvridning. Der bør fikseres en markedsrente, der i mangel af andre holdepunkter vil kunne fastsættes til diskontoen plus 4 pct.

Ligningsrådet skal udtale

Revisor har efterfølgende oplyst, at banken nu har stillet krav om, at hovedaktionæren indfrier kautionsforpligtelsen, og at det derved fremkomne tilgodehavende vil blive et anfordringstilgodehavende, der vil blive afdraget i det omfang, det bliver muligt for selskabet. Spørgsmål 1 anses herefter for bortfaldet.

Rådet bemærker, at hovedaktionærens tilgodehavende i selskabet opstår ved indfrielse af et banktilgodehavende, for hvilket hovedaktionæren hæfter ubegrænset, solidarisk og personligt som selvskyldnerkautionist. hovedaktionæren har herefter et regreskrav mod selskabet, og rådet finder, at hovedaktionæren må anses for indtrådt i bankens fordring på selskabet. Denne fordring er efter sin art rentebærende. Den påtænkte manglende forrentning må anses for en unormal forretningsmæssig disposition, der alene skyldes sammenfaldet mellem aktionærstatus og kreditorstatus.

På baggrund af de foreliggende konkrete oplysninger om selskabets forhold finder rådet imidlertid, at selskabet på nuværende tidspunkt må anses for åbenbart insolvent. Der vil følgelig ikke være grundlag for at fiksere en rente, dersom hovedaktionæren i en periode rent faktisk undlader at indtægtsføre renter, som han ikke modtager fra selskabet, fordi det pga. åbenbar insolvens er ude af stand til at betale renterne. Tilsvarende udskydes rentefradragstidspunktet for selskabet, indtil betaling rent faktisk sker.

Når (og hvis) selskabet ikke længere er insolvent, bør henstanden med rentebetalingen ophøre. Det samme gælder, såfremt selskabet bliver i stand til at betale ydelser til hovedaktionæren.

Hvis hovedaktionæren herefter fortsætter med at undlade at opkræve renter hos selskabet, må det rentefri udlån til selskabet antages at være udtryk for indkomstforvridning. Der vil derfor være fornødent grundlag for at beskatte hovedaktionæren af manglende forrentning. Det bemærkes, at der skal opkræves/fikseres renter for hele perioden, dvs. også for den periode, hvor der har været givet henstand med betalingen, og at indbetalinger fra selskabet må anses for først at medgå til dækning af samtlige skyldige renter, før der betales afdrag.