Legislator Case Law & Legislation
W19941943625 DK

Overskudsandele til ansatte

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1994 19436 Valid

Overskudsandele til ansatte

Fradragsret for udbetaling af overskudsandele til ansatte

Referencer: LV 1994 E.A.2.1, S.C.5.2.3.2, S.D.4 og SL § 6

Fonden har udelukkende til formål at varetage udlodningen af overskudsandele til koncernens medarbejdere. Hvert år modtager medarbejderne anciennitetsafhængige overskudsandele fra fonden. Fonden tilvejebringer midlerne ved aktieudbytte samt ved formålsbestemte tilskud fra Holding A/S.

I selskabet er tilskuddet til fonden skattemæssigt blevet behandlet som et ikke-fradragsberettiget tilskud. Fonden er blevet beskattet af tilskuddet, men har tilsvarende kunnet foretage fradrag for udlodningerne, således at tilskuddet reelt ikke er blevet beskattet i fonden. Medarbejderne er blevet beskattet af udlodningen som B-indkomst.

Der anmodes om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt Holding A/S kan opnå fradragsret for overskudsandele, der betales til alle ansatte inden for koncernen på grundlag af det samlede koncernresultat. Det gøres gældende, at overskudsandelene er sædvanlige fradragsberettigede driftsomkostninger, idet der til støtte herfor anføres, at koncernen ønsker at motivere medarbejderne i Holding A/S og datterselskaberne ved udlodning af overskudsandele opgjort på grundlag af det samlede koncernresultat. Formålet er alene et led i en tilrettelagt personalepleje, der går ud på at forbedre arbejdsindsatsen og dermed koncernens resultater. Omkostningen må derfor i overensstemmelse med ordlyden i statsskattelovens § 6 a anses for at være afholdt med det formål at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten for koncernen som helhed helt på linje med de lønudgifter, der afholdes i de enkelte selskaber.

Man har endvidere henvist til, at der i såvel lovgivning som praksis er eksempler på, at der gives fradrag for ydelser til medarbejdere, afholdt af andre selskaber i koncerner.

Man har alternativt overvejet at lade udlodningerne foretage direkte i de enkelte datterselskaber, idet man er af den opfattelse, at der i sådanne tilfælde vil kunne opnås fradragsret for overskudsandelene i de enkelte selskaber som efterbetalt løn, tantieme eller lignende. Man anser dog en sådan ordning for behæftet med en række ulemper, idet det vil være omkostnings- og tidskrævende at fastlægge, beslutte og foretage udlodningen fra hvert enkelt selskab, ligesom opfyldelsen af formålet med at støtte og udbygge en fælles koncernidentitet forhindres, da overskudsandelene vil afhænge af resultatet i de enkelte selskaber.

Det anføres endelig, at uanset Holding A/S får fradragsret for overskudsandelene, vil det samlede skatteprovenu for koncernen som helhed være det samme.

De lokale ligningsmyndigheder har udtalt, at der efter deres opfattelse ikke bør gives moderselskabet tilladelse til at fradrage omkostninger, der rettelig burde afholdes i andre koncernforbundne selskaber. Man har herved henvist til hovedreglen i dansk ret, hvorefter indtægter skal medregnes af den, der juridisk har erhvervet ret hertil, ligesom udgifter skal fratrækkes af den, der har afholdt udgiften.

Det er ligningsmyndighedernes opfattelse, at dispensation fra denne hovedregel kræver lovhjemmel, og man henviser til ligningslovens § 10 og pensionsbeskatningslovens § 52 sammenholdt med cirkulære nr. 216 af 23/12 1991, pkt. 28.

Ligningsrådet har udtalt, at Holding A/S ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst har fradragsret for overskudsandele, der udbetales fra medarbejderudbyttefonden til alle ansatte inden for koncernen på grundlag af det samlede koncernresultat.

Endelig adm. afgørelse 1994 19436 Valid

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om følgende

Kan Holding A-S ved opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst fratrække overskudsandele, der udbetales til alle ansatte inden for koncernen på grundlag af det samlede koncernresultat? Ligningsrådet besvarede spørgsmålet benægtende.

Koncernen består af Holding A/S og et antal danske datterselskaber. Der er ikke etableret sambeskatning mellem selskaberne i koncernen.

Ledelsen overvejer at lade Holding A/S overtage forpligtelsen til udlodning af overskudsandele til medarbejderne i selskabet og dets 100 pct. ejede datterselskabet fra en medarbejderudbyttefond. Fondens bestyrelse består af tre medlemmer. Holding A/S udpeger direkte eller indirekte to af bestyrelsens medlemmer, og selskabet har en væsentlig indflydelse på fastsættelse af overskudsandelens størrelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →