Firmabiler/værkstedsvogne

Firmabiler/værkstedsvogne

- Firmabiler,

- beskatning af kørsel i indrettede værkstedsvogne m.v.,

- tilkaldevagt

Reference: LL § 16, stk. 3 og LL § 9 B

Omstændighederne var følgende

Selskabet driver landsdækkende virksomhed med installation, reparation og vedligeholdelse af -elevatorer. Selskabet har ansat servicemontører, der er bosiddende over alt i Danmark. Selskabet stiller biler til rådighed for servicemontørerne til brug ved udførelsen af deres arbejde. Der er tale om to typer biler, nemlig Ford Transit (Rugbrød) og Ford Excort (Van). Bilerne er alle indrettede som værkstedsvogne med faste hylder med reservedele og værktøj. Bilerne er på gule plader. Ved fyraften kører servicemontørerne ofte fra en arbejdsopgave hos en kunde direkte til deres hjem, ligesom de ofte kører direkte fra deres hjem til deres første kunde. Ofte må servicemontørerne dog før besøget hos den første kunde eller efter besøget hos den sidste kunde køre over virksomheden for at hente reservedele o.lign. Nogle af servicemontørerne har fortrinsvis samme faste kunde (med mange elevatorer).

Spørgsmål 1

Kan virksomhedens servicebiler betragtes som uegnede til anvendelse som firmabiler til fri rådighed?

Ad spørgsmål 1.

Ligningsrådet udtalte, at servicebilerne, der efter det foreliggende, er lukkede kassevogne med fastmonteret værktøjsindretning, må anses som sådanne specielt indrettede værkstedsvogne, at benyttelse af servicebilerne til befordring mellem bopæl og arbejdsplads(-er), ikke udløser beskatning af bil til rådighed efter Ligningslovens (LL) § 16, stk. 4., men alene medfører bortfald af befordringsfradraget for den pågældende strækning, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 202 af 13. december 1993 om beskatning af personalegoder, pkt. 2.4.1.2. Det er herved forudsat, at bilerne ikke må og rent faktisk ikke anvendes til privat kørsel i øvrigt. Forbudet mod privat anvendelse eller aftale herom skal foreligge i skriftlig form.

Under disse forudsætninger kunne spørgsmålet således besvares bekræftende.

Anvendes sådanne værkstedsvogne alligevel til privat kørsel, sker beskatningen efter LL § 16, stk. 3, som lån af et aktiv, dvs med et beløb, der svarer til det, det ville koste at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder.

Spørgsmål 2

Vil servicemontørernes kørsel mellem hjem og kunder i servicebilerne altid være erhvervsmæssig uden hensyn til 60-dages reglen?

Ad spørgsmål 2.

Ligningsrådet udtalte, at hvis der køres mere end 60 dage mellem hjem og den samme kunde vil der fra og med arbejdsdag nr. 61 være tale om privat kørsel jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1 litra a). Dette gælder dog ikke, hvis de 60 arbejdsdage er spredt ud over et længere tidsrum, således at sammentællingen i relation til 60-dages reglen afbrydes en eller flere gange gennem perioden. Sammentællingen i relation til 60-dages reglen afbrydes, hvis skatteyderen ikke møder eller slutter på den omtalte arbejdsplads i 60 sammenhængende arbejdsdage.

Vedrørende beskatningen af privat kørsel henviste Ligningsrådet til besvarelsen af spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Kan servicemontørerne køre mellem hjem-kunde og virksomhedens adresse for at hente reservede le m.v. uanset reglen gengivet under punkt 2.4.5.4. i skatteministeriets cirkulære nr. 202 af 13. december 1993 om beskatning af personalegoder, hvorefter biler med afløftet moms kun lejlighedsvis kan anvendes til kørsel mellem hjem og arbejde?

Ad spørgsmål 3.

Ligningsrådet udtalte, at kørsel mellem kunder og virksomhed i løbet af dagen betragtes som erhvervsmæssig kørsel jf. ligningslovens § 9 B stk. 1, litra b (befordring mellem arbejdspladser).

Vedrørende kørsel mellem hjem og virksomheden henviste Ligningsrådet til bevarelsen af spørgsmål 2. Denne kørsel medfører således alene bortfald af befordringsfradraget for den kørte strækning.

Servicemontører kan udover 60-dagesreglen lejlighedsvis køre mellem hjem og virksomhed uden at det udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 3. Denne kørsel er imidlertid også dækket af den kørselssituation nævnt i foregående afsnit og har derfor ikke selvstændig betydning.

Spørgsmål 4

Kan en skriftlig aftale mellem virksomheden og servicemontørerne om, at servicebilen kun må anvendes erhvervsmæssigt, gøre servicebilerne uegnede som firmabiler til fri rådighed, evt. suppleret med virksomhedens kontrol af, at servicemontørernes kørsel registreres dagligt i kørebog?

Ad spørgsmål 4.

Ligningsrådet udtalte, at spørgsmålet om en bil er uegnet til anvendelse som alternativ til privat bil eller ej bestemmes ud fra bilens indretning. Hvis der er tale om, at bilen ikke er anvendelig som alternativ til en privat bil, idet der er tale om en værkstedsvogn eller et andet specialkøretøj, finder ligningslovens § 16, stk. 4 ikke anvendelse på kørslen hjem/arbejdsplads. Den pågældende kørsel bliver betragtet som fribefordring, og der kan ikke foretages befordringsfradrag jf. pkt. 2.4.1.2 i skatteministeriets cirkulære nr. 202 af 13. december 1993. Privat kørsel i de ovennævnte specialkøretøjer værdiansættes efter hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 3, dvs. som lån af et aktiv (leje).

Hvis der er tale om en bil, der kan anvendes som alternativ til privat bil, vil den privat kørsel beskattes efter procentreglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Spørgsmål 5

Kan kørsel mellem servicemontørernes sommerhuse og kunder/ virksomhed blive anset som erhvervskørsel?

Ad spørgsmål 5.

Ligningsrådet henviste til besvarelsen af spørgsmål 3. Ligningsrådet udtalte endvidere, at hvis der køres mere end 60 arbejdsdage mellem sommerhus og den samme kunde/virksomhed vil den kørsel, der afstandsmæssigt svarer til kørslen mellem hjem og kunder/virksomhed, ikke medføre anden beskatning end at der ikke kan tages befordringsfradrag. Kørsel herudover vil udløse beskatning i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3. Herudover henvistes til besvarelse af spørgsmål 1.

Spørgsmål 6

Kan firmaets døgnvagt (nødudkald) passes fra andre steder end bopælen/sommerhuset, uden at kørslen til 'de andre steder' bliver betragtet som privatkørsel?

Ad spørgsmål 6.

Ligningsrådet udtalte, at hvis firmaets døgnvagt passes fra andre steder end bopælen/sommerhuset, vil der være tale om privat kørsel, der udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 3.

Spørgsmål 7

Vil afvigelse fra ruterne mellem bopæl og kunder/virksomhed bevirke, at der foreligger privatkørsel?

Hvor lille afvigelse kan accepteres?

Ad spørgsmål 7.

Ligningsrådet udtalte, at som anført i besvarelsen af spørgsmål 1, udløser kørsel i en værkstedsvogn mellem bopæl og arbejdsplads ikke beskatning af bil til rådighed. Det følger heraf, at denne kørsel og valg af kørselsrute, kun må have til formål at befordre den pågældende mellem bopæl og arbejdsplads(-er). Valg af kørselsrute som følge af andet og/eller supplerende formål medfører, at bilen må anses for anvendt privat og derfor vil udløse beskatning (lån af et aktiv).

Ligningsrådet fandt bl.a. at en lukket kassevogn med fastmonteret værktøjsindretning måtte anses som en specielt indrettet værkstedsvogn. Beskatning af kørsel i disse biler sker i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3.

Ligningsrådet blev bedt om en bindende forhåndsbesked bl.a. om hvorvidt en lukket kassevogn kunne anses som et specielt indrettet værkstedsvogn i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3.