Arbejdsmarkedsbidrag

Arbejdsmarkedsbidrag

- Arbejdsmarkedsbidrag, repræsentationskontor, fast driftssted, delvis bidragspligt

Referencer: AMFL § 7, AMF § 7, stk. 1, litra a og c, samt § 7, stk. 3

"Først spørges der, om personer, der arbejder for et datterselskab, et fast driftssted eller for et repræsentationskontor etableret i udlandet af et selskab med hjemsted i Danmark, ikke anses for at udføre arbejde for en dansk arbejdsgiver og dermed heller ikke er bidragspligtige efter lov om arbejdsmarkedsfonde.

Hertil bemærkes, at ansættelsesforholdet er afgørende. Personer, der arbejder for et datterselskab eller et fast driftssted etableret i udlandet af et selskab med hjemsted i Danmark, anses for at være beskæftiget for en arbejdsgiver i udlandet, hvis de er ansat i datterselskabet eller ved driftsstedet i udlandet. Sådanne ansatte er ikke omfattet af bidragspligten, og arbejdsgiveren skal ikke indeholde arbejdsmarkedsbidrag.

Om ansættelsesforholdet er etableret i forhold til datterselskabet/driftsstedet i udlandet eller i forhold til moderselskabet i Danmark afgøres ud fra flere samtidige kriterier. Det er afgørende, hvorfra instruktionsbeføjelsen udgår, og hvor arbejdsstedet normalt er. Der ses endvidere på, om det primært er moderselskabets eller datterselskabets/driftsstedets opgaver, som den ansatte løser. Det har endvidere betydning, om aflønningen er påvirket af de lokale forhold, og hvem der i sidste ende bærer lønudgiften som driftsomkostning. Det har derimod ikke nogen afgørende betydning, hvem der formidler lønudbetalingen.

For så vidt angår personer, der arbejder for et repræsentationskontor i udlandet, kan det ikke alene ud fra betegnelsen "repræsentationskontor" afgøres, om der er tale om en selvstændig enhed i udlandet, som kan anses som en udenlandsk arbejdsgiver. Det må afgøres ud fra en samlet vurdering af ovennævnte kriterier. Hvis det på baggrund heraf følger, at ansættelsesfor holdet er i forhold til kontoret i udlandet, er den ansatte ikke bidragspligtig.

Er ansættelsesforholdet derimod i forhold til moderselskabet i Danmark, er der som udgangspunkt bidragspligt.

Hvis arbejdet udføres i et EU-land eller et andet land, hvormed Danmark har indgået en aftale om social sikring, er der dog mulighed for at undtage fra bidragspligten. Betingelsen for at kunne fritage for bidragspligt er, at det følger af EF-forordning 1408/71 eller en mellemfolkelig aftale, at arbejdslandet varetager den sociale sikring af den pågældende. Når denne betingelse er opfyldt, kan arbejdsgiveren undlade at indeholde bidrag af den udbetalte løn.

Dernæst spørges der, om en person, der er beskæftiget i udlandet for et udenlandsk selskab og af lønnet af dette, er bidragspligtig, såfremt der mellem det udenlandske selskab og et dansk selskab er indgået aftale om hel eller delvis refusion af lønnen fra det danske selskab, eller hvor den pågældende person er delvist aflønnet af et udenlandsk selskab og delvist af et dansk selskab.

Det væsentlige for afgørelsen af, om der er bidragspligt i sådanne tilfælde, er, hvortil ansættelsesforholdet må anses for at være etableret efter en samlet vurdering af ovennævnte kriterier. Lønrefusionen og løndelingen trækker i retning af, at ansættelsesforholdet er hos selskabet i Danmark, men hvis de øvrige forhold peger i retning af, at ansættelsesforholdet er hos selskabet i udlandet, kan dette lægges til grund, således at der ikke er bidragspligt.

Endvidere ønskes det oplyst, om en person, der udfører arbejde i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, ikke er bidragspligtig, uanset om vedkommende i medfør af EU-forordninger eller en mellemfolkelig aftale er dækket af dansk sikringslovgivning. Hertil bemærkes, at det er korrekt, at der ikke er bidragspligt for sådanne personer, selv om de er omfattet af dansk sikringslovgivning. Det skyldes, at der ikke er etableret et ansættelsesforhold til en arbejdsgiver her i landet, hvilket er en betingelse for bidragspligt ved beskæftigelse i udlandet. Firmaet har forstået lovens hovedregel i § 7, stk. 1, litra a, således, at enhver person, der har lønindkomst fra en dansk arbejdsgiver, er bidragspligtig, uanset om arbejdet udføres i Danmark eller i udlandet.

Denne opfattelse er korrekt, når det præciseres, at der med "en dansk arbejdsgiver" forstås "en ar bejdsgiver her i landet." Det tilføjes, at arbejde udført for en udenlandsk arbejdsgiver her i landet også er bidragspligtigt.

Det kan bekræftes, at personer, der er ansat hos en arbejdsgiver her i landet, og som udsendes til lande, hvormed Danmark ikke har aftaler om social sikring, kan være bidragspligtige til Danmark, selv om der samtidig er bidragspligt til udsendelseslandet, f.eks. til USA eller Japan. Det kan i den forbindelse oplyses, at det nævn, som finansministeren har nedsat i henhold til lovens § 17, har den endelige administrative afgørelse af spørgsmål om bidrags pligten.

Firmaet foreslår, at der indføres et system, hvorefter en person kan fritages for bidragspligt til Danmark ved at dokumentere, at bidrag betales til et andet land, der dækker den pågældende på det sociale område, og hvis sociale sikringssystem er godkendt af Danmark, jf. F-54-ordningen på det skattemæssige område.

Finansministeriet er opmærksom på, at der i tilfælde som USA og Japan kan siges at være tale om "dobbelt" bidragspligt. En mulig løsning på dette problem vil være, at der indgås sociale sikringsaftaler med de pågældende lande. Derimod vil Finansministeriet umiddelbart være betænkelig ved at indføre ordninger med godkendelse af et lands sociale sikringssystem med henblik på fritagelse fra bidragspligt, uden at der er indgået en sådan sikringsaftale med det pågældende land. Det skal afslutningsvis bemærkes, at Finansministeriet og Skatteministeriet nøje vurderer arbejdsmarkedsbidraget i lyset af de forelagte spørgsmål, herunder om der er behov for justeringer af bidragspligten ved beskæftigelse i udlandet for en arbejdsgiver her i landet. Firmaets eksempler vil indgå i denne vurdering."

I forlængelse af Finansministeriets skrivelse af 22/12 1993 og virksomhedens gennemgang af ansættelsesforholdene for koncernens medarbejdere, har virksomheden stillet yderligere spørgsmål.

For det første spørges der om bidragspligt i relation til lokalt ansatte.

Det er oplyst, at der er tale om personer, der ikke i øvrigt har tilknytning til Danmark til forskel fra en udstationeret medarbejder, der oftest kan forventes at returnere til Danmark efter en vis periode.

De pågældende er i høj grad udstyret med beføjelser, der tillader dem at handle selvstændigt - bl.a. nødvendiggjort af tidsforskelle og optimal udnyttelse af de pågældendes lokalkendskab.

Det er videre oplyst, at virksomheden ikke har indflydelse på tilrettelæggelsen af deres daglige arbejde, hvorfor det vil være misvisende at karakterisere virksomheden, som havende en egentlig instruktionsbeføjelse over dem i dette begrebs sædvanlige betydning. Der er snarere tale om, at virksomheden fastlægger nogle overordnede rammer, målsætninger og retningslinjer for virksomhedens aktiviteter i det pågældende land, i lighed med hvad en bestyrelse i et selskab ville sætte for sin direktion. Det er også nævnt, at lønnen i høj grad er afhængig af lokale forhold.

Endelig oplyses det, at virksomheden ofte i forbindelse med påbegyndelse af aktiviteter på et nyt eksportmarked benytter denne type ansættelse med henblik på afprøvning af interessen for virksomhedens produkter på det pågældende marked, forinden større investeringer foretages.

Told- og Skattestyrelsen svarede, at det på baggrund af disse oplysninger er relevant at afklare, hvorvidt de pågældende personer er i et ansættelsesforhold, er selvstændig erhvervsdrivende eller udfører personligt arbejde uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og c, og § 7, stk. 3.

Konsekvenserne i relation til bidragspligten vil være forskellige.

Personer, der har lønindkomst fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet er som udgangspunkt bidragspligtige efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a.

Finansministeriet har i anledning af en henvendelse fra et revisionsfirma bl.a. erklæret sig enig i, at der foreligger bidragspligt for medarbejdere, der af et dansk selskab er udstationeret i udlandet med henblik på at opdyrke nye markeder. Der henvises til Skat Udland 1993, 369.

Personer, der modtager vederlag, honorar eller anden indkomst for personligt arbejde uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, er bidragspligtige, når de samtidig er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, og der er tale om arbejde her i landet, jf. lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra c.

Personer, som er hjemmehørende her i landet og driver selvstændig erhvervsvirksomhed, er bidragspligtige, når virksomheden drives her i landet. Såfremt personen er hjemmehørende i udlandet, foreligger der bidragspligt, når virksomheden drives med fast driftssted her i landet, jf. lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 3.

En nærmere afklaring kan kun foretages på baggrund af nærmere oplysninger, herunder om de involverede personers opgaver og kompetence ifølge kontrakter med virksomheden.

Dernæst henviser virksomheden til Finansministeriets tidligere skrivelse, hvor det bl.a. anføres, at lønrefusion og løndeling mellem en dansk og en udenlandsk arbejdsgiver vil være et forhold, der trækker i retning af, at ansættelsesforholdet er hos selskabet i Danmark, men hvis de øvrige forhold peger i retning af, at ansættelsesforholdet er hos selskabet i udlandet, kan dette lægges til grund, således at der ikke er bidragspligt.

Virksomheden forstår dette således, at et ansættelsesforhold altid efter en konkret vurdering vil bestå i forhold til enten en arbejdsgiver her i landet eller til en arbejdsgiver i udlandet. En ansat kan således ikke i denne forbindelse anses for at have både en dansk arbejdsgiver og en udenlandsk arbejdsgiver og dermed eventuelt være delvis bidragspligtig til Danmark.

Hertil har Told- og Skattestyrelsen svaret, at der i praksis ofte vil være enten et ansættelsesforhold til en arbejdsgiver her i landet eller et ansættelsesforhold til en udenlandsk arbejdsgiver jf. lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a. Finansministeriet har skrevet, i relation til samme eksempel som nævnes af virksomheden, at det væsentlige for afgørelsen af, om der foreligger bidragspligt i sådanne tilfælde, er, hvortil ansættelsesforholdet må anses for etableret efter en samlet vurdering af de kriterier, der nævnes i skrivelsen.

Der henvises også til Told- og Skattestyrelsens svar refereret i Skat Udland 1994, 6.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der er ansættelsesforhold, der kan medføre delvis bidragspligt. Der tænkes her f.eks. på deltidsansættelse hos henholdsvis en arbejdsgiver her i landet og en arbejdsgiver i udlandet.

Der vil også kunne forekomme delvis bidragspligt i løbet af et år - f.eks. i de tilfælde, hvor en person i forbindelse med jobskifte har arbejdet for en arbejdsgiver her i landet en del af året.

Hvis der er tale om arbejde, som udføres for flere arbejdsgivere i flere EF-lande eller i flere andre lande, hvormed Danmark har indgået aftale om social sikring, er personen dog kun bidragspligtig, såfremt den pågældende er omfattet af dansk sikringslovgivning jf. lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 4 og 5.

Det skal afslutningsvis nævnes, at afgørelsen af, om enkeltpersoner er bidragspligtige efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1-3, i første instans træffes af told- og skatteregionerne. Told- og Skattestyrelsen er 2. instans, og det nævn, som finansministeren nedsætter efter lovens § 17, har den endelige administrative afgørelse af spørgsmålet om bidragspligt efter lovens § 7.

Spørgsmål om bidragspligt efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 4 og 5, afgøres af Direktoratet for Social Sikring og Bistand i 1. instans med klageadgang til nævnet, jf. ovenfor.

Finansministeriet har den 22/12 1993 besvaret en række spørgsmål vedrørende arbejdsmarkedsbidrag for det personale, som virksomheden beskæftiger i udlandet, således